Gå videre til hovedindholdet

The Economist har analyseret på markedet for e-bøgerne og vilkår for udlån

Ny bog, ny historie
Nogle biblioteker har prøvet at betale forlagene, hver gang en e-bog bliver udlånt. I Danmark har bibliotekerne, valgt at betale omkring 17 danske kroner ($ 3) pr digital lån, men selv med en så høj pris, har landets største forlag trukket sig ud af aftalen. De frygter, at e-udlån vil kanibalisere salget af bøger.(1)
I sidste uge kunne man læse sådan i The Economist. Artiklen handlede egentlig ikke om danske forhold, men om de generelle udfordringer, der er for bibliotekerne i forhold til at udlåne e-bøger. Men journalisten var faldet over det meget høje prisniveau der er på e-bøger i Danmark, i forhold til det engelsksprogede marked. Det kan der være mange mere eller mindre gode grunde til. En væsentlig er selvfølgelig at det engelske marked er væsentlig større og produktionsomkostningerne derfor hurtigere tjent hjem.

Men ingen tvivl om at de har en pointe, at prisen på de digitale udgivelser er uforholdsmæssig høje i Danmark og at der skal arbejdes med forretningsmodeller i takt med at markedet for e-bøger udvikler sig. I øjeblikket er e-bogs salget forsvindende lille i Danmark i forhold til salget af fysiske bøger. I følge OECDs seneste opgørelse under 2 %, derfor er markedet endnu for nyt og lille til at finde et naturligt leje for pris. Det vil ændre sig når efterspørgslen vokser og hvis priserne ikke falder finder de danske læsere nok udenlandske alternativer som amazon.com som mange jo allerede vælger. Det udfordre den dansksprogede litteratur, så vi kan kun håbe at parterne på det danske marked er opmærkesomme på denne tendens.
LÆS debatten om: 
Analyse: ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt  ”Lidt af en gåde, hvorfor ebogsløsning til biblioteker skulle være bedst tjent med en monopolleverandør” var en kommentar til min blog i går.
Men er det rigtigt? Og er det den påstand som Jon Lund har i denne interessante analyse. Eller forholder han sig til en monopolligende tilstand på et e-bogsmarked som endnu er så lille, at priserne sættes af andet end markedet. At man derfor kan opnå bedre løsninger via forhandlinger? At man nu ser en situation, hvor nogle store spillere som sidder på ½ af markedet, selv kan sætte pris og betingelser og køber kan vælge at betale eller ikke have varen på hylderne? For
di konkurrencen ikke er eksisterende, da bibliotekerne ikke kan vælge at købe andre steder, da bøgerne kun blir udbudt et af stederne. Se endvidere analyse af prismodeller
Holder hans analyse?


The Economist tager i deres analyse udgangspunkt i at der er en metaforskel på det fysiske og det digitale. En trykt bog kan kun lånes ud i de eksemplarer, der er indkøbt i bibliotekets åbningstid, og de påstår at derfor er konkurrencen ikke så stor, fordi mange vælger at købe deres egen kopi. Men e-udlån er friktionsfri: enhver bruger med de rigtige rettigheder kan downloade en digital fil med det samme. En digital kopi er lige så god som en digital original og det er udfordringen, når de fysiske bøger bliver digitale. Det rejser spørgsmål som: skal bibliotekerne købe mange eksemplarer af en e-bog, eller bare en? Og hvad med sikkerheden? 

Artiklen remser en del eksempler op og nævner f.eks. at nogle udgivere har nægtet at sælge deres e-bøger til folkebiblioteker, eller gjort dem uoverkommeligt dyre eller sat strenge restriktioner på deres brug. 

Selv om 71% af de britiske folkebiblioteker låner ud e-bøger, er 85% af e-bogtitler ikke tilgængelige i folkebiblioteker. I USA stiller det gennemsnitlige offentlige bibliotek kun 4.350 e-bøger  set i forhold til at Amazon udbyder ca 1,7 mio. titler.

I henhold til ophavsretten kan enhver, der køber en trykt bog udlåne eller udleje den, men det samme gælder ikke for digitale værker. Biblioteker ejer ikke e-bøgerne direkte (og det gør jeg faktisk heller ikke som privatperson, for jeg må ikke give den videre til min ven, som jeg ellers gør med mine fysiske bøger). 

I stedet skal bibliotekerne forhandle licensaftaler for hver bog, de ønsker at købe og låne ud. Det er de forhandlinger vi i Danmark har forsøgt at lave landsdækkende, så det ikke er hvert enkelt bibliotek, der skal forhandle med de mange hundrede forlag. Se ebib.dk mod ereolen – Store E-bogs-krig er kun lige begyndt 

The Economist  skriver at intet land har en fast politik for e-udlån. Storbritannien er på nationalt plan igang med en gennemgang af vilkårene for udlån af e-bøger, resultaterne forventes snart. De fleste andre regeringer afventer, at markedet udvikler sig og hvordan forlagene fastsætter vilkår og priser. 

I USA, hvor omkring tre fjerdedele af folkebiblioteker låne e-bøger ud, har hver af de "store seks store" forlag forskelig forretningsmodeller. Simon & Schuster nægter at stille e-bøger til rådighed for folkebibliotekerne. HarperCollins e-bøger udløber efter de er blevet lånt 26 gange. På de 80 biblioteker, hvor Penguin tilbyder en pilot e-låneprogram, udløber licensen til e-bøger efter et år. Andre forlag bruger de samme begrænsninger som man kender fra de trykte bøger (overdrive), altså at biblioteket indkøber et eksemplar som kun kan udlånes ét af gangen og så skal de indkøbes igen når de har været udlånt et antal gange. Sådan at folkebiblioteker skal genindkøbe e-bøger med jævne mellemrum, ligesom de har at gøre med fysiske bøger, der bliver ødelagt og slidt op.


En interessant artikel, som viser at vi ikke noget sted i verden har fundet løsningen på hvordan bibliotekerne kan stille de digitale bøger til rådighed for borgerne. Og at markedet for e-bøger endnu er ungt og umodent, så vi skal nok være med til at danne det i takt med at det vokser op. 

Men du kan jo selv læse den originale engelsksprogede udgave her

Kommentarer

  1. Hej Michel. Jeg læser for det meste dine blogindlæg, fordi jeg synes, du henter god viden frem til mig, og fordi du også har stærke holdninger. Det er lige før, man får lyst til at diskutere med dig - men dine indlæg er så lange, så jeg mister tråden - alligevel prøver jeg blidt - hvis vi nu alle elsker disse biblioteker; hvorfor er det så, at de i disse år særligt GUDDØDEMIG skal ændre sig? Her tænker jeg sjovt nok på materialevalg :) Jeg synes bestemt også, at effektiviseringen er vigtigt og kan være af det gode, men hvorfor skal indholdet drejes væk fra bøgerne, når det nu er det, folk elsker?

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe