Gå videre til hovedindholdet

Er Kindle e-bogs læser allerede retro?

Det påstår Kalle Nielsen på min facebookside efter jeg i går bloggede om at Amazons E-bogslæser Kindle, om få dage vil ramme det danske marked.

Han skrev:
”Kindle er vel i princippet allerede retro... - det tror jeg en hel del mennesker glemmer. Kindle er blot en overgangstype - lidt p... Read Moreå samme vis som brevduen var det for det jeg fx sidder og laver lige nu - eller som telegraftråden var det for vores smartphones. Den papir-trykte bog er stendød innovations-mæssigt set - glem alt om den ... og glem alt om de her Kindle-versioner ... forbered derimod organisationerne på at bøgerne forsvinder... og at 97% af befolkningen ikke aner hvad har, og får, af muligheder. Kæmpe opgave.”

Jeg tror Kalle har ret. Kindle, som læseplatform, er en overgangsform. Lidt ligesom da Sony lancerede sin Walkman - set retrospektivt, så var det kun en kort overgangsform. En del begyndte at tage musik med på farten. Det var den gang, nogle troede på kassettebåndet som medie. Men kassettebåndet blev (lige som LP pladen) afløst af CD, som man så også opfandt en bærbar afspiller til. Og nu bruges stort set ingen af delene, men alle har musik i ørene, når de er på farten.

Stort set alle bruger MP3 afspillere i en eller anden form, ligesom stereoanlægget efterhånden er blevet digitaliseret og kun afspiller filer. Altså en historie om, at teknologi er med til at forme vores behov og efterspørgsel, som så ændre markedet (eller måske er det omvendt!).

LP'en og CD'en findes stadig og vil have en niche, men det store marked er til musikfiler, der kan distribueres via Internettet. Jeg tror vi befinder os i samme overgang, hvad angår bøger.

Derfor tror jeg også at Mette Trolle har ret i sin kommentar til indlægget
"Det handler vel om indhold, ikke form! En bog er en bog er en bog - uanset om den er trykt på papir eller bæres rundt på en lille tynd e-bogslæser sammen med en masse andre bøger. Sommetider er papirformen bedst, andre gange er det andet temmelig smart." Og hun slutter med en pointe som jeg også ser frem til "man behøver slet ikke at have et halvt bibliotek med på ferie, man kan vel bare tanke op undervejs"

Charlotte S H Jensen perspektivere så hele debatten om hvilken form vi skal forberede os på i sin kommentar:
"- synes også klart, at det er fedt med e-læsning... det er da på tide :-) Men ville det lækreste ikke være et åbent format? Som jeg har forstået det, så kan Kindle kun læse Amazons, hvorimod fx Google satser på det åbne? Eller er jeg galt afmarcheret med "gamle oplysninger" fra http://newz.dk/google-vaelger-side-i-digital-bog-kamp
Et alment udbredt - og åbent format - kunne vel være godt -fx for de videnskabelige tidsskrifter?"

Tjaaa. Hvorvidt google satser på det åbne er jo et spørgsmål. P.t. ser det ud til at deres digitaliseringsindsats af eksisterende bøger er åben, men rent faktisk ved vi det ikke på den lange bane. Og hvad Googles samarbejde med den anden store operatør på markedet af e-bøger Sony vil betyde, for tilgængeligheden, ved vi heller ikke. Måske er det som kampen mellem Betamax og VHS videobånd. VSH vandt, men hvad var det bedste produkt?

Jeg tror så, der er endnu en overvejelse vi skal gøre os i forhold til e-bøger. I det øjeblik man distribuerer via Internettet, så er der teorier der hævder at indholdet bliver gratis. En udvikling vi ser med musik lige nu. Begyndende f.eks. med bibliotekernes www.netmusikken.dk og i Danmark fuldt op af TDC, hvor ”gratis” musik er en del af abonnementet. I Sverige har man sportify.se. Ifølge Berlingske bruger ”over en million svenskere nu den gigantiske og gratis internetjukebox Spotify, når der skal musik på stereoanlægget, og de svenske pladeselskaber og musikere er ovenikøbet begyndt at tjene gode penge på at forære musikken væk.”

Så teorierne om the long tail, der spår en helt anden distribution, andre produkter og en anden prisstruktur når man formidler produkter over Internettet, ser ud til at holde.

Mit bud er, at man vil se samme udvikling på e-bogsmarkedet, som med musik, de bliver billigere på grænsen af gratis, hvor man finde nye forretningsmodeller, så forfatterne og ”forlag” stadig kan tjene på dem, ex. via reklamer. En udvikling man bliver nødt til at forholde sig til, i forhold til hvordan man får indhold til e-bogslæseren.
Et eksempel på gratis e-bøger kan findes på http://feedbooks.com

Alt i alt er det interessant, hvis vi kan komme i gang med en debat, der kan være med til at udvikle en form, hvor vi tilgængeliggør litteraturen (både fag og skøn) i helt nye former også selvom det måske "bare" er til de kommende generationer. For det handler om at tilgængeliggøre den litteratur som beriger vores liv - og så er formen ikke så vigtig - bare vi kan få adgang.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe