onsdag den 28. november 2012

NonUsers - flere kunder i butikken?


NonUsers2012
I dag skal jeg lave oplæg til en konference, der stiller spørgsmålet om man kan få flere kunder i butikken.

Konferencen er lavet på baggrund af en stor fynsk segmenteringsundersøgelse om NonUsers eller som man så poetisk plejer at kalde dem i kulturbranchen ”ikke brugere”

Det er en interessant undersøgelse som Moos-Bjerre Analyse har lavet og mit udgangspunkt for dagens oplæg er da også, at vi skal kende vores kunder og deres behov, men vi skal også række ud efter nye grupper og det kan vi kun gøre, hvis vi kender mere til de potentielle brugere. Altså NonUsers.

Kun på den måde kan vi skabe fremtidens bibliotek og få flere kunder i butikken. De kunder som vi i et demokratisk samfund kalder borgere og for hvem vi skaber bibliotekerne. Hvis ikke de har brug for biblioteker og vil finansierer dem, så har vi nemlig ikke offentlige biblioteker. Så de skal være i centrum.

I bibliotekerne har vi ret mange statistikker på hvad brugerne har gjort når de bruger os og vi har også en del undersøgelser af hvad brugerne synes om os og vore services. Det kniber staks mere med antropologisk prægede analyser af borgernes fremtidige behov kombineret med den teknologiske udvikling og samfundets fremtidige behov. Det er har vi forsøgt at tage højde for med skabelsen af Tænketanken FremtidensBiblioteker, se mere om den her db.db/tænketank

Mit oplæg i dag tager udgangspunkt i det vi ved. Alle analyserne og statikkerne. En del af dem har jeg stillet op over for hinanden.

På den vis kan jeg få så klare budskaber som:
  • Der er flere besøgende 
  • Der er færre der bruger biblioteket 
  • 90 % kommer for at låne materialer 
  • under ½ kommer for at låne 
  • De unge er vilde med biblioteket 
  • Der er få unge der bruger biblioteket 
I sådanne budskaber er der jo et vist modsætningsforhold og selvom de nok er fortegnet, så har jeg statistisk bevis for dem alle. Det tydeliggør en problematik om, hvordan vi bruger alt den indsamlede viden. Hvordan vi tegner billeder af, hvad de vil have i fremtiden, på baggrund af hvad de har gjort. Min pointe er at det kan vi ikke alene gøre på baggrund af retrospektive statistikker om brug af nutidens tilbud. Vi skal bruge andre metoder som jeg beskrev før.

I dagens oplæg forsøger at kombinerer mine (ganske uvidenskabelige) tendensundersøgelser med den opsamlede viden om brugerne ud fra statistik om brug, brugerundersøgelser, kulturvaneundersøgelser og den aktuelle ”ikke bruger” undersøgelse.

Det synes jeg der er kommet et meget spøjst billede ud af, men også en understregning af at vi metodisk skal gribe det mere systematisk an, hvis vi skal dække fremtidens samfunds behov og have flere kunder i butikken.

Du kan se mine PowerPoint her.

lørdag den 24. november 2012

Er der behov for fysiske rum i en digital verden?

Kulturstyrelsen har sammen med Realdania igangsat en proces om at skabe ”MODELPROGRAM FOR FOLKEBIBLIOTEKER - NYT BLIK PÅ BIBLIOTEKETS RUM”. De lancerede deres initiativ på en velbesøgt konference forleden. Prøv at dykke ned i alle de spændende elementer i projektet, som løbende kan følges på dette site 

Det er et projekt som Tænketanken Fremtidens Biblioteker samarbejder med, da udformningen af det fysiske rum er en meget væsentlig faktor for fremtidens bibliotek.

På vegne af Tænketanken kom jeg med indlæg om de udfordringer kulturinstitutioner står over for, i en stadig mere digitaliseret verden.

Du kan se hele mit oplæg på livestream her(åbner i eksterne vindue):

Til alle jer der ikke gider se 20 min video, så er mit svar på det indledende spørgsmål JA

Jeg glæder mig til at følge udviklingen i Modelprogram for Folkebiblioteker og se hvordan samarbejderne udvikler sig med Tænketanken for fremtidens Biblioteker




Du kan se mine PoverPoint her




fredag den 16. november 2012

Scenarier, forståelse og politisk engagement

I dag deltog jeg sammen med lederen af Tænketanken Fremtidens Biblioteker Lotte Hviid Dhyrbye i en fantastisk udviklende scenarieleg på Esbjerg Biblioteket. En proces som jeg tror mange kommunale institutioner kunne have gavn af at gennemføre. Processen skaber nemlig forståelse for de konstante omstillings krav institutionen og medarbejderne udsættes for betinget af samfundets udvikling og borgernes ændrede behov. Samtidig havde man i scenarieprocessen indbygget en politisk forståelse for prioriteringer da en del af medarbejderne blev valgt til et "byråd". Det svingede bare for vildt.

Mens min departementschef og jeg stod uden for
det lukkede bibliotek i to minutter forsøgte
11 mennesker forgæves at forcere den låsede dør.
Konceptet var bygget op omkring, at de knapt 100 medarbejdere en hel dag skulle spille KOMMUNEN. De valgte et byråd, som konstituerede sig og valgte en borgmester og en kulturudvalgsformand. Kommunen var døbt Vadehavsby, for at sætte en helt ny scene.

Til at hjælpe sig igang havde de inviteret Esbjergs kommunes rigtige kulturudvalgsformand, som i dagens anledning spillede rollen som konsulent fra KL.

Byrådet i Vadehavsby havde denne dag en primær opgave, nemlig at skabe en bibliotekspolitik.

De første timer af formiddagen gik med at lege sig gennem hele konstitueringsprocessen, hvor der skulle vælges borgmester. Alle havde på forhånd fået en rolle byggende på en velbeskrevet persona eller profil.

De 11 medlemmer af byrådet var udpeget på forhånd, og havde fået tildelt roller og partitilhørsforhold. Det gik livligt for sig og alle levede sig passioneret ind i deres roller. Det blev faktisk også til et kup, før de konstituerede en socialdemokratisk borgmester med støtte fra SF, Lokallisten og Dansk Folkeparti. Kupstemningen understregede at de alle tog deres roller alvorligt og forsøgte at efterligne den virkelige virkelighed udenfor. Lokallisten fik iøvrigt formandsposten for kulturudvalget som tak for støtten.

Herefter blev scenen sat til første borgermøde om Videnspolitik og bibliotekernes rolle i samfundet.

Til dette møde var Kulturministeren indbudt, som blev spillet af mig. Kulturministeren havde sin departementschef med, som blev spillet af Lotte fra Tænketanken.

Vi kunne med det samme vi trådte ind i lokalet mærke energien og de mange meninger som kom til udtryk. Alle var på dette tidspunkt så indlevede i de tildelte roller at de var blevet til, enten det var den unge poptøs på 15 år, den unge utilpassede Ali der mest var til ballade eller de gamle halvblinde kvinde på 81 år eller moderen med de mange børn. De spillede deres rolle og efterspurgte vidt forskellige tilbud og det gik ikke stille for sig.

Lotte og jeg havde fordelt rollerne sådan at jeg som Kulturminister, kom med en pep-oplæg om betydningen af at skabe vækst gennem aktiv videnspolitik, og bibliotekernes vigtige rolle i at dele information og facilitere vidensvækst både i den fysiske og digitale verden. Herunder hvordan man kan agere i en DIGITAL MELLEMTID, som den rigtige kulturminister kalder det. Mit oplæg tog udgangspunkt i en "state of the nation og det kan du se her:


I min gennemgang af bibliotekernes succes med at tiltrække over 36. mio. besøg hvert år, afbryder departementschef Lotte min talestrøm og perspektiverer mine "hurra-statistikker" med nye tal fra kulturvaner undersøgelsen. Du kan se hendes oplæg her:



Vores oplæg og udspillede uenigheder om hvordan man skulle udlægge statistikkerne gav en god debat blandt de borgere og politikere, der var samlet til borgermødet, dog uden man nåede frem til en fælles enighed.

Så var der dømt frokost og nogle af medarbejderne formåede at blive i deres roller, mens andre faldt tilbage i deres egen personlighed og drøftede dagens forløb. Men da klokken lød til eftermiddagens fire borgermøder, hvor politikerne skulle ud at møde borgerne i deres foreskellige personas, var alle straks i deres energifyldte roller igen. Og en del konfliktfyldte møder blev afholdt, hvor vi bl.a. oplevede konflikten mellem de unges krav om væresteder og aktivitet, kom i konflikt med de ældres krav om aviser og ro. Eller konflikter om hvor meget der skulle være digitalt kontra fysisk. Levende diskussioner som ikke gjorde det nemt for byrådet, der senere på dagen skulle vedtage en bibliotekspolitik.

Det produkt må vi så vente på, men vi skal nok dele det når de er helt enige. Lige nu er Lotte og jeg bare fyldt af energi og er tændte på at udvikle koncepter til en masse andre kommuner. Det kommer I forhåbentlig til at høre mere om.

Vi sluttede dagen med at bede medarbejderne om at lægge deres bud på de to vigtigste udfordringer ind på denne blog.

Dagen så i sin helhed sådan ud.

Vadehavsby Kommunebibliotek
9.00            Alle kommunens borgere samles i rådhushallen 
§  Hver afdeling/lokalbibliotek har valgt en repræsentant, der indtræder i Byrådet.
§  De øvrige borgere fordeles i målgrupper 
·         Ældre
·         Unge
·         Udsatte unge (herunder indvandrerdrenge)
·         Familier
·         Voksne
·         Studerende
·         ?
9.30            Alle grupperne går hver til sit og rollerne fordeles. Hver borger (og byrådsmedlem) får udleveret en side med egne data (køn, alder, baggrund, beskæftigelse m.v.).
                 Byrådet:
·         Konstituerer sig og begynder herefter forhandlingerne om bibliotekspolitikken 
Målgrupperne:
·         Input udefra 
·         Grupperne drøfter deres ønsker til bibliotekspolitikken og aftaler hvilke målsætninger gruppen vil arbejde på at få med i politikken.
·         Grupperne aftaler hvilke fokusgrupper, de enkelte medlemmer skal deltage i og med hvilke forslag og krav.
11.00          Oplæg ved Kulturministeren (alias direktør Michel Steen Hansen, DB)
12.00          Tilmelding til fokusgrupperne
12.15          Frokost
13.00          Fokusgrupperne arbejder og sætter beløb på de forskellige ønsker. Byrådsmedlemmerne observerer fokusgrupperne og samler de økonomiske forudsætninger sammen.
14.15          Kaffepause for folket, mens byrådet forhandler (prioriterer økonomien)
14.45          Fokusgrupperne fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.15          Byrådet fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.30          Farvel og tak for i dag   


Videnspolitik i Vadehavby

Byrådet i Vadehavsby har sat sig for at lave en ny videnspolitik. En vigtig del af den er selvfølgelig bibliotekspolitiken.

Byrådet har afsat en dag til at lave et visionsseminar, som skal udmønte sig i at de skal vedtage oplæg til en ny videns- og bibliotekspolitik.

Jeg har lovet at hjælpe dem med processen, og skal lægge ud med at lave et indlæg om State of the nation.

Du kan se mit oplæg her og senere, vil vi dele resultaterne fra dagen.

Vadehavdby state of the nation from Michel Steen-Hansen

Konceptet for dagen er skabt i Vadehavsby og det bliver spændende at udfolde.

Vadehavsby Kommunebibliotek
9.00            Alle kommunens borgere samles i rådhushallen 
§  Hver afdeling/lokalbibliotek har valgt en repræsentant, der indtræder i Byrådet.
§  De øvrige borgere fordeles i målgrupper 
·         Ældre
·         Unge
·         Udsatte unge (herunder indvandrerdrenge)
·         Familier
·         Voksne
·         Studerende
·         ?
9.30            Alle grupperne går hver til sit og rollerne fordeles. Hver borger (og byrådsmedlem) får udleveret en side med egne data (køn, alder, baggrund, beskæftigelse m.v.).
                 Byrådet:
·         Konstituerer sig og begynder herefter forhandlingerne om bibliotekspolitikken 
Målgrupperne:
·         Input udefra 
·         Grupperne drøfter deres ønsker til bibliotekspolitikken og aftaler hvilke målsætninger gruppen vil arbejde på at få med i politikken.
·         Grupperne aftaler hvilke fokusgrupper, de enkelte medlemmer skal deltage i og med hvilke forslag og krav.
11.00          Oplæg ved Kulturministeren (alias direktør Michel Steen Hansen, DB)
12.00          Tilmelding til fokusgrupperne
12.15          Frokost
13.00          Fokusgrupperne arbejder og sætter beløb på de forskellige ønsker. Byrådsmedlemmerne observerer fokusgrupperne og samler de økonomiske forudsætninger sammen.
14.15          Kaffepause for folket, mens byrådet forhandler (prioriterer økonomien)
14.45          Fokusgrupperne fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.15          Byrådet fremlægger deres forslag til bibliotekspolitik
15.30          Farvel og tak for i dag   


