fredag den 22. marts 2013

På kanten af Nordvest - Pris til Biblioteket


Da jeg første gang gik ind ad døren til Biblioteket på Rentemestervej, sammen med en kammerat, var hans kommentar "Hold da op, her har jeg lyst til at være". Hånden på hjertet, så er det ikke så hver gang jeg går ind på et bibliotek jeg hører den sætning eller jeg selv får den lyst.

Men her havde man faktisk lyst til bare at være, så det var vi et stykke tid. Vi gik nemlig hen i Cafe Glad og nød et glas vin, mens vi sugede den imponerende arkitektur til os. Det summede af liv, fra både cafeens gæster, men også alle de aktiviteter, planlagte som spontane, der foregik i huset.

Det var en fed oplevelse og var vand på min meningsmølle om, at biblioteket er så meget andet end bøger, men skabes af de mennesker der mødes og det de foretager sig. Både sammen med personalet og sammen med hinanden.

Nu har Politikens læsere valgt at give Ibyen-prisen som "årets kant" 2013 til Biblioteket Rentemestervej.

Det har de fortjent og jeg er sikker på at de 30.000 gæster finder hver måned vej til en lille oase med kulturarrangementer og hjemlig hygge i Københavns Nordvestkvarter, er helt enige med Politiken.

Men se selv deres reaktion her:



Politikens Journalist STEFAN KLERCKE MATHIESEN, har i dagens Politiken skrevet en stemningsfuld artikel, om kulturhuset derude i Nordvest, som jeg vil tillade mig at citere fra, da den ikke er online:

"I en tid domineret af sociale medier, streamingtjenester og flashmobs vil de færreste i dag placere de gode gamle biblioteker blandt de kulturelle frontløbere. Men at den ældgamle institution langtfra har aftjent sin værnepligt, beviser de på Biblioteket Rentemestervej, der med en kombination af progressiv arkitektur, moderne kulturformidling og hjemlig hygge hver dag fylder huset med områdets beboere.

Derfor kan biblioteket i dag tilføje årets kant 2013 til deres allerede betydelige række af priser, som især har hædret husets nytænkende arkitektur, der også her i avisen blev belønnet med fem hjerter af Politikens arkitekturredaktør, Karsten R.S. Ifversen. På et ellers halvkedeligt hjørne af Rentemestervej og Tomsgårdsvej lyser biblioteket nemlig op som en stabel forgyldte bøger, der er udtænkt af tegnestuerne Cobe og Transform.

»Jeg var slet ikke i tvivl, da jeg første gang så tegningen, selv om der var mange flotte bud«, fortæller biblioteksleder Tine Garsdal, der har været en del af processen, helt fra det blev besluttet, at området skulle have et nyt bibliotek og kulturhus: som en slags gulerod for de borgere, der risikerede at blive bekymrede over en anden af områdets nytilflyttere, da Ungdomshuset i 2008 blev flyttet til Dortheavej.

Faktisk hænger biblioteket fysisk sammen med Ungdomshuset, og de to institutioner har i dag i et velfungerende samarbejde.

»En gang om året holder vi en stor fastelavnsfest, hvor vi åbner ind til Ungdomshuset, og så slår 4-500 mennesker katten af tønden og får veganerboller«, siger Tine Garsdal. »Og til maj åbner vi noget, vi kalder 'Heavy days in doomtown', hvor folk fra Ungdomshuset kommer ind og udstiller i huset her«.

Biblioteket skal være på forkant
At biblioteket skal have plads til anderledes initiativer, har været en del af visionen fra starten, understreger hun.

»Det skal være et hus, der hele tiden udvikler sig og er lidt på forkant«.

Derfor er hele husets øverste etage dedikeret til en stor, højloftet koncertsal, der lægger sortbejdsede gulve til alt fra jazzkoncerter til børneteater. Og det går godt i spænd med husets øvrige aktiviteter ifølge bibliotekslederen:

»Det er tit, at folk lige napper en bog med, når de har været til koncert. Eller omvendt«.

Et andet af husets centrale tilløbsstykker er Café Glad i underetagen, der er drevet af kokken Søren Gericke og blandt andet beskæftiger unge udviklingshæmmede. Her kan man få sund mad til rimelige priser, der kan indtages enten ved et stort langbord eller et af lokalets spredte caféborde, hvor besøgende bladrer i magasiner, og studerende arbejder ved deres bærbare computere. Den uformelle dagligstuefølelse er noget af det, gæsterne især sætter pris på, fortæller Tine Garsdal.

»Der er en stemning af nybagte boller i huset. Der er noget med arkitekturen, som gør, at folk kan lide at være her«.

Men selv om Biblioteket Rentemestervej kan meget andet end bare at låne bøger ud, skal der ikke herske tvivl om hovedformålet.

»Det er stadig et bibliotek. Vi tilbyder stadig informationer, folkeoplysning og formidling, men på anderledes måder, end man ellers er vant til«.

Og det gør de godt, mener altså Ibyens læsere, der har valgt biblioteket som årets kant. Et anerkendende nik, som kommer hele området til gode, mener Tine Garsdal.

»Det betyder, at vi har endnu en god historie at fortælle herudefra. Og det har Nordvest trængt til«.






tirsdag den 19. marts 2013

Digitale løsninger = bedre velfærd?

Hvor er det befriende, når politikere stiller spørgsmål i stedet for kun at give skråsikrer svar, vel at mærke, hvis de vil lytte og handle efter svarene.

I dag kan man opleve en række toppolitikere stille spørgsmål i Jyllands Posten

Toppolitikere: Sådan kan it give øget velfærd

Margrethe Vestager, økonomi- og indenrigsminister | Bjarne Corydon, finansminister | Bent Hansen, fmd. f. Danske Regioner | Erik Nielsen, fmd. f. KL

De anfører selv at deres kronik stiller flere spørgsmål, end den giver svar. Det er faktisk hele pointen med den. Vi har brug for en åben debat om, hvordan vi med brug af digitale løsninger kan fremtidssikre vores velfærdssamfund og skriver:
"KL, Danske Regioner og regeringen er i fællesskab i gang med at udarbejde en strategi for digital velfærd på social-, sundheds-, og undervisningsområdet, der vil blive offentliggjort senere på året. 
Vi har i det arbejde stillet os selv fire principielle spørgsmål: Kan vi levere velfærden fuldt digitalt? Fører mere deling af data til et overvågningssamfund?
Kan vi forvente, at borgeren selv stiller den nødvendige teknologi til rådighed? Og hvordan sikrer vi et ansvarligt"
De nævner så en del eksempler og stiller relevante sociale og etiske spørgsmålstegn ved hvordan vi så indretter os på flere digitale velfærdsløsninger.

Desværre nævner de ikke kultursektoren og bibliotekerne som eksempler på en sektor som har været spydspids for at arbejde med digital velfærdsteknologi. Måske fordi velfærdsteknologi bliver defineret som noget der retter sig mod sundhed, social og undervisning, men det er efter min opfattelse meget mere, herunder også kultur og informationsteknologi. En øget digitalisering kræver at borgerne er trykke og kan finde ud af at bruge de teknologiske muligheder, derfor er det vigtigt at bruge en bred definition af velfærdsteknologien og bruge de institutioner som er gode til at involverer borgerne i de digitale løsninger, som f.eks. biblioteker. 
Bemærk iøvrigt, at kronikørerne ikke sætter spørgsmålstegn i overskriften, mon det er med vilje?


Jeg er enig med politikerne i kronikken om at der er mange åbenlyse fordele ved digitaliseringen. Den effekt som står tydeligst for politikerne er dog oftes en milliardstor rationaliseringsgevinst. Grebet an på den rigtige måde vil det også føre til en markant bedre service for borgeren. Men det kræver selvfølgelig brugervenlige løsninger, og en befolkning med de rette kompetencer til at bruge løsningerne. Desværre kniber det med begge dele og derfor er det også vigtigt at få stillet de rette spørgsmål.

Netbank er en SKAT
Der findes mange gode eksempler på, at det kan lykkes at lave bedre service gennem digitalisering. Netbankerne har i mange år tiltrukket stadig flere brugere, fordi vi kan gå i den virtuelle bank lige når det passer os. SKAT er et andet eksempel på en indsats, der har fået et flertal af borgerne til at bruge en digital løsning. Men begge løsninger har dog også svagheder, nemlig at ikke alle kan finde ud af at bruge dem, og at man skal bruge NEMid og det er ikke lige nemt for alle.

Recepter på medicin også blevet digitaliseret, så lægen kan udskrive recepten, og apoteket kan finde den, når borgeren bruger sit sygesikringskort. En løsning som alle kan håndtere, når de står på apoteket, fordi transaktionen foregår digitalt mellem læge og apotek, mens brugeren bare skal registreres via kortet.

Bibliotekerne er et andet eksempel på en strategi der er lykkedes. Bibliotek.dk er en database der indeholder alt det, der findes på de danske offentlige biblioteker. På bibliotek.dk kan man bestille bøger, musik, film, artikler, lydbøger m.m. og så kan man hente det på det lokale bibliotek. En kombination af en digital løsning og et fysisk materiale, som efterspørges af borgerne.

Bibliotek.dk blev etableret helt tilbage i år 2000 som et samarbejde mellem alle biblioteker i landet, staten og det mellemkommunale selskab DBC.

De fleste biblioteker har i dag selvbetjeningsløsninger, som betyder at man selv finder det materiale man vil låne og så kan man via sit sygesikringsbevis bruge udlånsautomater på biblioteket.

Borgerne kan altså sidde derhjemme og udvælge det materiale de vil låne, derefter gå på biblioteket og selv logge ind og låne materialet helt uden brug af personale. Det er der mange, som synes er god service fordi det er nemt, fordi det er tilgængeligt 24/7 og har en intuitiv brugerflade.

Den digitale strategi er også forudsætning for den seneste satsning for folkebibliotekerne, det man kalder ”Åbne Biblioteker” hvor bibliotekerne mange steder har valgt at holde åbent langt ud over den traditionelle åbningstid, hvor der ellers er personale til stede. Borgeren lukker altså sig selv ind på biblioteket via sygesikringsbeviset, bruger rummet, computerne eller låner de materialer de har brug for og borgerne gør det helt selv. Nu mangler der kun en samlet model for, hvordan man også kan låne alle de digitale materialer via Internettet, for borgerne i alle kommuner.


Det skal være nemt
Det kræver en fælles strategi og en massiv satsning at få brugerne gjort selvhjulpne. Ud over at der er en masse teknik, der skal fungere, lige fra chip i bøgerne, fælles databaser og IT infrastruktur, samt brugergrænseflader som er nemme at bruge, så kræver det også samarbejde og forpligtende fællesskaber, så man på tværs af kommune- og institutionsgrænser kan finde fælles standarder og betalingsmodeller. Og i starten også en massiv læringsindsats, så personalet bruger deres ressourcer på at få flyttet borgerne over på de selvbetjente løsninger.

Men det kan betale sig, for det frigør personaleressourcer som så kan bruges kerneopgave, nemlig at vejlede borgerne. Personaleressourcer der så igen kan bruges til at hjælpe, vejlede og lære folk at finde det de søger i informationsjunglen og ikke mindst med alle de andre knap så intuitive digitale løsninger som er forudsætningen for at kunne begå sig i videnssamfundet.

Politikerne har så desværre også her valgt at fokusere på rationaliseringsgevinsterne, i stedet for at udnytte det potentiale bibliotekerne har som indgang til samfundet og det at lære at bruge alle de digitale løsninger.

Udfordringerne
Danmarks har en kæmpe udfordring i at skabe et samarbejde mellem de offentlige myndigheder og IT-udviklerne i at få skabt løsninger som er brugervenlige og intuitive at bruge, når vi vil forfølge rationaliseringen og serviceforbedringen i at skabe et Digitalt Danmark, hvor den offentlige service er i front.

Den største udfordring er dog nok at få alle borgerne med i Det digitale Danmark. I dag, at der er mere end 500.000, der ikke har adgang til internet i hjemmet, jf. Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internet – heraf er mere end 400.000 over 65 år. Teknologisk Institut har tidligere påpeget at en del danskerne ikke har de nødvendige kompetencer til at bruge alle de digitale muligheder optimalt.

Bibliotekerne er indgangen til samfundet
I disse år oplever bibliotekerne en stigning i antallet af besøgende. Mange kommer for at låne bøger og andre materialer, men omkring halvdelen kommer på grund af alt muligt andet, bl.a. for at få vejledning i internetbrug, møde andre, opleve kultur, hygge eller for at få hjælp til de mange digitale selvbetjeningsløsninger, altså også en slags borgerservice. F.eks. afholder bibliotekerne over 1700 ”Lær mere om it-kurser” om året.

Paradoksalt nok skærer kommunerne ned på bibliotekerne i en tid, hvor der ikke kun er rekord mange der efterspørger dem, men hvor bibliotekerne samfundsmæssigt også er placeret som den institution der kan sikre visionen om Det Digitale Danmark.

Der er simpelthen brug for en institution, som har borgerens tillid, som har medarbejdere der kan introducere borgeren til den digitale verden og som, ikke mindst, har lang åbningstid og derfor kan hjælpe, når borgerne har brug for hjælpen.

Hvis den digitale satsning skal give rationaliseringsgevinster og samtidig forbedre servicen for borgerne, så er det helt afgørende at bibliotekerne tænkes med i visionen om Det Digitale Danmark. Bibliotekerne har allerede givet håndslag på at ville løfte opgaven, men det kræver at de aktivt indtænkes i digitaliseringsstrategien og at der er økonomiske midler til at løfte den store læringsopgave.

Borgernes indgang til samfundet
Bibliotekerne er borgernes lokale indgang til samfundet. Alle kommuner har mindst ét bibliotek. Der er lange åbningstider og et serviceorienteret personale der kan hjælpe folk i gang med de ikke altid lige velfungerende digitale tjenester fra kommune og stat. Bibliotekerne er også institutionen, som har de landsdækkende programmer, der skal lære borgerne at bruge de mange digitale servicetilbud.

Bibliotekerne opleves af mange som borgernes indgang til samfundet og det bør spille en afgørende rolle i bestræbelserne på at give borgerne en bedre viden om digitale løsninger. Hvis vi skal have alle med, må vi udvikle den borgernære institution BIBLIOTEKET.

Det politiske Danmark kunne vælge at bruge nogle af de sparede milliarder ved digitaliseringen til at skabe nye brugervenlige og intuitive systemer og andre i at lære borgerne at begå sig i det digitale vidensamfund. Gevinsten vil stadig være i milliardklassen - og vi ville få et samfund, hvor alle kan være med og vi til fulde kan udnytte velfærdsteknologien.

mandag den 18. marts 2013

En kulturminister der begejstrer

Det er ikke så ofte jeg har oplevet en kulturminister blive mødt af begejstring, fra en sal fyldt af kulturfolk og kulturpolitikere. Men det har jeg så lige oplevet. I Danmarks Biblioteksforening har vi netop hold årsmøde under temaet "Biblioteket efter Spotify" og der blev faktisk både jublet og storgrinet da kulturministeren var på scenen.


Til en sådan event samles omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk. Det giver anledning til mange debatter og oplevelser, men det kan du selv læse om:
Et tilbageblik på årsmøde 2013

Vi har også en tradition for at kulturministeren kigger forbi. Således også i år hvor kulturminister Marianne Jelved aflagde årsmødet besøg, og hun begejstrede salen. Læs hele hendes tale, eller se videoen herunder.

Ministeren spillede satirisk ud og lagde vægt på, at hun belært af de seneste 14 dage, ikke længere måtte komme med randbemærkninger, fordi de blev misforstået som bl.a. under et møde fornylig på CBS, hvor ministeren angiveligt udtalte sig til fordel for lærernes og Bondos aktuelle kamp.

Det vakte derfor stor jubel og grin, at ministeren en del gange afbrød sig selv med humoristiske randbemærkninger og egne vinklinger. Kulturministeren leverede dog også en række mere alvorlige budskaber blandt om fremtidens biblioteker og behovet for at styrke biblioteket indsats på forskellig vis, hvilket naturligt vakte endnu større begejstring blandt de mange tilhørere i Bella Centers store auditorium.


”Det er ikke nok, at eleverne lærer at læse, de skal også støttes når det gælder selve læselysten.” Derfor overvejer kulturministeren nu, hvordan man kan skabe nye initiativer i den sammenhæng gennem partnerskaber mellem børneinstitutioner, folkeskoler og folkebiblioteker.

Kulturminister Marianne Jelved tog udgangspunkt i bibliotekets centrale rolle som kulturelt omdrejningspunkt i lokalsamfundet og som det åbne og frie sted, hvor folk kommer af egen lyst. Derfor er biblioteket oplagte primusmotorer i, ikke kun at skabe bedre læsekundskaber, men også i at styrke læselysten endnu mere.

”Jeg har en drøm om at Danmark bliver en nation af litteraturlæsere. Her har bibliotekerne en selvfølgelig og central rolle at spille”, fastslog Marianne Jelved og tilsluttede sig i øvrigt forfatteren Merethe Pryds Helle’s syn på biblioteket:
"Biblioteket er det eneste sted i vores samfund, hvor alle kan komme, uden at være inviteret, uden at skulle noget særligt. Det er udtryk for sandt demokrati. På biblioteket er viden, trykt og digitalt og af alle slags, tilgængelig for alle, og gennem biblioteket kan vi have en samtale med mennesker fra andre tider og andre steder. Dét synes jeg er stort."

Hvis du er fristet kan du se "Alt om Årsmøde 2013" med alle oplæg

Næste år afholdes DBs årsmøde i Vejle. Vi håber du har lyst til at deltage! 
Og hvem ved måske vi denne gang kan få lov at opleve, at det er den samme kulturminister, der deltager to gange i træk. 

torsdag den 14. marts 2013

Medialiseringen af kultur #DB13 - Kulturen udfordres af digitaliseringen, hvordan påvirker det samfundet og borgernes kulturvaner?


I dag skal vi medialisere eller vi lægger op til debat om det. Stig Hjarvard, professor ved Københavns Universitet kommer med oplæg om Medialiseringen af kultur på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde, som afholdes i disse dage i Bella Centeret.

Han tager udgangspunkt i at kulturen udfordres af digitaliseringen og at det påvirker samfundet og borgernes kulturvaner.



Se han indlæg her:

Udgangspunktet for han oplæg er hans igangværende forskningsprojekt The Mediatization of Culture: The Challenge of New Media



Medialisering defineres af Stig Hjarvard som "den proces, hvor samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængigt af medierne og deres logik. Denne proces er kendetegnet ved en dobbelthed af, at medierne integreres i andre samfundsinstitutioners virke, samtidig med at medierne selvstændiggør sig som en institution i samfundet. Som konsekvens må den sociale interaktion både inden for enkelte institutioner, mellem institutioner og i samfundet som helhed foregå gennem medierne." Ifølge Wikipedia


En mere dybdegående, men stadig letlæst definition af medialisering og hvordan begrebet adskiller sig fra mediering kan findes i hans  artikel "Medialisering er ikke mediering" på Kommunikationsforum.dk

Følg debatten på vores twitter livestream  #DB13 

Eller se optagelsen efterfølgende på fra db.dk 

onsdag den 13. marts 2013

Hvordan samarbejder folkebiblioteker og skolebiblioteker optimalt? #DB13

Sådan spørg vi på  Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i disse dage. Samarbejdet mellem disse to biblioteksformer har altid ligget os på sinde og vi får tit forespørgsler på, hvorfor der ikke er mere samarbejde eller hvorfor der i det hele taget er forskel. I DB har det derfor også stor politisk fokus, hvordan man skaber optimale rammer for et sådant samarbejde.

Vi tager på dagens debat udgangspunkt i det konkrete samarbejde - hvor vi har henlagt debatten til Ørestad bibliotek, som er et folkebibliotek, der også fungerer som skolens bibliotek.

Se selv debatten:


Bibliotektet i Ørestad City
Det 1300 m2 store Ørestad Bibliotek er både folke- og skolebibliotek og ligger i stueetagen og på første sal af Ørestad Skole i den nye bydel i København.


 
Ørestad Bibliotek er langt mere end blot traditionelt bogudlån og skal fungere som en kulturdynamo for området, hvor topmoderne faciliteter tilfører områdets beboere og skoleelever nye muligheder. Visionen er, at biblioteket bliver et samlingspunkt i Ørestad, der er med til at skabe identitet og bringe kulturelle tilbud til den nye by.

Biblioteket blev officielt indviet den 7. juni 2012 og er tegnet af KHR Arkitekter. Læs mere her


Den særene kombination får vi præsenteret af Jakob Heide, chef for hovedbiblioteket og biblioteksfaglig chef i Københavns kommune og Morten Findstrøm, Bibliotekar Ørestad bibliotek

Et panel kommer derefter med hver deres vision for området på 5 min.
-hvordan udvikles samarbejdet mellem folkeskole og folkebibliotek?
-hvordan man får det optimale ud af at bruge ressourcerne (rum, personaler og materialer) på tværs?
-hvordan skabes en tværsektoriel tænkning blandt ansatte, politikere og brugerne?

Der er lagt op til politisk paneldebat
Indledende hilsen v/Christine Antorini (A), Børne og undervisningsminister
H.C. Jensen (B), fmd. Kultur- og fritidsudvalget, Kolding
Susanne Møller (C), medlem af Københavns Borgerrepræsentation
Anders Balle, formand for Skolelederforeningen
Jytte Bræmer, næstfmd. Bibliotekschefforeningen og bibliotekschef i Fredericia

Som moderator har vi bedt en af de ivrige fortalere for integration mellem de to biblioteksformer Henrik Vestergaard (V), byrådsmedlem i Aarhus og medlem af DBs forretningsudvalg.

Følg debatten på vores twitter livestream  #DB13

Digitalt knock-out? For bogen, forfatteren, forlaget eller biblioteket? #DB13


Sådan spørg vi på  Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i disse dage, hvor Tænketanken Fremtidens Biblioteker lægger op til debat.
En af vore workshops handler om Biblioteket og de nye digitale medieformater, publiceringsformer og relationer - sendes de til tælling? Eller griber vi chancen, bliver eksperter og udgør the missing link til fremtidens litteraturformer, videnplatforme og kulturoplevelser - det performative bibliotek!








Der er oplæg fra
Troels Kranker, Saxo Publish
Mathilde Walter Clark, forfatter
Lise Vandborg, Litteratursiden.dk
Glenn Leervad-Bjørn, DDB
Jon Lund (moderator)

Se selv oplæggende:



Bladrefilm - "Mæcen søges"





Følg debatten på vores twitter livestream  #DB13

Eller se optagelsen efterfølgende på db.dk 

Viden i virkeligheden eller information på nettet - følg på twitter #DB13

En af keynote speekerne på Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i disse dage vil være Vincent F. Hendricks, professor i filosofi på  Københavns Universitet

Han taler med udgangspunkt i at de nye teknologier har gjort, at information sjældent er en mangelvare – vi lever i et informationssamfund. Adgangen til information anses som en gode, der kan gøre os mere oplyste og vidende.

Se det selv:

Information kan imidlertid også udnyttes strategisk til manipulation, til at påvirke menneskers overvejelser, beslutninger og handlinger - både individuelt og kollektivt. Dette kan i sidste ende få betydning for de demokratiske processer.

Netop bibliotekets betydning for demokratiet er noget der ligger deltagerne på sinde når kulturfolkene og kulturpolitikerne mødes til det traditionsrige årsmøde i biblioteksforeningen. 

Følg debatten på vores twitter livestream  #DB13

Efterfølgende vil vi redigere optagelsen af hans oplæg og lægge på db.dk 

tirsdag den 12. marts 2013

Hvem kommer egentlig på bibliotekerne?


Der var over 36 mio. besøg på de danske folkebiblioteker forrige år. Det ved vi fordi vi tæller alle de der kommer ind af dørene på landets folkebiblioteker. (nej, bibliotekerne tæller ikke manuelt, men har automatiske dørtællere)

Antallet af besøgende har været i vækst de seneste år, hvor der er kommet nogle hundrede tusinde flere besøg hvert år.

Biblioteket er altså landets langt mest besøgte kultur- og læringsinstitution, MEN.....er der nogen der spørg, "hvorfor siger andre at besøgstallet er faldende?"

Jeg ved ikke, hvorfor der er nogen der påstår sådan, men et bud kunne være, at det er fordi andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er faldet siden 2004.

Det viser den sidste kulturvaneundersøgelse. I hvert fald når man spørger borgerne på den måde som kulturvaneundersøgelsen har gjort. For det kan jo være  de ikke svarer BIBLIOTEKET, hvis de har set børneteater, været til sundshedspleje, deltaget i IT kursus, fået borgerservisevejledning eller hvad de nu har lavet efter, at de er gået ind ad døren til biblioteket. Men det kan jo også være at de flittigste brugere rent faktisk ikke kommer så ofte.

Derfor er det vigtigt vi kigger alle sådanne undersøgelser efter i sømmene og analysere dem i forhold til alt den anden viden vi indsamler. Det er Tænketanken Fremtidens Biblioteker i gang med og også i Danmarks Biblioteksforening er det et centralt punkt.

Årsberetning 
Det er også noget vi tager fat på i beretningen op til det årsmøde som afholdes i de kommende dage i Bellacentret. Naturligt nok har vi fokus på, hvilke borgere der bruger bibliotekerne når godt 450 politikere, meningsdannere og kulturfolkmødes for at diskutere bibliotekernes fremtid.

Årsmøde 2013 i Bella Center








Kulturvaneundersøgelse 2012 om biblioteket
Overordnet set har den teknologiske udvikling ændret borgernes kulturvaner gennemgribende, konstaterer undersøgelsen, også selv om de traditionelle kulturområder og medier holder niveau. Der er sket en stigning i befolkningens kulturforbrug fra 2004 til 2012 – både blandt voksne og børn og inden for hovedparten af kulturområderne. De største stigninger i voksnes forbrug og aktivitet ses inden for musik, sport og motion, frivilligt arbejde og brug af internettet.

SE  Danskernes kulturvaner 2012  [PDF]


Hele 78% af danskerne oplyser, de er biblioteksbrugere. Til spørgsmålet ’Hvor ofte kommer du på et bibliotek?’ (Tabel 5.1:) svarer 22% præcis som i 2004, at de aldrig bruger biblioteket.

Der er 25%, som kommer en gang om måneden eller oftere mod 29% i 2004; 29% kommer mindst en gang om året mod 36% i 2004, mens 23% kommer sjældnere mod 11% i 2004.

Andelen af den samlede befolkning, der kommer på biblioteket mindst én gang om året eller oftere, er desværre faldet viser den sidste kulturvaneundersøgelse, siden 2004. Det er dog fortsat en bred andel på over halvdelen (54%) af danskerne, der fast bruger biblioteket, mens hver 4. dansker (25%) bruger det endog meget hyppigt og har svaret ja til et af flg. spørgsmål ’Dagligt eller næsten dagligt’, ’Mindst en dag om ugen’ og ’Mindst en dag om måneden.

Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede. Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.

Kvinder kommer oftere end mænd, personer med lang videregående uddannelse kommer oftere end personer med kortere uddannelser, og lavtlønnede oftere end højtlønnede.

Personer med hjemmeboende børn kommer oftere end personer uden børn. Desuden er andelen af nydanskere, der bruger biblioteket, større end andelen af den samlede befolkning. Det er især de nydanske kvinder og de yngre nydanskere, der bruger biblioteket.

Hvorfor kommer de? Biblioteksbrugere kommer i langt overvejende grad på biblioteket for at låne bøger, blade og musik. Der ses endvidere en lille stigning sammenholdt med 2004 i filmudlån og deltagelse i musikarrangementer, foredrag og debatarrangementer.

