tirsdag den 28. april 2009

Bibliotekreform 2014

Jeg er lige vendt hjem fra møde med de nordiske biblioteksforeninger i Oslo.

En af de interessante emner der var på dagsordnen var det norske arbejde med udredning på biblioteksområdet kaldet ”Bibliotekuttredningen” "Bibliotekreform 2014".

Der lægges op til at man både på ministerielt plan og ude i sektoren skal arbejde mere sammen mellem kulturministeriet og undervisningsministeriets områder. Spændende om det smitter af i Danmark!

Ellers er hovedpunkterne at i 2014 skal norske biblioteker have stærkere fokus på formidling og almen tilgang til digitalt indhold. For at opnå dette skal det satses på fælles digitale tjenester og større biblioteksenheder. Dette er hovedindholdet i ”bibliotekuttredningen "Bibliotekreform 2014".

Se den i fuldtekst her: http://www.abm-utvikling.no/publisert/abm-skrift/abm-skrift-fulltekst/abm-skrift-31-bibliotekreform-2014.html

onsdag den 22. april 2009

kulturbrugere lever lidt længere

Gå på biblioteket, museum, i biffen eller til koncert - og lev lidt længere. En svensk undersøgelse dokumenterer, at det gavner helbredet at deltage i visse kulturelle aktiviteter.

http://www.dagbladetonline.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20090422/FORSIDE_FAA/263135733/1000

fredag den 17. april 2009

Højtlæsning er en dyr fornøjelse for bibliotekerne - flatrate er svaret!

I Nyhedsmagasinet Danske Kommuner skiver man 16. april 2009


”Vi er vilde med højtlæsning, og netlydbøger er et hit blandt bibliotekskunderne . Men de er også en stor udfordring for bibliotekernes økonomi. Det viser en rundspørge, som Danske Kommuner har foretaget blandt bibliotekscheferne .
I Ringkøbing-Skjern har man kunnet låne netlydbøger i et halvt års tid, og interessen er stærkt stigende.
- Det er én af de e-resurser, der har hittet fra første dag, og den har været meget populær i en bred kreds og ikke kun hos unge. I starten sagde vi, at vi ville sætte 20.000 kroner af om året. Men det holdt ikke en meter. De 20.000 kroner er brugt på to måneder, siger bibliotekschef Per Høgh.
Med en stykpris på 37 kroner pr. download er netlydbogen en service, der bliver dyrere i takt med sin voksende popularitet, og for at styre økonomien har Ringkøbing-Skjern lavet et låneloft på fire pr. måned. ”

Det er uholdbart at man har sådan en prisstruktur, der i den grad vanskeliggør den fri og lige adgang til alle typer af materialer på bibliotekerne. For enten dræner netlydbøgerne bibliotekernes materialebudgetter eller også så må der sætte stramme begrænsninger på hvor mange netlydbøber den enkelte må låne, da bibliotekernes materialebudgetter jo er begrænsede.

Derfor bør vi også arbejde på at få en aftale i hus, der arbejder med en flatrate prisstruktur, som vi f.eks. kender det fra bibliotekernes bøger.

Samarbejde og nedskæring!

Jeg har lige været en smut i Nakskov til møde med Kommunernes Skolebiblioteksforening.

I den forbindelse var vi på det lokale bibliotek, hvor vi bl.a. hørte om det inspirerende samarbejde mellem gymnasiet og folkebiblioteker. Hvor folkebiblioteker tager sig af biblioteksbetjeningen af de lokale ungdomsuddannelser, og det er en bibliotekar på folkebiblioteket der vejleder de studerende og lærere i de tværfaglige projektarbejde. Det er en gammel ordning, som desværre er blevet beskåret i de seneste år.

Så meget desto mere trist er det at læse i Lolland-Falsters Folketidende i dag, at:

”Et flertal i kommunens erhvervs-og kulturudvalg er indstillet på at skære en million af bibliotekets konto for i år.

Biblioteket på vej mod beskæring
LollandBibliotekerne kan blive stillet overfor et krav om at aflevere en million af de 19, der er afsat til bibliotekets drift i år.
Det er et flertal i erhvervsog kulturudvalget i Lolland Kommune, der i jagten på kommunale besparelser har ladet flaskens hals først og fremmest pege på biblioteksvæsenet .
- Biblioteket kan drives på forsvarlig vis alligevel, mener formanden for udvalget, Hans Ole Sørensen, og peger på, at der i forvejen er ubesatte stillinger for omkring 600.000 kroner.
-Det er selvfølgelig ikke sjovt, men der skal spares, siger Hans Ole Sørensen.
-Selvfølgelig vil det forringe serviceydelsen, siger udvalgsmedlem Thomas Østergaard, SF. Han gik imod besparelsen, fordi han finder det urimeligt at borgerne skal bøde for det, han betegner som direktionens fejlkalkulation i forbindelse med budgetlægningen: -Jeg mener, vi skal have åbnet hele budget 09, så vi har lejlighed til at se på det en gang til.
-Vi er selvfølgelig nød til at beskrive konsekvenserne af det. Jeg har svært ved at se, hvordan vi skal klare det uden at det betyder serviceforringelser, siger biblioteksleder Mette Tangaa Jensen, Lollandbibliotekerne .
Et politisk flertal har tidligere afvist at nedlægge biblioteksfilialer .
-Det har ikke vist sig politisk muligt i denne byrådsperiode, konstaterer Hans Ole Sørensen.
Foruden biblioteksvæsenet , vil udvalgsflertallet også spare 300.000 kroner på musikskoleområdet.”

Jeg har forståelse for at det er hårde økonomiske tider i Lolland Kommune, men jeg synes det er trist, at man finder det nødvendigt igen, at skære på biblioteksområdet, da der faktisk er et vækstspotentiale i at invitere i det, da det er med til at styrke den samlede uddannelsesindsats.

onsdag den 15. april 2009

Kreative og engagerede folk har travlt med at tænke masser af tanker om fremtidens bibliotek

En af de store sjællandske lokaleaviser mener at bibliotekerne kommer højt på dagsordnen til kommunevalget. Det er Dagbladet, der i sin Ringsted udgave den 11. April skriver:
”Kreative og engagerede folk her og i udlandet har altså travlt med at tænke masser af tanker om fremtidens bibliotek. Spørgsmålet er, hvad de lokale politikere synes om det hele. Og hvad er det helt præcist, de forestiller sig med en eventuel privatisering? Mon ikke vi for alvor kan blive klogere på det, efterhånden som kommunalvalget nærmer sig?”

De stiller spørgsmålet med baggrund i den privatiseringsdebat der er vedr. biblioteket i Ringsted, men også i forhold til selve begrebet ”bibliotek” og hvilke associationer det rejser. Det er noget af det man har arbejdet med i London, hvor fire biblioteker har skiftet navn til "Idea Store" (idébutik). Borgerne i området forbinder nemlig ikke ordet bibliotek med noget positivt, men med noget støvet, akademisk noget, der kun er for studerende eller folk med en høj uddannelse. "Idea Store" signalerer til gengæld noget åbent og kreativt og er for alle - og så drives de som butikker, der skal sælge en vare. Bøgerne præsenteres indbydende, der er et caféområde med god kaffe og personalet cirkulerer hele tiden og hjælper "kunderne". Biblioteket er også hjemsted for en masse kurser i alt fra sprog og økonomi til mekanik og krystalhealing, og brugerne bliver inviteret til at overnatte på biblioteket og bydes på rundstykker og frisktrykte aviser om morgenen.

Spørgsmålet er så om det ændre image at skifte navn eller om images i virkeligheden skabes af indholdet. Jeg tror godt man kan holde fast i en fælles betegnelse som bibliotek, og stadig udvikle det ud fra, at det ikke længere kun er en bogsamling.

