torsdag den 24. juli 2008

Udlånet stiger på nogle Biblioteker

Igen i sommer har medierne været fulde af bekymringer for bibliotekernes og ikke mindst bøgernes fremtid. Nogle har ment at bogen og læsekunsten kun står til at redde, hvis bibliotekerne lader være at bruge for mange ressourcer på andre medier end bøger, og samtidig holder igen med at købe nye, svenske krimier. Andre synes at der står alt for mange, kedelige bøger og fylder op på bibliotekernes hylder, og de vil hellere give plads til nogle hyggelige sofaer midt i udlånet.

Aktuelt er der nu offentliggjort tal, der viser en generel nedgang i antallet af udlån af bøger på bibliotekerne på landsplan, men sådan er det altså ikke alle steder, konstaterer bibliotekschefen i Slagelse, Michel Steen-Hansen: - Når vi på Slagelse Bibliotekerne ser på udlånstallene for 2007 og sammenligner med året før, er det svært at være pessimistisk. Alene udlånet af bøger er steget med over 30.000, en stigning på 5,7 %, mens udlånet af DVD-film steg med 13,7 %. Bag den ganske pæne udlånsstigning ligger flere forklaringer.

Kommunesammenlægningen
En del af forklaringen skal findes i kommunesammenlægningen, hvor 2007 var året, hvor bibliotekerne i Korsør, Skælskør og Slagelse blev sammenlagt. Ikke i fysisk forstand, men rent organisatorisk, og vigtigst for brugerne har været, at de tre biblioteksbaser blev slået sammen til én fælles base, hvor man umiddelbart kan se alle materialer i alle biblioteker og bestille dét, man gerne vil låne.

Det har mest tydeligt givet sig udslag i, at udlånet af DVD-film er eksploderet på bibliotekerne i Korsør (stigning 39%) og Skælskør (stigning 75%). DVD-film er på få år blevet et "rigtigt" biblioteksmedie med udlånstal, der nærmer sig udlånet af musik. Udlånet af bøger er også steget mest i Skælskør og Korsør, og det er nærliggende at tro, at dette ligeledes skyldes det meget større udvalg af titler, som lånerne nu møder i biblioteksbasen.

Indbydende og anderledes lokaler
En anden forklaring på det stigende udlån er, at vi har skabt nye og mere indbydende fysiske rammer for lånerne. Skælskør Bibliotek åbnede i juni 2006 i helt nye lokaler på en fantastisk adresse, som gør biblioteket meget synligt i byen. Det er kombinationen af den gode beliggenhed, det flotte hus og det større udvalg af materialer i biblioteksbasen, der har ført til en stigning i udlånet i Skælskør på hele 26%.

I Korsør er udlånslokalet blevet moderniseret, og i Slagelse åbnede det totalt ombyggede udlån i januar 2007. Der er færre bøger på hylderne end før, og der er masser af stole, arbejdspladser, læsepladser, hyggepladser, snakke- og legepladser, samt etableret en lækker Cafe. De bøger, der nu står fremme, er de nyeste og mest interessante, efterspurgte og aktuelle. Udlånet af bøger er i Slagelse steget med 3 % i forhold til 2006.

Låneradfærd
Det er vigtigt at notere sig, at der sker en stigning i udlånet af de traditionelle materialer på en del af de biblioteker, der har taget konsekvensen af den ændrede låneradfærd. Her er materialesamlingerne blevet reduceret og formidlingen moderniseret. Samtidig oplever vi en udvikling, hvor mange flere mennesker kommer på bibliotekerne for at deltage i læringstilbud om alt fra e-mail til digital signatur. Der er tillige en voldsom stigning i benyttelsen af alle de digitale ressourcer, som bibliotekerne stiller til rådighed, f.eks. netmusik, tidsskrifter og opslagsværker.

Ingen grund til bekymring
Tendensen på Slagelse Bibliotekerne er en øget efterspørgsel på både de nye ydelser og de traditionelle materialer som bøger. Derfor er vi heller ikke bekymrede for bogens snarlige død. Bøger udgør trods alt 70 % af vores (stigende) udlån. Vi har omprioriteret indkøbene i de senere år og skåret ned på de sjældent efterspurgte titler (som altid kan skaffes fra andre biblioteker) til fordel for de rigtig gode, vigtige og meget efterspurgte bøger. Det er jo borgernes penge, vi bruger! - Vi tror på at indbydende, overskuelige lokaler med god plads til at vise de gode bøger frem, er et bedre servicetilbud end endeløse rækker af rygge på bøger, som ingen har lyst at låne.

Der skal selvfølgelig være balance i, hvad vi som biblioteker stiller til rådighed. Det forudsætter at vi hele tiden er opmærksomme på borgernes forventninger og er parate til at tilpasse os, ikke kun til nutiden men også til fremtiden.

Yderligere oplysninger:
Bibliotekschef Michel Steen-Hansen 40 30 52 30

Kilde for den officielle biblioteksstatistik for 2007 offentliggjort i juli 2008:
Styrelsen for Bibliotek og Medier
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={7B52D3D4-1C31-4EAC-95EE-3C1078DF06A4}

onsdag den 23. juli 2008

FRA BESKYTTET TIL STØTTET

- og til stor nytte.

Bibliotekscaféen på Slagelse Bibliotek er en af hverdagens rigtig gode succeshistorier. Unge udviklingshæmmede er beskæftigede uden for institutionernes beskyttende rammer, og bibliotekets brugere oplever et nyt rum i biblioteksrummet med mulighed for hyggeligt samvær over en kop kaffe eller ét af caféens kulinariske tilbud.


Hver dag, når dørene på Slagelse Bibliotek åbner klokken 10, mødes lånerne af en liflig duft af nybrygget kaffe og lune spandauere og kanelsnegle. Det er Bibliotekscaféen, der har "varmet op" til dagens første rykind, og nogle lånere lader sig hurtigt lokke af det herlige duftindtryk - så må bøgerne vente!

Café integreret i bibliotek - og omvendt
Siden januar 2007 har Bibliotekscaféen fungeret som en integreret del af det stærkt moderniserede bibliotek i Slagelse. En gennemgribende ombygning fandt sted i årene 2006-07 under overskriften Fremtidens Fysiske Bibliotek, og tidligt kom tankerne om et rekreativt område med en café ind i planlægningen.

- Et tidssvarende bibliotek skal jo ikke kun bestå af endeløse rækker af bogrygge, siger bibliotekschef Michel Steen-Hansen. Det skal være åbent og indbydende og signalere rummelighed og imødekommenhed. Her er plads til oplevelse og fordybelse, og her adgang til kultur og viden i såvel bøger som nye medier og på Internettet.

Mange brugere er glade for Bibliotekscaféen, hvor forældre kan slappe af, mens ungerne boltrer sig i Børnenes Bibliotek. Eller gode venner kan få sig en sludder over en caffè latte eller man kan mødes til en let frokost over en sandwich og en økologisk frugtdrik. Caféen er en oase i en travl hverdag, og kombinationen af bøger og café ses stadig flere steder rundt omkring i Danmark og især i udlandet, både i biblioteker og boghandeler.

Succesfuldt samarbejde.
Det første års erfaringer med driften af en bibliotekscafé i Slagelse er udelukkende positive. Det bekræfter såvel den daglige leder Kari Stage og afdelingsleder Hanne Davidsen fra VASAC Slagelse. Denne melding fremgår også af den fælles evaluering af det første års samarbejde mellem biblioteket og lederne fra VASAC.



Siden åbningen sidste år har 6 udviklingshæmmede været fast beskæftiget som medarbejdere i Bibliotekscaféen. Efterhånden har flere andre også prøvet kræfter med at være udstationeret i café-jobbet.

- De unge udviklingshæmmede er meget glade for at komme ud i det virkelige liv, væk fra institution og beskyttet værksted, fortæller afdelingsleder Hanne Davidsen. Vi har med glæde konstateret, at det faktisk lykkes for os at integrere vore medarbejdere på rigtige arbejdspladser, hvor de får nye kolleger at omgås med, og de taler og handler med kunder, som møder dem på lige fod - med forventninger om god kundeservice og ekspedition. Det er en succes, når det er muligt for os at sluse vore udviklingshæmmede unge ud på det rigtige arbejdsmarked, godt nok med pædagogisk støtte, men dog med reelle opgaver som rummer ansvar og pligter, som de unge tager meget alvorligt!

Pædagog Kari Stage supplerer med en anden vinkel: - Vi har faktisk oplevet situationer, hvor der kun har været en jobcoach til stede i caféen, og en kunde forundret spørger: hvor er pigerne henne? - ja, vi har sågar set, at enkelte kunder sætter sig ned og venter et øjeblik, fordi de gerne vil handle med en af vore medarbejdere. Det er en positiv oplevelse, både for den medarbejder, som på denne måde kommer til at føle et øget selvværd, og ligeledes for os andre, som fra sidelinien kan iagttage, at café-projektet lykkes. Der er accept af vore udviklingshæmmede medborgere som arbejdskraft i relativt normale jobs på almindelige arbejdspladser. Det er en gevinst for samfundet, når det er muligt at beskæftige de unge udenfor institutionaliserede rammer. Og samtidig har biblioteket fået et supergodt tilbud til alle brugere. - En ren win-win situation, som det hedder i reklamefilmene!

Positiv udvikling.
- Flere af medarbejderne bliver i stand til at tænke i større sammenhænge end tidligere. De tager selvstændige initiativer til de næste handlinger, og de har gavn af den daglige dialog med den pædagogiske medarbejder i caféen. Det fungerer nærmest som mesterlære, og det går stadig bedre siger Kari Stage og fortsætter

- Medarbejderne føler samtidig, at der er prestige i at komme til at arbejde i Bibliotekscaféen. De går i uniform, der er brug for dem, og de gør nytte. De er ikke "parkeret på sidelinien". De er med, hvor der foregår noget spændende. Og de står dagligt ansigt til ansigt med krævende kunder, der forventer service, som på alle andre cafeer.

Stigende travlhed for caféen.
Til tider er det både rigtig spændende og helt hektisk at være medarbejder i caféen. VASAC får i stigende grad bestillinger på at levere kaffe og brød, frokostboller og vand eller anden forplejning til de mange forskellige møder, som især i vintersæsonen afholdes i Slagelse Biblioteks mødelokaler. Der er 4 lokaler til rådighed for foreninger og andre arrangører, og Bibliotekscaféen er også leveringsdygtig til interne møder på biblioteket.

Biblioteket og cafeen vurdere løbende hvordan man kan forbedre tilbuddene og vil meget gerne have gode forslag fra alle kunderne.

Biblioteket og bøgerne

Af Isabella Meyer Formand for Kultur- og Fritidsudvalget i Hørsholm Kommune og folketingskandidat for de konservative og Michel Steen-Hansen Bibliotekschef i Slagelse Kommune. (jan. 2008)





I de seneste uger har der i medierne været en voldsom debat om, hvor mange bøger et bibliotek skal indeholde og oven i købet hvilke slags, der skal stå på hylderne. Det er ingenlunde en ny debat, og det er nok heller ikke den mest frugtbare debat, hvis vi skal finde ud af, hvordan vi ønsker, de skatteborger betalte biblioteker skal udvikle sig.

I stedet for at fortsætte den ørkensløse debat om hvorvidt biblioteket skal fortsættes som en klassisk bogsamling, som ét brugersegment efterspørger, eller om biblioteket skal formidle mange forskellige medier, som andre brugergrupper efterspørger, bør man diskuterer, hvorfor vi egentlig har valgt at have biblioteker. For kun ad den vej kan vi finde ud af, hvordan de skal udvikles.

Hvorfor skal vi have biblioteker? Er det af de samme grunde som i går og for hundrede år siden? Eller er der med samfundsudviklingen kommet nye grunde, nye behov og nye ønsker, som er relevante og fornuftige ud fra et samfundsmæssigt ønske om, hvad borgerne skal præges af, for at udvikle sig til og som samfundsborger?

Bibliotekerne har både en politisk og en faglig legitimitet. Biblioteksudviklingen er et samfundsanligggende med stor betydning for mange forskellige befolkningsgrupper og ikke kun for skønlitterære forfattere og forlagsfolk, der har én interesse i at sikre salg af deres smalle titler, eller for nostalgiske mennesker, der synes, det skal ligne det, de kender fra deres barndom. Biblioteket er meget andet og har de seneste år stået i spidsen for en spændende udvikling f.eks. står bibliotekerne for meget af den digitale formidling, som folk tager som en selvfølge, men hvor bibliotekerne formidler og investere i de nødvendige licenser for at sikre den frie adgang for alle kommunens borgere.

I fremtiden folkebibliotek, skal der være plads til forskellige typer brugere, og det er i denne virkelighed, at en debat som den, der har udspillet sig i medierne de seneste uger, bør tager sit afsæt og det er i den virkelighed, at den faglige og politiske legitimitet skal findes for fortsat at have biblioteker, der sikrer fri og lige adgang til alle informationer, som det hedder i loven.

Derfor er det også forståeligt, at debatten bliver lidt skinger, når en ny og yngre leder udfordrer biblioteksbegrebet ved at sige, at bogen skal have modstand. Så griber traditionalisterne pennen og siger, alt skal være som før. Men det handler jo ikke om, at bogen skal ud af biblioteket, eller at det kun er den populære litteratur, der skal stå på hylderne. Nej, det drejer sig om at skabe et bibliotek, der rummer det hele og forsøger at favne både det smalle og det brede, både at være fysisk og virtuelt, både at rumme det klassiske og det ubegrænsede.

Vi skal ikke lade løsrevne politiske eller faglige budskaber afgøre bibliotekernes skæbne. Vi har faktisk en lov, der sikrer bogen, og den vil fortsat være et af de vigtigste medier på bibliotekerne, nok også det vigtigste. Men samtidig har vi en af verdens mest fremadrettede bibliotekslove, der sikrer den nødvendige diversitet, og den skal ikke bare laves om, fordi enkelte stemmer i debatten føler sig provokeret.

