onsdag den 24. februar 2010

En kulturfattig regeringsmålsætning

I dag har regeringen fremlagt deres arbejdsprogram "DANMARK 2020". De nævner ikke biblioteker og det er måske kun forventeligt i et overordnet regeringsprogram, men de 24 gange ordet kultur er nævnt, er det stort set kun i tilbageskuende termer.

Kultur er nævnt i sammenhænge med tidligere tiltag som f.eks. kulturkanon eller f.eks. ”Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv”. Det er jo et fint mål, men intet fremadrettet i forhold til hvilke tiltag der skal til for at opnå dette.

Dog er man opmærksom på hvilken rolle kultur kan spille i forhold til integration. F.eks. nævnes ” desuden styrke undervisningen i kultur og samfundsforhold for voksne nyankomne udlændinge for at forbedre den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.” Det er et rigtig godt mål og i den forbindelse spiller bibliotekerne et stor og aktiv rolle.

Men alt i alt er det skuffende at regeringen er så passiv i forhold til hvordan kultur og biblioteker, kan bruges til at udvikle vidensamfundet og den sammenhængskraft, der ellers snakkes så meget om.

Men tjek selv deres program ud.

Regeringens 10 mål for 2020
1. Danmark skal være blandt de 10 rigeste lande i verden
2. Det danske arbejdsudbud skal være blandt de 10 højeste i verden
3. Danske skolebørn skal være blandt de dygtigste i verden
4. Mindst ét dansk universitet skal ligge i Europas top 10
5. Danmark skal være blandt de 10 lande i verden, hvor man lever længst
6. Danmark skal være et grønt bæredygtigt samfund og blandt verdens tre mest energieffektive lande
7. Danmark skal være blandt de bedste til at skabe lige muligheder
8. Danmark skal være blandt de mest frie lande og blandt de bedste i Europa til integration
9. Danskerne skal være et af verdens mest tillidsfulde og trygge folk
10. Den offentlige sektor skal være blandt de mest effektive og mindst bureaukratiske i verden Det internationale samarbejde Et stærkt rigsfællesskab

Store forventninger til ny kulturminister

Det er hvad rigtig mange, herunder også bibliotekerne udtrykker til den nye kulturminister Per Stig Møller. Netop bibliotekerne spiller en afgørende rolle i udformningen af den fremtidige kulturpolitik, samt for hvordan bibliotekerne aktivt skal være med til at udvikle fremtidens vidensamfund.



Han er også allerede kommet med en lille definition på det svære begreb KULTUR »Min egen definition af kultur er, når man gør mere end fornødent for at løse sin opgave. Ikke bare laver en stenøkse, men også dekorerer den. Ikke bare har en stenhule, men også laver malerier. Ikke bare er nomade, men også skaber fortællinger« Per Stig Møller, kulturminister

Den tidligere kulturminister, Carina Christensen, har brugt meget energi på at rose bibliotekerne for omstillingsparathed og strukturtilpasning, men hun nåede aldrig at komme med klare visioner for bibliotekernes fremtidige rolle. Sidste år nedsatte hun et udvalg, der skulle komme med bud på "folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet" men udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde.

Det forventer vi i Danmarks Biblioteksforening til gengæld den nye kulturminister er mand for. Vi har hele tiden haft store forventninger til regeringens visioner for hvordan vi fortsat kan udvikle bibliotekerne til at være et lokalt omdrejningspunkt for det lokale kultur- og læringsmiljø.

Vi lægger ikke skjul på, at med Per Stig Møllers udnævnelse til kulturminister er forventningerne ikke mindsket, specielt ikke til en kommende samlet national strategi for bibliotekerne.

Vi tror at den nye kulturminister har evnerne til at samle folketinget omkring en strategi, hvor der kan sætte mål for bibliotekernes rolle og kommunernes forpligtelse til at investere i denne hjørnested i det demokratiske samfund.


Så vi har store forventninger og glæder os til samarbejdet med Per Stig Møller

mandag den 22. februar 2010

Kulturarven skal digitaliseres - Folketinget bør se på mulighederne

I Danmarks Biblioteksforenings blad Danmarks Biblioteker har formanden Vagn Ytte Larsen skrevet om hvorfor det er nødvendigt at vi sætter politisk fokus på digitalisering af den danske kulturarv.

Det er også et emne der fylder rigtig meget for bibliotekesforeningen, og som burde have større opmærksomhed i den offentlige debat. Det handeler om vores fælles identitet.

Derfor sætter vi også yderligere fokus på sagen bl.a. på vores kommende årsmøde 25.-26. marts i Esbjerg, hvor temaet er Bibliotekerne er meget mere end Google. Mange har gennem årene spået, at bibliotekerne på sigt var alvorligt truet af Google, men historien har vist, at bibliotekets kompetencer stadig er i høj kurs, når borgerne skal finde de rette informationer og have sorteret internetsamfundets mylder af oplysninger, sådan som også DBs Gallup-undersøgelse i sommer viste.

Men bibliotekerne er også Google, og bibliotekerne skal derfor leve i et aktivt samspil med denne store internetgigant. Aktuelt er der i Danmark debat om digitalisering af kulturarven, og hvordan bibliotekerne sikrer den nødvendige fri adgang for borgerne.

Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kongelige Bibliotek, kom med et stærkt og rungende opråb kort før jul: Den danske kulturarv skal digitaliseres, så der er adgang til den via internettet. Forudsætningen var, at hvis ikke det danske samfund ville afsætte midlerne, måtte man finde andre veje, og her var svaret – GOOGLE. For, som KBs direktør sagde, ville Folketinget ikke afsætte tilstrækkelige midler til, at bibliotekerne kunne sørge for digitaliseringen, så er Google det eneste alternativ, man har set. F.eks i USA hvor Google er i fuld gang med at digitalisere de store forskningsbibliotekers bøger. Regeringen har kun afsat 21 mio. kroner over de næste tre år, og det rækker på ingen måde. Derfor er Det Kongelige Bibliotek nu gået i gang med at undersøge mulighederne for at indgå en aftale med Google.

I Danmarks Biblioteksforening er vi enige i, at den danske kulturarv skal på nettet. Ja, i princippet bør alle bøger og al anden velegnet kulturarv kunne tilgås via nettet. Her er søgemaskinen Google oplagt, den er enkel i brug, firmaet har ressourcerne og er derfor en mulig partner. Og mange brugere finder allerede i dag vej til bibliotekets samlinger og tilbud via søgemaskinen.

MEN før vi klapper i hænderne, er der et par alvorlige hurdler, der skal overvindes. Google er et privat selskab drevet på forretningsbasis, og vi i bibliotekerne må kræve fri adgang til kulturarven. Andre vigtige spørgsmål skal også afklares. Vil Google blive ved med at være gratis for brugerne, hvis de opnår en monopollignende stilling – og så er der det med ophavsretspørgsmålet, som skal afklares.

Store spørgsmål inden et partnerskab kan indgås. Det danske sprogområde er lille, derfor er det heller ikke Google, der har spurgt KB, men KB som ejer af indholdet, der bejler til søgemaskinen og ikke omvendt, som det er gjort i USA og andre store lande.
Det her er en klar politisk diskussion, som Folketinget snarest skal tage op. Digitaliseringen skal foretages, men det koster penge, mange penge. Partnerskaber kan derfor også her være nyttige og måske den eneste løsning, men den afgørende forudsætning er: at vi understreger det helt ufravigelige krav – fri adgang til kulturarven.

Folketinget bør tage sagen op!

