fredag den 27. maj 2011

Er der censur forslag på vej i EU?

EU-kommissionens er tilsyneladende igang med et forslag, der kan få konsekvenser for den virtuelle ytringsfrihed. Det gemmer sig bag ord som ACTA, harmonisering på europæisk plan kaldet ”virtuel Schengen”

I disse dage deltager jeg i EBLIDAs (European Bureau of Library, Information and Documentation Associations) årlige konference. Fra Danmarks Biblioteksforening deltager vores vores formand og vores medlem af EBLIDAs bestyrelse Lene Byrialsen. En del af generalforsamlingen gik med en strategidiskussion om hvordan bibliotekerne forsat kan sikre fri og lige adgang til information i en digitaliseret verden. Både at skabe den ”rigtige” forretningsmodel, så bibliotekerne får råd og at sikre at det digitale materiale faktisk også er til rådighed og ikke bestemt af om forlag og ophavsrettighedshavere vil stille det til rådighed. Nu er det sådan, at de kan fjerne adgangen til deres materialer fordi bibliotekerne typisk betaler for licens til en samlet ”pakke”, men indholdet kan ændre sig over tid. Bibliotekerne har derfor ikke længere kontrol over hvad de stiller til rådighed.

I februar 2011 diskuterede Rådet for Den Europæiske Union's ”Law Enforcement Work Party” (LEWP), et forum for samarbejde om spørgsmål som bekæmpelse af terrorisme, told og bedrageri, et foruroligende forslag om at skabe en "Great Firewall of Europe" ved at blokere "ulovlig" webmateriale ved i EU med den hensigt "at foreslå konkrete foranstaltninger til at skabe et fælles sikkert europæisk cyberspace."

Det kan jo lyde harmløst, men ifølge forslaget vil det ”sikre europæisk cyberspace” indeholde en "virtuel Schengen-grænsen" og "virtuelle access points", hvor " Internet Service udbydere skal blokere ulovligt indhold på grundlag af EU's sorte liste".

Det som EU-kommissionens overvejer man tilsyneladende en harmonisering på europæisk plan kaldet ”virtuel Schengen” – som kan få vitale konsekvenser for ytringsfriheden, da den ”virtuelle Schengen” grænse kommer til at regulere adgangen til websteder uden for EU. Man overvejer at etablere et system, hvor man kan blokere for adgangen til ulovligt (illicit) materiale. Det betyder at vi i Danmark får samme regler for internetformidling som andre lande. Man kan f.eks. forestille sig at EU kan kræve at man ikke må give adgang til Nazistisk propaganda på nettet fordi det er ulovligt i Tyskland, og at adgangen til serveren derfor skal lukkes. Der er i EU's medlems stater store forskelle på, hvad man betragter som ulovligt. Med fælles regler for adgang til udenlandske websteder, vil det blive de lande med de mest restriktive regler, som vil kunne bestemme over, hvad det er lovligt at formidle. Specielt i en Dansk kontekst, hvor vi generelt har en liberal holdning, vil dette måtte opfattes som alvorlige indgreb in informationsfriheden. Prøv selv at google ”virtuel Schengen”.

Et sådant forslag lugter fælt af censur og bør tænde advarselslamperne hos alle, der mener at informations- og ytringsfrihed er en grundlæggende rettighed.

Lad os kæmpe for åbenhed de tiltag som åbenbart er under forberedelse i EU's korridorer – lad os få en åben debat om, hvordan vi forhindrer censur og sikre ytringsfriheden – også i den virtuelle verden.

tirsdag den 24. maj 2011

Derfor Danmarks Biblioteksforening!

I en tid med store økonomiske nedskæringer i kommunerne, sætter man naturligt nok spørgsmål ved, hvad man skal betale til. Herunder også om man skal være med i interesseorganisationer som f.eks. Danmarks Biblioteksforening. Men netop i økonomiske krise tider er det nødvendigt at stå sammen for at kunne vise, at der er brug for bibliotekerne som aldrig før.