Dagbladets artikel tager da også udgangspunkt i mit oplæg til Danmarks Biblioteksforenings årsmøde om hvordan vi får sat de der biblioteket på dagsordnen til kommunevalget.

I deres udlægning lyder det sådan:
”Da Danmarks Biblioteksforening for nylig holdt årsmøde, handlede hans tale nemlig primært om, hvordan bibliotekerne kan komme på dagsordenen op til kommunalvalget i november. Det har han flere gode idéer til. For eksempel nævnte han, at Danmarks Biblioteksforening opfordrer bibliotekschefer til allerede før sommerferien at planlægge det første vælgermøde på biblioteket , ligesom der kan laves en "politisk markedsdag". Her kan man skabe et politisk hjørne med valgmateriale og mulighed for at møde en politiker, ligesom "dagens politiker" kan præsenteres på bibliotekets hjemmeside.

Men ikke nok med det. Bibliotekerne skal også på forsiden af aviserne, og det kan de måske komme ved at lave en meningsmåling, hvor man for eksempel spørger folk, om de ved, hvem der betaler for biblioteket , om de bruger bibliotekets mange tilbud på internettet og om biblioteket har de rette åbningstider . Biblioteksforeningen kan også undersøge, hvordan det går med de kommunale budgetter . For som Michel Steen-Hansen påpegede, skal de kommunale budgetter jo vedtages, omtrent mens valgkampen raser. Og bliver bibliotekernes budget beskåret, er det en oplagt sag at få frem, mener han.

Michel Steen-Hansen spurgte også forsamlingen på årsmødet, om det mon er muligt at rejse en sag, som vil ryge direkte på de lokale kulturudvalgs dagsordner. Det kunne for eksempel handle om muligheden for at lave selvbetjente biblioteker - eventuelt bare på en del af dagen, hvor der ellers ville være lukket . Eller ved at spørge, om bibliotekerne mon kan stå for undervisning og borgerservice. Foreningen har også formuleret et par e-mails med "ammunition til valgkampen", hvor politikerne kan blive klædt på med oplysninger om, at biblioteker styrker integrationen og skaber et godt uddannelsesmiljø.”

Og jo jeg tror altså på at vi kan sætte bibliotekerne højt på dagsordnen, når der skal prioriteres ude i kommunerne og ikke kun ud fra lokale privatiseringsdebatter, men fordi bibliotekerne har en væsentlig samfundsnytte og er med til at skabe merværdi, simpelthen fordi viden skaber vækst, så lad os dele den og til det er bibliotekerne altså rigtig gode.

Se hele Dagbladets artikel her: http://artikler-og-dokumenter.googlegroups.com/web/Dagbladet_11-04-09_-_h%C3%B8rt_i_byen.pdf?gsc=VVn_XgsAAABALlt27d0sWUM0pRsq3Jjk

tirsdag den 14. april 2009

Folkebibliotekernes overlevelseskamp

”Den teknologiske udvikling på internettet lover måske nok bogens bortgang, men ikke litteraturens. På samme måde lover udviklingen måske nok folkebibliotekernes forsvinden, men idéen bag folkebiblioteket kan leve videre. Skal det projekt lykkes, er det nødvendigt med penge til de nytænkende bibliotekarer, der allerede arbejder i landets kommuner.”

Sådan lød det i Berlingske Tidende, der 10. april 2009 en kronik Af Ulrick Moos

Han skriver bla.: ”Industrisamfundets folkebiblioteker befinder sig i et overlevelseskapløb med tiden. De kommunale folkebiblioteker er fra gammel tid baseret på fysiske bogsamlinger i lokalområdet med gratis adgang for rig og fattig. Men i disse år ser vi, at udlånene falder, at biblioteksafdelinger nedlægges i stort tal – 131 afdelinger alene i 2007 - og at kommunernes biblioteksbudgetter løbende nedskæres. Fortsætter denne udvikling, er folkebibliotekerne en saga blot om 15 år.

