Gå videre til hovedindholdet

Hvem kommer egentlig på bibliotekerne?


Der var over 36 mio. besøg på de danske folkebiblioteker forrige år. Det ved vi fordi vi tæller alle de der kommer ind af dørene på landets folkebiblioteker. (nej, bibliotekerne tæller ikke manuelt, men har automatiske dørtællere)

Antallet af besøgende har været i vækst de seneste år, hvor der er kommet nogle hundrede tusinde flere besøg hvert år.

Biblioteket er altså landets langt mest besøgte kultur- og læringsinstitution, MEN.....er der nogen der spørg, "hvorfor siger andre at besøgstallet er faldende?"

Jeg ved ikke, hvorfor der er nogen der påstår sådan, men et bud kunne være, at det er fordi andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er faldet siden 2004.

Det viser den sidste kulturvaneundersøgelse. I hvert fald når man spørger borgerne på den måde som kulturvaneundersøgelsen har gjort. For det kan jo være  de ikke svarer BIBLIOTEKET, hvis de har set børneteater, været til sundshedspleje, deltaget i IT kursus, fået borgerservisevejledning eller hvad de nu har lavet efter, at de er gået ind ad døren til biblioteket. Men det kan jo også være at de flittigste brugere rent faktisk ikke kommer så ofte.

Derfor er det vigtigt vi kigger alle sådanne undersøgelser efter i sømmene og analysere dem i forhold til alt den anden viden vi indsamler. Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker i gang med og også i Danmarks Biblioteksforening er det et centralt punkt.

Årsberetning 
Det er også noget vi tager fat på i beretningen op til det årsmøde som afholdes i de kommende dage i Bellacentret. Naturligt nok har vi fokus på, hvilke borgere der bruger bibliotekerne når godt 450 politikere, meningsdannere og kulturfolkmødes for at diskutere bibliotekernes fremtid.

Årsmøde 2013 i Bella Center








Kulturvaneundersøgelse 2012 om biblioteket
Overordnet set har den teknologiske udvikling ændret borgernes kulturvaner gennemgribende, konstaterer undersøgelsen, også selv om de traditionelle kulturområder og medier holder niveau. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.

SE  Danskernes kulturvaner 2012  [PDF]


Hele 78% af danskerne oplyser, de er biblioteksbrugere. Til spørgsmålet ’Hvor ofte kommer du på et bibliotek?’ (Tabel 5.1:) svarer 22% præcis som i 2004, at de aldrig bruger biblioteket.

Der er 25%, som kommer en gang om måneden eller oftere mod 29% i 2004; 29% kommer mindst en gang om året mod 36% i 2004, mens 23% kommer sjældnere mod 11% i 2004.

Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er desværre faldet viser den sidste kulturvaneundersøgelse, siden 2004. Det er dog fortsat en bred andel på over halvdelen (54%) af danskerne, der fast bruger biblioteket, mens hver 4. dansker (25%) bruger det endog meget hyppigt og har svaret ja til et af flg. spørgsmål ’Dagligt eller næsten dagligt’, ’Mindst en dag om ugen’ og ’Mindst en dag om måneden.

Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede. Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.

Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede.

Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.

Hvorfor kommer de? Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning sammenholdt med 2004 i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer.

Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse. En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. Men den giver ikke et klart billede af brugen af e-bøger, på den vis som det bliver opgjort. 

Der kan selvfølgelig uddrages mange andre tendenser af sådan en undersøgelse, og der kan stilles mange spørgsmålstegn ved hvordan folk svarer. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi som sektor forholder os til sådanne undersøgelser, fordi de er med til at give et indblik i vores brugere, samt i de borgere der ikke bruger kulturen.
SE f.eks.: Ny kritik af kulturvaneundersøgelse | Information
Tænketanken Fremtidens Biblioteker, et stort landsdækkende udviklingsprojekt initieret af DB, vil bl.a. se nærmere på, hvordan folk bruger biblioteket, og hvad de forventer af det. De vil kigge nærmere på kulturvaneundersøgelsen og kombinerer den med alle de andre undersøgelser, og selv gå mere i dybden. Men det kan du selv følge her db.dk/tænketank

Tænketanken startede ud med et seminar om emnet i februar, hvor de analyserede nærmere. Det kan du se mere om her og der arbejds også med planer om at lave endnu en seminar om emnet, men det er endnu ikke afklaret:

Bliv klogere på Kulturvaneundersøgelsen 2012
Kulturvaneundersøgelsen 2012 opsummeres, præsenteres og debatteres. Hvad viser Kulturvaneundersøgelsen, og kan vi som biblioteker overhovedet bruge resultaterne til noget? Vi sætter fokus på de store undersøgelser anvendelighed og dykker ned i resultaterne for bibliotekerne.

Lene Bak fra Pluss Leadership præsenterer Kulturvaneundersøgelsen. Se oplæg

Michael Moos-Bjerre lægger op til debat med 'røde tal' for bibliotekerne. Se oplæg



Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe