tirsdag den 31. august 2010

Folkebibliotekerne i videnssamfundet og fremtiden

Det seneste år har jeg været rundt i landet til en del biblioteker og kulturudvalg, for at diskutere udviklingen inden for landets store lærings- og kulturinstitution – bibliotekerne.

Det synes jeg er spændende og det giver mig rigtig mange input fra de mange forskellige udviklinger der er i gang ude i landet. Mange steder strammer økonomien til og det er trist, at kulturområdet så ofte står for skud, da kulturen jo netop er det kit der binder os sammen og skaber udvikling. På den anden side kan jeg jo så også høre, at man i bibliotekerne er ekstremt omstillingsparate og stadig udvikler nye måder at komme borgenes behov i møde på.
I den næste uges tid går turen til Fåborg Midtfyn, Hedensted og Randers. Mit udgangspunkt er den udvikling jeg ser i de kommende 24 måneder og de udfordringer det skaber for bibliotekerne – og så prøver jeg at sætte det i en lokal(politisk) kontekst.
Du kan se oplæggene ved at klikke på navnet.

Fåborg Midtfyn



Den 31. august oplevede jeg på Fåborg Midtfyn bibliotekerne en spændende diskussion om hvordan vi udformer og skaber Danskernes Digitale Bibliotek. En medarbejder sagde i den forbindelse ”nu kan det godt være jeg er lidt USSR-agtig, men jeg håber der er nogen, som centralt tager ansvaret og skaber det, så vi har én fælles formidling, frem for de mange spredte måder vi nu formidler på”

Tjaa måske, men det er vel netop også intentionen i visionen om Danskernes Digitale Bibliotek, at vi i de mange forskellige biblioteker finder én fælles national platform at formidle ud fra (selvfølgelig open source og i en form, så man lokalt kan lave det udtryk man ønsker) og som samtidig kan pushes ud på mange andre sites, hvor der efterspørger biblioteksressourcer og materialer. Hvis det lykkedes, mærker jeg, at der er en opbakning til, at man gerne vil lægge personaletimer i at skabe indhold. Derfor handler det nok om at finde den fælles ”grundpakke” som alle synes er fornuftig at tilbyde deres kunder i en flatrate forretningsmodel og så udvikle andre services og indhold oven på. Så jeg synes ikke en fælles national løsning er USSR-agtig, men en måde hvor man skaber en fri og lige adgang for alle borgere i hele landet til alle de digitale ressourcer i en model som er mulig at skabe en offentlig finansiering af.

Et andet spørgsmål gik på hvordan man får brugerne til at tage del i udviklingen af fremtidens bibliotek. Her har Århus Bibliotekerne vist en vej. De har også formidlet processen.


I mine oplæg generelt forsøger jeg at præsentere nogle af alle de gode udviklingstiltag jeg møder på min vej. Det spænder vidt f.eks. er noget af det der fylder meget lige nu ”åbne biblioteker”, som er i stadig vækst. (Dvs. biblioteker der er personalebetjent nogle timer om dagen/ugen suppleret med udvidet åbningstid med adgang til selvbetjening. At man kalder dem ”åbne biblioteker” er pga. alternativet ofte ville være helt at lukke dem) Næsten alle steder er man i gang med, at ændre indretning, fordi man hele tiden overvejer hvordan man skaber rum, som tiltrækker endnu flere og det ser jo ud til at virke, for der kommer flere og flere på bibliotekerne – og de er også begyndt at låne flere materialer.

En af de diskussioner der fylder mest ude i bibliotekslandskabet er nok ”Danskernes Digitale Bibliotek” . En vision om en helt ny måde at distribuere alle de digitale materialer, som er det områder hvor efterspørgslen vokser mest. Lige nu bliver der flere steder arbejdet på højtryk på at realisere denne vision, både i styrelser, ministerier, KL og I andre politiske fora som f.eks. Danmarks Biblioteksforening.

Det vigtige i disse udviklinger er, at vi konstant har en dialog blandt alle de involverede om behov og mulighed for realisering og finansiering. Derfor er det så vigtigt at vi har dialogen mellem brugere, personale og politikere.

Den dialog vil jeg gerne være med til at fremme. Derfor er det også så fedt at komme rundt i landet og få diskuteret - også selvom vi ikke altid er enige.

mandag den 30. august 2010

Den amerikanske stemning - ALA 9

I forsommeren deltog formanden for Danmarks Biblioteksforening og jeg i ALA's kongres i Washington. Det har vi skrevet lidt om i Tidsskriftet "Danmarks Biblioteker"

Det er helt fantastisk at komme til en by, der bare summer af kultur og er fyldt af aktivistiske biblioteksfolk.

