onsdag den 23. februar 2011

Digitalt medborgerskab

– et projekt om bibliotek og borgerservice som kulturkonvergens eller konvergenskultur.

En organisatorisk sammentænkning af bibliotekets ydelser med en bredere borgerservice rummer perspektiver i forhold til bedre og billigere service i vidensamfundet. Hvilke processer kan føre frem til en sådan sammentænkning, og hvilke værdier? Biblioteket har rødder i en folkeoplysende tradition, mens borgerservice har rod i en forvaltningskultur.

Områderne lader sig ikke bare sammenføre, men kan berige hinanden. Vi vil analysere og afprøve hvordan folkeoplysningens værdier og traditioner kan blive frugtbare i en ny organisation: I forhold til de borgere, der klarer sig og til de ca. 40% af borgere, der ikke kan klare sig selv digitalt.

Til at udføre projektet har Danmarks Biblioteksforening dannet et konsortium af flg. samarbejdspartnere: Skanderborg Bibliotekerne,Herning Bibliotekerne, Bibliotekschefforeningen, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, Syddansk Universitetscenter og Konsulentfirmaet Knudsen Syd v. Hanne Marie Knudsen
Dertil kommer 10 udvalgte kommuner, som udpeges senere.

Konsortiet er dannet med henblik på en videreførelse af udredningsarbejdet ”Bibliotek og Borgerservice – du er altid velkommen”

”Udbetaling Danmark” og Objektiv sagsbehandling er på vej. Aktuelt hersker der usikkerhed i kommunerne om, hvor de resterende arbejdsopgaver ender.

Konsortiet vil afsøge det kompetencemæssige, udækkede område i feltet mellem bibliotekernes nye opgaver og den digitale service af borgerne, herunder borgernes muligheder og evner for at hjælpe sig selv digitalt. Vi vil forsøge at lave nogle kompetenceudviklings forløb, mål rettet medarbejderne i området. Senere håber vi at kunne knytte et større forskningsprojekt på som skal sikre en teoretisk brugbar forståelsesramme.

Nu glæder vi os bare til at komme i gang, selvom vi endnu ikke har de helt store projektbevillinger, men dog nok til at modne projektet.

tirsdag den 15. februar 2011

Bibliotekerne er spareknivens yndlingsoffer

Igen idag har Børsen et par fyldigeartikler om bibliotekerne. Bl.a. prydes deres bagside af en artikel om at der siden kommunalreformen trådte i kraft i 2007, har kommunerne skåret bibliotekernes budgetter med 315 mio. kr. Grænsen er nået, lyder det fra biblioteker og politikere.

"Der har været nogle fornuftige tiltag i forhold til at slå filialer sammen til mere moderne biblioteker , men det, at man til stadighed skærer ned, giver folk en negativ oplevelse rundt omkring i landet, og det kan ikke blive ved,« siger Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening. De stordriftfordele man kunne høste ved kommunalreformen kan altså kun hentes en gang, så nu må de hovedløse nedskæringer stoppe. Det er jo også en demontering af vidensamfundet, hvis folk ikke har fri og lige adgang til information.


onsdag den 9. februar 2011

Danmarks Biblioteksforening og folkebibliotekerne i vidensamfundet

Idag får vi besøg af Bibliotekshistorisk selskab og skal lave lidt præsentation af Danmarks Biblioteksforening og folkebibliotekerne i vidensamfundet

Magasinet Danmarks Biblioteker

For tiden leger vi lidt med formen på magasinet Danmarks Biblioteker, og skal have afprøvet forskellige former i forbindelse med Biblioteksforeningen er igang med at udvikle ny hjemmeside og webformidling. Hvad synes du?

torsdag den 3. februar 2011

Glem medborgeren, brugeren eller kunden - og du er død!!

Jeg er på vej til konference med denne lidt provokerende overskrift. Det er Bibliotekschefforeningen der holder årsmøde i Vejle.

De temasætter spørgsmålet hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek?

De sætter det ind i en diskuterende ramme hvor de i oplægget har mange interessante betragtninger. Spørgsmålet er som om vi i de næste par dage finder svarene. Det vil jeg forsøge at samle op på senere.

I oplægget til konferencen tager de udgangspunkt i vores måde at tænke organisation på. Vi har tvungent eller frivilligt ændret vores organisationers måde at orientere sig på. Vi har alle, med større eller mindre held, anlagt et ”udefra-ind” perspektiv i vores tænkning.

Vi er kort sagt blevet opdateret til version 2.0 ledere af version 2.0 institutioner. De tidligere lånere er blevet til medborgere, brugere eller slet og ret kunder. Og hvis ikke medinddragelse, brugerinnovation, demokratiudvikling, sammenhængskraft og social kapital er faste bestanddele af vores vokabularium, så er vi out of business – så er vi døde.

