tirsdag den 29. november 2011

Nye modeller for at købe e-bøger - Politiken.dk


E-boghandlere: Biblioteker forvrider konkurrencen - Politiken.dk

Politiken skriver i deres artikel, "På bibliotekernes udlånstjeneste for e-bøger, ereolen.dk, bliver det muligt at købe bøger". Jeg synes det er en meget naturlig udvikling i forsøg på at finde nye forretningsmodeller. Modeller, der både sikre forfattere og forlag en fornuftig indtjening, samtidig med at der stadig sikres fri og lige adgang til al information gennem bibliotekerne, vel at mærke på et grundlag de offentlige biblioteker kan betale. I et demokratisk samfund er det vigtigt, at bibliotekerne sikre denne adgang for alle borgerne.

Derfor skal der hele tiden arbejds med at udvikle nye modeller, der gør det så nemt som muligt for borgerne at få information og tilegne sig viden.

Se også - "Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?" 

LÆS OGSÅ "Udlån af e-bøger: 18,50 kr. per gang"
http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1412026/udlaan-af-e-boeger-1850-kr-per-gang/



Senest har Politiken så skrevet om sagen den 28. nov. hvor  direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier, Jens Thorhauge Biblioteker slår fast at biblioteker og andre offentlige institutioner må ikke tjene penge på bogsalg. Men når læserne køber e-bøger på bibliotekernes e-bogstjeneste, ereolen.dk, tjener biblioteket penge. Derfor skal aftalen laves om.

Det bliver så spændende hvordan denne forretningsmodel udvikler sig, om det også bliver muligt for bibliotekerne at sælge bøgerne eller der skal udvikles en helt anden model.

onsdag den 23. november 2011

Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?

I går rejste Lotte Garbers,formanden for forfatterforeningen, et centralt spørgsmål i dagbladet Politiken: »Hvor billig skal adgangen til bøger være, før der ikke er socialpolitiske grunde til at gøre dem gratis tilgængelige på bibliotekerne?«
Artiklen handlede egentlig om at Biblioteker skal sparke e-bogen i gang med den nye service ereolen.dk, men rejser altså et andet interessant aspekt.
Set i det store billede, er det allervigtigst at få spurgt om når den gratis adgang til information og viden udfordres: Hvilke konsekvenser får det for borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet i fremtiden?

Garbers stiller spørgsmålet om gratisprincippet i forlængelse af hendes opfordring til, at vi på længere sigt bør have en mere principiel diskussion om bibliotekernes rolle i en digital verden. I den forbindelse stiller hun et andet meget væsentligt spørgsmål: "Kommer der abonnementstjenester, hvor man kan streame de bøger, man ønsker at læse, skal det måske være slut med digitale bøger på biblioteket."

Hvad synes du?

Lotte Garbers
Lotte Garbers har selv en e-bogslæser
kan man se på booksnob.dk 
For mig er svaret, at prisen skal falde til gratis for brugeren, fordi vi ved, at selv en minimal pris for vidensprodukter som bøger kan afholde nogle fra at læse og deltage i det demokratiske samfund. Det er jo også grunden til, at vi har en lovgivning, der slår fast, at bibliotekerne skal stille alle typer materialer til rådighed, med fri og lige adgang. Det kræver viden at kunne begå sig i et demokratisk samfund og adgang til information for at kunne udvikle et videnssamfund. Det skal man ikke holde nogen ude fra. 

 
 


Et af de områder hvor udviklingen er gået rigtig stærkt er på musikområdet. Ipoden startede en udvikling, hvor man fandt en fælles standard for en fælles mobilenhed, hvor vi kunne afspille vores musik. CD’en blev udskiftet med digitale filer, som hentes over nettet. Desværre medførte det også, at det blev nemmere at pirakatkopiere musikken. Musikbranchens svar var nye kanaler, hvor man nemt og billiget kunne købe musikken med f.eks. Itunes. Det medførte, at musikken blev væsentlig billigere for os forbrugere og næste bølge var nye løsninger som TDC-play, hvor man kunne købe adgang til stort set al musik, hvis man er abonnent hos TDC. Og senest har vi set Spotfy, hvor man i princippet kan streame musikken gratis, dog får man så en del reklamer med i pakken, som afbryder musikken. Hvis man vil undgå reklamer, kan man købe en billig adgang for 90 kr. om måneden.

Er det så et argument for at bibliotekerne ikke længere skal stille musik til rådighed? Skal de, der ikke har råd, plages af reklamer med de konsekvenser det har? Hvad med den kulturpolitiske vinkel? Skal man bare overlade det til de kommercielle udbydere at bestemme hvilken type musik, der skal være til rådighed? Hvordan sikrer man, at der er adgang til alt musik, også til de smalle bagkataloger? Og hvad hvis musikleverandøren lukker ned, hvordan sikre man så adgang? Skal vi så bare sige til borgerne, desværre firmaet kan ikke længere give adgang til kulturarven?

Hvis ikke biblioteket er der, med alle dets facetter, også bøgerne i både fysiske og digitale former, hvem skal så lære vore børn at navigere i informationsjunglen. Biblioteker formidler trods en stram økonomi også stadig nye former og formater, så de reelt matcher både voksne og børns vidensbehov. Sådan som man aktuelt ser det i Bibliotekernes Temauge ”OPRØR ”–, hvor 27 biblioteker viser alle facetter af tilbuddene i et massivt brugerrettet satsning se  http://www.bitesite.dk/  


Alligevel synes jeg, at det er et vigtigt spørgsmål Garbers stiller. Når man i en stadig mere digitaliseret verden præget af "the long tail" økonomi, hvor de digitale produkter bliver billigere og billigere, må vi naturligvis alle spørge: Hvor længe skal man så bruge offentlige penge på at sikre at de svageste grupper skal have mulighed for at kunne låne materialer på biblioteket, uanset om materialerne er fysiske eller digitale.

Hvilket igen, bl.a. i lyset af den nye ebogsservice eReolen.dk, så rejser spørgsmålet om, der er en lignende udvikling på vej for e-bøger. Vi er alle lige nu meget optagede af, hvilke konsekvenser det får det for forlag, forfattere og biblioteker. Men set i det store billede, er det allervigtigst at vi får spurgt: Hvilke konsekvenser får det for borgerne? Hvordan sikrer vi alle, også dem, der i givet fald ville være afhængige alene af kommercielle udbydere, adgang til emusik og elitteratur af kvalitet i fremtiden?

Der er masser af spørgsmål. Og svarene ikke er helt enkle. Men debatten er vigtig, og jeg vil opfordre alle til at deltage. I Danmarks Biblioteksforening vil vi søge yderligere dialog med forlag og forfattere, for at finde flere fælles svar. 

Politiken har bragt dette indlæg i forkortet form

torsdag den 17. november 2011

Guldet i nabolaget

Sidste år udgav Børne- og kulturchefforeningen et oplæg der hed Guldet i nabolaget. Det handler om at nedbryde de traditionelle grænser mellem sektorerne, både i kommuner og mellem det offentlige og private. Det oplæg synes jeg har fået alt for lidt opmærksomhed.

Vi bør hylde foreningens opfordring til en helt ny helhedstænkning. 




Da oplægget udkom sagde deres daværende formand Klaus Majgaard "Traditionelt ser vi vores område som en række af institutioner, der leverer pædagogiske og kulturelle tilbud til lokalsamfundet. Men hvad nu, hvis vi ikke tænker med afsæt i institutionerne? Hvad nu hvis vi i stedet ser lokalsamfundet som et miljø for læring og kulturskabelse? Hvad nu hvis vi ser på alt det, der ligger imellem vores institutioner, nemlig et forgrenet netværk af relationer og læringsrum?

Vi ser den kolossale betydning af lokalsamfundets kræfter, når fx en virksomhed tager medansvar for udvikling af en ny linje i 10. klasse for skoletrætte unge. Vi ser det, når et boligselskab, en idrætsklub eller en kommunal ungdomsskole udvikler forebyggende aktiviteter i et større boligområde. Og vi ser det, når nye byrum og kulturelle aktiviteter afføder nye fællesskaber og bringer mennesker sammen, som ellers ikke ville have set meget til hinanden. Det er guld, og vi har det lige i nabolaget, ”

Det har han fuldstædigret i. Udvikling, læring og dannelse sker på mange arenaer, fx i familierne, i uformelle netværk, i foreningerne, i kulturinstitutionerne eller i samspillet med de lokale virksomheder.

Guldet i nabolaget opfordrer til at tænke tilbud og institutioner ud fra, hvordan de bidrager til det lærings- og udviklingsmiljø, der allerede findes i lokalsamfundet. Og foreslår, at forvaltningerne udvikler sig til spilfordelere og partnerskabsagenter i lokale samarbejder. Det tror jeg bibliotekerne kunne være en aktiv facilitator i at gøre til virkelighed. Så jeg vil opfordre bibliotekerne til at stille sig i spidsen for at skabe grundlaget for at tænke tværsektorielt i en ny helhedstænkning.


Men læs selv oplægget og gå i gang på tværs Download nu

tirsdag den 15. november 2011

MILLIONER TIL AT HJÆLPE IT SVAGE PÅ NETTE I SATSPULJEFORLIGETT

En del mennesker har aldrig rørt en computer og mange føler sig magtesløse ved udsigten til den digitale kommunikation med kommunen. Det er et af udgangspunkterne for at der nu er sat penge af til at hjælpe de såkaldt IT svage. Det gælder ikke kun ældre, selvom det er mest åbentlyst i forhold til den gruppe, mens det er vanskeligere at se blandt de unge, men desværre er der også blandt dem en del der ikke kan begå sig i det digitale danmark, når det kommer til alle selvbetjeningsløsningerne. Jeg håber derfor at midlerne vil kunne fordeles lidt mere bredt end der umiddelbart lægges op til.


Men det er fedt, at man har adresseret problemet i SATSpuljeforliget, hvor man har sat 28 mio. kr af i en fireårig periode. 20 mio. kr er målrette de ældre, mens de 8 mio. er rettet mod den øvrige gruppe af IT svage. 

Danmarks Biblioteksforening har tidligere skrevet til tre ministre om at styrke uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere, så vi hilser tiltaget velkomment


Radikale Venstre skriver på deres hjemmeside, om bedre hjælp til IT-sårbare i forbindelse med forliget.


”Vi kom til forhandlingerne med en stærk ambition om at tage ansvar for landets IT-sårbare. Når digitaliseringsbølgen for alvor tager fat om et par år, vil 400.000 ældre og mange unge uden adgang til internettet være afskåret fra blandt andet at melde flytning eller søge om folkepension. Det udgør et alvorligt demokratisk problem, og derfor er jeg glad for, at der nu er afsat 28 millioner kroner til en indsats for netop denne gruppe,” siger Marlene Lorentzen.


Nu håber jeg så at midlerne bl.a. kommer i spil til IT læring på bibliotekerne, hvor vi kan føle at behovet er enormt. Samtidig er biblioteket stedet hvor 2/3 af befolkningen jævnligt kommer og faktisk gerne vil deltage i læringsaktiviteter.
De Danske folkebiblioteker prioriterer It-Læring højt
  • I 2010 blev der holdt i alt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne. Herunder f.eks. intro til Nem ID
  • Der er biblioteker i alle kommuner, som alle har læringsaktiviteter, læringsrum og IT faciliteter. I alt 482 betjeningssteder
  • 2/3 af befolkningen kommer med jævne mellemrum på biblioteket
  • 50 procent at de danske folkebiblioteker lægger hus til andre funktioner end bibliotek
  • 21 procent af bibliotekerne varetager borgerservice for kommunen
  • Bibliotekerne inddrager brugerne på de sociale medier f.eks. er 69 procent af bibliotekerne aktive på Facebook
  • Bibliotekerne prioriterer gennem en lang række af arrangementer og netværksaktiviteter, rollen som møde og læringssted meget højt. Mange kursustilbud skabes i samarbejde med folkeoplysning og frivillige



På center for Digital Forvaltnings hjemmeside skriver de, at "Formålet med indsatsen er at gøre ældre borgere fortrolige med at bruge internet, NemID og anden digital kommunikation. Målet er at forbedre de ældres digitale færdigheder, så de er rustet til at møde de stigende krav til digital kommunikation."


Social- og integrationsminister Karen Hækkerup udtaler:
”Det er helt afgørende, at vi får skabt lige muligheder for, at alle borgere kan fungere i vores digitale samfund. Med den nye indsats gør vi det muligt at få de ældre borgere med, som endnu ikke er med på de digitale medier. Samtidig håber jeg på, at en af sidegevinsterne vil være, at de ældre kan bruge teknologien til udbygge deres sociale netværk. Tænk på, hvilken glæde det kan give, når man kan snakke med børn og børnebørn på Skype eller Facebook!”


Den nye satsning skal blandt andet bruges til kurser i brug af computer og internet, etablering af internetcaféer i lokale miljøer, hvor de ældre kommer, samt teknologiværksteder, hvor de ældre kan få hjælp til fx selvbetjeningsløsninger på nettet. Det skal samtidig være muligt at hjælpe ældre, som har svært ved at forlade hjemmet. Her kan frivillige besøgsvenner med IT-viden være en god løsning."

Det er en rigtig god satsning, for der skal noget ekstraordinært til hvis alle skal have en chance i Det Digitale Danmark, blot håber jeg at ikke alle midler skal mål rettes til de ældre, da også yngre kan være IT svage.


Sæt en stopper for biblioteksdøden

Mens fordummelsen er ved at vokse nationen over hovedet, bliver bibliotekerne skåret ned til sokkeholderne.


Sådan skriver ANALYSEREDAKTØR POUL AARØE PEDERSEN i Politiken idag. Han har en interessant analyse som jeg tillader mig at bringe her.

"Når smalhalsen strammer til i velfærdsstaten, og både børn og blebærende gamle må holde for, kan det være en prekær sag at bede om flere penge til kulturlivet.
Så det lod regeringen behændigt være med, da den for nylig fremlagde sit forslag til næste års finanslov – den finanslov, der netop i disse dage er til forhandling. Bortset fra en ekstra pose teaterpenge på 44 millioner kroner og et par andre administrative plusser var S-R-SF’s forslag en tro kopi af VK’s bebudede besparelser for 2012.

Omtrent samtidig med fremlæggelsen af finanslovsforslaget kom en kedelig nyhed fra Danmarks Biblioteksforening: I 2012 vil hele seks ud af ti kommuner (endnu en gang) skære i bibliotekernes budgetter.
I tre ud af ti kommuner vil man fastholde budgetterne, mens det kun er et fåtal, der planlægger at bruge flere penge på de kommunale biblioteker. Når velfærdskrybben er tom, bides hestene – og i 2012 bliver bibliotekerne åbenbart dem, der kun får smuler i muleposen.


Men bibliotekerne og befolkningen har for længst nået smertegrænsen: Antallet af biblioteker i Danmark er på små 30 år halveret, og især siden kommunalreformen er udviklingen gået stærkt. I dag er der blot 482 biblioteker tilbage, små filialer i udsatte egne lukker hele tiden, og det vil formentlig fortsætte til næste år, når nye besparelser rammer. 

Biblioteket er ellers landets mest besøgte kulturinstitution. 36 millioner bliver hvert år lukket inden for bogdørene. Det svarer til, at hver dansker går på biblioteket mere end seks gange om året. Så mange borgerbesøg kommer ingen andre kulturinstitutioner bare i nærheden af.
Det burde vi som nation være glade for. Bibliotekerne er historisk nået ud til selv den mindste lille by, men er nu mere trængt end nogensinde før i det kommunale biblioteksvæsens historie.
De tilbageværende biblioteker har ganske vist lige så mange udlån som før kommunalreformen, før masselukningerne og før de kortere åbningstider, viser analyser.

Men det siger sig selv, at hvis man lukker ned for det lille lokale bibliotek, vil man også lukke nogle af de lokale helt ude af biblioteksverdenen. Her gælder den samme regel som for idrætsforeninger: Jo tættere aktiviteterne er placeret på borgerne, desto større er chancen for, at folk og fæ dukker op og tager del i dem.
Set fra samfundets synsvinkel har vi alt at vinde ved at slippe borgerne løs blandt bøgerne. Der er hverken tobak eller sprut på bibliotekerne, ej heller bønner og tungetale. Det er kort fortalt en lokal kulturinstitution, man kan blive klogere af – eller i hvert fald kulturelt rigere af.

Og så er vi slet ikke nået til bibliotekernes sociale funktion: Ud over at være (kvalitets-)væresteder for mange børn og unge i løbet af dagtimerne viser analyser også, at det fortrinsvis er folk med lave indkomster, der kommer på bibliotekerne.
Af dem, som tjener under 150.000 kroner om året, er det 85 procent, der bruger biblioteket, mens det kun er 65 procent af dem, som tjener over 800.000 kroner.

Kun et fåtal af danskerne ønsker at bruge færre penge på bibliotekerne, mens hver fjerde ligefrem er villig til at fordyre skattebilletten, hvis det kan føre til bedre biblioteker. Det viste en Megafonmåling, som Politiken foretog tidligere i år.
Men vi kan vist lige så godt indse først som sidst, at politikerne ikke kommer til at sætte skatten op for at få råd til bedre og flere biblioteker. Tværtimod tyder alt på, at bibliotekerne fortsat vil gå hårde tider i møde, jf. Biblioteksforeningens nyhed om besparelserne til næste år.

Spørgsmålet er, om vi fortsat kan lade det være op til kommunerne alene at træffe de store beslutninger omkring bibliotekerne, eller om vi har brug en national strategi og nye minimumsregler for biblioteksvæsenet.

Ser man på S-R-SF’s nylige regeringsgrundlag, er landets mest besøgte kulturinstitution ikke nævnt en eneste gang. Det er en skam. Men det er heldigvis ikke for sent at komme på bedre tanker. Faktisk er muligheden der lige nu – med finanslovsforhandlingerne i fuld gang.

Hvorfor ikke afsætte en målrettet sum penge til at sætte en midlertidig stopper for biblioteksdøden? Det kunne passende være et første forvarsel om, at landspolitikerne er på sagen – og at de mener det "

Hvad mener du? Har han ret? 

mandag den 14. november 2011

Kæmpe behov for IT-kurser, fører til ventelister

Der stilles flere og flere krav til danskernes IT-kundskaber. På bibliotekerne er der en masse kurser, men behovet er så stort at der nogle steder kan være svært at få en plads på et IT-kursus. Der må en meget større indsats til, hvis alle skal have en chance for at deltage i Det Digitale Danmark.

Fredericia Dagblad kunne man i sidste uge læse følgende historie om læring i IT-junglen


"Det kan være svært at finde rundt i IT-junglen ikke mindst for ældre, der ikke er vokset op med computere og internet.

Men i stigende grad bliver det et krav at kunne bruge en computer for at være en del af samfundet.

Fredericia kommune har for eksempel digitaliseret søgningen af daginstitutionspladser og har i det hele taget som ambition, at de fleste henvendelser til kommunen skal ske via internettet.

Kravet til computerkundskaber har resulteret i, at Fredericia Bibliotek og flere aftenskoler konstant har fyldt op på deres IT-kurser, der enten er målrettet specifikt de ældre, eller som i høj grad benyttes af dem.


Fredericia Bibliotek tilbyder både såkaldte " tænd/ sluk"-kurser for nybegyndere og NemID-kurser for dem, der allerede har kendskab til internettet. Der er plads til 16 på holdene, som er for alle, men det er langt overvejende ældre, der møder op.

Så mange, at det ikke er plads til alle.

Kommer på venteliste
 - Vi har fem NemID-kurser her i efteråret, men de er alle overtegnet. Omkring 10 til 12 står på venteliste, siger bibliotekar Lisbeth Vingum Jensen.

Først til januar bliver der oprettet nye kurser, og Lisbeth Vingum Jensen regner med, at de også hurtigt vil blive fyldt, da de, der er på venteliste, automatisk kommer først i rækken.

Hun kan tydeligt mærke, at kommunens bestræbelser udi digitalisering, har fået de ældre til at strømme til kurserne.

- Da kommunen meldte det, oprettede vi de første kurser i NemID umiddelbart efter, og vi blev fuldstændig overrendt, siger Lisbeth Vingum Jensen.

Biblioteket er dog langtfra det eneste sted, der tilbyder IT-kurser for ældre.
 Aftenskolen Magnum Opus har to IT-kurser målrettet ældre på 50 plus med otte på hvert hold, og hos aktivitetshuset " Nordbo" går hele 57 ældre på IT-kurser.

- Mange kommer af ren interesse til for eksempel billedbehandlingskurser, mens andre kommer af nødvendighed.

Jeg talte med en dame, der fortalte, at hun ingen interesse havde for det, men så sig nødsaget til det, siger kursusleder på " Nordbo" Leif Sabroe Thomsen.

Uden forudsætninger
 Hos Ældre Sagen har man i efteråret ikke haft IT-kurser oprettet, men nye kurser begynder til foråret. Kursusleder Asger Ringgaard Møller fortæller, at kurserne er meget populære. Mange af de ældre føler sig simpelthen koblet af uden IT-kundskaber.

- Det er efterhånden umuligt at komme udenom IT. For eksempel når man køber billet til toget, hvis billetsalget er lukket og skal bestille billetter til biograf og teater, siger han og tilføjer: - Når først man er oppe i 60' erne og 70' erne kan edb være svært at komme igennem, men de ( kursisterne red.) fortæller, det er godt at komme i gang, og som regel kan de også lære det, siger Asger Ringgaard Møller.

V i har fem NemID-kurser her i efteråret, men de er alle overtegnet LISBETH VINGUM JENSEN, FREDERICIA BIBLIOTEK .

Forskellige priser
 Der er stor forskel på priserne på IT-kurser for ældre.

Biblioteket tilbyder gratis kurser, men alle kurser i efteråret er fyldt. Man kan dog komme på venteliste til forårets kurser.

Flere aftenskoler tilbyder også IT-kurser for ældre. Hos aftenskolen Magnum Opus koster fem lektioner 450 kroner.

Aktivitetshuset " Nordbo" kræver medlemskab til 100 kroner og derudover 200 kroner for 10 lektioner.

Ældre Sagen tager 150 kroner for 10 lektioner.

Generelt er det ikke længere muligt at komme på IT-kurser her i efteråret. Efter nytår bliver der de fleste steder oprettet nye kurser."