Den stemning ramte os, da vi i juni deltog i ALA’s (American Library Association) store årsmøde i Washington DC. Der var over 29.000 deltagere, så de satte et naturligt præg på byen. Allerede ved ankomsten kunne man se de store bannere, der understregede den amerikanske stolthed over deres biblioteker og deres store interesseorganisation ALA. Faktisk er det også stemningen, der umiddelbart gør det største indtryk. Amerikanerne sætter stor pris på deres biblioteker og den rolle, de spiller i den demokratiske udvikling. Man mærker tydeligt deres bevidsthed om bibliotekernes betydning i forhold til at sikre alle borgere adgang til information og læring. Man mærker det på de mange deltagere, som bærer deres akkrediteringsskilte med stolthed. Ikke kun når de deltager i selve kongressen, men også når de færdes rundt i byen. Vi kom til at tale om, at det ser man ikke så ofte i dansk kontekst, hvor konferencedeltagere gerne skynder sig at tage skiltet af, når de går fra konferencestedet.

Når man så selv har konferenceskiltet på ude i byen, fører det faktisk ofte til, at man kommer i snak med helt fremmede mennesker, som næsten alle har en holdning til, at bibliotekerne er afgørende for, at alle har mulighed for at få informationer. Og som ved, at bibliotekerne kæmper for ytringsfriheden – eller at bibliotekerne er drivkraften i meget af den digitale udvikling. Vi oplevede det både i tøjbutikker, på caféer og sågar på gaden, at helt uvildige mennesker med en vis ærbødighed i stemmen ville snakke om biblioteker.



Diversitet i indholdet
Selve kongressens indhold oplevedes i år som langt mere forskelligartet end den store målrettethed, vi oplevede sidste år. Vi deltog begge i en 15-20 forskellige sessioner, hvor vi havde plukket i det meget omfattende program (programmet var en bog på over 300 sider). Man kunne også have valgt at deltage i nogle fastlagte spor. De var i år så forskellige som “Digital Information & Technologies”, “User Services”, “Human Resources and Staff Development”, “Authors, Literature & CULTURAL Programming”, “Children & Young Adults” og meget andet, hvor der under hvert spor samtidig kørte forskellige underprogrammer. Der er altid masser af inspiration at vælge mellem, og samtidig gør ALA en masse for at guide den enkelte deltager ind i lige de spor, der interesserer dem.

Ikke så ekstrem make-over!
DBs formand fik også en såkaldt Makeover – eller deltog i hvert fald i et arrangement om det. Det var enestående i sin art og engagerede deltagerne i en god diskussion. Omdrejningspunktet var både ALA 2010 den bibliotekariske selvopfattelse og det stylistiske udtryk. Det drejer sig om udstråling – om at være tilpas fra top til tå – om en professionel tilgang til jobbet, hvad enten det gjaldt opgaven eller udseendet – gennemgangen med stylisten var simpelthen fantastisk – fra undertøj til
perlekæder og alt derimellem.

I programmet hed det:
“Vi hører så meget om de negative stereotyper om bibliotekets medarbejderes udseende og påklædning. Dette program vil på medarbejderne og elementer i bibliotekets ansattes klædeskab – med fokus på forbedring snarere end forandring. Det vil også gå dybere ind i vores image, om hvad vi “siger” til andre ikke kun gennem påklædning, men også gennem vores kropsholdning, kommunikation, stilarter
og generelle ‘vibes’. Du vil blive forynget og bevidst om nye måder at lade
dit personlige lys skinne uden plastikkirurgi, couture designere eller hypnose.”
Hvorvidt det så har hjulpet på DBs formand at deltage, vil vi lade andre om at bedømme.



Det handler om at brande biblioteket også gennem påklædningen. Det burde der være mange flere biblioteksfolk, der gjorde. F.eks. har det at gå med DB-trøjen “Hvadskalvimedbiblioteket. dk”, lavet til DBs årsmøde i marts, også givet mange henvendelser om biblioteker. På ALA kongressen var der lavet armbånd med tekster som “Yes, we can”, “I have a dream”. Sådanne ting kan faktisk få gang i en mere generel debat med folk (ikke kun de indviede) – og generelt er folk faktisk meget positive over for biblioteker og bibliotekarer. Så vi skal bare ud af busken.

Identitetskrise
Når man efter en uge forlader en så stor kongres, er man naturligt nok fyldt med en masse indtryk, en masse inspiration, men også forvirring og usikkerhed. Måske er det også denne følelse, der denne gang står stærkest tilbage. Hvor vi tidligere har oplevet det amerikanske biblioteksvæsen være ret bevidst og tydelig med hensyn til, hvilken vej udviklingen går, står vi i år tilbage med en oplevelse af, at der også i USA er en vis usikkerhed og måske tvivl om opgaven i fremtiden. Dét nogle i Danmark her på det seneste har betegnet som en slags institutionel identitetskrise.

Men mere overordnet set finder vi ikke, at der er grund til hverken at tale om mangel på identitet eller krise. Selvfølgelig skal der i så store institutioner som bibliotekerne være forskellighed og usikkerhed. Det er jo netop et grundlag for at kunne skabe innovation – og forsat relevante og tiltrækkende biblioteker.

