tirsdag den 31. januar 2012

Danmark går online - er der plads til alle?

I går afholdt Ældresagen konference "Danmark går online - er der plads til alle" Et af de hotte emner var hvordan vi får så mange som muligt til at benytte de nye digitale muligheder samtidig med, at ingen lades i stikken.

Der er ingen tvivl om at man ikke BARE kan digitalisere og forvente, at alle fra den ene dag til den anden skal benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, når man f.eks. har behov for borgerservice. Det stod klart efter at have hørt alle oplæggene. Men det stod også klart, at vi kan opnå store rationaler ved at udvikle den digitale service, hvor man flytter penge fra overflødig papir administration til varme hænder. F.eks. koster det 50 kr. når en borger sender et papirbrev til det offentlige iregnet alle administration, mens en digitale selvbetjenings løsning koster under 5. kr. i alt sender det offentlige for 800 mio. kr. breve om året. Så vi skal altså have udviklet flere, nye, smarte og frem for alt brugervenlige selvbetjeningsløsninger og app's.

Ældresagens direktør Bjarne Hastrup startede og sluttede dagen med, 
at hilse et nærmere samarbejde med bibliotekerne velkomment.
 
Når så digitaliseringen kører for fuld knald, så er der en ret stor gruppe som ikke er med. Det kan være ældre som ikke er på nettet eller unge som ikke aner hvad en forskudsopgørelse er og som ikke synes det er naturligt at gå ind på skat.dk eller den læsesvage eller......ja der er masser af eksempler på nogle som har behov for hjælp. Mennesker som af forskellige årsager har behov for støtte eller læring og nogle som skal helt specialsyede løsninger. 

De borgere skal selvfølgelig stadig have mulighed for samme borgerservice som alle os, der synes det er en service forbedring at vi selv kan klare alt digitalt over nettet. 

Men der har altid været en gruppe i samfundet som har haft behov for hjælp når de skal have borgerservice. Det kan være gruppen nu ændre sig, f.eks. vil det med digitale løsninger være nemmere for de fysisk handicappede, fordi de kan klare det over nettet frem for at skulle møde fysisk op. Mens det for den IT uvante vil kræve læring, og for de som ikke er på nettet vil kræve at andre hjælper enten i hjemmet eller f.eks. på biblioteket.

Folketinget har vedtaget at man skal etablere 5 centre i landet som skal lave en stor del af de borgerservice opgaver der traditionelt er blevet løst i kommunerne. Det kaldes Udbetaling Danmark. Når en sådan ændring sker er det vigtigt, at man i kommunerne stadig er klar over at en del mennesker har hjælp behov. 

I den forbindelse er bibliotekerne en oplagt mulighed som borgernes indgang til det offentlige. 2/3 af befolkningen kommer der i forvejen jævnligt, opgaven er så at vise dem at biblioteket er en naturlig indgang til både det offentlige og hele samfundet. Det største opgave for samfundet ligger i at vise den   1/3 af befolkningen der ikke kommer, at biblioteket også kan hjælpe dem, hvis ikke de er selvbetjente. Bibliotekspersonalet skal fremover i endnu højere grad være med til at vejlede og lære folk at bruge de digitale services. Sidste år hold de f.eks. over 1.500 kurser om IT og digital selvbetjening.

Det var derfor også dejligt at opleve at alle oplægsholdere nævnte bibliotekerne som en forudsætning for at digitaliseringsstrategien skal lykkedes. Både formanden KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg Erik Nielsen og Økonomiminister Margrethe Vestager fremhævede bibliotekerne fremover i endnu højere grad vil være borgernes indgang til det offentlige som det fysiske sted, hvor borgerne kommer og en forudsætning for at få alle med. 

Jeg håber så at politikerne er klar over det kræver investering, hvis bibliotekerne skal løfte den kæmpe opgave det er fremover at være borgernes væsentligste indgang til det offentlige. Man kan ikke blive ved med at spare på bibliotekerne, samtidig med man forventer de løser stadig flere samfundsproblemer.

søndag den 29. januar 2012

Hård teknologi - blød velfærd skriver om

Bjarne Corydon finansminister (S) og Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister (R) skriver idag Kronik i JP  under overskriften
Hård teknologi - blød velfærd. Den handler om at digitalisering beviseligt er et stærkt værktøj, der frigør ressourcer til bedre kernevelfærd, men også moderniserer og forbedrer den offentlige service. Borgerne kan betjene sig selv på internettet, så fra 2014 er det slut med breve fra det offentlige med postbuddet.

   

De er så tilsyneladende også godt klar over at det ikke sker af sig selv, og at der skal noget særligt til, hvis vi skal sikre alle har en chance for at begå sig i det digitale samfund. Håber så også at der bliver sat ressourcer af til at vi kan skabe rammerne for at hjælpe dem, der har hjælp behov i det digitale samfund.


Men jeg synes det er dejligt at at de er klar over at bibliotekerne er nøglen til at få hele digitaliseringsstrategien til at lykkedes. "De offentlige myndigheder vil også arbejde målrettet med brugervenligheden i de digitale selvbetjeningsløsninger, så de vil blive stadig nemmere at bruge.

Derudover vil der på biblioteket eller i borgerservicecentret være særlige computere, der er stillet op, så borgeren sammen med en medarbejder stille og roligt bliver hjulpet igennem de digitale selvbetjeningsløsninger, så de, der ikke er trygge eller fortrolige med it, kan få den fornødne hjælp"


Nu skal vi ikke bare svømme over i begejstring over at et par ministre nævner, at der også skal en hjælpe og læringsindsats til. 


Det kræver investering og en ekstraordinær politiske indsats. Det har jeg skrivet mere om her Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danm....

lørdag den 28. januar 2012

ACTA internettets nye grundlov - krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere?


Danmark underskrev torsdag en omdiskuteret antipirattraktat. ACTA-aftalen skal beskytte mod ophavsretskrænkelser, men anses af eksperter for begyndelsen til enden på det åbne og frie internet. I Danmark nedtoner handelsministeren konsekvenserne af loven og medierne i Danmark vælger stort set ikke at skrive om det der kan få store konsekvenser for ytringsfrihenden.
Jeg har tidligere skrevet om det på Er der censur forslag på vej i EU? og om læs mere udførligt om ACTA her


Information har en artikel, hvor de beskriver at aftalen, der også er blevet kaldt internettets nye grundlov, har blandt andet til hensigt at sikre virksomheder mod netpirateri, men ifølge kritikere indebærer traktaten samtidig en krænkelse af privatlivet og ytringsfriheden for millioner af internetbrugere.


Konkret frygter kritikerne, at ACTA, der er kort for Anti-Counterfeiting Trade Agreement (handelsaftale for bekæmpelse af forfalskning), vil medføre vidtgående restriktioner på brugen af materiale på nettet og tvinge internetudbydere til at udlevere personfølsomme oplysninger til myndigheder og copyright-havere.
Aftalen bliver desuden kritiseret for manglende åbenhed, fordi den er blevet til uden om de mange multilaterale organisationer — som eksempelvis World Trade Organization — og hastet igennem via hemmelige forhandlinger, som pressen kun drypvis har fået kendskab til gennem utilsigtede læk. Ifølge den nu afgåede EU-rapportør Kader Arif har processen været lige dele udemokratisk lyssky og præget af hemmelighedskræmmeri. 
Læs hele Informations artikel 


If you want to stop this, then sign this petition, it will be going to the EU Parliament in protest of ACTA:http://www.avaaz.org/en/eu_save_the_internet_spread/

Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?


En af de store debatter for tiden er digitaliseringen og hvordan vi får alle med. Digitaliseringsstyrelsen har en projekt "Lær mere om IT" hvor bibliotekerne spiller en meget aktiv rolle. Ældresagen havde f.eks. konference om det  Danmark går online - er der plads til alle? og mange andre beskæftiger sig med det. 

Det fik mig til at tænke på spørgsmålet "Er det digitale Danmark lig med det arrogante Danmark?" som var spørgsmålet for en debatudsendelse på DR2 i starten af november 2011, hvor de tog udgangspunkt i de 400.000 ældre, som hægtes af udviklingen, når det offentlige digitaliserer. 
Generelt i dagspressen er der masser af artikler om, at nu må vi holde igen med digitaliseringen, fordi der er nogle der ikke kan bruge løsningerne, f.eks. skrev Politiken Bjørn Bredal ”Det digitale klassesamfund udelukker de gamle og de IT-løse”, og samtidig kræver Ældresagen papirløsninger og ansigt-til-ansigt hjælp i borgerservice i mange år frem. Desværre er der ikke så mange der debatterer hvordan vi så hjælper de som blive udelukket.

Debatten har flammet lige siden den forrige regering sammen med KL og Danske Regioner kom med oplæg til ”Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi” der slog fast, at al kommunikation mellem den enkelte borger og det offentlige skal ske digitalt fra 2015.

Stop verden, jeg vil af
Der er ingen tvivl om, at en øget digitalisering medfører mange udfordringer, specielt for alle dem der i dag ikke er på nettet, og også for den endnu større gruppe, der ikke kan finde ud af at bruge alle de nye digitale services. Men at svaret skulle være, at man må stoppe digitaliseringen, svarer til at sige ’stop verden, jeg vil af’.

Der er nemlig også mange åbenlyse fordele ved digitaliseringen. Den effekt som står tydeligst for politikerne er en milliardstor rationaliseringsgevinst. Grebet an på den rigtige måde vil det også føre til en markant bedre service for borgeren. Men det kræver selvfølgelig brugervenlige løsninger, og en befolkning med de rette kompetencer til at bruge løsningerne. Desværre kniber det med begge dele.

Netbank er en SKAT
Der findes mange gode eksempler på, at det kan lykkes at lave bedre service gennem digitalisering. Netbankerne har i mange år tiltrukket stadig flere brugere, fordi vi kan gå i den virtuelle bank lige når det passer os. SKAT er et andet eksempel på en indsats, der har fået et flertal af borgerne til at bruge en digital løsning. Men begge løsninger har dog også svagheder, nemlig at ikke alle kan finde ud af at bruge dem, og at man skal bruge NEMid og det er ikke lige nemt for alle.

 

Recepter på medicin også blevet digitaliseret, så lægen kan udskrive recepten, og apoteket kan finde den, når borgeren bruger sit sygesikringskort. En løsning som alle kan håndtere, når de står på apoteket, fordi transaktionen foregår digitalt mellem læge og apotek, mens brugeren bare skal registreres via kortet.

Bibliotekerne er et andet eksempel på en strategi der er lykkedes. Bibliotek.dk er en database der indeholder alt det, der findes på de danske offentlige biblioteker. På bibliotek.dk kan man bestille bøger, musik, film, artikler, lydbøger m.m. og så kan man hente det på det lokale bibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, som efterspørges af borgerne.

Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år 2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og det mellemkommunale selskab DBC.

Jeg kan ikke lade være at tænke på, hvordan det mon var gået med de elektroniske patientjournaler, hvis man havde valgt en lignende organisering af denne opgave, nemlig at sætte brugeren i centrum og lave en fælles national løsning byggende på fælles standarder.  En løsning som bliver bakket op af alle de involverede parter og en betalingsmodel, hvor de enkelte deltagere finansierer løsningen i et forpligtende fællesskab, hvor alle er med.

De fleste biblioteker har i dag selvbetjeningsløsninger, som betyder at man selv finder det materiale man vil låne og så kan man via sit sygesikringsbevis bruge udlånsautomater på biblioteket.

Borgerne kan altså sidde derhjemme og udvælge det materiale de vil låne, derefter gå på biblioteket og selv logge ind og låne materialet helt uden brug af personale. Det er der mange, som synes er god service fordi det er nemt, fordi det er tilgængeligt 24/7 og har en intuitiv brugerflade.

Bibliotek.dk startede en strategisk satsning i de offentlige biblioteker, der skabte forudsætningen for alle de løsninger som kombinerer de fysiske materialer, rummet og den digitale løsning som har udviklet selvbetjeningsløsninger. 

Det er også forudsætning for den seneste satsning for folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekerne mange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelle åbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sig selv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerne eller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Nu mangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitale materialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.

Det skal være nemt
Det kræver en fælles strategi og en massiv satsning at få brugerne gjort selvhjulpne. Ud over at der er en masse teknik, der skal fungere, lige fra chip i bøgerne, fælles databaser og IT infrastruktur, samt brugergrænseflader som er nemme at bruge, så kræver det også samarbejde og forpligtende fællesskaber, så man på tværs af kommune- og institutionsgrænser kan finde fælles standarder og betalingsmodeller. Og i starten også en massiv læringsindsats, så personalet bruger deres ressourcer på at få flyttet borgerne over på de selvbetjente løsninger.

Men det kan betale sig, for det frigør personaleressourcer som så kan bruges kerneopgave, nemlig at vejlede borgerne. Personaleressourcer der så igen kan bruges til at hjælpe, vejlede og lære folk at finde det de søger i informationsjunglen og ikke mindst med alle de andre knap så intuitive digitale løsninger som er forudsætningen for at kunne begå sig i videnssamfundet.

Politikerne har så desværre også her valgt at fokusere på rationaliseringsgevinsterne, i stedet for at udnytte det potentiale bibliotekerne har som indgang til samfundet og det at lære at bruge alle de digitale løsninger.

Bibliotekerne er den kulturinstitution, der er skåret mest økonomisk, på trods af at borgerne strømmer til. Alene i 2010 var der 36 millioner der gik ind af dørene til landets folkebiblioteker, så det den mest besøgte institution i landet.

Udfordringerne
Danmarks har en kæmpe udfordring i at skabe et samarbejde mellem de offentlige myndigheder og IT-udviklerne i at få skabt løsninger som er brugervenlige og intuitive at bruge, når vi vil forfølge rationaliseringen og serviceforbedringen i at skabe et Digitalt Danmark, hvor den offentlige service er i front.

Den største udfordring er dog nok at få alle borgerne med i Det digitale Danmark. I dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. Teknologisk Institut undersøgte i efteråret 2007 borgernes IT-kendskab og konkluderede, at 40 % af danskerne ikke har de nødvendige kompetencer til at bruge alle de digitale muligheder.

Bibliotekerne er indgangen til samfundet
I disse år oplever bibliotekerne en stigning i antallet af besøgende. Mange kommer for at låne bøger og andre materialer, men omkring halvdelen kommer på grund af alt muligt andet, bl.a. for at få vejledning i internetbrug, møde andre, opleve kultur, hygge eller for at få hjælp til de mange digitale selvbetjeningsløsninger, altså også en slags borgerservice. F.eks. blev der i 2010 afholdt over 1700 ”Lær mere om it-kurser”

Paradoksalt nok skærer kommunerne ned på bibliotekerne i en tid, hvor der ikke kun er rekord mange der efterspørger dem, men hvor bibliotekerne samfundsmæssigt også er placeret som den institution der kan sikre visionen om Det Digitale Danmark.

Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid og derfor kan hjælpe, når borgerne har brug for hjælpen.

Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen om Det Digitale Danmark. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i digitaliseringsstrategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.

Borgernes indgang til samfundet
Bibliotekerne er borgernes lokale indgang til samfundet. Alle kommuner har mindst ét bibliotek. Der er lange åbningstider og et serviceorienteret personale der kan hjælpe folk i gang med de ikke altid lige velfungerende digitale tjenester fra kommune og stat. Bibliotekerne er også institutionen, som har de landsdækkende programmer, der skal lære borgerne at bruge de mange digitale servicetilbud.

Bibliotekerne opleves af mange som borgernes indgang til samfundet og det bør spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at give borgerne en bedre viden om digitale løsninger. Hvis vi skal have alle med, må vi udvikle den borgernære institution BIBLIOTEKET.

Det politiske Danmark kunne vælge at bruge 1/10 af de sparede milliarder ved digitaliseringen til at skabe nye brugervenlige og intuitive systemer og 1/10 i at lære borgerne at begå sig i det digitale vidensamfund. Gevinsten vil stadig være i milliardklassen - og vi ville få et samfund, hvor alle kan være med. Alt andet ville være arrogant!

torsdag den 26. januar 2012

Er iBooks et alternativ til den fysiske lærebog?


iPad iBooks 2 textbooks
Apples nye e-bogsbutik iBooks har fået meget omtale på det seneste. De har mange forskellige formater og priser på under 100 kroner for e-lærebøger. Det er en spændende udvikling og det har en vis vægt, da der også er fire af de største amerikanske forlag i ryggen.


Satsningen skal få skoler verden over til at droppe trykte bøger og gå over til iPads. I Danmark er der også lavet flere forsøg med iPads som alternativ til den trykte bog. F.eks. har Oddder Kommune lavet en satsning med iPads til alle. Personligt synes jeg endnu Ipad mangler en del for at kunne være et reelt alternativt til lærebogen på det tekniske plan som f.eks. flash og java, at det er et meget lukket miljø, samt at den i længden trætter at læse lange tekster på fordi den har baggrundslys på skærmen, hvilket rigtige e-bogslæsere ikke har. Men det største problem for at kunne bruge den som alternativ til den trykte lærebog er at der endnu ikke er særlig meget indhold på den pædagogiske front.

Mange andre i gang
Det er meget tydeligt, at der er mange andre forsøg i gang - om end ikke mange i samme skala som i Odder Kommune. Alt lige fra Lyshøjskolen i Kolding, der uddeler netbooks til en hel, startende folkeskoleårgang til forskere og studerende på Ålborg Universitet. Andre eksempler er VUC Sønderborg, som uddeler MacBook pc’er til alle de 2.500 voksne studerende.
Et af problemerne er måske kløften mellem de digitalt indfødte elever og de digitalt indvandrede lærere, men også til dem er der hjælp at hente KMD education laver ny portal , som giver læreren et samlet overblik over digitale læremidler



Det er så det Appels satsning skal gøre noget ved, og som helt sikkert vil rykke på det engelsksprogede marked. Spørgsmålet er så hvornår det for alvor rykker på det danske marked. 


Det analoge og digitale hånd i hånd. Her fra Fra kælder til kvist - Når skolebiblioteket inkluderer  
Du kan læse mere om Appels satsning på  ExtremeTech, der mener, at iBooks markerer den trykte bogs død. Men jeg tror rygterne om den trykte bogs død er stærkt overdrevne, til gengæld tror jeg der kommer en masse spændende indhold i digitalform og en masse mellemformer, der udfordre vores traditionelle billede af både e-bogen og den trykte bog. Det mest fascinerende ved den udvikling er at det også kan være med til at udvikle læringen. 





onsdag den 25. januar 2012

Skal vi kæmpe for ytringsfrihed...også i Kina?


Jeg har tidligere skrevet om censur og mangel på ytringsfrihed i Kina. Egentlig er jeg ret forundret over hvorfor vi i den demokratiske verden ikke protesterer meget mere over for den diktatoriske økonomiske supermagt Kina. Men det det er måske det med supermagt, der gør forskellen i forhold til andre steder i verden hvor f.eks. det officielle Danmark godt vil hæve den demokratiske fane.   

læs også:  Denne blog er enten blevet spist af aliens eller ...