Bibliotekerne er den mest besøgte kulturinstitution, altså det kultursted, hvor der kommer flest besøgende pr. dag, trods det faldende besøgstal, de seneste år. Derfor er det en tanke værd at overveje, om man fuldt ud udnytter den ressourcer, vi som samfund har i biblioteket. Det betyder noget, at komme fra et hjem med klaver og reol. Derfor har det også betydning, jo flere af vores borgere og især fremtidige voksne, vi kan lokke ind på biblioteket for at blive inspireret og påvirket.

Børn kan lokkes ind på biblioteket og gøres interesseret i bøgernes univers gennem oplæsning og andre kulturtiltag, men både i skolebiblioteksregi og folkebiblioteksregi taber de ofte interessen for bøgernes verden, når de når teenagealderen. I specialundervisningen har man i mange år brugt metoden, mere af det samme, forstået således, at dét eleven ikke kunne finde ud af, skulle eleven have mere af. Det virker som, det er samme forfejlet taktik, traditionelle bibliotekstænkere brugere i forhold til bøgerne på biblioteket i stedet for at vende det hele på hovedet.

For ønsker man at bevare biblioteket som en central og vigtig kultureldannelsesinstitution i fremtidens samfund, skal vi åbne biblioteket op, gøre det tillokkende, så også den uerfarne og umiddelbart uinteresseret borger lokkes ind i bøgernes og informationernes univers. Måske de første besøg ikke resulterer i lån af en bog eller andet materiale. Men påvirkningen af stedet og rummets indretning vil – hvis indbydende og tillokkende nok – inspirere til at gå på opdagelse i ukendt land. Og måske ad den vej til at tage del i den livslange læring, som også er en del af bibliotekernes dannelsesopgave.

Reol efter reol med rækker af bogrygge vil ikke virke indbydende og tillokkende, men snarere virke uoverskuelige og utilgængelige. Modsat er bøger udstillede med fronten mod brugerne, måske i temaer eller emner som skifter fra gang til gang.

Bibliotekerne er et sted, hvor vi vil oplyse folket og udvide deres horisont. Det kan vi først, når de er kommet indenfor, også dem der ikke af sig selv opsøger biblioteket. Derfor er der fornuft i, at man på bibliotekerne og i kommunerne tænker i, hvordan man kan indrette bibliotekerne bedre, og tænker i hvilke tilbud, aktiviteter og andet, der trækker folk til huse, og måske derigennem af bagvejen snige kerneydelsen ud til flere.

Andre steder fokuserer man på at skabe virtuelle oplevelser for børn og unge, og er det ikke bedre, at børn og unge tilbringer deres tid sammen med et computerspil omgivet af bøger end alene med deres egen pc, på børneværelset eller hængende foran den lokale Brugs? Bibliotekets miljø er bestemt mere udviklende og stimulerende end indgangspartiet ved Brugsen!

En anden måde at åbne bibliotekerne for nye brugergrupper på er at gøre biblioteket til et sted, hvor man kan sidde og studere, drikke en kop kaffe i ro og mag, imens man læser i en bog, leder efter litteratur om bestemte emner eller søger informationer og viden. Det er nærliggende at tænke ”det private rum i det offentlige”.

Studiemæssigt har bibliotekerne også noget at tilbyde de studerende, som egentlig er yderst traditionelt, og alligevel nyt. Bibliotekerne kan tilbyde de studerende adgang til en masse forskellige materialesamlinger, hvor den enkelte ellers selv skulle ud og investere i en masse abonnementer på diverse internetservices, hvis søgningen skulle ske hjemmefra.

Folkebibliotekerne står altså overfor et dilemma: de traditionelle ydelser er de mest efterspurgte (både bøger, film og musik), men der må balanceres mellem den øjeblikkelige efterspørgsel og udvikling af andre og eksempelvis netbaserede, kulturelle eller sociale tilbud, der matcher fremtidige behov. Det er en udfordring både for biblioteker og for mange brugere. I fremtidens bibliotek skal der stadig være bøger, men efterspørgslen efter information, nye opholdssteder og andre medier skal også efterkommes, hvis de skal leve op til at være folkeoplysende og medvirke til dannelse af fremtidens samfundsborgere.

Regeringen bruger meget energi på at tale om innovation og videnssamfund. Hvis alle skal have en chance for at være med, må vi bruge tilbud, der er tilgængelige for alle, f.eks. landets største public service-institution – biblioteket. Så den debat der er i gang i medierne er vigtigt.

Vi mener, der er mange oprindelige grunde til at fastholde bibliotekernes traditionelle formidling af bøger og materialer samtidig med, at der er mange nye grunde til at udvikle denne kulturinstitution, for netop at sikre bibliotekerne som vigtig dannelsesinstitution i det danske samfund i fremtiden. Det er derfor ikke et enten-eller, men et både-og!