fredag den 31. juli 2009

Må man lege på biblioteket?

Er kommunebiblioteket et sted for stilhed og fordybelse, eller for leg og udforskning?

Det spørgsmål stiller Legebloggen i dag og går på opdagelse mellem de støvede hylder og ser på de rum, vi leger i.

Stine Liv Johansen har skrivet en fin artikel om det på videnskab.dk

Hun slår fast at biblioteker er ikke, hvad de har været. Ændringer i mediesystemet og de dermed ændrede forventninger fra brugerne betyder, at bibliotekerne bliver nødt til at redefinere deres formål og selvforståelse.

I sin artikel skriver hun:
"Blandt andet derfor anbefaler en ny rapport fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, at fremtidens biblioteksbetjening af børn indebærer et tilbud om leg og legende oplevelser.
Og på den baggrund deltager Center for Playware i et projekt, der i samarbejde med tre biblioteker undersøger og udforsker, hvordan legen kan komme ind i bibliotekerne, og hvad det betyder for dem, der har deres gang der - ikke bare brugere, men også personalet. Dette indebærer blandt andet et opgør med den tanke, som i mange år har været en central del i det dannelsesprojekt, der har fundet sted på biblioteket som institution, nemlig at læring med fordel kan leges ind. Når der tales om leg i dette projekt handler det om leg for legens egen skyld - leg, der bærer sit formål i sig selv.

Leg er kendetegnet ved at være en grundlæggende menneskelig tilstand, som vi opsøger med det ene formål at komme i leg. Og som regel leger vi med noget - med ting og sager, artefakter og teknologier.

På de tre deltagende biblioteker har disse tanker foreløbig udmøntet sig i tre konkrete projekter. I Aalborg er et helt lokalbibliotek ved at blive omdannet til ét stort sørøverskib, i Randers kan besøgende prøve kræfter med en musiktidsmaskine, hvor børn, forældre og bedsteforældre sammen kan gå på oplevelse i musikhistorien og lytte til musik fra da far var dreng. "

Særligt fremhæver hun Århus hvor man i forhallen på Hovedbiblioteket været omdannet til et rodet, hyggeligt og meget hjemligt pulterkammer, hvor børn og voksne sammen kan spille Mario på en gammel Nintendo, klæde sig ud, se lysbilleder, læse historier, slappe af og bare lege. Udenfor pulterkammeret har man kunnet hoppe på hoppebolde, sjippe og lege med andre udendørs legeredskaber.

"På mange måder repræsenterer rummet en modsætning til traditionel institutionsæstetik. Typisk vil man i institutioner - herunder i biblioteker - finde legetøj af en mere holdbar (og dyrere) kvalitet, fordi det skal kunne tåle at blive brugt af mange mennesker. "


Stine Liv Johansen slutter sin artikel med at slå fast at rummet har bragt nye former for leg ind i biblioteket.

Bibliotekspersonalet har brugt deres personligheder på nye måder og har dermed været i berøring med andre sider af deres faglighed.

Til sidst stiller hun spørgsmålet:

Hvorfor skal bibliotekerne tilbyde leg?
Og svare selv, at biblioteket skal tilbyde en mangfoldighed af kulturelle oplevelser, både til børn, unge, voksne og ældre, og at leg er en sådan oplevelse, fuldstændig på linje med eksempelvis skønlitteratur. Og at biblioteket skal bevæge sig i takt med samfundet og skal derfor blandt andet afsøge anderledes måder at formidle kultur - herunder leg - på.

Se hele artiklen på http://videnskab.dk/composite-2668.htm

torsdag den 30. juli 2009

agurke-historier og sommerquizzer

Sommeren flyder over af agurke-historier og sommerquizzer, jeg er faldet over en af de lidt sjovere

Hvis 39 procent af alle mænd i Danmark ikke bruger deres lokale bibliotek og det samme gør sig gældende for 30 procent af alle kvinder, så betyder det, at 69 procent af den samlede danske befolkning ikke går på biblioteket. Er det korrekt?

Nej vel!