Det får generelt ikke den store opmærksomhed, når den store samhandelspartner Kina forbryder sig mod menneskerettighederne for tiden, hverken blandt politikere eller medier. Men nu sker det igen Kinesisk politi har åbnet ild mod tibetanske demonstranter og dræbt en og såret op mod 30 andre. Hvorfor er det egentlig der ikke er flere der protestere over for et så udemokratisk styre som det kinesiske? Jeg synes vi skal kæmpe for demokrati uanset om det er i mellem eller østen. Se mere her


Andre steder i verden er det åbenbart nemmere. I Politiken siger udviklingsministeren at "Vi skal ikke være tøsedrenge, der bare stikker af" og vil være hård over for den økonomisk miniput Mali. I det afrikanske land har man netop vedtaget en ny familielov, der blandt andet er blevet kaldt »undertrykkende« og »diskriminerende« af diverse nødhjælpsorganisationer.
Loven betyder blandt andet, at familier i Mali med loven i ryggen kan gifte unge kvinder bort allerede som 16-årige, mens mænd kan gifte sig, når de fylder 18.

Hvad mon han siger til den økonomiske supermagt Kina, hvor der nu igen meldes om dræbte under uro i Tibet. Der er ikke mange menneskerettigheder der holdes i Kina. Håber at Udviklingsministeren også over for Kina har samme flotte holdning, og også vil sige "Hvis vi bare stikker af og render væk, hver gang der er brug for en kritisk dialog, så får vi ikke indflydelse, og så får vi ikke skabt forandringer."


Men er det kun lande hvor der ikke er de store økonomiske interesser vi skal gribe ind over for? 

I sommer oplevede jeg på  American Library Association Annual Conference Rebacca MacKinnon fra Global Voise Online fortælle om hvordan de kinesiske myndigheder censurerende internettet, så kun de oplysninger styrret ville have frem kunne søges. Hun havde et eksempel at hvis man søgte på den kinesiske søgemaskine baidu.com (det kinesiske svar på google)  "1989 og Den Himmelske Fredsplads" (Tiananmen Square 1989 demonstration) var der ingen hits. 

Jeg har forsøgt mig og det er så ikke helt rigtigt at der ikke kommer hits frem, for noget dukker op, nemlig enkelte officielle kinesiske konklusioner på historien. 

F.eks:


Conclusion on Tiananmen Square Disturbance Will Not Change: Tang

   BEIJING, March 6 (Xinhuanet) -- Chinese Foreign Minister Tang  Jiaxuan said here Tuesday that the Chinese government's conclusion about the 1989 political disturbance in Beijing will not change.
   He made the remark at a press conference sponsored by the 4th  session of the 9th National People's Congress, in session here  since Monday.
   He said that the so-called Tiananmen Papers are nothing but  fabrications engineered by some people with malicious political  motives.
   With regard to the political disturbance in 1989 in Beijing,  Tang said, China has made a correct historical conclusion that  will not be changed, and that if China had not taken effective  measures at that time, there would not have been the good  situation of development and stability China is enjoying today.
   Tang said that anybody trying to fabricate stories for ulterior political motives would  be doomed to failure.  
Kilde:  http://news.xinhuanet.com/english/20010306/381643.

Vi har altså her at gøre med et udemokratisk regime som selv skriver historien efter deres forgodtbefindende. Det er skræmmende og jeg håber at vi i fællesskab kan kæmpe for YTRINGSFRIHEDEN også i Kina, uanset hvor mange økonomiske interesser der er, så er der nogle universelle rettigheder man ikke kan gå på kompromis med, hvis man tror på demokratiet.  

tirsdag den 24. januar 2012

Skrap piratlov udskudt efter højlydte protester



I dag skriver ComputerWorld at en samlet it-branche har med massive protester fået kørt skrap piratlov af sporet.

Jeg har skrevet om sagen i de sidste dage Internettet, ytringsfriheden og autocensur
Idag skriver computerworld så  at da Wikipedia i onsdags gik i sort, var det kulminationen på en sjældent set kampagne hvor it-branchens store drenge formentligt for første gang nogensinde havde fundet fælles fodslag. 

Anledningen var SOPA - den stærkt omdiskuterede og voldtomme anti-piratlov, som den amerikanske kongres ville have gennemført.

Det lykkes Wikipidia sammen med Google, Reddit, Wired, Twitter, Facebook og mange andre tech-firmaer at rejse så massiv modtand mod SOPA, at loven nu er taget af bordet - udskudt på ubestemt tid.

Udskydelsen gælder både SOPA-forslaget fremsat i Repræsentanternes hus og den næsten identiske søsterlov - PIPA fremsat i Senatet.

PIPA - Protect Intellectual Property Act) skulle have været til afstemning i Senatet i morgen tirsdag. Men Senatet har nu udskudt den afstemning. 

Se artiklen her

torsdag den 19. januar 2012

Internettet, ytringsfriheden og autocensur

I går var en af den verdensomspændende nyheder at Wikipedia (og en række andre store sites) lukkede i et døgn. Det skete i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften “Stop Online Piracy Act”. Det handlede om to lovforslag — et fra den amerikanske kongres og et fra senatet. Protesten var rettet mod at konsekvenserne af lovforslagene kunne blive et meget mindre frit internet.

LÆS min blog fra igår: Wikipedia lukker, så biblioteket får travlt

Sigtet med de to næsten identiske lovforslag kan vække forståelse. Det er ønsket om at komme pirateriet på internettet til livs og forsøge at regulere udenlandske sites, der eksempelvis sælger medicin, som ikke er godkendt i USA, til amerikanere. Men man bør altid overveje hvilke metoder man i et demokratisk samfund kan benytte, før der bliver tale om indgreb i ytringsfriheden.

LÆS fra Information idag   Internettet som en skrøbelig økologi

I dag, har amerikanske myndigheder ikke mulighed for at blokere for hjemmesider, fra andre lande. På samme måde som danske myndigheder i sin tid var utilfredse med ikke at kunne gribe ind over for ulovlig musik på den russiske side allofmp3.com eller via den svenske thepiratebay.org.

Den gang lykkedes det det de danske myndigheder at få teleselskaberne til at blokere danskernes adgang til de udenlandske sites. En ret dramatisk indgriben.

Det er en lignende tilgang, amerikanerne foreslår — og det er teknisk set samme løsning, som Kina bruger til at begrænse sine borgeres adgang til dele af internettet.