Der er et stor behov og det danske samfund skylder alle en mulighed for at komme med på den digitale vogn. Danmarks Biblioteksforening har skrevet til de relevante ministre og opfordret  til stærkere uddannelsesindsats overfor IT-svage borgere. Se brevet her

Tilsyneladende er der også opmærksomhed på det i forhandlingerne om Satspuljen, hvor man i fredags kunne læse i Politiken at der er fokus på at oprette forbindelse mellem Det digitale Danmark og dem, der ikke er fortrolige med it-verdenen. Som det hedder i artiklen »Det er vigtigt at lægge tilbuddene ude, hvor borgerne kommer. Det kan være på museer, biblioteker eller på ældrecentrene, det kan sågar være i storcentre« læs selv artiklen her

onsdag den 9. november 2011

Gang i biksen, når åbningstiden udvides



I dag skriver magasinet Danske Kommuner at, der kommer gang i biksen, når kunderne ikke skal nå på biblioteket på bestemte åbningstider, viser nye tal. Egentlig ikke en epokegørende konstatering, at udvidet åbningstid fører til øget åbningstid! Eller er det mon det for landets kommuner? Er det bare bibliotekerne, der ikke tænker som den traditionelle kommunale institution, men ved at de kun er sat i verden for borgernes skyld?

I Danske Kommuner skriver de under overskriften, at lånere flokkes til åbne biblioteker og de har jo ganske ret. Det er populært med biblioteker der har rigtig lang åbningstid, så borgerne kan bruge dem når det passer dem også uden for almindelig åbningstid, og altså biblioteker hvor der ikke er personale hele tiden.

Den udvidet selvbetjening, kræver tydeligt personale
Det er en naturlig tanke i bibliotekerne, at man åbner rummene endnu mere op, da det jo netop er borgernes rum og skabt som mødested. Samtidig har bibliotekerne sørget for at alt er så selvbetjent at det kan lade sig gøre, at brugerne kan låne alt, også når der ikke er personale. Dog viser erfaringer at det er vigtigt at det er tydeligt hvornår der er personale, da der er en stor efterspørgsel efter personalets kompetencer, og ikke kun til at finde de helt rigtige materialer, men i stigende grad til at vejlede og hjælpe med alle de digitale løsninger og tilbud.

For snart mange år siden lancerende Danmarks Biblioteksforening udtrykket "længere åbningstid, med differentieret betjening". Den gang havde man ikke fantasi til at forestille sig dette ville udvikle sig til at der idag er over 70 biblioteker, der har valgt at holde åbent langt ud over almindelig arbejdstid. Der var nok slet ikke fantasi til at forestille sig, at bibliotekerne på tidspunkter ville være åbne helt uden personale sådan som man startede med i Gjern i 2004, hvor efter det gik stærkt. Det der ofte sker i bibliotekssektoren, når et bibliotek finder på en god ide, så er de andre biblioteker så omstillingsparate at det er spredt ud over de fleste kommuner i landet.

I Danske Kommuner skriver man at "23 procent flere lånere er der kommet ud af, at folk selv kan bestemme, hvornår de vil besøge biblioteket, viser tal fra Danmarks Statistik.

På de åbne biblioteker låser lånere sig ind uden for åbningstid med eksempelvis et sygesikringskort og en kode.

- Tendensen er, at de åbne biblioteker giver flere kunder, bekræfter Jens Thorhauge, direktør i Styrelsen for Bibliotek og Medier over for Frederiksborg Amts Avis."

Vi har kun set starten af de nye former for biblioteker
Artiklen slutter med at slå fast at det er en nødvendig forbedring, det tror jeg også, men jeg tror derimod ikke at de rammer rigtigt når de lader Jens Thorhauge spå, at "der i fremtiden vil være to typer biblioteker. I tyndtbefolkede områder vil der typisk være åbne biblioteker, mens større byer vil have biblioteker med arrangementer. Og flere kombinerer et betjent bibliotek med et åbent og ubetjent bibliotek."

Jeg tror der vil være mange flere end to typer biblioteker og man kan allerede se tendensen nu, hvor flere store hovedbiblioteker er begyndt at holde åbent langt ud over normal arbejdstid. Faktisk tror jeg vi kan se frem til at vi er ved at udvikle noget helt unikt, hvor borgerne vil få deres eget mødested, som altid vil være tilgængeligt. Et moderne agora, som også vil indeholde adgang til alle videns- og oplevelsesressourcer. Samfundets indgang og mødested, hvor der også vil være hjælp og mulighed for læring. Det demokratiske rum.