Bibliotekssektoren selv er opmærksom på problemet og forsøger at udvikle strategier for folkebibliotekernes overlevelse i det 21. århundredes vidensamfund og digitaliserede medieverden.

Fremtidsvisionen er at udvikle biblioteket til andet og mere end en lånecentral. Målet er et dynamisk multimediehus og fristed for alle, præget af interaktion mellem brugere og mellem kulturelle aktører. Ude i de enkelte kommuner bobler ideerne ………….

Logikken er ….., at i en virtuel bogverden – ’bibliotek overalt’ - er den kommunale mellemkomst, herunder biblioteksbygninger, uden mening. ………………………..

Forstærk de mange lokale ideer og initiativer på folkebiblioteksområdet med en forsøgspulje, der kan søges af kommunerne. Der sidder mange begavede og kreative bibliotekarer rundt om i landet, som – givet de fornødne betingelser – kan være med til at vise vejen frem for hele sektoren og holde bibliotekerne på forkant af udviklingen.
Et eller andet sted må det da lykkes at ramme et vinderkoncept. Slip derfor kræfterne fri! ”

Han keder udviklingerne sammen med at Kulturministeren netop har nedsat et udvalg, der skal se på folkebibliotekernes fremtidige rolle og fremkomme med mere konkrete (»udgiftsneutrale«) forslag i 2010.

Det udvalg starter sit arbejde i dag og det bliver meget spændende hvordan vi får udviklet fremtiden folkebibliotek og hvordan udvalgets arbejde vil bidrage til det.

onsdag den 1. april 2009

MILLIARDBESPARELSE på kulturområdet

I dag skriver Børsen:
”Trods finanskrisens pres på kulturinstitutionerne skal de stadig spare 926 mio. kr. de næste 4 år. En besparelse, der kommer på toppen af en allerede gennemført milliardbesparelse fra 2002-2008.” Og kulturminister Carina Christensen (K) siger, at kKulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen. Kulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen.ulturen ikke skal forvente en hjælpende hånd fra til at komme igennem finanskrisen. GRØNBECH Kulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen. Kulturen skal ikke forvente en hjælpende hånd fra kulturminister Carina Christensen (K) til at komme igennem finanskrisen.

En sådan artikel kalder på, at vi tydeliggør at kultur og biblioteker skaber værdi og vækst i samfundet og at de danner grundlag for udviklingen af videnssamfundet. Og det er specielt vigtigt, at få fortalt, i en lavkonjunktur som vi tilsyneladende er på vej ned i.

Ofte er det sådan, at der hvor man først skærer, når der skal laves økonomiske prioriteringer er på kulturen. Det kan jeg godt forstå, når man fattes midler ude i kommunerne, men for os, der ved hvad et rigt kulturliv betyder for at skabe merværdi i samfundet er det jo en trist udvikling og lidt lige som at tisse i bukserne når det er koldt, det varmer kun kortvarigt, og bliver meget koldt på lang sigt.

Det er så en ringe trøst, at der også kan være en tendens til, at man i økonomiske krisetider, politisk, ofte får øje for at samfundet bliver fattigt, hvis man ikke støtter kulturen. Det kommer nemlig ofte først et stykke inde i krisen, når man kan se at folk ikke længere er så villige til selv at betale og at de private sponsorer falder fra.

I den situation sker der ofte det, at politikerne finde mening i, at det er nødvendigt med offentlig støtte til kultur- og vidensinstitutioner, og at de kan se at det kan betale sig at øge bevillingerne til bibliotekerne, fordi de har så godt fat i langt størstedelen af befolkningen. Både i forhold til den kulturelle oplevelse og det at omskabe informationer til viden.

Derfor er det vigtigt at få fortalt, at besparelser på kultur forstærker en økonomiske krise.

