torsdag den 28. maj 2009

Udfordringer i bibliotekssektoren de næste 24 måneder

’Skal vi nå kunderne, der hvor de er, eller skal kunderne komme til os på bibliotekerne?’ Det var et af de spørgsmål, der blev vendt og debatteret, da Michel Steen-Hansen på workshop A ved årets Kontaktdag satte ord på de udfordringer, bibliotekerne står overfor i de kommende år.

Statsbiblioteket udgiver et nyhedsbrev. Jeg har sakset lidt i det de udgav i dag



Michel Steen-Hansen, der er direktør for Danmarks Biblioteksforening, havde dugfriske holdninger til bibliotekernes fremtid. Det samme havde workshopdeltagerne.
Om det er bibliotekerne, der skal nå kunderne med ’tank-selv-stationer med netmusik og lydbøger og bogautomater på perronen, så underholdningen er klaret til togturen, eller om kunderne partout skal besøge biblioteket, kom der ikke noget endegyldigt svar på. Der imod var der enighed om, at en kombination med ’både-og’ må være at foretrække.

Være forrest med tiltag til borgerne
Ifølge Michel Steen-Hansen, bør bibliotekerne være forrest i forhold til de tilbud, der gives borgerne. Vi har den direkte kontakt, og det skal udnyttes. Han kommenterede bl.a. på følgende udviklingsområder:
Fra information til kommunikation
Fra samling til service
Bedre adgang til indhold
Digital formidling 24/7

Digitale og fysiske udfordringer
Diskussionen kom omkring emnet teknologi. Der findes mange former for brugbar teknologi, der kan integreres i bibliotekernes hverdag og tilbud; mobil, chip etc. Michel Steen-Hansen er overbevist om, at bibliotekerne kan og bør udfordre dette område yderligere og turde spille med som en aktiv spiller.

Stå sammen
Et væsentligt issue for bibliotekerne er samarbejde. Det kan f.eks. være svært at fange de unges opmærksomhed i mængden af andre tilbud. Men Michel Steen-Hansen mener bestemt, at hvis alle biblioteker samarbejder og er med, kan det nye børnesite ’Pissegratis’ have en fremtid, der måske kan hamle op med portaler som Arto.

Formidling er væsentlig
Det er enormt vigtigt, at bibliotekerne får formidlet, hvem de er, og hvad man kan bruge dem til. Med eksempler hentet fra unge, som: ’kan man låne musik på biblioteket?’ og ’Nå, kan man godt genlåne en bog…’ bliver det tydeligt, at formidlingen ikke er god nok. Hvorfor knytter vi ikke de forskellige informationer og services sammen? Hvorfor fortæller vi ikke om litteratur.dk eller netmusikken ved et udlån?

Michel Steen-Hansen prikkede med sit inspirerende og højaktuelle oplæg til deltagerne, hvilket resulterede i en eftermiddag, der bød på en god og nærende dialog om bibliotekernes rolle i fremtiden.

Af Ulla Eltang Sylvestersen Statsbiblioteket.

Michel Steen-Hansens præsentation

tirsdag den 26. maj 2009

Pissegratis.dk

Den nye landsdækkende børnebibliotekssite Pissegratis.dk er på vej. Det er lidt af et nybrud, hvis vi kan få alle landets biblioteker til at bakke op om, at producere og formidle via den sammen platform. Men det er nødvendigt, hvis bibliotekerne skal være i stand til, at konkurrere med alle de andre tilbud på den kommercielle børnemediefront. Initiativet er taget af styrelsen for bibliotek og medier, på baggrund af den rapport der blev lavet om ”fremtidens biblioteksbetjening af børn” eller i hvert fald i umiddelbar forlængelse af dette arbejde. Og udviklingen er initieret af ”koordinationsgruppen for netbiblioteker”.

Jeg ser det som en naturlig udvikling for bibliotekerne, at man for at sikre en udviklende kvalitet, der appellerer til børnene, går sammen om sådan et tiltag. Frem for at bibliotekerne i de 98 forskellige kommuner sidder og udvikler på hver deres tilbud, som alligevel ikke kan hamle op med de konkurrerende tilbud til børn.