tirsdag den 13. november 2012

Hvad skal vi kunne, når vi møder borgerne?

I dag afholder vi workshop for inviterede biblioteks- og borgerservicechefer. Det er kulminationen på et projekt vi har kaldt DIGITALT MEDBORGERSKAB, hvis primære formål er at afklare hvilke kompetencebehov personalet i de borgerrettede funktioner har og hvordan vi laver et efteruddannelsesforløb der matcher det.  
Du kan finde alle oplæg fra workshopen om digitalt medborgerskab på SDU i Kolding her:

Konsortiet bag projektet har gennem de sidste to år afdækket mulighederne for at udvikle et kompetenceudviklingsforløb for biblioteks- og borgerservicemedarbejdere, som skal tage højde for de ændringer og udviklinger, der sker med hele borgerbetjeningen, kombineret med elementerne fra ”den venlige betjening”, som har rødder i folkeoplysningstraditionen. Projektet har været lidt længere undervejs end forventet, hvilket primært skyldes interne omstruktureringer. 

Workshoppen skal give et bud på, hvilke elementer der kan indgå i et fremtidigt udviklingsforløb og efteruddannelse tilbud. 

Vi forventer at vi i løbet af foråret 2013 kan lancere et sådant uddannelses forløb. Men det vil vi skrive meget mere om når vi præsenterer resultaterne. 

Min præsentation ser sådan ud:



Baggrund for projekt ”Digitalt Medborgerskab 2011 – 2012”:
Konsortiet er dannet med henblik på en videreførelse af udredningsarbejdet ”Bibliotek og Borgerservice – du er altid velkommen” i 2009-2010.

Efter etableringen af ”Udbetaling Danmark” hersker der en del usikkerhed i kommunerne om, hvor de resterende arbejdsopgaver ender og ikke mindst, hvem der skal løse dem og hvordan de skal gribes an.

Konsortiet vil afsøge det kompetencemæssige, udækkede område i feltet mellem bibliotekernes nye opgaver og den digitale service af borgerne, herunder borgernes muligheder og evner for at hjælpe sig selv digitalt. Forskning på området skal sikre en teoretisk brugbar forståelsesramme.

Hvad sker der med biblioteker og borgerservice i Kommunerne?
I starten af året gennemførte vi en undersøgelsen som viste at 2/3 af bibliotekerne løste borgerserviceopgaver på et eller andet niveau. Undersøgelsen var en opfølgning på en lignende undersøgelse fra 2009, hvor under af halvdelen af landets kommuner meddelte, at de havde inddraget bibliotekerne i løsningen af borgerserviceopgaver. Siden da er det gået rigtig stærkt med at få etableret endnu mere samarbejde mellem biblioteker og borgerservice.

Stadig flere kommuner har således fået øjnene op for det potentiale der ligger i at udnytte de mange videnskompetencer, som befinder sig på biblioteket. I flere end 60 kommuner benyttes biblioteket derfor nu også som indgangen til det offentlige som udvidede borgerservicecentre, hvor bibliotekerne både udsteder kørekort, hjælper folk med digital service og laver kurser i IT læring.
Bibliotekerne kvalificerer borgerne til Det Digitale Danmark
Specielt i forhold til det med IT- læring spiller bibliotekerne en stadig større rolle, især for de, der ikke har så nemt ved at bruge de digitale løsninger. I 2010 blev der f.eks. holdt 1.712 ”Lær mere om it-kurser” på bibliotekerne, herunder f.eks. introduktioner til NemID.


Borgerne i centrumJeg tror der er en naturlig udvikling i at man fra "det offentlige" tænker en ny måde at møde borgerne på og at man tænker nye indgange med udgangspunkt i hvor borgerne er og hvad de ønsker. Det gælder både når man laver løsninger til digital selvbetjening eller når man skal tænke det fysiske sted, der skal være borgerens indgang til det offentlige. 