Artiklens sidste påstand er at det koster godt 200.000 kr. at lave et bibliotek om til et åbent bibliotek. Det tror jeg man skal sætte et stort spørgsmålstegn ved. Det er nok rigtigt at der er gennemsnittet i de mindre filialbibliotek, men det er noget helt andet, når man skal arbejde med det store hovedbibliotek med flere indgange. Og så skal man huske, at denne udvikling kun er mulig fordi bibliotekerne i en lang årrække har arbejdet på og investeret store summer i denne vision, som muliggøres af at man har automatiseret udlån, indførst RFID teknologi og en masse andre investeringer, der skal til når man vil skabe den optimale oplevelse, service og brugertilfredshed. 

mandag den 7. november 2011

Det styrker Danmark at tænke de akademiske uddannelser på tværs


Jeg har sammen med Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef i Skanderborg Kommune i dag haft dette debatindlæg i Magasinet Danske Kommuner
Bibliotekerne 
styrket som kultur- og videnscentre
Biblioteks- og Informationsvidenskab er en central ressource for og inspirationskilde til biblioteksudviklingen i Danmark, ja for hele informations- og videnssamfundet. Det er i høj grad Danmarks Biblioteksskole, der har præget denne udvikling. Biblioteksskolen, der siden 2010 har heddet Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA), var en selvstændig akademisk uddannelse. Indtil den nye regering kom til, lå den under Kulturministeriet, hvor de andre universiteter lå under
Videnskabsministeriet. Det er nu lavet om. I forbindelse med regeringsdannelsen er IVA overført til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. ( I udgaven i Danske Kommuner, havde der indsneget sig en fejl, hvor vi skrev "Akademiets to afdelinger er organisatorisk overflyttet til universiteterne i henholdsvis Aalborg og København" hvilket ikke er tilfældet).
Folkebibliotekerne har over en årrække ændret fokus fra at være isolerede institutioner med snæver opgaveportefølje til at være multihuse, der er involveret i en række kultur-, informations-, vejlednings- og serviceopgaver for kommunerne. Mange kommuner har fået øjnene op for, at de kompetencer, bibliotekerne besidder, kan bringes i spil i nye sammenhænge, og samtidig har it-udviklingen skabt en tættere forbindelse mellem informationsformidling og opgaveløsning. Dette er ikke et alternativ til de klassiske biblioteksopgaver, men en udbygning af dem og yderligere et tegn på, at folkebibliotekerne er centrale aktører i dannelsen af en ny kommunal virkelighed. Derfor er der brug for kandidater med en bred uddannelsesbaggrund på bibliotekerne, og overflytningen til samme ministerium som de øvrige universiteter er derfor indlysende og rigtig.
Det er imidlertid stadig nødvendigt, at der holdes fast og forskes videre i nogle biblioteksfaglige kernekompetencer. For eksempel er bibliometri uundværligt, når man skal vurdere kvaliteten af forskning, men i det hele taget er der flere forskningsområder, der i dag ligger på IVA, som har fornyet aktualitet, hvis vi skal bevare overblikket i den overvældende informationsmængde, som videnssamfundet byder på. IVA har også enestående kompetencer inden for kulturformidling. Kompetencer, der er med til at fastholde de danske bibliotekers helt uvurderlige og særlige status som åbne uafhængige kultur- og mødesteder lokalt. Som steder for folkeoplysning og egen læring eller som det kit, der holder sammen på værdierne i et hyperkomplekst, demokratisk samfund, om man vil.
IVA’s udvikling fra professionsskole til universitet har betydet, at der er sket meget forskningsmæssigt. Nær konktakt til universiteter har givet de studerende mulighed for selv at kombinere deres uddannelser med dele fra andre universitetsområder. IVA uddanner og forsker i dag i informationsvidenskab og kulturformidling, og den nye profil har betydet en øget tilgang til studiet. For folkebibliotekerne og deres opdraggivere, kommunerne, er det glædeligt, ikke mindst af hensyn til de kommende års store generationsskifte på bibliotekerne. Biblioteksuddannelserne står således over for en dobbelt udfordring. På den ene side er forskning i de traditionelle biblioteksfag vigtigere i dag end nogensinde, og på den anden side stiller de mange nye opgaver, bibliotekerne skal løse, krav om en langt bredere kompetenceprofil blandt bibliotekernes ansatte.
Den nye placering af IVA i et bredere universitetsmiljø kan styrke begge disse udviklingsspor, men det betyder, at der ikke må ske en nedprioritering af IVA’s hidtidige fokus på biblioteker og kulturformidling. Dertil er de specifikke biblioteksfaglige kompetencer simpelthen for afgørende for en fastholdelse og videreførelse af folkebibliotekernes unikke rolle som kultur- og videnscentre. Og det er der mere brug for i dag end nogensinde. <

fredag den 4. november 2011

Strategier, planer og improvisationer


I dag skal jeg holde oplæg for Dansk Folkeoplysningssamråds strategiseminar.

Jeg tager udgangspunkt i biblioteksforeningens eget strategiarbejde, og arbejdet de redskaber vi har udviklet, når politikerne vedtager strategier, der rækker en hel valgperiode frem.

At skabe denne fremsynethed, samtidig med at man opnår en nødvendig fleksibilitet, når verden forandre sig. At følge med udviklingen og samtidig påvirke eller ændre samfundets udvikling.
At opnå en synergi mellem planer og improvisationer.