Hvis det skal blive en succes, kræver det samarbejde med andre aktører, herunder nogle af de professionelle medieplatforme. Men ikke mindst kræver det koordineret samarbejde fra alle de professionelle børnefolk ude i bibliotekerne, da det er dem der har berøring med børnene og deres ønsker og det er jo i sidste ende dem der, sammen med børnene, skal skabe indholdet til pissegratis.dk (og det kan godt være den kommer til at hedde noget andet, men ideen er sjov, for det er jo gratis og så er det noget man lægger mærke til)

Derfor er det også spændende at der i dag er seminar om denne udvikling i middelfart http://kidsinspace.blogspot.com/2009_05_01_archive.html

fredag den 22. maj 2009

I Spanien hjælper myndighederne borgerne med at finde billig benzin

Så lige på http://digitaliser.dk at I Spanien har ministeriet for erhverv, turisme og handel drevet en såkaldt geoportal siden 2007. En af funktionerne på geoportalen hjælper borgere og turister til at finde den nærmeste benzinstation med de laveste priser.

Det er da en fed service. I Danmark driver FDM benzinpriser.dk, som er baseret på frivillige indberetninger fra brugerne. Men måske burde det være en biblioteksopgave at drive en sådan service? Bibliotekerne driver jo så mange andre services, hvor man opdatere forskellige udviklinger.

I Spanien er Benzinkortet er blevet til i et samarbejde mellem ministeriet, det spanske geografiske institut, den spanske matrikulære myndighed, de spanske konkurrencemyndigheder samt benzinbranchen.

"Benzinleverandørerne er i forvejen af konkurrencemyndighederne forpligtet til at indberette prisdata ugentligt samt når de i øvrigt foretager prisændringer. Takket være samarbejdet med de geografiske og matrikulære myndigheder kan disse oplysninger nu også komme borgerne til gavn, således at man som forbruger ikke behøver spilde benzin og tid på at køre rundt i nabolaget på jagt efter den billigste benzintank.

Det spanske benzinkort er tilgængeligt via en browser, men findes også i udgaver, som kan tilgås fra brugerens mobiltelefon, PDA eller GPS-navigator.

De enkelte servicestationer indberetter oplysninger om prisændringer samt åbningstider via en webformular eller sms."

onsdag den 20. maj 2009

Lær mere om IT på biblioteket

IT- og Telestyrelsen lancerer i foråret 2009 projektet 'Lær mere om it'. Det giver borgerne i Danmark mulighed for at styrke deres it-færdigheder. Danmarks Biblioteksforening er med i styregruppen for projektet. Hvis vi skal have alle med på ideen, er det nødvendigt med en fælles indsats. Derfor er vi en række biblioteksorganistioner der har drøftet hvordan vi forpligter alle bibliotekerne, så alle borgerne får tilbuddet. Vi har derfor lavet et "Håndslag til projekt 'Lær mere om it'" der gerne skulle give et.............


Fælles fodslag

Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet har forpligtet sig til aktivt at arbejde for, at bibliotekerne skal:

  • placeres som den institution, der lokalt sikrer at alle borgere kan få det nødvendige kompetenceløft, for at kunne udnytte de digitale muligheder
  • sikre borgerne mulighed for at tilegne sig grundlæggende IT kompetencer
    lokalt stille sig i spidsen for kampagner som f.eks. ”It for alle” ”borger.dk”, ”Netsikker”, ”digital signatur” o.l. og koordinere forskellige læringsstrategier i forhold til dette
    aktivt arbejde for at gøre borgerne opmærksomme på de mange digitale selvbetjeningsløsninger
  • gennem undervisning mindske IT-videns-gabet mellem forældre og børn
  • udbrede kendskabet til IT som en nødvendig kompetence i forhold til en fortsat udvikling af Danmark som et demokratisk samfund

For at opnå alt det har vi udtrykt os i et "håndslag. Bibliotekschefforeningen, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet ønsker at forpligte landets biblioteker til at tage del i projektet med et fælles håndslag.