Det vil også være naturligt at biblioteket udgør et sådant sted, som den mest besøgte lærings- og kulturinstitution i landet med 36 mio. besøg om året.

Men der er stadig mange spørgsmål som vi skal afdække i forsøget på at opfylde fremtidens behov som borgernes indgang og hvordan personale skal møde borgeren. 

Overordnet set er det enkle spørgsmål som f.eks.

Hvad efterspørger borgerne i fremtiden?

Hvilke kompetencer skal personalet have?

Hvordan sikrer vi en sammenhæng? 


Konsortiet bag projektet består bla. Bibliotekschefforeningen, Skanderborg Bibliotek, SDU, Konsulentfirmaet Knudsen Syd og Danmarks Biblioteksforening.

Program for workshoppen ”Digitalt medborgerskab”
13. november 2012, SDU, Kolding
09.30 – 10.00Kaffe og brød
Velkomst ved Per Krogh Hansen, institutleder, Design og Kommunikation, SDU
og Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening (hent oplæg)
Præsentation af deltagerne
10.00 – 10.15Projekt Digitalt medborgerskab
ved Hanne Marie Knudsen, Knudsen Syd (hent oplæg)
10.15 – 10.30Historier fra en hverdag med bibliotek og borgerservice - praktiske erfaringer
ved Jørgen Bartholdy, biblioteks- og borgercenterchef, Skanderborg Kommune (hent oplæg)
10.30 – 10.40Pause
10.45 – 11.30Digitalt medborgerskab og nye kompetencer – koncept for kompetenceudvikling
ved Jens Jørgen Hansen, adjunkt i webkommunikation, SDU (hent oplæg)
11.30 – 12.00
Debat i plenum
Forventninger og ønsker til SDU, og hvad kan vi/kommunerne selv byde ind med i samarbejdet?
12.00 – 13.00Frokost i kantinen
SDU er vært ved en let frokost
13.00 – 13.45
Kommunernes udfordringer nu og i fremtiden – Fusioner og samarbejde mellem biblioteker og borgerservice
ved Kurt Klaudi Klausen, professor i statskundskab, SDU (hent oplæg)
13.45 – 14.45Debat i grupper
Hvilke udfordringer har biblioteket og borgerservicecentre
Drøftelser i mindre grupper inkl. kaffe og kage
14.45 – 15.30Vejen frem - medborgerskab og digital dannelse 
ved Johs. Nørregaard Frandsen, professor, SDU
15.30 – 16.00Diskussion, opsamling og fremtidige samarbejdsmuligheder 
ved Hanne Marie Knudsen og Jens Jørgen Hansen
Tak for i dag

onsdag den 7. november 2012

ÅBEN høring om bogmarkedets situation

Folketingets Kulturudvalg afholder en ÅBEN høring om bogmarkedets situation på Christiansborg 7. nov. hvor jeg bl.a. skal komme med oplæg. 

Formålet med høringen er at få belyst, hvad det er for nogle udfordringer og problemstillinger som præger bogmarkedet i disse år og bud på mulige løsninger set med forskellige interessenters øjne. 

Du kan følge debatten live på Folketingets tv-kanal (mit indlæg kan høres 9.31 inde i klippet) 


Mit udgangspunkt er den FÆLLES INTERESSE

•Forfatter
•Forlag
•Forhandler
•Folkebiblioteker
•Formidler
•Folket
•Folkestyre

For bogen..... også når den bliver digital.



Kulturpolitisk har der i Danmark altid været fokus på, at borgerne skal have adgang til bøger, fordi det udvikler vidensamfundet, og er et grundlag for demokratiet.

Det ændrer sig ikke ved at bøgerne digitaliseres!

For 60 år siden havde forlæggere, forfattere og biblioteker den samme diskussion, nemlig om bibliotekerne skulle kunne gøre fysiske bøger frit tilgængelige for borgerne. Den diskussion endte sidst i 1940’erne med at der blev indgået aftale om, at forfatterne fik en direkte kulturpolitisk støtte og så til gengæld stillede deres bøger til rådighed for bibliotekerne.

Den ændrer sig ikke af, at litteraturen digitaliseres.