Den politiske kamp
Også i USA mærkede vi den betydelige kamp for at sætte bibliotekerne på dagsordenen. Det blev tydeligst manifesteret på LIBRARY ADVOCACY DAY ved en stor demonstration foran Senatet med “Vote for libraries”, hvor også vi to aktivistiske danskere selvfølgelig deltog, som det fremgår af billederne. Men også gennem forskellige forfatteres foredrag om bibliotekernes betydning for deres liv.

Det var også det gennemgående tema i den afsluttende middag, hvor den nye præsident Roberta A. Stevens præsenterede seks forfattere, der hver især gav et entydigt udtryk for bibliotekernes og bibliotekarernes betydning for deres liv og forfatterskab. Så der rankede man ryggen og følte den fælles stolthed over professionen, som amerikanerne så tydeligt udstråler.

Konferencens WIKI
ALA Annual Conference 2010 skabte under
konferencen en fantastisk wiki, hvor
man kan finde henvisninger til alle oplæg,
de daglige aviser, der blev udgivet,
samt alle de brugerskabte indlæg fra forskellige
sociale teknologiske platforme.
Se den selv på http://annual.ala.org/2010

Twitter
Under hele konferencen kørte også en
twitter under det fælles tag #ala10 – her
kunne man konstant følge de mange tusinde
indlæg, som deltagerne twittede
ind.

tirsdag den 17. august 2010

Semantic Web - IFLA 2010

Der bliver talt meget om semantiske data og semantisk web i disse år. Det kan være vanskeligt for os, der ikke er "teknikere" helt at blive fortrolig med den "semantiske verden. Men på IFLA2010 var der en presentation, som i hvert fald gjorde mig lidt klogere. Du kan se den her

lørdag den 14. august 2010

IFLA World Report 2010

Biennial publishes IFLA "The World Report". It's a series that reports on the state of the world in terms of freedom of access to information, freedom of expresion and related issues. The reports are available online here


http://www.ifla.org/en/publications/iflafaife-world-report-series

IFLA Strategic Plan 2010-2015

Where all professional groups of IFLA remain responsible for their own strategic planning, the Strategic Plan 2010-2015 is to guide the governance and the entire activities of the IFLA organisation, based on the following four Strategic Directions:

  • Empowering libraries to enable their user communities to have equitable access to information;
  • Building the strategic capacity of IFLA and that of its members;
  • Transforming the profile and standing of the profession;
  • Representing the interests of IFLA's members and their users throughout the world.

But how do we do it??

The IFLA Strategic Plan 2010-2015 is now available online. See it here and join the debate

fredag den 13. august 2010

IFLA 2010 - direktør Michel Steen-Hansen

IFLA 2010 - Marc P. Christensen, rådmand for Kultur og Borgerservice i Å...

er vi gode nok til at basere vores biblioteksudvikling på empirisk materiale?

Næstformand i Danmarks Biblioteksforening, Hanne Pigonska, har i dag gjort sig nogle gode overvejelser og forskning på baggrund af oplevelser på IFLA. Hun skriver:

Man kan stille sig selv det spørgsmål i Danmark, er vi gode nok til at basere vores biblioteksudvikling på empirisk materiale?

Kunne det være relevant at støtte bedre op om forskningsbaserede undersøgelser omkring biblotekets betydning for lokalområder? For børns læsning? Hvad betyder det egentlig hvis der ikke er biblioteker i et område, ændrer det på folks læsevaner eller gør det ikke?

Her tror jeg også vi i Danmarks Biblioteksforening kunne have bedre og mere fokus på netop fundamental forskning på området, så vi langt bedre kunne vælge retninger for udviklingen på et mere solidt fundament. Vi har simpelthen brug for valide data.

Det bringer til at jeg spørger mig selv, om vi kunne gøre bibliotekar uddannelsen mere forskningsfokuseret, så der i den daglige gænge på landets mange biblioteker, er en højere grad af fokus på ikke kun at indsamle statistisk materiale, men også at kunne bruge det i mange varianter. Måske er det allerede tilfældet, måske ikke.

Vi har, tror jeg, sidste år haft sangens år i Danmark, kunne det være tid til en national dansk læsningens år?
Eller måske lidt videre et nordisk år for læsning?

Australien gør det de har et nationalt år for læsning "National year for reading"
www.love2read.org.au

onsdag den 11. august 2010

IFLA 2010 i Göteborg er i gang

Så er jeg i Göteborg sammen med 3300 andre mennesker til bibliotekernes verdenskongres. Den er den 76. udgave af IFLAs verdenskongres Frem til på søndag vil biblioteksfolk, politikere og udstillere fra 128 lande udveksle erfaringer, nyheder og netværke på kryds og tværs.

Danmarks Biblioteksforening er til stede på kongressen, og foreningen vil løbende lægge videoklip fra IFLA ud på foreningens Youtube kanal.
Vi lægger også løbende beskrivelser ud på vores site

Følg med på http://www.twitter.com/ under #IFLA2010

Se med på www.youtube.com/biblioteksforeningen

Eller se flere videoer fra kongressens egen kanal
f.eks. Plenary speaker — Henning Mankell

En af de helt store oplevelser var Jan Eliasson var precident for United Nations General Assembly on 13 June 2005 - ta et kig