I en global verden er der ikke langt mellem den danske og amerikanske konflikt. Rettighedsindustrien og bedyrer indgrebets nødvendighed, mens teknologiselskaberne og vægrer sig ved rollen som politimand. Da det ikke er muligt for myndighederne direkte at gribe ind over for udenlandske sites, bliver det nemlig de teknologiske mellemmænd, der gøres ansvarlige.

Information anfører at det eksempelvis er "Google, der ikke må inkludere blokerede sites i sine søgeresultater, og betalingssites som PayPal, der ikke må overføre penge til ejerne. Der er ikke mindst et problem for sider med brugergenereret indhold som Facebook eller Wikipedia. De skal i princippet tjekke alt det indhold, deres brugere offentliggør, og slette links til sites på den sorte liste.

De to lovforslag er skruet sammen uden forståelse for internettets arkitektur og rummer i sig kimen til en form for autocensur: Teknologiselskaberne gøres ansvarlige for at fjerne links til blokerede sites, og man må formode, at større selskaber vil beskytte egne interesser og hellere fjerner et link for meget end et for lidt.

Det er bemærkelsesværdigt, hvor ofte der råbes ’censur’, når myndighederne forsøger at gribe ind over for ulovligheder på internettet, og med hvor stort held teknologiselskaberne har kædet ytringsfrihed sammen med egne økonomiske interesser."

Artiklen slutter med at slå fast at lige så vigtigt som det er at sikre det frie og åbne internet, er det afgørende, at det ikke blive et argument for en fri og ureguleret forretningsmodel for de teknologiske giganter. Internettet er ikke længere et californisk hobbyprojekt, men selve den globale infrastruktur. Det er alt for væsentligt at overlade til markedet.

LÆS fra Information idag   Websites demonstrerer mod politisk indgreb  

Mickey Mouse kæmper for ikke at blive fanget i nettet. Men den slags patenter og copyright, bremser verden.


JON LUND skrev den 18. januar et meget meget tankerigt indlæg i Politiken om hvordan patenter kan virke hæmmende for udviklingen.

Han skriver (og jeg har så kopieret hele artiklen, hvilket vel må leve op til hans pointe):
Disney og Google er i totterne på hinanden i disse dage. Kampen handler på overfladen om et amerikansk lovforslag, der skal forhindre piratvirksomhed på nettet. Men bagved ligger et langt større opgør om ideernes frie bevægelighed og muligheden for at tjene penge på dem.
Disney, Hollywood og musikindustrien står på retten til selv at høste frugten af deres kreative anstrengelser, mens Google, Facebook og resten af Silicon Valley kæmper for at bevare et frit net, hvor konkurrence og innovation blomstrer.
Men det er meget mere end Anders And og gode søgemaskiner, der er på spil. Der er i hvert fald tre gode grunde til, at emnet – igen – er poppet op.

1. Patent er monopol

Det er verdens bedste brændstof – penge – der får rettighedsdiskussionen til at leve. Påberåb dig et patent eller din ophavsret, og du får i praksis tildelt et tidsbegrænset monopol. Så kan du sætte prisen højt uden at behøve at være alt for nidkær med kvaliteten – for kunderne har jo ikke andre steder at gå hen.
Den slags beskyttelse er store etablerede selskaber vilde med. Den gør det muligt i ro og mag at få dækket alle opfindelsesomkostningerne og giver samtidig en god sjat penge oveni.
De små konkurrenter, der gerne vil frem, er mindre glade. Og kunderne får dårlige produkter til en alt for høj pris. Sådan har det altid været, og selv om systemet har klare svagheder, plejer de store at vinde, men nu er de under pres.

2. Udviklingen går alt for hurtigt

I gamle dage kunne man nok leve med, at udviklingen af nye opfindelser ofte blev lagt på is i patentperioden. Alting gik langsommere dengang, og selv om for eksempel James Watt, opfinderen af dampmaskinen, med sit patent nok fik udsat den industrielle revolution i 20-30 år, var det formentlig kun en enkelt eller to større produktinnovationer, han blokerede for.
Det er anderledes i dag, hvor udviklingen – hvis ellers den får lov til det – er meget hurtigere. På it-området for eksempel drøner produktudviklingen af sted langs eksponentielt stigende kurver, og produkter med elektronisk indmad – fra fjernsyn over biler til vaskemaskiner – der er 10 år gamle, er dybt forældede. Ophavsret og patenter er her en spændetrøje, der formelig skriger på at blive løsnet.

3. Opfinderen er død

Opfinderen med stort O, der efter års ensomt slid i værkstedet frembringer sin nyskabelse, har alle dage været en illusion. Langt de fleste opfindelser skabes med kraftig inspiration fra andre. James Watt opfandt ikke dampmaskinen ud af ingenting. Hans opfindelse bestod i at tilføje et separat dampkammer til en ældre model, han var ved at reparere – ligesom brødrene Wright ikke selv opfandt flyvemaskinen, Ford ikke bilen og Kirk Christiansen ikke legoklodsen.
I dag er situationen helt ukontrollabel. Med næsten 7 milliarder mennesker på kloden, en uddannelsesgrad som aldrig før og et internet, hvor alle er forbundet med alle, er inspirationsgraden massiv. Alt, hvad vi tænker, skriver, siger og gør, er allerede 99 procent kendt stof. Det gør ikke bare ophavsret og patentsystemer uretfærdige. Det gør dem til en hæmsko i den naturlige sociale udviklingsproces.