At skabe omverdensforståelse, omstillingsparathed og fleksibilitet, når man arbejder med flerårige strategier i en politisk ledet organisation. Og udvikle nye værktøjer, så man kan skabe en dynamisk sammenhæng mellem bestyrelse, organisation og omverden.

torsdag den 3. november 2011

Læsesvage får hjælp via pc

Bibliotekerne skaber stadig flere projekter sammen med andre, for at hjælpe den store gruppe af IT- og læsesvage borgere, som har det svært når stadig mere offentlig service digitaliseres.

På landsplan arbejder Danmarks Biblioteksforening konstant på at finde samarbejdsparte og ikke mindst finansiering til den ekstraordinære læringsindsats, der skal igang for at virkeliggøre visionen om det Digitale Danmark, hvis alle skal have en chance for at deltage.

Lokalt findes der også rigtig mange gode eksempler, f.eks.  kunne man den 25. oktober læse I Sjællandske:

En overvældende stor del af kommunikation mellem det offentlige og den enkelte borger er baseret på skriftlig information.
Det kan ofte være svært helt at forstå indholdet og rækkevidden i de informationer man får, men for en meget stor del af befolkningen, byder det på en helt særlig vanskelighed, nemlig for de ordblinde.
Dem forsøger Slagelse Kommunes biblioteksvæsen nu at hjælpe.
Biblioteker forbindes normalt med bøger og læsning, og er derfor naturligt blevet fravalgt af ordblinde, selv om moderne biblioteker har en række tilbud, som også ordblinde kan benytte sig af: Musik, film, lydbøger , lydavis og arrangementer som de mest oplagte.
Læseafdelingen på Center for Specialundervisning og Slagelse Bibliotekerne har nu indgået et partnerskab, som skal komme den læsesvage del af befolkningen til gode.

Pc-arbejdsplads
Der er oprettet en pc-arbejdsplads på hvert af kommunens tre store biblioteker i Slagelse, Korsør og Skælskør med hjælpeprogrammerne ViTre, som kan hjælpe den læsesvage med at få læst et brev eller en bog eller et blad højt, og som kan hjælpe den læsesvage med at formulere et brev og stave det rigtigt.
Arbejdspladserne vil være frit tilgængelige for brugerne, præcis som bibliotekernes øvrige publikums-pc'er.
Desuden er nogle af bibliotekernes medarbejdere uddannet i brugen af programmerne af læsekonsulenter fra CSU, og står klar til at hjælpe brugerne med at anvende hjælpemidlerne.

onsdag den 2. november 2011

Beklagelser eller handlinger?

Kulturminister Uffe Elbæk siger idag til Politiken:

»Biblioteket er vor tids forsamlingshus og en demokratisk livsnerve for samfundet. Det spiller en helt central rolle i kulturlivet for os alle sammen. Derfor er det en skam, at kommunerne nedprioriterer dem. Har man først lagt bibliotekerne ned, er det svært at rejse dem igen«.

Formanden for kultur- og fritidsudvalget i Kommunernes Landsforening, Jane Findahl (SF), kalder det i samme avis »dybt beklageligt«, at så mange kommuner er nødsaget til at spare på bibliotekerne.

De udtaler sig på baggrund af en undersøgelse Danmarks Biblioteksforening har lavet og som viser, "at ud af landets 98 kommuner sparer 57 på bibliotekerne næste år. 36 med op til 3 procent, 11 med 3-5 procent, 7 med 5-8 procent og 3 kommuner sparer mere end 8 procent. 27kommuner fortsætter med uændret budget. 5 kommuner øger budgettet.9 kommuner har ikke svaret eller kender ikke budgettet."

Spørgsmålet til de centrale politikere kunne så være, hvad vil I stille op, ud over at beklage og ærgre jer over nedskæringerne? 

tirsdag den 1. november 2011

Seniorsurf-dagen har vundet en europæisk pris


Seniorsurf-dagen, som løb af stablen 7. oktober, har vundet en pris for "best initiative" i den europæiske organisation Telecentre Europe.

Logo for Seniorsurf-dagenDer var rigtig mange biblioteker rundt om i landet, der var med til at bakke op om projektet, og rigtig mange mennesker tog denne dag en ældre med på biblioteker, for at lære mere om den forunderlige digitale verden.

Projektet fik bragt omkring 3500 ældre it-nybegyndere på internettet for første gang, og det har givet en masse effekt i form af øget samarbejde lokalt mellem biblioteker og ældreorganisationer.

I kan læse om prisen her:
http://www.oes.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/OEkonomistyrelsen/Seniorsurfdag-2011-modtager-europaeisk-pris