Hvordan måler man kvalitet i velfærdsydelserne med fokus på bibliotekerne

Generelt er der bred politisk og faglig enighed om at biblioteker som institution er med til at bidrage til en positiv samfundsudvikling, økonomisk, kulturelt, uddannelsesmæssigt og demokratisk.

Der findes mange undersøgelser som bekræfter denne tese (bl.a. forskellige tilfredsheds-undersøgelser), men man mangler et redskab til en mere sammenhængende kvalitativ og kvantitativ evaluering af bibliotekernes virksomhed inkl. af deres rolle i samfundsmæssig henseende, herunder deres betydning i et kultur-økonomisk perspektiv.

I dag har vi holdt konference om det i Vejle. Jeg havde et indlæg på konferencen. Se PowerPoint

Man kan læse mere om hele projektet http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/


Hvorfor måle kvalitet
Danmarks Biblioteksskole og Danmarks Biblioteksforening har lavet et samarbejde, hvor Professor Niels Ole Pors i et forskningsprojekt, både ville forholde sig teoretisk til opgaven og udarbejde konkrete måleværktøjer i bibliotekerne.
Vi ser det i sammenhæng med Kvalitetsreformen og vil forsøge at supplere de kendte årlige statistikoplysninger med mere kvalitative mål, der kan sammenlignes på nationalt plan. I bibliotekerne måler vi traditionelt på en masse faktorer, der har fokus på kvantitative mål som f.eks. udlån af materialer og besøgstal, og hvis vi skal måle samfundsnytten, skal vi måle på meget andet og dette projekt er et skidt i den retning.

Spørgsmålet er så om man kan det?

Det er der ikke et entydigt svar på, men det er vigtigt at vi til stadighed arbejder på at udvikle nye måleredskaber, der tydeliggør hvor stor samfundsnytte bibliotekerne faktisk skaber.
Det er også vigtigt set i lyset af de yderligere krav til offentlige institutioner, som regeringens kvalitetsreform har fokus på, om at sammenlignelige kvalitets- og resultatmålinger med et øget fokus på borgernes ønsker og behov.

Og hvad er mere naturligt end tage udgangspunkt i dem bibliotekerne er sat i verden for at servicere, nemlig borgerne.

Kritik
Der har også været kritik af projektet.
F.eks. at der mangler fokus på områder som:
- Digital tilstedeværelse.
- Ligestilling af medier, medieuafhængighed, mediehorisont.
- Mødet med brugeren uafhængigt af tid og sted.
- Oplevelsesdimensionen
- Den kulturelle dimension
- Biblioteksformidling og kommunikation med brugeren

En kritik, som man kan være enig i substansen af. Men man må så også sige at et af omdrejningspunkterne for projektet, netop er hvordan vi udvikler andre redskaber til at måle netop disse elementer. Der er ikke fundet et entydigt svar, men det er noget man konstant bør arbejde med, i et stadigt mere interaktivt og digitalt samfund.

Projektet har i perioden revideret sit fokus bl.a. med udgangspunkt i kritikken men også vinterens biblioteksdebat (biblioteksfejden om at ”bøgerne skal have modstand”) har sat fokus på det brede mediebegreb og tydeliggjort, at der i et nyt kvalitetsmålingsredskab i høj grad også skal kunne måles på brugen og tilfredsheden med de ”nye medier” og på bibliotekernes tilstedeværelse både fysisk og på nettet.

Men omdrejningspunktet er stadig at udvikle nye redskaber til at måle borgerne tilfredshed for at skabe det bedste bibliotekstilbud.

For vi har et fælles mål i at belyse folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet, samtidig med vi viser deres samfundsnytte og den sociale kapital de skaber.

Kig ind på http://kvalitetsmaaling.vejlebib.dk/ eller skriv om kom med ideer til hvordan vi udvikler bibliotekernes kvalitetsmåling.