Hellig kopiering

De tre spændinger lægger tilsammen et grundlæggende pres på patent- og ophavsretsreglerne verden over. Hver dag byder på nye stresssymptomer. Tag et billede af Den Lille Havfrue og offentliggør det, og billedhuggerens efterladte familie kommer efter dig med erstatningskrav. Mickey Mouse er Disneys ejendom, og ve den, der copy-paster musens kontrafej uden at have fået lov. Musiksampling og remix er stort set forbudt. Programmer, der vil gøre brug af dobbeltklik, skal have særlig tilladelse. Afgrøder, der er fremelsket af bønder gennem tusinder af år, gøres til privat ejendom. Og livsvigtig medicin priser sig selv ud af de fattige lande for at holde profitten i det rige Vesten.
Et af de mere kuriøse udslag af hele denne ubalance finder du i Sverige, hvor myndighederne i forrige uge officielt godkendte 'kopimisterne' som trossamfund. Information er hellig, siger de, og copy-paste er det nye sakramente. I det hele taget er svenskerne langt fremme på området og råder blandt andet også over Piratpartiet, der er valgt i EU-parlamentet på et program om særlig fri fildeling. Ligesom det tyske Piratparti i efteråret nåede 9 procent af stemmerne ved valget til delstatsparlamentet i Berlin.
Selv om det lyder af drengestreger og anarkisme, har piratpolitikerne faktisk flere tankevækkende forslag. Fra den svenske fløj lyder det for eksempel sådan: Afskaf patenter på medicin, og lad i stedet staten betale medicinalfirmaerne direkte med skattekroner. Det er en rigtig god forretning, for kopimedicin er typisk 70 procent billigere end den ægte vare, mens medicinalfirmaerne 'kun' bruger omkring 15 procent på forskning og udvikling.
Når patentsovepuden er væk, vil der også her blive sat endnu mere pres på medicinalfirmaerne for at opfinde nyt, lyder argumentet. Og så har forslaget endda en behagelig bivirkning: at folk i den tredje verden også får råd til at blive raske.

EU-kommissionen på vagt

Den svenske løsning er ganske givet ikke særlig ligetil, men problemfeltet er også komplekst. For eksempel er det ikke kun Google & Co., der ikke kan lide den nye amerikanske antipiratlov.
Også EU-kommissionen står på bagbenene. Den ser nemlig i forslaget en selvbestaltet amerikansk politimand med ret til at lukke også europæiske sites efter forgodtbefindende. Det er bare en anden historie.


onsdag den 18. januar 2012

Konference: Bibliotekernes relation til brugerne

Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning holder den 19. januar konference om Bibliotekernes relation til brugerne.

Jeg skal holde oplæg om "Borgere, brugere og biblioteket – i det store perspektiv"

Det overordnede tema er:
Bibliotekernes forhold til brugerne er komplekst og rollerne mangeartet. Det dokumenteres bl.a. i ny undersøgelse blandt bibliotekscheferne. Bibliotekernes forhold til brugerne minder nogle gange meget om en forretnings forhold til sine kunder, fordi biblioteket bestræber sig på at imødekomme en efterspørgsel efter ydelser og materialer, andre gange ses brugeren i højere grad som en kulturforbruger, der søger oplevelser, inspiration, kulturelle input og formidling og atter andre gange i højere grad som medborger, der søger oplysning, information, vejledning, dannelse og uddannelse.
 

Formål:
Konferencens formål er at formidle nye undersøgelsesresultater om bibliotekerne og forholdet til brugerne samt sætte scene for perspektivering og inspiration til biblioteksstrategisk udvikling. Undersøgelserne er kvantitative undersøgelser blandt brugere og borgere og blandt bibliotekschefer samt en antropologisk undersøgelse i biblioteksrummet og blandt personale og brugere.

I mit indlæg tager jeg et historisk udgangspunkt og stiller spørgsmål som: Hvordan kunne det gå sådan? -og hvad skal vi så nu?

Se mine PowerPoint:

Wikipedia lukker, så biblioteket får travlt

Verdens største onlineleksikon, Wikipedia, lukker...i hvert fald i et døgn. Det sker i protest mod en amerikansk lov, der strammer skruen om ophavsrettigheder på internettet under overskriften “Stop Online Piracy Act”.

Selvom det er et amerikansk lovforslag bør vi have opmærksomhed på hvad det sker. Vi skal have fokus på alt der kan begrænse ytringsfriheden. Det betyder ikke at man skal afskaffe enhver form for ophavsret, men vi skal  holde fokus på hvordan vi forvalter ytringsfriheden som det vigtigste element i den demokratiske verden.

I sag ser den engelelsksprogende udgave af  Wikipedia sådan ud:



De stiller det meget relevante spørgsmål: Forestil dig en verden uden fri adgang til viden?

Bibliotekerne verden over kæmper dagligt for at sikre der er fri og lige adgang til al information. 

Jeg forestille mig derfor at bibliotekerne har rigtig travlt i dag, for mange af de millioner som dagligt bruger wiki vil sikkert opsøge bibliotekerne når de ser denne startside.

På Ritzau kan man læse at Jimmy Wales, som har grundlagt Wikipedia, for et par dage siden advarede om aktionen på sin Twitterprofil:

- Advarsel til studerende! Lav jeres lektier tidligt. Wikipedia protesterer mod dårlig lov på onsdag, skriver han.

I stedet for den normale Wikipedia-side, som trækker 25 millioner besøgende dagligt, vil man onsdag se nærmere instruktioner til, hvordan man kommer i kontakt med lokale medlemmer af USA’s kongres.

Senere på dagen kunne man så i BT læse at USAs præsident, Barack Obama, vil ifølge netudgaven at det amerikanske erhvervsmagasin Forbes ikke medvirke til en lov, der vil indskrænke amerikanske websites’ muligheder for linke til potentielle pirat-websites.

Forslaget er stillet i Kongressen på vegne af film- og medieindustrien med mogulen Rupert Murdoch i spidsen og har udløst skarpe protester samt ikke mindst skabt sorte huller i nettet i det næste døgn. Det kan bl.a. opleves på den amerikanske udgave af internetleksikonet Wikipedia, som onsdag optræder med sort skærm og en tekst, der forklarer baggrunden for den midlertidige lukning.

I følge b.dk har forslaget til hensigt at dæmme op for pirateri på nettet - og giver de amerikanske myndigheder og rettighedshavere en række vidtgående beføjelser.

Det omfatter blandt andet retten til at blokere for amerikanernes adgang til udenlandske tjenester, hvis altså blot de udenlandske tjenester er under mistanke for at deltage i pirateri.

Ifølge forslaget skal søgemaskiner også kunne tvinges til at fjerne links til de mistænkte tjenester.

Forslaget, der forkortet kaldes SOPA (Stop Online Piracy Act), menes dog ikke at have store chancer for at blive virkelighed. Præsident Obama har for ganske nylig meddelt, at han ikke kan støtte forslaget og med den afvisning er det svært at se, at det har nogen fremtid.

Eller som Forbes skriver:

-SOPA has been killed for now


tirsdag den 17. januar 2012

Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

Hvad blev der af den ambitiøse stat? | information.dk

Er det ikke alle menneskers ret at kunne blive klogere, at kunne møde viden med et åbent sind og at kunne blive dannede og tænkende mennesker? Jo det synes jeg Information har ret i, når de i dag lægger kronik plads til at Ida Wentzel Winther er lektor, ph.d., ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Århus Universitet Steen Nepper Larsen er lektor ved Gnosis sind og tænkning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet skriver om hvordan man kan udvikle med kultur og uddannelse, hvis man har det rette ambitioner.
De afslutter med en interessant pointe.