Læs selv mere i Danmarks Biblioteker

søndag den 14. februar 2010

Information har hver lørdag en klumme, hvor de stiller spørgsmål af karakteren "Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?" til kulturpersonligheder. Denne uge var det Lone Scherfig der blev udsat for spørgsmålet. Det synes jeg hun har nogle interessante betragtninger over:

»Bare mange, ikke nogle bestemte. Det første man ser i Skotland, når man er kommet sig over, at folk rent faktisk går med ternet tøj, er, at så mange sidder og læser bøger i de offentlige transportmidler. Fokuserede, optagede. Min mormor var bibliotekar, og jeg elsker biblioteker og boghandler. Det første tv-spil, jeg skrev og instruerede, Margrethes Elsker, foregik på et bibliotek. Jeg var grædefærdig, da vi skulle rive dekorationen fra Wilbur Begår Selvmord ned, en kæmpe boghandel med 50.000 bøger, som stod opbygget i Zentropas studie. I Taiwan, som er det land i verden, hvor folk er højest uddannet, er boghandler steder, hvor man kan finde en kæreste. Der er små blindgyder i reolsystemerne, så der er mere intimitet end normalt. I Danmark er der til gengæld bogcontainere på nogle af vores lossepladser. Her kan man lægge eller tage de bøger, man vil. Sådan burde det være flere steder. På stationerne for eksempel.«

fredag den 12. februar 2010

God forskning kræver gode biblioteker

Sådan skrev Styrelsen for bibliotek og medier i dag. Det har det ret i og de har så også lagt en rapport ud på deres site, der underbygger denne pointe.

I deres omtale siger de bla. at forskningssektoren er under forandring. I disse år opstår der nye måder at forske på. Forskerne arbejder i højere grad end før tværfagligt og i teams, kommunikerer deres viden ud og anvender nye teknologier i deres arbejde. Forskning var oprindeligt organiseret omkring biblioteket. Det er den ikke længere. Betyder det så, at bibliotekerne har udspillet deres rolle i at understøtte forskningen, nu hvor Internettet siges at have gjort al viden tilgængelig?

NEJ der forholder sig tværtimod lige omvendt. Internettet har skabt nye roller og muligheder for bibliotekerne, der nu som en aktiv medspiller til bl.a. at understøtte forskningsprocessen og formidle forskningen i en hidtil uset grad.

Hans Siggaard Jensen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har lavet rapport om emnet og opstiller en række udfordringer og scenarier for fremtidens forskningsbibliotek. Bibliotekerne skal altså foretage en række strategiske valg for deres fremtid. Skal biblioteket f.eks. bevare sin traditionelle rolle, eller kunne det fx blive en slags videncenter for forskning og læring?

Men du kan selv læse meret mere i rapporten ”The Future of Research and the Research Library” på www.bibliotekogmedier.dk

torsdag den 4. februar 2010

Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning

og to sider af samme sag

På det seneste har der været debat om folkeoplysningens forhold til bibliotekerne. Nogle få har ligefrem talt om konkurrenceforvridning, da bibliotekernes læringstilbud ofte er gratis.

Som jeg oplever det er den generelle opfattelse dog, at de to tilbud supplerer hinanden. Mange starter deres uformelle læringsforløb på biblioteker og fortsætter i det mere formelle voksenundervisningstilbud hos folkeoplysningsforbundene.

Derfor er de to tilbud hinandens forudsætning og to sider af samme sag, hvilket også var udgangspunktet da Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) formulerede en fælles opfordring til de to ministerielle udvalg der PT arbejder med Folkebiblioteker og Folkeoplysning. De to foreninger opfordrer til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for at sikre dialog mellem områderne.

Vi sendte også opfordringen til Kommunernes Landsforening da deres bestyrelse den 10. januar opfordrede kommunerne til at være opmærksomme på konkurrenceforholdet mellem folkebibliotekerne og aftenskolerne.

Fælles udviklingsplaner i de enkelte kommuner
Da folkeoplysning og folkebibliotek er hinandens forudsætning og to sider af samme sag, foreslår DFS og DB at de to ministerielle udvalg, ”Folkeoplysningsudvalget” under undervisningsministeren og ”Folkebibliotekernes rolle i Videnssamfundet” under kulturministeren, går sammen om at anbefale, at der bliver udarbejdet fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og biblioteker i hver enkelt kommune.