Det er sådan vi taler – ingen diskussion om det. Men hvorfor?

- Har vi belæg for det, som vi i branchen tager for givet?
- Hvem inddrager hvem – og på hvilke niveauer?
- På hvilken måde får demokratiet det bedre ved bibliotekets mellemkomst?
- Hvem eller hvad er det, som hænger bedre sammen efter en tur i bibliotekernes lærings- og oplevelsescentrifuge?

Og så stiller de 1000 kroners spørgsmålet – hvilke individuelle, lokale og nationale værdier skabes af det moderne folkebibliotek?

Er der belæg for påstanden om, at danske folkebiblioteker er helt afgørende for demokratiet, nationaløkonomien og civilsamfundet – eller er det bare noget vi går og tror?
Er det relationelle folkebibliotek mere end en smuk vision?

Ja - siger vi. For vi ved det inderst inde! Men hvordan får vi bragt den nye professionalisme fra blot og bar selvforståelse og ind på den samfundsmæssige og politiske dagsorden?
Årsmødet tematiserer nogle af de altafgørende strategiske valg folkebibliotekerne skal træffe, når netop denne fælles nationale satsning sætter den lokale energi og de lokale ressourcer fri. Årsmødet handler også om at operationalisere det moderne folkebiblioteks betydning i det danske vidensamfund.

Udgangspunktet er relationen mellem biblioteket og borgeren. Hvad enten fokus er på individet som kulturforbruger eller –bidrager, så bliver medborgeren forstået som en del af en nation, en kultur eller som bidragsyder til samfundets sociale kapital. Som Kasper Støvring, en af oplægsholderne, siger: ”En borger i landet er ikke bare et løsrevet atom, men også medlem af et nationalt kulturfællesskab”.

Med andre ord, de mange forskellige lokale aktiviteter, som udspiller sig med udgangspunkt i folkebibliotekerne, skal også indtænkes, forstås og formidles i en national politisk, videnmæssig og kulturel sammenhæng.

Hvis ikke vi kan forklare den samfundsmæssige kultur- og værdiskabende proces, som det relationelle bibliotek er en del af – ja så er vi ganske enkelt på den!!!

I oplægget til konferencen har de virkelig været langt omkring og jeg glæder mig til diskussionerne og de mange oplæg fra bl.a. Kasper Støvring, Institut for Litteratur, Kultur og Medier, SDU. Annika Agger, Institut for Samfund og Globalisering, RUC. Mark Lorentzen, Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS. Og vi slutter i morgen med at inddrage den politiske dimission via Mogens Jensen (S) og forfatterforeningens formand Lotte Gabers, så der skal nok også diskuteres litteraturformidling i nye former.

Også Danmarks Biblioteksforening vil bidrage og komme med et oplæg om vores fællesprojekt ”Bibliotek og borgerservice – du er velkommen”

onsdag den 2. februar 2011

Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes

Bibliotekerne udgør en af grundpillerne i det demokratiske samfund. Det fortæller vi i hvert fald ofte os selv uden at der er så mange uden for biblioteksverdenen der tænker netop den tanke. Men sådan er det, bibliotekerne sikrer fri og lige adgang til al information, en vigtig forudsætning for at have et oplyst demokrati.

Bibliotekerne er også et demokratisk rum. Et offentligt rum med adgang for alle. Netop det har givet anledning til debat, hvor en bred vifte af politikere stiller spørgsmålstegn ved netop dette aspekt af ytringsfriheden. Det har fået formændene for Bibliotekschefforeningen Mogens Vestergaard og Danmarks Biblioteksforenings Vagn Ytte Larsen til at gå ud med denne klare udmelding.

”Ytringsfrihed kan ikke gradbøjes og bibliotekerne er med udgangspunkt i biblioteksloven udtryk for den ytringsfrihed der et grundlæggende element i vores demokratiske samfund. På bibliotekerne er der fri og lige adgang til al information”

Det har de idag udsendt en pressemeddelelse om. Det sker med baggrund i at Det Kongelige Bibliotek og dets direktør for alvor fik politikernes modvilje at føle, da biblioteket åbnede dørene for et arrangement for Hizb-ut-Tahrir og mødte massiv kritik fra politisk hold og selv landets kulturminister Per Stig Møller bad biblioteket genoverveje sin beslutning om at leje ud til en lovlig forening som Hizb-ut-Tahrir.

”Bibliotekerne giver alle legitime synspunkter plads, lige fra Muhammed tegninger til Hizb-ut–Tahrir. Bibliotekerne rummer netop alle synspunkter – også dem, man ikke kan lide at høre. Det er her man både kan blive bekræftet og få modspil. Prøver man at ændre det, saver man i demokratiets gren. Og så har fundamentalister og diktatorer vundet” siger Bibliotekschefforeningens formand Mogens Vestergaard.