Decentreringskunst, tak

Socialdemokratiet og venstrefløjen bør selvfølgelig være optaget af at arbejde for, at befolkningens brede lag får bedre livs- og arbejdsbetingelser og en større del af den økonomiske kage. Det er meget uheldigt, at millionær- og bankskatten ikke er blevet til noget og en skandale, at mange transnationale firmaer ikke betaler skat her i landet. Men selv med alt dette in mente er der ingen verdens grund til ikke også at tale om at vække og stimulere smagen for tænkning, dømmekraft, viden, kunst og dannelse.
Ifølge den tyske filosof Peter Sloterdijk er mennesket ’dømt til’ at øve sig igennem hele livet, samtidig med at det har mulighed for at udforske, hvad det ikke selv har skabt eller fundet på. Beundringsøvelser er principielt integrerede dele af menneskets livslange anden fødsel. Men for at de kan blive virkeliggjorte, kræves der i det mindste et lille hop til siden — en forskydning af opmærksomheden ud over ens eget centrum og væk fra mange af de umiddelbare interesser og præferencer, man plejer at forfølge.
Denne decentreringskunst kan også kaldes for midtpunktforskydning, og dens viltre følgesvend er den begavede selvkritik, der også kan bringes til at stå i ledtog med en nysgerrig sprog- og samfundskritik.
Vores samtid savner kort sagt radikale og troværdige bud på, hvordan visionære tanker i det 20. århundreds uddannelses- og kulturpolitik kan gentænkes og praktiseres på det 21. århundreds præmisser. Det gælder om hverken at leve eller at tænke under niveauet.

torsdag den 12. januar 2012

Du kan få alt digitalt på bibliotekerne



Verden bliver stadig mere digital og vi bruger alle sammen mere tid på at opleve digitalt. Bibliotekerne har længe arbejdet med at give alle gratis og nem adgang til de digitale materialer, fordi vi tror på at verden bliver klogere af at vi har fri og lige adgang til. Der er rigtig mange digitale tilbud fra bibliotekerne, og mens vi venter på en samlet løsning i Danskernes Digitale Bibliotek, kan vi jo reklamere for det vi faktisk har.

Jeg har samlet nogle film om alle de forskellige materialer du kan låne digitalt på bibliotekerne (men indrømmet, bibliotekerne er bedre til at lave funktionelle løsninger end til at lave reklamefilm ;-) 

Jeg håber bibliotekerne vil arbejde aktivt, med at få lavet meget mere markedsføringmateriale om alle de fantastiske tilbud og del det med Danmarks Biblioteksforening db.dk, så videreformidler vi det :

E-bøger via eReolen.dk









Musik via bibzoom.dk






Film på filmstriben.dk 









Lydbøger via Netlydbog.dk






Hvis du har spørgsmål via Biblioteksvagten.dk



Søg i bibliotek.dk

Om litteratur via litteratursiden.dk

onsdag den 11. januar 2012

eReolen og forfatterafgiften

Berlingske havde den 6. januar en lidt pudsig artikel om bibliotekernes nye successatsning eReolen under  overskriften En risikabel succes
Artiklen beskriver meget godt hvordan biblioteker og forlag er gået sammen om eReolen dk, som tilbyder gratis lån af e-bøger på nettet til alle borgere i landet. Men det kan godt blive en dyr fornøjelse.

Trykte biblioteksbøger afregnes pr. indkøbt eksemplar til forlag og kunstnere, uanset om bogen udlånes eller ej. E-bøgerne afregner pr. udlån, uanset antallet af titler, der står i eReolen.
Biblioteksafgiften, som er en kunststøtte til forfatterne, illustratorerne og oversætterne og deres arvinger , beregnes også efter antal eksemplarer, uanset udlån.

Til sidst i artiklen fokuserer de  på at det kan være en økonomisk udfordring for bibliotekerne med den nye service. Men her overrasker de, for fokus er ikke på at det i eReolens model koster bibliotekerne 18,50 kr. hver gang en borger "låner" en e-bog, istedet mener Berlingske at 
"En massiv omlægning til e-bøger giver en økonomisk udfordring for bibliotekerne, som vil tabe den indtægt, de får gennem gebyrer på for sent afleveret materiale." Det synes jeg vi skal sige er et overgangs problem, da den eneste årsag til bibliotekerne tager afgift for forsent afleverede materialer er for at få lånerne til at aflevere til tiden. (det kan så godt være indtægten af politikerne er indregnet i bibliotekernes budget, men....)

Politikens kronik den 20. december 2011, har så en helt anden tilgang til den økonomiske udfordring for bibliotekerne hvor Jan Kjær, tegner, forfatter og formand for Danske Tegneserieskabere. skriver
Forfattere kan tømme bibliotekernes pengekasser
Han mener at en ny e-bogsaftale som er indgået mellem to forfatterforeninger og forlag giver forfatterne mulighed for at tømme bibliotekernes pengekasser ved at låne deres egne e-bøger. Han kritiserer de aftaler, der er indgået mellem Gyldendal og de to forfatterforeninger og mener at de ikke er bindende, men blot vejledende.
Han mener at man bør oprette en separat statslig e-bogsafgift, der ikke er styk baseret som den nuværende aftale, og som ikke går til forlagene, men i stedet går som kulturstøtte til forfatterne nøjagtig som biblioteksafgiften på papirbøger, men læs selv hans interessante overvejelser http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1484653/forfattere-kan-toemme-bibliotekernes-pengekasser/

tirsdag den 10. januar 2012

Biblioteker skal vise sig frem


Websitet "Den offentlige sektor" har en række blogs om aktuelle emner. Den ene handler om biblioteker, sidste år skrev jeg, som du kan læse herunder, en stafet som jeg sendte videre til formanden for forskningsbiblioteksforeningen Michael Cotta-Schønberg -------------Bibliotekerne må samarbejde endnu mere for at vise borgere og beslutningstagere, at biblioteket rent faktisk er vejen til viden og information. Alternativet er, at Internettet fremover står som adgangen til viden selvom det er bibliotekerne, der leverer, skriver direktør Michel Steen-Hansen i Biblioteksstafetten.
Jeg tror fremtidens kunder i biblioteket vil få en udvidet service, hvad enten de handler i folkebiblioteket, skolebiblioteket, udannnelsesbiblioteket eller forskningsbiblioteket – og de vil sikkert slet ikke opdage det er biblioteket de bruger.
Her i efteråret var jeg til konference med en forsker som i sit oplæg sagde.
”Mine studerende bruger ikke bøger, men tidsskrifter og artikler, og det går de ikke på biblioteket efter, men henter på internettet”
Det har han helt ret i, han ved bare ikke, at det faktisk er biblioteket, der sørger for at de studerende kan få adgang til de digitale artikler og tidsskrifter. Det kan godt være de henter det over Internettet og at de kan få adgang hjemmefra.
Er det et problem at kunderne ikke ved at det er biblioteket de bruger, når bare de får adgang til viden?