Udtalelsen kom for 10 år siden fra en dansk politiker i Folketinget, Aase D. Madsen. Hun brugte dette forkerte regnestykke til at argumentere for, at "70 procent" af danskerne ikke gider at gå på biblioteket, selvom der i virkeligheden var omkring 70 procent, der brugte bibliotekerne jævnligt. Derfor mente hun iøvrigt, at bibliotekerne skulle holde op med at betjene indvandrere.

tirsdag den 28. juli 2009

Bibliotekar-skepsis over for terrorværn

I dag skriver DR på deres hjemmeside:

Internetbrugere på landets biblioteker skal måske have kørekortet op af lommen i fremtiden, hvis de vil komme til. Det kan blive det næste skridt i kampen mod terror. Det skriver justitsministeren i et høringssvar.

I dag kan man på de fleste danske biblioteker frit og kvit sætte sig ved en computer, eller logge på trådløst, og benyttet internettet. Men nu skal en arbejdsgruppe nedsat af Justitsministeriet og Videnskabsministeriet se på mulighederne for at indføre en egentlig brugerregistrering.
Det skal ske for at gøre det sværere for organiserede kriminelle og terrorister at kommunikere sammen.

Overordentlig bureaukratiskMen den udmelding vækker i ikke begejstring hos Danmarks Biblioteksforening. Direktør Michel Steen-Hansen mener at tanken er overordentlig bureaukratisk.

- For det første vil sådan en ordning kræve ekstra resurser og så tror jeg ikke den vil have den nødvendige effekt, fordi der er så mange andre steder i det offentlige rum kriminelle og potentielle terrorister vil kunne gå på internettet, siger han til DR Nyheder.
Flere biblioteker tilbyder i dag også trådløs adgang til internettet. Michel Steen-Hansen frygter at en eventuel tvungen brugerregistrering vil gøre op med ordningen.

Er gearet
Bliver registreringen et krav mener Michel Steen-Hansen godt, at bibliotekerne vil kunne håndtere opgaven.

- Det vil godt kunne lade sig gøre. Faktisk er der allerede i dag nogle biblioteker, som registrerer deres internetbrugere. Men spørgsmålet er, hvor langt vi skal gå? For terrorloven giver i dag allerede mulighed for, at politiet kan møde uanmeldt op og få indsigt i hvem der lige nu bruger nettet på biblioteket og hvad de laver, siger han.

Arbejdsgruppen der er nedsat af Justitsministeriet og Videnskabsministeriet ventes at komme med deres anbefaling til i foråret næste år.

KILDE http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2009/07/28/103819.htm

berlingske tidende er noget mere positive over for den omsiggribende registrering af borgerne, der lægges op til.

De skriver:
Af Jens Ejsing Mandag den 27. juli 2009, 22:06

Regeringen vil optrappe kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Det kan betyde, at danskerne skal til at identificere sig, hvis de vil bruge computere på biblioteker og internetcafeer eller logge på hotspots og købe taletidskort.

Bibliotekarer kan fremover blive inddraget i regeringens kamp mod international terror og organiseret kriminalitet.

Regeringen vil nemlig undersøge, om brugere af bibliotekerne fremover skal fremvise identifikation såsom pas eller sygesikringskort og lade sig registrere, hvis de vil bruge bibliotekernes computere til at komme på internettet.

På samme måde vil regeringen finde ud af, om det er muligt at registrere og identificere kunder, der køber taletidskort i kiosker, benytter internetcafeer eller trådløse netværk, såkaldte hotspots, rundt omkring på hoteller, cafeer osv.

Det fremgår af et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg. Ministeriet oplyser til udvalget, at der ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiet er »en stigning i de problemer, som brugen af uregistrerede taletidskort udgør i forbindelse med efterforskningen af sager om terrorisme og organiseret kriminalitet«.

Dertil kommer, at »den stadig stigende udbredelse af gratis hotspots på offentligt tilgængelige steder« indebærer »tiltagende problemer for politiets og efterretningstjenestens muligheder for at efterforske sager om terrorisme og organiseret kriminalitet, hvor telefon- og internetaflytning ofte er et afgørende efterforskningsredskab«.

Derfor nedsætter Justitsministeriet og Videnskabsministeriet nu en arbejdsgruppe, der i foråret 2010 »skal komme med anbefalinger om en mulig brugerregistreringsordning ved taletidskort, internetcafeer, gratis hotspots og internetadgang på biblioteker«.

Praktiske problemer
SFs Karina Lorentzen Dehnhardt har »ingen problemer med«, at der bliver indført krav om identifikation ved køb af taletidskort.
»Det virker urimeligt, at kriminelle kan slippe af sted med at købe anonyme taletidskort,« siger hun.
Til gengæld tvivler hun på, at det nytter noget at forlange pas eller sygesikringsbevis af computerbrugere på biblioteker.
»De, der bruger nettet til noget kriminelt, har formentlig ikke behov for at gå på det lokale bibliotek,« siger hun:
»Jeg har svært ved at forestille mig, at det er et stort problem. Der er ingen grund til at lave bureaukrati og nye regler, hvis der ikke er et problem.«
Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er tilfreds med, at regeringen nedsætter en arbejdsgruppe. »Men i den praktiske verden kan der være vanskeligheder,« som han udtrykker det.

»Kontrollerer bibliotekaren nu også identiteten på låneren ordentligt? Er et sygesikringskort tilstrækkelig identifikation? Børn har f.eks. ikke andet. Der findes et utal af forsvundne sygesikringskort i omløb, som kan bruges som identifikation af kriminelle. Bør der ikke være mere præcise id-oplysninger på sygesikringskort? F.eks. foto,« lyder det fra Peter Skaarup:
»Men alt det må arbejdsgruppen nu undersøge, for fremvisning af id er bestemt et brugbart og nødvendigt initiativ i forbindelse med kampen mod terror og organiseret kriminalitet.«




Berlingske Tidende skriver så den 29. juli 2009, 1. sektion, side 4

Biblioteker tvivler på terror-overvågning

IDENTIFIKATION. Bibliotekerne er ikke begejstrede for, at de måske skal til at tjekke identiteteten på brugere, der anvender deres computere, som beskrevet i Berlingske Tidende i går. Registeringen af brugerne skal forbedre myndighedernes muligheder for at efterforske terror og organiseret kriminalitet. Ifølge direktøren for Danmarks Biblioteksforening , Michel Steen-Hansen, vil det »kræve ekstra resssourcer«, ligesom han ikke tror, at det »vil have den nødvendige effekt, fordi der er så mange andre steder i det offentlige rum, kriminelle og potentielle terrorister vil kunne gå på internettet«.

mandag den 27. juli 2009

Biblioteker i top på liste over offentlige tilbud

En undersøgelse af den danske befolknings tilfredshed med det offentlige i Ugebrevet Mandag Morgen viser, at bibliotekerne yder den bedste offentlige service og kommunernes jobcentre den værste. Også politiet, den offentlige trafik, plejehjemmene og hjemmeplejen ligger langt nede på listen, mens de praktiserende læger, tandplejen, sygehusene og daginstitutionerne står relativt godt. I forhold til tidligere undersøgelser er SKAT avanceret mest og politiet gået mest tilbage.

Kilde: DR P3 Nyhederne 09.00 (resumé) 29. juni 2009
Link til udsendelseIndslaget forekommer ca. 3 min. inde i udsendelsen.

Spil og musik er et hit på biblioteket

Danskerne er vilde med at låne musik, spil eller oplæsning af nye bøger på cd eller lydfil på biblioteket. Kunne man læse i Politikken den 7. jul 2009
Se hele artiklen her

I Danmarks Biblioteksforening hæfter formand Vagn Ytte Larsen sig ved, at mange unge mellem 15 og 29 år vælger biblioteket til. Biblioteket er et fristed»Det er måske ikke så mærkeligt, at de unge går efter de digitale medier, men det overrasker alligevel, at de vil komme mere på biblioteket. Det handler vel om at være sammen om det, så de ikke sidder alene og kukkelurer på værelset«, siger han. Derfor bruger mange unge også tid på biblioteket uden nødvendigvis at låne noget, siger Vagn Ytte Larsen. »Det er et fristed, hvor de ikke får at vide, hvad de skal gøre«, siger han. Bogen fører stadigBogen er stadig ganske populær, viser undersøgelsen. Otte ud af ti tager stadig ægte papir med hjem, når de har været forbi biblioteket. »Vi ved godt, at bogen stadig er omdrejningspunktet, men de unge bliver måske mere interesserede, hvis der er de her digitale tilbud«

Information havde omtale

Digitale medier har succes i Århus
Offentliggjort 07.07.09 kl. 14:30 i JP

"På et år er antallet af downloads ved de århusianske biblioteker steget med 36 pct.

De århusianske biblioteksgæster har taget de nye teknologier til sig. Nu består godt en tredjedel af udlånet fra de kommunale biblioteker af andet end papirbøger, bl.a. musik, film, lydbøger, e-bøger m.v.
Det oplyser forvaltningschef Rolf Hapel fra Borgerservice og Biblioteker.
I Århus udlånes årligt ca. to mio. bøger og tidsskrifter. Dertil kommer godt 1 mio. cd’er, dvd’er m.v. og knap 500.000 downloads af e-bøger, musik m.m. Det lånte bliver fornyet ca. 2,5 mio. gange.
Samtidig viser en nyere optælling viser, at 54 pct. af de besøgende på Hovedbiblioteket slet ikke låner noget med hjem. De benytter sig i stedet af services som gratis internet og aviser. På de store lokalbiblioteker gælder det en tredjedel af de besøgende.
»Det er en spændende udvikling. Jeg tror, at bibliotekerne udvikler sig til en slags medborgercentre,« siger Rolf Hapel."

Kristeligt Dagblad har tidligere belyst, hvordan bogen bliver udfordret af andre muligheder på biblioteket, og undersøgelsen bekræfter udviklingen. Fremtidens folkebiblioteker skal kunne omstille sig til de stadige landvindinger inden for teknologi, og biblioteket, som vi kender det, ændrer sig hastigt i denne tid.

Og også denne undersøgelse bragte KR en udførlig omtale af

onsdag den 15. juli 2009

WEB 3.0 and libraries

There are some who have asked for a detailed description of a twit message about sharing of data and preparation for Web 3.0. I've cut a little from my notes and ALA congnotes.

--------------------------------------------------------------------------------

Eric Miller told about preparing Libraries for WEB 3.0. He is the President of Zepheira, Inc. which provides both technology and business solutions to effectively integrate, navigate and manage data across personal, group and enterprise boundaries.

Most recently, Eric led the Semantic Web Initiative for the World Wide Web Consortium (W3C) at MIT. During his work at the W3C, Eric's responsibilities included the architectural and technical leadership in the design and evolution of the Semantic Web. See more http://www.w3.org/People/EM/

Semantic Interoperability of Metadata and Information in unLike EnvironmentsSIMILE is focused on developing robust, open source tools that empower users to access, manage, visualize and reuse digital assets. Learn more about the SIMILE project. http://simile.mit.edu/about.html

Library of Congress Embraces Linked Data Movement
“Is Washington D.C. waking up to the semantic web? The evidence is growing that maybe it is.
A visit to a page on the Library of Congress site, reveals plans for services that implement "the Linked Data movement's approach of exposing and interconnecting data on the Web via dereferenceable URIs. “

PURLZ
Open, persistent identifiers for managing Web resources

PURLZ are Web addresses or Uniform Resource Locators (URLs) that act as permanent identifiers in the face of a dynamic and changing Web infrastructure. Instead of resolving directly to Web resources (documents, data, services, people, etc.) PURLZ provide a level of indirection that allows the underlying Web addresses of resources to change over time without negatively affecting systems that depend on them. This capability provides continuity of references to network resources that may migrate from machine to machine for business, social or technical reasons. http://purlz.org/


And here is some links to more about it.
library linked data, past perfect http://lcsh.info/
Archive for the “web 3.0” Category http://www.semanticlibrary.net/category/web-30/ Web 3.0 Promises New Ways To Analyze And Share Data http://electronicdesign.com/Article/ArticleID/21351/21351.html&feed=Top20
Semantic Web http://en.wikipedia.org/wiki/Semantic_Web

mandag den 13. juli 2009

Redefining the Library in Political Context, the Danish Experience

Making the political decision makers understand, promote and finance these changes.

I have made a presentation on ALA Annual Conference in Chicago.

From the program:
“The new director of The Danish Library Association, Mr. Michel Steen-Hansen, gives a short introduction to The Danish Library Association based on a special association structure with local politicians as well as library professionals on the Council.

A main theme of this introduction will be to what degree political consensus is needed in this kind of organizational setup.

The Danish Library Association is organized on the basis of a number of local associations working on regional level. These local associations elect representatives to the Council of the National association. The Council elects from within its members an Executive Committee with ten members including a president, who is always a politician, and two vice presidents, one a politician and the other a library professional.

Michel Steen-Hansen will then introduce some current issues in focus,
including free an equal access in the modern society and some new programs
at the Libraries Denmark


Speakers: Michel Steen-Hansen, Executive Director, Danish Library Association

See my PowerPoint


http://www.slideshare.net/saintmichels/20090711-ala