Den stærke bibliotekspolitiske stemme

9 ud af 10 kommuner er medlem af Danmarks Biblioteksforening
Her kæmper politikere og biblioteksfaglige sammen for bibliotekerne og brugerne

Alle har ret til at læse, låne og lære om livet – hele livet
Det har Danmarks Biblioteksforening kæmpet for i mere end 100 år

I dag gælder kampen også borgernes fri adgang til den digitale verden Danmarks Biblioteksforening er med i forreste række

Derfor Danmarks Biblioteksforening!

Danmarks Biblioteksforening er stedet, hvor biblioteksledere og politikeremødes og taler bibliotek, læring, digitalisering og kultur

Danmarks Biblioteksforening er talerøret for fri og lige adgang til viden og kultur efter eget valg lokalt – via folkebiblioteket – over for regering, folketing, KL og den brede offentlighed

  • F.eks. kom DB med oplæg til de to eksperthøringer som folketingets kulturudvalg afholdt i 2010, samt kom med et utal af pressemeddelelser og høringssvar til KL, EU og ministerier – samt komme med oplæg til nye forretningsmodeller for digitale services til bibliotekerne ex. e-bøger

Danmarks Biblioteksforening er frontløberen og pusher nødvendige, tidssvarende tiltag for at sikre kvalitetsorienterede biblioteker og innovativ biblioteksudvikling med borgerne i centrum

Danmarks Biblioteksforening er repræsentanten for bibliotekerne i de centrale udvalg, møder, netværk og høringer og er dialog med Folketinget, KL, EU og andre interessenter.

  • F.eks. var DB foreningen bag biblioteksloven og var aktive deltager i de ministerielle udvalg om ”Fremtidens biblioteksbetjening af børn” og ”Folkebibliotekerne i Vidensamfundet” endvidere laver DB’s udvalg løbende oplæg til nye tiltag i den aktuelle kultur-, lærings- og digitaliseringspolitik
Danmarks Biblioteksforening udgiver løbende bøger og publikationer om disse emner som udsendes til alle medlemskommuner.

Danmarks Biblioteksforening er konsulenten i biblioteksspørgsmål over for medlemskommuner og deltager hvert år i kommunale møder med faglige og politiske oplæg over for politikere og medarbejdere – gratis for medlemmerne.

Hvorfor Danmarks Biblioteksforening?

• Fordi bibliotekerne behøver én samlet, stærk stemme i det politiske arbejde for at holde fokus på bibliotekernes vigtige rolle i vidensamfundet

• Fordi dialogen mellem fagligheden og det politiske niveau er vigtigere end nogensinde for at udvikle det lokale bibliotek

• Danmarks Biblioteksforening er i kraft af sin struktur uundværlig for dialogen mellem bibliotekerne og politikerne

Fordi Danmarks Biblioteksforenings store internationale netværk giver de danske biblioteker adgang til samarbejdspartnere over hele verden


Folkebiblioteket skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet 87 af landets 98 kommuner, dækkende 95 % af befolkningen, bakker i dag - som medlemmer af Danmarks Biblioteksforening - op om kampen for borgernes ret til fri og lige adgang til information gennem stærke folkebiblioteker. Det kommer ikke af sig selv. Derfor er der brug for Danmarks Biblioteksforening, som kommunernes og deres bibliotekers stærke interesseorganisation, og for at få sat den bibliotekspolitiske dagsorden!

DB tilbyder alle sine medlemmer:
Et unikt politisk forum for national biblioteksudvikling, landets største årlige møde for kulturpolitikere og biblioteker, aktuelle konferencer, publikationer om ny biblioteksudvikling.

Løbende information og indsigt gennem magasinet Danmarks Biblioteker, Aviserne Skriver, DB på Facebook, nyhedsmails, dbf.dk – og lokal sparring.