Uden biblioteker ingen adgang til de digitale materialer

Bibliotekerne er ikke gode til at fortælle, at det er biblioteket som sørger for både den digitale infrastruktur og betaler for adgangen.
En biblioteksrolle som vil blive kraftigt udvidet i de kommende år, både for Folkebiblioteker og Skolebiblioteker i forlængelse af digitaliseringen og at stadig flere lærermidler bliver digitale. Derfor bør vi øge samarbejdet med forskningsbibliotekerne, som er forud på området med distribution af digitale materialer.
Forskningsbibliotekerne har udviklet fantastiske redskaber iDEFF (Det Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek). Vi bør bygge på deres erfaringer og bygge Danskernes Digitale Bibliotek helt på tværs af sektorerne i SAMARBEJDE

De der bestemmer skal vide at uden biblioteker, ingen adgang

Når brugerne ikke ved, at de bruger biblioteket til at få deres materialer, fordi biblioteket har udviklet servicen til det yderste og gjort det nemt, hvordan skal vi så få midler til fortsat at udvikle bibliotekerne eller bare få budget til den daglige drift?
Jeg tror det er vigtigt at brande bibliotekerne og deres services i en politisk kontekst. Altså ikke kun over for politikere, men over for alle beslutningstagere uanset om det er folketing, bestyrelser eller ledere. At vi hele tiden over for de bevilgende myndigheder får fortalt, at bibliotekernes rolle fortsat er at skabe fri og lige adgang til materialerne og formidle forskningsresultaterne. At vi får fortalt, at uden bibliotekerne vil adgangen og servicen ikke være det.
Hvis ikke vi i fællesskab fra bibliotekerne råber op og fortæller om deres rolle som vidensformidlere i informationssamfundet, så vinder opfattelsen af, at det er Internettet og ikke bibliotekerne der skaber adgang. Så lad os råbe det ud så vi kan sikre adgang til viden også i den digitale verden.

Biblioteket som læringsrum og læringsrum som bibliotek

På skolerne vil man i fremtiden opleve at biblioteket bliver integreret i læringsrummet og omvendt. Spørgsmålet er så om der stadig er brug for et decideret skolebibliotek og pædagogisk servicecenter, når alle materialer og servicer bliver digitale?
Jeg tror stadig der vil være stort behov. Det tyder udviklingen i forskningsbibliotekerne også på, godt nok har de tømt rummene for bøger, da op mod 90 procent af udlånene af tidsskrifter er digitale, men de studerende strømmer stadig til, for at bruge rummet til at studere i, til at lave gruppearbejde eller bare at være sammen i.
Det tror jeg også vil gælde fremtidens skolebibliotek, derfor skal vi finde nye måder at lave fremtidens biblioteker på, uanset om vi skriver folke-, forsknings- eller skole- foran.

Bibliotek og skolen som kulturcenter

Københavns Kommune er ved at bygge ny Folkeskole og Folkebibliotek i Ørestad. Det unikke ved det projekt er at man tænker det sammen, men som to institutioner, med hversin indgang, men samme rum. Folkebiblioteket skal være bydelens kulturelle samlingssted og samme rum skal udgøre det pædagogiske service center, altså skolens bibliotek. Man prøver på denne vis at opnå synergi mellem skolebibliotekets læringskompetencer og folkebibliotekets kulturelle profil, samtidig med at det på denne måske kan udvikle sig til den nye bydels kulturelle samlingssted.
København har valgt med den nye skole at lave en bygning hvor man fra den ene side oplever at det er skolens bibliotek, men samtidig er det også bydelens folkebibliotek, hvilket bliver understreget arkitektonisk med egen indgang. Noget man også snakker om at gøre i Christiansfeld i Kolding Kommune.
Jeg tror vi her ser en ny form for udvikling, hvor man udnytter synergien mellem forskelle institutioner og skaber det borgerne (både børn og voksne, skoleelever og fritidsbrugere) efterspørg, nemlig digital adgang og et fysisk sted at være i lokalområdet.
Jeg tror borgerne vil være vilde med den udvikling. Vi skal være gode til at formidle og skabe historien om det moderne bibliotek, så den får politiske opbakning (og økonomi) og jeg kan frygte at den største forhindring i virkeligheden er OS SELV. At vi lader traditionen og faggrænser stå i veje for at udvikle det der kan komme vores fælles kunder til gavn uanset om de er gamle eller unge borgere.
To udviklingstendenser som vil præge bibliotekerne fremover.
Den udvidede tilgængelighed og service, når alt bliver digitalt
Alle materialer og oplevelser bliver tilgængeligt digitalt og adgangen til personalet og deres kompetencer bliver også i høj grad digitalt på en masse forskellige platforme som er mobile. Det kræver vi finder nye service og bliver bedre til at lave fælles nationale løsninger på tværs af sektorer.

Det fysiske rum
Mennesker har behov for at være sammen. Der spiller biblioteket en væsentlig rolle, som det sidste gratis sted i lokalområdet. Stadig flere kommer på folkebiblioteket, men ikke kun for at bruge de traditionelle bibliotekstilbud, men for at bruge stedet til en masser andre services eller bare for at mødes. Så biblioteket som sted skal også udbygget og nytænkes.

Stafetten går til...

Jeg sender stafetten videre til formanden forforskningsbiblioteksforeningen Michael Cotta-Schønberg
Sp: Er det Digitale Danmarks Bibliotek et fælles nationalt bibliotek mellem skole-, folkebiblioteker, fag- og forskningsbiblioteker?
Vil du anbefale det og hvofor/hvorfor ikke?

Læs hans svar......

Danskernes digitale bibliotek er en kongevej