De to foreninger anbefaler, at biblioteker og folkeoplysning i kommunerne arbejder sammen om at sikre den bedste udnyttelse af kommunens ressourcer til den livslange læring. Gennem dialog og konkrete aftaler mellem de to områder kan der opnås en bedre effekt af den fælles læringsindsats.

Målet er at sikre borgerne de bedste muligheder for livslang læring, og dette kan gøres gennem fælles udviklingsplaner, der definerer individuelle roller og specificerer områder for samarbejde. I bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer kan mange ressourcer, udnyttes bedre gennem et styrket samarbejde.

DFS og DB anbefaler, at et nyt udviklingsgrundlag for samarbejdet er et fælles mål om at styrke den enkelte borgers demokratisk deltagelse. Dette grundlag omfatter lærings- og dannelsesprocesser for borgerne, som går på tværs af og opløser folkebibliotekets og folkeoplysningens traditionelle lærings- og dannelsesopgave.

Samarbejde mellem biblioteker og oplysningsforbund
Der er mange samarbejdsformer mellem de to områder, som har hver deres forskellige lokale udgangspunkter. Umiddelbart kan der eksempelvis peges på:
  • at de folkeoplysende organisationers aktiviteter finder sted på biblioteket.
  • at de folkeoplysende organisationer trækker bibliotekerne ind i deres virksomhed og arrangerer undervisningstilbud, der ligger i forlængelse af bibliotekernes introduktionstilbud. Bibliotekerne og de folkeoplysende organisationer planlægger i fællesskab aktiviteter, der har fælles interesse.
  • at de folkeoplysende organisationer og bibliotekerne koordinerer aktivitetsplaner.
  • at fælles aktiviteter markedsføres og gennemføres som fælles aktiviteter, f.eks. foredragsrækker og demokratirelaterede debatarrangementer samt inddragende aktiviteter.
  • at udnytte biblioteket som hvervested for nye kunder til undervisningsaktiviteter i de folkeoplysende organisationer.

Opfordring fra DFS og DB
Derfor opfordrer DFS og DB til en fælles anbefaling af, at der i kommunerne udarbejdes fælles udviklingsplaner for folkeoplysning og folkebiblioteker.

tirsdag den 2. februar 2010

Copyright - the main discussion in the development of knowledge society?

I'm at a Nordic conference on libraries and copyright in Oslo

Yesterday we discussed a paper about “The digital library” by Harald von Hielmcrone,

He’s main point was, that the long-term consequence of the present legislation in combination with the technological developments and commercial decisions made by the libraries is that the library as a basic public infrastructure is in danger of disappearing, and will be substituted by private content providers. If the present development is allowed to continue, publishers will provide for new, in-copyright content, and Google will take care of the rest.

Leaving the basic library infrastructure to commercial interests will endanger the long term, preservation of and access to our literary heritage. In a commercial setting, there will be no guarantee that published works will continue to be available to the public. On the contrary, there are good reasons to expect that they will disappear when the commercial potentials of the works are exhausted.

If we want to preserve the literal heritage and be able to supply users with the whole range of publications – and not only present day mainstream products – three changes are necessary

  • The implementation of legal deposit of electronic publications, i.e. works that are published by being made available to the public via electronic networks.
  • The revival of the principles of the Universal Availability of Publications (UAP) and libraries committed to make the national literature available on demand to users.
    (UAP – Universal Availability of Publications – was a set of principles to the effect, that the country of origin undertook the obligation to take care of the long-term preservation of the national literature and – if necessary – make it available for users from other countries.)
  • The implementation of an exception to the author’s right to control the communications to the public or making available to the public of their works, when the works are no longer communicated to the public or made available to the public by the author or publisher.

To implement these changes will not be easy. There is a strong political will to privatise public infrastructures. The more so, as this development is in line with the explicit and consistent policy of the European Union over the last 25 years, to privatise public infrastructures wherever possible, be it railways, electricity or telecommunication.

Therefore, the ongoing debate about copyright and how we continue to ensure the population free and equal access, one of the key debates in the development of knowledge society.