Et håndslag til Lær Mere OM IT

  • Alle biblioteker vil i løbet af efteråret 2009 programsætte og afvikle kurser/introduktioner i it/digital selvbetjening
  • Tilbuddene formidles på hjemmesiden og på det fysiske bibliotek
    Tilbuddene formidles som en del af 'Lær mere om it' d.v.s. med anvendelse af logo, plakater m.v.
  • Alle biblioteker vil i 2009 have en indgang til 'Lær mere om it' på hjemmesiden inklusive relevante hjemmesider som borger.dk, itformidler.dk m.v.
  • Alle biblioteker vil i 2010 have etableret særlige undervisningssteder. Enten i selve biblioteksrummet eller i tilknytning her til
  • Alle biblioteker vil i 2010 udgive selvstændige kursusprogammer, fysisk og digitalt
  • Alle biblioteker vil i 2010 have etableret formelle partnerskaber der er med til at forankre og udvikle 'Lær mere om it' i lokalsamfundene

Jeg tror og håber at dette håndslag giver alle bibliotekerne et løft i forhold til at programsætte læring i bibliotekerne. Et løft der medfører at vi også får de sidste 20 procent af befolkningen med, der i dag reelt er koblet af IT samfundet og dermed har vanskeligt ved at begå sig og deltage i det demokratiske samfund.

For desværre er der stadig store forskelle på danskernes IT kundskaber:

  • Teknologisk Institut har i en undersøgelse fra efteråret 2007 påvist, at 40 % af danskerne er digitale analfabeter.
  • Den digitale kløft mellem børn og deres forældre er voksende.
  • Mange borgere mangler grundlæggende færdigheder i andre helt simple systemer, på trods af at de er øvede brugere af forskellige ekspertsystemer i deres professionelle virke
  • De fleste borgere over 30 år har ikke modtaget systematisk undervisning i IKT.

Lad os også give dem en chance!

Læs mere på http://www.itst.dk/e-laering-og-it-faerdigheder/ler-mere-om-it

tirsdag den 19. maj 2009

FRIE BOGPRISER OG DERES BETYDNING FOR DEN SMALLE LITTERATUR

Den 15. maj kunne man i Information læse ” POLITIKERE: FRIE BOGPRISER ER KOMMET FOR AT BLIVE.

”Boghandlere og forlag skal ikke regne med en politisk redningskrans i spørgsmålet om de frie priser på bøger. De er kommet for at blive, lyder beskeden fra Christiansborg.”

Set som forbruger kan det umiddelbart være svært at bevare pessimismen over, at liberaliseringen, har ført til faldende bogpriser. Men, for der er et men. Fører det til at der fremover ikke kommer så mange smalle udgivelser, fordi forlagene og boghandlerne mister avance pga. supermarkederne dumper prisen på bestsellere, og det så fremover kun er bestsellere der bliver udgivet. Tjaaa, så er der jo et problem.

Information stiller dilemmaet op, at hvis Danmark fortsat skal have et bredt udvalg af litteratur og et vidtforgrenet boghandlernet, kræver det et opgør med de frie bogpriser. Markedet kan ikke klare det alene. Direktøren for Arnold Busck-kæden Jørn Bach, sagde i gårsdagens Information ”Det var en fejltagelse, at Boghandlerforeningen - med ham selv i spidsen - for fire år siden tilsluttede sig en total liberalisering af det danske bogmarked, mener han. Priskrigen på bestsellere er nemlig godt på vej til at rive tæppet væk under boghandlernes fortjeneste. Og det er ikke bare synd for boghandlerne. På sigt vil det også gå ud over udvalget af boglader og bøger, og så vil det blive synd for forbrugerne.”

Det vil være sørgeligt at miste den ekspertviden, der trods alt findes hos boghandlerne. Man kan selvfølgelig hente den på biblioteket og hos bibliotekaren. Men jo mere facetteret biblioteket bliver med alle de nye services, jo mindre ekspertviden om litteratur vil der blive plads til hos den almindelige biblioteksmedarbejder. Og jo mindre plads vil litteraturen få, specielt den smalle, da bibliotekerne jo også er afhængige af at indrette sig efter udbud og efterspørgsel. Konsekvenserne er ikke specielt attraktive hvis bogsalg og indkøb skal varetages af en ung mand i Bilka, der måske aldrig åbner en bog!