Danmarks Biblioteksforenings formand Vagn Ytte Larsen tager klart afstand fra disse forsøg på at sætte grænser for ytringsfriheden:
”Politikere skal ikke sætte grænser for ytringsfriheden så snart de synes emnerne bliver ubehagelige. Demokrati og ytringsfrihed går jo hånd i hånd, hvilket de danske politikere vist også var ganske enige om da sagen om Muhammed-tegningerne kørte, så hvorfor skal det være anderledes denne gang?”

Det er ikke første gang …
Sagen fra Det Kongelige Bibliotek er ikke den eneste, som bibliotekerne på det seneste har været indblandet i som forsvarere af ytringsfriheden. På Lyngby-Taarbæk Bibliotek var de i konflikt med borgmesteren, som udtrykte modstand med et arrangement om den danske krigsindsats i Afghanistan. Et arrangement som både bakkede op om og kritiserede indsatsen.

Også Frederiksberg Bibliotek har oplevet kritik i kampen for ytringsfriheden. For nogle år siden arrangerede man en debat om offentligt ansattes ytringsfrihed, hvor en af paneldeltagerne var Frank Grevil. Han var med til at sætte spørgsmålstegn ved grundlaget for den danske indsats i krigen i Irak, fordi han lækkede hemmeligstemplede dokumenter, der såede tvivl om, hvorvidt der var masseødelæggelsesvåben i Irak. Dette førte til at borgmesteren irettesatte biblioteket for at invitere Grevil til debatten.

Der er altså flere sager i de sidste år, som viser bibliotekerne som en kampplads for ytringsfriheden, selvom politikerne i flere tilfælde har forsøgt at gradbøje ytringsfriheden, når emnerne blev for kontroversielle. Bibliotekerne står for ytringsfrihed og demokrati gennem lige og fri adgang til viden og information. Det betyder, at selv udemokratiske men lovlige foreninger, med et uacceptabelt syn på mange forhold, kan få lov at udøve deres ytringsfrihed, også selvom de udfordrer demokratiet.

tirsdag den 1. februar 2011

Den fælleseuropæiske portal Europeana og det danske indhold

Danske bidrag til den fælles europæiske kulturportal Europeana er vigtige. Indtil videre har det knebet gevaldigt med det. En vigtig årsag skal nok findes i, at forsvindende lidt af den danske kulturarv er digitaliseret. Det bør vi gøre noget ved, hvis ikke dansk kulturarv helt skal drukne i specielt den engelsksprogede kultur. Læs mere om det her

Men det handler også om at vi er opmærksomme på at få tilgængeliggjort noget af det der er digitalt. Her er Europeana en god mulighed. Det bliver der afholdt konference om i morgen. her.

Udgangspunktet er projektet EuropeanaLocal er et EUprojekt som skal sikre tilførsel af allerede digitaliserede materialer til portalen Europeana, som åbner i sin endelige version i 2011.
Roskilde Bibliotekerne har været den danske deltager i et EU-projektet kaldet EuropeanaLocal. og afholder 2. frebruar møde, hvor der dels fortælles om EuropeanaLocal og Europeana og dels om bibliotekets arbejde.

Jeg skal så også holde et oplæg om "Digitalisering af den danske kulturarv – skal det danske samfund overlade det til Google?" et oplæg inspireret af mit indlæg til Folketingets Kulturudvalg i oktober sidste år.

Det handler ikke kun om adgang til historiske dokumenter, men også om borgernes adgang til viden og information. Det spiller en afgørende rolle for udviklingen af fremtidens vidensamfund, hvis Danmark fortsat skal være på forkant. Bibliotekerne kan spille en nøglerolle i denne adgang



Repræsentanter for MDR Partners, London, deltager også i konferencen for at fortælle om Europeana i europæisk perspektiv. Der bliver oplæg om nødvendigheden af digitalisering og et oplæg om den danske aggregatorrolle samt muligheder for regionalt og lokalt samarbejde.
Der er et stor behov for flere bidragydere af lokalt kulturhistorisk materiale.

Men det kan nok ikke klares med knofedt alene. Kulturministeriet offentliggjorde i april 2009 en rapport om Digitalisering af Kulturarven, som anslog finansieringsbehovet for digitaliseringen af materialer på de statslige kulturinstitutioner til mellem 300-500 mio. kr. Folketinget har bevilget 21 mio. kr. til dette arbejde. Så der er lang vej igen før vi har en digital adgang til vores fælles kulturskatte.

Du kan se programmet for dagen her.

Jeg er også ret sikker på at der i løbet af dagen bliver lagt oplæg ud på projektets hjemmeside, samt podcast fra dagen. Men det skriver jeg mere om.

Nyttige links:
http://www.europeana.eu/
http://www.europeanalocal.eu/