Borgerservice er mange steder blevet en integreret del af biblioteket, og en del af de besøgende kommer også for at betjene sig af services i den forbindelse. En del borgere bruger bibliotekernes hjemmesider og nettilbud, dog primært til bestilling af bøger, fornyelse af lån samt for at søge praktiske oplysninger. Men den giver ikke et klart billede af brugen af e-bøger, på den vis som det bliver opgjort. 

Der kan selvfølgelig uddrages mange andre tendenser af sådan en undersøgelse, og der kan stilles mange spørgsmålstegn ved hvordan folk svarer. Men under alle omstændigheder er det vigtigt, at vi som sektor forholder os til sådanne undersøgelser, fordi de er med til at give et indblik i vores brugere, samt i de borgere der ikke bruger kulturen.
SE f.eks.: Ny kritik af kulturvaneundersøgelse | Information
Tænketanken Fremtidens Biblioteker, et stort landsdækkende udviklingsprojekt initieret af DB, vil bl.a. se nærmere på, hvordan folk bruger biblioteket, og hvad de forventer af det. De vil kigge nærmere på kulturvaneundersøgelsen og kombinerer den med alle de andre undersøgelser, og selv gå mere i dybden. Men det kan du selv følge her db.dk/tænketank

Tænketanken startede ud med et seminar om emnet i februar, hvor de analyserede nærmere. Det kan du se mere om her og der arbejds også med planer om at lave endnu en seminar om emnet, men det er endnu ikke afklaret:

Bliv klogere på Kulturvaneundersøgelsen 2012
Kulturvaneundersøgelsen 2012 opsummeres, præsenteres og debatteres. Hvad viser Kulturvaneundersøgelsen, og kan vi som biblioteker overhovedet bruge resultaterne til noget? Vi sætter fokus på de store undersøgelser anvendelighed og dykker ned i resultaterne for bibliotekerne.

Lene Bak fra Pluss Leadership præsenterer Kulturvaneundersøgelsen. Se oplæg

Michael Moos-Bjerre lægger op til debat med 'røde tal' for bibliotekerne. Se oplæg



mandag den 11. marts 2013

Kunst har en værdi i sig selv

Sidste år skrev jeg til den daværende kulturminister Uffe Elbæk, at kultur er mere end økonomisk vækst og jobskabelse, fordi kultur og kunst har en værdi i sig selv.

Anledningen var et EU oplæg om “Creative Europe“ men jeg fik ikke nogen reaktion, andet end at jeg i medierne kunne se at ministeren bakkede op om oplægget dernede i Europa.

Se mere:
Biblioteksdebat: “Creative Europe“ - Culture is more than economic ...10 maj 2012
“Creative Europe“ - Culture is more than economic growth and job creation. In these days organizes The Danish library association a major European conference. The theme is "Democracy Development in a New Media ...
På den baggrund kan det da kun glæde mig, at læse den nye kulturminister sige det modsatte i Politikken i dag, nemlig, at kunst har en værdi i sig selv. På det plan er jeg helt enig og glæder mig til at skulle debattere med hende, når hun  om et par dage deltager til Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde i Bellacentret. Der kommer hun nok også med nogle lidt mere bastante holdninger til bibliotekerne, digitaliseringen og litteraturen.......Men kom selv og oplev det, tilmeld dig her 

Men tjek lige dagen Politiken, for det er en interessant artikel.





lørdag den 9. marts 2013

Hvordan udvikler vi politiske rammerne for DET ÅBNE, SELVBETJENTE BIBLIOTEK ?



En af de store kulturpolitiske begivenheder i Danmark er DB's Årsmøde fordi omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk sætter hinanden stævne for, at drøfte nogle af de vigtigste tendenser og udfordringer for bibliotekerne og videnssamfundet. Det er her mange af omdrejningspunkterne for bibliotekerne bliver dagsordenssat.

Som direktør for DB kan man synes, at jeg skal mene sådan om vores årsmøde, men jeg har faktisk en fjern og dunkel fortid som kommunalpolitiker, og som sådan står det årlige DB møde også som en milepæl for mig. Det var ofte her at et helt kulturudvalg tog til for, at holde sig ajour med hvad der skete af spændende ting på bibliotekerne og i kultursektoren, hvilke udfordringer der var og hvilke rationaliseringer alle de der biblioteksfolk nu havde fundet på, for at finansiere det hele. Som kulturpolitiker var det vigtigt at vi havde dette forum, at mødes i og der blev naturligt nok holdt en del møder både i vores eget udvalg, men også med andre kommuner og fagfolk. Derfor står det så tydeligt, som en af de store kulturpolitiske begivenheder for mig og heldigvis for mange andre, for tilstrømningen er stadig stor.


I år er et af de temaer vi har temasat DET ÅBNE, SELVBETJENTE BIBLIOTEK

Det er der ikke noget nyt i, for netop DB årsmødet dagsordenssatte temaet for år tilbage, uden at vi havde den fjerneste anelse om, at det ville udvikle sig til en så stor publikumssucces, med så lange åbningestider. Det har vi også beskrevet i vores beretning, som i år også kan ses i en mere interaktiv udgave.

Med nærmest astronomisk hastighed har de såkaldt åbne biblioteker bredt sig. De dukker op landet over med en fart, som gør, at vi selvfølgelig også i Danmarks Biblioteksforening har reflekteret over fænomenet. DB har med god effekt de senere år arbejdet med en række udvalgte indsatsområder og temaer bl.a. fra 2009 med anbefalingen “Længere åbningstid med differentieret betjening”.

Udviklingen siden, understøttet kraftigt af daværende kulturminister Carina Christensens seks mio. kroner til ’Biblioteker i hele landet-projekter’, har på helt utrolig vis understreget dét, vi i DB dengang som nu, troede og tror på:


Biblioteket skal være åbent, når borgerne har fri og mulighed
for at komme der. Både med professionel bistand
fra dygtige  medarbejdere og andre gange
uden bemanding, hvor man klarer sig med selvbetjening
og selv lukker sig ind, som man gør det i de bibliotekstilbud,
der lidt fejlagtigt kaldes ’de åbne biblioteker’.

Fra den første spæde start med bl.a. Gjern i Silkeborg til idag har innovative biblioteker og deres medarbejdere evnet at omstille sig og etablere et alternativt og attraktivt bibliotekstilbud baseret på delvis selvbetjening. I dag findesder mere end 100 af slagsen, og også hovedbibliotekerne er flere steder kommet med. Borgerne har nu langt bedre adgang til de store investeringer i både mursten,
samlinger og it-adgang, som det lokale folkebibliotek jo reelt rummer.

Er det så godt for borgerne? Er det godt for bibliotekerne? Er det godt for de ansatte? Det ville være alt for let bare at konstatere, at idéen er slået igennem, og alt så må være godt, og det åbne bibliotek helt rigtigt for borgerne. DB ønsker et mere nuanceret billede af sagen, og følger derfor nøje disse tilbud. Situationen er, at man enkelte steder baserer biblioteket på frivillige eller slet ingen betjening– og det er på sigt naturligvis ikke nok til at skabe et bibliotek af kvalitet. Et sådant forudsætter dygtige fagfolk, uden hvilke tilbuddet let ender med alene at blive et besparelsesprojekt; og i sidste ende bare en samling gamle bøger i et offentligt finansieret lokale.

DB anbefaler og opfordrer i stedet alle kommunalpolitikere til at tage fordel af biblioteket og sikre det som lokalt oplevelses-, videns- og mødested.

Personligt glæder jeg mig til at høre de kulturpolitiske reflektioner over denne udvikling og hvordan vi sikre den kvalitet som borgernes altså stadig efterspørger i sådanne tilbud?


Årsmøde 2013 i Bella Center

onsdag den 6. marts 2013

Er rigtige nyheder kun til kultureliten?



I går havde Lasse Jensen en klumme i Information, hvor han roser den nye DR2 kanal for at prioriterer væsentlighed, aktualitet og perspektivering. Nogen han, i den grad mangler, i de øvrige TV kanalers nyhedsdækning. Han nævner eksemplet at DR2 Morgen indledte med et godt brag: Historien om, at myndighederne havde indledt danmarkshistoriens største skattesag imod Microsoft. 5,8 milliarder, altså leve op til væsentlig, aktuel og perspektivrig. Og så nævner han lige, at da DR1’s 18:30-nyheder gik i luften samme dag, var tophistorien en kendt fodboldspillers spritkørsel og karantæne.

Hvorfor fortæller jeg så om det på biblioteksdebat? Af flere årsager. I biblioteksverdenen bør vi forholde hos til den generelle nyhedsformidling, fordi bibliotekerne har en public service forpligtelse, som handler om at skabe adgang til relevant viden, herunder også nyheder. Hvis medierne svigter deres nyhedsformidling og drukner i uvæsentlige petit nyheder, så bliver bibliotekernes rolle som den demokratiske institution, der skal sikre fri og lige adgang til relevante analyserende nyheder understeget og nok også udfordret, fordi man så skal være meget mere aktivt formidlende. Det er bibliotekerne ikke i dag.

I forhold til nyhedsformidlingen på nettet er der for tiden en tendens til at flere og flere af de traditionelle aviser vælger betaling for adgang til deres nyheder. I Danmark har vi længe kendt det fra Børsen, men flere aviser er igang med at gå over til en betalingsmodel. Kristeligt Dagblad har gennemført det og både Politiken og Berlingske står over for at lave en virtuel abonnementsmodel. Hvordan det vil går og om den vil være rentabet for aviserne ved vi endnu ikke, men indtil videre har det vist sig meget svært at få økonomi i sådanne abbonomentsmodeller.

Hvad har det så med biblioteksdebat at gøre? Også her spiller public service forpligtelsen ind, for hvis der laves betaling for at tilgå nyheder på nettet, skærper det også bibliotekerns rolle, som den institution, der skal sikre fri og lige adgang til nyheder for ALLE. Også for de som ikke har råd eller vælger andre prioriteringer end en virtuelt avisabonoment, hvis vi altså stadig mener noget med adgangen til information, som en forudsætning for demokrati. Man kunne kalde det bibliotekets klassiske rolle, hvor man har altid har lagt aviser frem, som borgerne kunne komme og læse, nu er det bare digitale og kan tilgås via internettet. Udfordringen er nu blot, hvordan biblioteket kan sikre borgerne den adgang og efter hvilken forretningsmodel. Her har både biblioteker, medier og det demokratiske samfund en fælles udfordring. Hvis vi stadig synes, at borgerne skal have fri og lige adgang til relevante nyheder og viden.

En tilsvarende udfordring har bibliotekerne i forhold til bøgerne i overgangen fra fysiske bøger til e-bøger. En debat som har fuldt meget i medierne i det forløbne år.
Anledningen til at jeg tager udgangspunkt i Lasse Jensens klumme i Information, er faktisk hans afslutning, hvor han skriver.
 
