GÃ¥ videre til hovedindholdet

Opslag

Kulturministeren øremærker 21 mio. kr. til samarbejde om læseglæde - Det Bibliotekspolitiske Topmøde åbnes af Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har øremærket 21 mio. kr. i 2024 til at udbygge samarbejder om børns læseglæde. MÃ¥let er booste børns lyst til at læse gennem engagerende formidling og bedre adgang til fysiske bøger, fremgÃ¥r af pressemeddelelse fra Kulturministeriet her til morgen. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger her, at ”Vi taler meget om, at børn og unges skærmforbrug skal ned. En af vejene til dette er at skrue op for glæden ved at læse en fysisk bog. Men sÃ¥ er det selvfølgelig en forudsætning, at børn og unge har let adgang til bøger, og at de møder litteraturanbefalinger, som kan inspirere dem til den næste læseoplevelse. Som kulturminister vil jeg gerne være med til at skubbe pÃ¥ initiativer, der kan gøre netop det. Mit ønske er, at vi med de 21 mio. kr. fÃ¥r skubbet gang i nye samarbejder pÃ¥ tværs af folkebiblioteker og skolebiblioteker, sÃ¥ flere børn og unge kan blive introduceret for og fanget af bøgernes forunderlige verden.” I morgen gÃ¥r det Bibliotekspolitiske Topm
Seneste opslag

Hvorfor fanden læser de ikke? #ORDKRAFT

I dag begynder den store litteraturfestival ORDKRAFT i Aalborg. Det er et ret stort program som du kan dykke ned i her https://ord-kraft.dk/ Fra Danmarks Biblioteksforening sætter vi fokus pÃ¥ de der ikke læser og den store gruppe af børn og unge, hvis læseglæde tilsyneladende bare falder. SÃ¥ meget at nogle taler om en decideret LÆSEKRISE. "Det er sgu fordi vi snakker for lidt om at det er fedt at læse og hvad det gør ved os som mennesker" var svaret, da vi stillede spørgsmÃ¥let "Hvorfor fanden læser de ikke?" pÃ¥ ORDKRAFT i dag (og jeg beklager vi bander) Konklusionen var at vi snakker for lidt om bøger og læsning bÃ¥de bÃ¥de i skolen, i medierne, blandt politikerne og specielt derhjemme. Os voksne der kender betydningen af læsning har ansvaret for at ogsÃ¥ de kommende generationer er læsende mennesker.  Og os der drog konklusionen var Simon Skov Fougt som er forskeren bag den danske del af den store internationale læseundersøgelse (PIRLS) og  Helle Bak Andre

Alle bruger kunstig intelligens!

Vi er alle brugere af forskellige former for kunstig intelligens (AI) og har egentlig været det længe. Men vi er ikke alle lige opmærksomme pÃ¥ hvornÃ¥r og hvordan vi bliver udsat for eller hjulpet af den kunstige intelligens. Det handler nemlig om meget mere end Chat GPT som lige nu er oppe i tiden, nÃ¥r der tales om AI. Men vi er alle omgivet af og bliver dagligt udsat for ekstremt mange "ting" som bygger pÃ¥ elementer af Kunstig Intelligens (AI). De emner behandler Lex.dk pÃ¥ en stor konference i samarbejde med bl.a. Danmarks Biblioteksforening. En masse oplæg pÃ¥ 12 minutter fra forskere og eksperter som til sidst sættes til politisk debat. Se livestream  her   Her vil der været oplæg fra en lang række af det helt store hot shots. Personliget glæder jeg mig rigtig meget til at opleve David Runciman , professor fra Cambridge og vært pÃ¥ podcasten Talking Politics , Sidst jeg oplevede ham var i Langsomme Samtaler med Rune Lykkeberg om nødvendigheden af, at vi bruger vores fantas

Der skal kæmpes for at sikre en reel fri og lige adgang til information i en stadig mere digital verden

Det sammenhængende danske biblioteksvæsen med fælles digitale løsninger, et unikt lånesamarbejde og en national overbygning er fundamentet for den fri og lige adgang for borgerne uanset postnummer. Den lige adgang afhænger af de fælles gode løsninger, der er et essentielt element i at kunne levere et godt bibliotek lokalt. Det har det historisk været gennem over 100 år, men digitaliseringen og ændrede strukturer udfordrer. I Danmark er "fri og lige adgang" til information et udtryk for bibliotekernes public service opgave som skal sikrer oplyste medborgere. At samfundet sikrer alle en gratis, fri og lige adgang til relevante informationer, betalt af samfundet, for at kunne deltage. Altså at understøtte demokratiet. I en tid præget af techgiganter og stramme digitale copyright regimer udfordres borgernes fri og lige adgang. Samtidig med stigende udgifter oplever bibliotekerne at budgetterne konstant strammes fra stat og kommuner. Så udover den kulturpolitiske og velfærdspoliti