Information slår i deres Leder i dag fast, at” Set i bagklogskabens lys har det nok alligevel været for drastisk, at boghandlermonopolet blev ophævet, samtidig med at bogpriserne blev givet fri. Men det er ikke synd for boghandlere og forlæggere, at de nu må navigere i den nye liberale virkelighed, som de selv har været med til at arbejde for. Diskussionen om de frie bogpriser bør slet ikke handle om, hvem det er synd for. Den bør handle om, hvilke goder i samfundet vi gerne vil støtte og bevare. I dag accepterer vi allerede, at staten holder hånden under en lang række kulturbærende institutioner………….

I sidste ende er det en politisk beslutning, om vi også vil have staten til at holde hånden under bogmarkedet. Der er gode argumenter for og imod. Men en fuldstændig tilbagevenden til et gennemreguleret bogmarked med monopol og faste priser, forekommer under alle omstændigheder ikke længere som en farbar vej.”

Det tror jeg Information har ret i, og jeg synes også de har ret i at diskussionen om de frie bogpriser ikke bør handle om, hvem det er synd for. Den bør handle om, hvilke goder i samfundet vi gerne vil støtte og bevare.

Men et centralt spørgsmål er hvordan får vi den debat i gang på et forsvarligt niveau, hvor det ikke bare kommer til at handle om for eller imod liberalisering af priser, for eller imod den smalle litteratur eller bestsellere. Hvordan får vi debatten i gang om hvordan kulturstøtte skaber samfundsværdi?

fredag den 15. maj 2009

SUCCESORDNING PÅ BIBLIOTEKET OVERLEVER

I dag kan man i Børsen læse ”SUCCESORDNING PÅ BIBLIOTEKET OVERLEVER
Digitale lydbøger koster landets biblioteker op mod 6,5 mio. kr. årligt. Det truede med at stoppe ordningen. Nu fortsætter succesen, fordi forlagene sænker udlånspriserne med 15 %.”

Det er jo positivt at priserne falder, men i længden er jeg bange for, at en sådan betalingsstruktur, hvor bibliotekerne skal betale pr. download som brugerne foretager, ikke er holdbar. Der bør arbejdes på modeller ud fra flat rate princippet.

Ellers ender vi i en situation hvor - Bibliotekerne her ikke budget til download af ophavsretligt beskyttet materiale - adgangen bliver begrænset sammen med digitale monopoler skabes. Den digital kløft øges og sociale spændinger vokser i samfundet.

Så det haster faktisk med at udvikle nye forretningsmodeller.

EBLIDA

Der har været EBLIDA møde i Wien. EBLIDA er en ny spændende oplevelse for mig. EBLIDA (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations), har hovedsæde i Haag og er en paraplyorganisation, hvis medlemmer omfatter nationale biblioteker, informations-, dokumentations- og arkivcentre i Europa. EBLIDA koncentrerer sig speciel om ophavsret, kultur og informationsteknologi og hertil hørende dokumentation.

Den 8. maj afholdt EBLIDA konferencen "A Library Policy for Europe". Et interessant tema og opfølgning på bestyrelsens ideer om hvidbog. Der var dog meget spredt fægtning i de forskellige oplæg og jeg manglede en større sammenhæng. Dog var særligt et indlæg meget interessant. Det var Jens Thorhauge fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, der talte om “Visibility of public library objectives in national legislation and policies”. Han gav en glimrende oversigt over hvilke udfordringer ”det moderne bibliotek” står over for. Han foreslog også at man starter med at lave en grønbog, som start på den lange vej mod en fælles europæisk politik. Grønbøger er ofte debatoplæg, hvorimod hvidbøger indeholder handlingsplaner og andre mere præcise initiativer.

Han havde også et rammende dilemma for udviklingen af ”det moderne bibliotek”

Utopia - Informations og kommunikationsteknologi er udviklet til at skabe det ultimative bibliotek: integreret adgang til viden, kultur og støtte i dagligdagen for alle borgere .

DYSTOPIA - Bibliotekerne her ikke budget til download af ophavsretligt beskyttet materiale - adgangen bliver begrænset sammen med digitale monopoler skabes. Den digital kløft øges og sociale spændinger vokser

Der er en vej - men det er stenet
• Vi bør undgå Dystopia og kæmpe for Utopia
• Udvikling af en vision for den 'nye offentlige bibliotek'
• Opret strategier på lokalt, nationalt og europæisk plan
• Skabe projekter med nye tjenester
• Få biblioteket ud hvor folk er
• Opbygning af partnerskaber og blive en del af »den nye public service«

Se hans PowerPoint:http://www.conference.bvoe.at/presentations/Thorhauge.pdf

Du kan også se alle konferencens indlæg her: http://www.conference.bvoe.at/

Et helt konkret tiltag der kom ud af konferencen, var en fælles:

Vienna Declaration

At the joint conference of EBLIDA and NAPLE Forum, held in Vienna in May 2009, it was agreed to strengthen the role and potential of the library service throughout Europe in supporting the European Knowledge Society. Accordingly, EBLIDA and NAPLE Forum call on the European Commission to make progress through the following four recommendations:

White paper “Public Libraries in the Knowledge Society”:
EBLIDA and NAPLE Forum call on the European Commission to adopt a white paper that describes the new role of public libraries in the European Knowledge Society and recommends and encourages member states to act on behalf of their libraries. The white paper should be based, amongst other input, on the work of a high-level group of libraries established by the Commission.

Knowledge Centre:
We further call on the European Commission to establish a European Knowledge Centre for public libraries that will provide coordinated, current and reliable information on the public library services in all European member states and the EEA and which will be based at EBLIDA.

European funded projects:
Foster European funded projects that promote the development of libraries in a meaningful and sustainable way. Projects should target the development of a European library infrastructure that would complement the existing projects with high political visibility. In addition to these highly visible digital library development projects a common infrastructure for public libraries must be developed in order to accelerate the uptake of newly created online services and promote active European citizenship, as well as to provide wide learning opportunities.

Copyright:
Abolish barriers in the European Union that contradict the idea of the development of a Knowledge Society. A fair copyright policy is required, which considers the meaningful rights of the right-holders, but which at the same time establishes reasonable exceptions for the work of libraries.

EBLIDA is the European Bureau of Library, Information and Documentation Associations, an independent umbrella association of national library, information, documentation and archive associations and institutions in Europe.

NAPLE, National Authorities for Public Libraries in Europe, is an international non-governmental association pursuing the interests of the national library authorities in Europe. Its main aim is to promote principles and strategies for public library policies.

tirsdag den 12. maj 2009

Persuasive Technology

DANMARKS BIBLIOTEKSSKOLE HAR VUNDET VÆRTSKABET FOR INTERNATIONAL KONFERENCE OM ”Persuasive Technology”, der vel bedst kan oversættes til påvirkningsteknologi og er et nyt og fremstormende felt, som drejer sig om benyttelsen af websites og mobilteknologi til at påvirke mennesker. Siden 2006 har der været holdt en årlig international konference om feltet, og Danmarks Biblioteksskole vandt i konkurrence med et stærkt felt af en række europæiske universiteter værtskabet for næste års konference om Persuasive Technology.

Det blir da spændende at se hvad vi kan få ud af det og jeg glæder mig til at deltage

Giddens, Baumann eller Habermas

"Folkebibliotekernes rolle i videnssamfundet" hedder et udvalg som er nedsat af kulturministeren. I det udvalg har vi her i starten en del diskussioner om hvilken retning arbejdet skal tage.

Nogle af de mere interessante diskussioner handler om vores teoretiske afsæt.

Udvalget skal beslutte, om man selv ønsker at formulere en beskrivelse af samfundsudviklingen eller, om man vil henholde sig til Globaliseringsrådets beskrivelse.

Udvalget kunne således i en egen beskrivelse vælge at fokusere på den nye offentlighed (nye fora på web). Man kunne inddrage forskere som Zygmunt Bauman (og hans begreb om liquid modernity), Anthony Giddens og hans modernitetsbegreb samt Jürgen Habermas og hans analyse af den borgerlige offentlighed. Hovedkonklusionen må være, at borgernes tilværelse er under forandring, og at man stilles overfor øget kompleksitet og stadig flere valg.

De traditionelle mål for folkebibliotekerne er fortsat gældende – det er midlerne, der ændres. Der er måske behov for et skift i fokus fra access til enabling – med en rolle, der faciliterer udnyttelsen af information. Det kan ske gennem udviklingen af en ny platform for offentlighed og et nyt public service koncept. Desuden mangler bibliotekerne en strategi for livslang læring og nye modeller for borgerinddragelse og –deltagelse.

De nye bibliotekskoncepter kunne omfatte en samlet strategi for bibliotekernes webbaserede services og endnu større fokus på relationelle services og på at få biblioteket ud, hvor borgerne er.

Blot nogle foreløbige overvejelser, som forsat vil blive udbygget.

fredag den 8. maj 2009

Europeana

EBLIDA Annual Council Meeting and conference "A Library Policy for Europe", var et interessant indlæg om Europeana.

“EUROPEANA – Access to culture for all?” af Jill Cousins som er Direktør på “The European Library” og “Executive Director of the EDL Foundation”

Europeana.eu handler om ideer og inspiration. Der er links til fire millioner digitale emner
· Billeder – malerier, tegninger, kort, fotos og billeder af museumsgenstande
· Tekster – bøger, dagblade, breve, dagbøger og arkivalier
· Lyd – musik og lydoptagelser fra valser, bånd, disketter og radiooptagelser
· Videoer – film, reportager og tv-udsendelser

Noget af dette er verdensberømt, andet er skjulte skatte fra Europas
· Museer og gallerier
· Arkiver
· Biblioteker
· Audio-visuelle samlinger

Men prøv det selv:www.europeana.eu

Visibility of public library objectives in national legislation and policies

Today I'm at the 17th EBLIDA Annual Council Meeting and conference "A Library Policy for Europe", in Wien.

EBLIDA is the European Bureau of Library, Information and Documentation Associations. We are an independent umbrella association of national library, information, documentation and archive associations and institutions in Europe.

Specifically one speech was interesting. It was from Jens Thorhauge, Director general of the Danish Agency for Libraries and Media about “Visibility of public library objectives in national legislation and policies”


His main point was

A policy should guide us between two extremes

• UTOPIA

– ICT is exploited to create
the ultimate library:
integrated access to
knowledge, culture and
support in the daily lives of
all citizens…

• DYSTOPIA
– Libraries cannot pay prices
on download of copyrighted
material – access becomes
restricted along with digital
monopolies. Digital divide
widdens and social tension
grow

There is a route – but it is stony
• We should avoid Dystopia and fight for Utopia
• Develop a vision for the ’new public library’
• Create strategies on a local, national and European level
• Run projects with new services
• Present the library where people are
• Build partnerships and
• Become part of ’new public service’

See all the PowerPoint:
http://www.conference.bvoe.at/presentations/Thorhauge.pdf

mandag den 4. maj 2009

Politisk misbrug af formålet med folkebibliotekerne

I Politiken var der 1. maj 2009, et debatindlæg af bibliotekar Per Salicath.

jeg tror han grundlæggende tager fejl i sin betragtning om at "Tiden råber på oplysning og ikke viden, som der blot kan tjenes penge på." For jeg tror at bibliotekerne som Danmarks største Public service virksomhed, er nødt til at gå på to ben og både tænke på at formidle informationer, at lave læring der kan omskabe informationerne til viden. Samtidig med at de også må tænke i nye forretningsmodeller, i konkurrencen med alle de andre aktører i oplysningsøkonomien.

"Han mener, at det uanset tidernes skift aldrig har været meningen, at folkebibliotekstanken skulle være afhængig af skiftende regeringers visioner. Derfor er det kritisabelt at Styrelsen for Bibliotek og Medier kobler bibliotekslovens formålsparagraf sammen med regeringsgrundlaget.Det er politisk misbrug at ville gøre folkebibliotekerne til en strategisk brik i spillet om at placere Danmark internationalt, helst i økonomisk verdensklasse.

Tiden råber på oplysning og ikke viden, som der blot kan tjenes penge på.

Den fantastiske og mulighedsrige informationsteknologi, som folkebibliotekerne i dag behersker, bør udvikles til redskab for folkeoplysning og ikke skævvrides til fordel for forretningen Danmark.Bibliotekerne har et samfundsformål og er ikke legeplads for enkelte samfundsgruppers interesser."

Jeg tror at vi skal holde fast i samfundsformålet, men det er også at skabe vækst, så alle i Danmark, som en del af det globale samfund, kan blive inkluderet i vidensamfundet. Derfor er det ikke politisk misbrug at tænke en globaliseringsstrategi ind over bibliotekerne også selvom det er en del af et politiske regeringsgrundlag.