"Og man kan med den nye samfundskanals fødsel konstatere, at den lille del af befolkningen, de 20 procent, som eksperterne kalder de ’moderne fællesskabsorienterede’, har fået endnu et tilbud. De få af dem, der ser Go’ Morgen Danmark på TV 2 vil måske kunne lokkes over på DR2, hvad de første seertal måske indikerer. Men de grønne er i forvejen storforbrugere af kultur, oplysning og biblioteker. De har adskillige aviser til rådighed. De har P1 og Radio24syv. De havde DR2 i halvdelen af døgnets timer – nu døgnet rundt. Matthæus 13. kapitel: »Thi den, som har, ham skal der gives, og han skal faa Overflod.«
Han har her fat i en vigtig pointe i forhold til det stadig mere polariserede samfund, hvor det moderne fællesskabsorienterede segment nok skal få dækket deres behov for information, viden og kultur. Men der er en stor gruppe, som ikke opsøger en mere dybdeborende nyhedsformidling og for hvem selv meget små betalinger vil afholde dem fra at få nyheden. En udfordringen for demokratiet, hvis vi ikke har en fælles borgerlig offentlighed, hvor vi har adgang til de samme nyhedder og diskussioner.

Det understreges af en anden aktuel undersøgelse lavet af Anker Brink Lund, der netop har skrevet en bog om mangfoldighed i medier. I den anledning siger han til Kristeligt Dagblad (i en af de få gratis artikler de har på deres netavis)
"Når medierne bliver stadig mere segmenterede i deres dybdeborende og analyserende stof, samtidig med at den del af befolkningen, der som betalende avislæsere modtager det, bliver mindre, så udfordrer det den danske tradition for et samtalende folkestyre med en fælles medieoffentlighed," 
Kristeligt Dagblad konkluderer da også at det er problematisk for folkeoplysningen, at dagbladene går tilbage. Det kan du læse i deres leder, men kun, hvis du ar et abonnement.

At jeg er enig i Lasse Jensens i at DR's Samfundskanal er en fantastisk nyhedsformidling, er nok ikke så underligt, for vi tilhører nok begge det lettere elitære fællesskabsorienterede segment. Udfordringen for demokratiet kommer først, hvis medierne og public service institutionerne hvis det udelukkende er dette segment, der udformer formidlingen målrettet det samme segment. Men kan man dæmme op for denne ensidighed for at sikre en bredere appel. 

Her spiller biblioteket en vigtig rolle (eller kan i hvert fald gøre det) som den institution der sikre ALLE har muligheden for at få de relevante informationer, nyheder og i sidste ende kunne tilegne sig viden. Lasse Jensen har nemlig ikke ret i sin sidste pointe, når han antyder at det kun er det moderne fællesskabsorienterede segment, der bruger biblioteket. De er storforbrugere, men biblioteket er faktisk den kultur og vidensinstition der har den bredeste brugergruppe. Ikke kun er det den langt mest besøgte institution i landet, det er også den institution der bruges af langt den største gruppe af mennesker med anden etnisk oprindelse. Også når man ser på indtægtforhold og uddannelse, ser biblioteket ud til at have en noget bredere appel end andre kulturinstitutioner i følge den nye kulturvaneundersøgelse. (dog bør det nævnes at den meget store gruppe studerende spiller ind, som lavtlønnede)
Derfor er det så ekstremt vigtigt, hvordan vi sikre, at biblioteket i fremtiden ændrede medielandskab, stadig kan være den institution der sikre ALLE den adgang til den information, som er så essentiel for demokratiet.

Men du kan jo selv læse hans analyse, for den ligger frit tilgængelig på Information.dk


Lasse Jensen er mediejournalist og vært på P1-programmet ’Mennesker og Medier’.

mandag den 4. marts 2013

Levende litteraturformidning via augmented reality app


Biblioteksdebat.dk har haft en lille pause, som er faldet sammen med, at manden bag har haft barselsorlov. Men nu er han tilbage og bloggen går i luften igen.

Selvom jeg har haft orlov, har jeg i de seneste uger ikke kunne undgå, at se der skete noget spændende nyt for litteraturformidlingen. På twitterfacebook, andre socialenetværk og sågar aviser er det rygtes at man via app'en bogpris2013 kunne se en ny spændende formidlingsform af litteraturen via augmented reality.

Jeg bliver så lidt stolt over at det er noget som vi i Danmarks Biblioteksforenig har været med til at føde og som vi bruger i forbindelse med læsernes bogpris som vi uddeler sammen med Berlingske. Allerede sidste år påbygyndte vi udviklingen af denne app, hvis ide er at skabe en virtuel og mobil formidling af bogen, uanset om bogen er fysisk eller den er digital. Det synes vi selv er lykkedes ret godt i år, hvor bogen vælter ud af skærmen og giver dig, som læser forskellige indgange til bogen og hele forfatterskabet.

Men prøv det selv.

App'en hedderBogpris 2013, den er gratis og kan både bruges på Android og Apple.
Hent app'en, se anmeldelser og få læse- og lydprøver på de nominerede med dig, uanset hvor du er. Se også eksempler på, hvordan ny teknik giver animationer liv på en helt særlig måde - og så kan du selvfølgelig også stemme på din favorit i app'en.
Sådan gør du
Først skal du installere app'en på din smartphone eller tablet.
Du finder app'en ved at scanne QR-koden her til venstre.
Har du ikke en QR-kode scanner, kan du i stedet søge efter Bogpris 2013der, hvor du normalt downloader apps.
Når du har installeret app'en, så start den, og vælg 'scan bogforside'.
Hold nu din smartphone op foran forsiden på en af de nominerede bøger med kameraet tændt. Du vil efter et kort øjeblik se et bogtræ vokse ud fra forsiden, og små gengivelser af de 10 nominerede bøger vil hænge på bogtræets grene.
Bevæg din smartphone lidt, og se 3D-effekten i fuld udgave. Teknikken bag effekten hedder augmented reality.
Se demonstrationsvideoen øverst på siden, som viser hvordan du kan bruge app'en
Her er forsiderne af de 10 nominerede bøger. Start app'en og scan forsiderne med kameraet i din smartphone - så kommer der liv ...!