mandag den 8. juli 2013

Brug biblioteket og få de unge til at stemme - Biblioteksdebat ønnsker god sommer

Så vil jeg holde sommerferie og håber at andre end jeg synes den er velfortjent.

At biblioteksdebat.dk holder sommerferie betyder heldigvis ikke at biblioteksdebatten gør. Jeg er sikker på at der igen i denne sommer vil udspille sig en livlig debat. I Danmarks Biblioteksforening vil vi i hvert fald gøre vores for at holde gryden i kog.

Som efterhånden vanligt har vi foretaget en større opinionsundersøgelse op til sommerferien. Primært for at få mere viden om borgernes holdninger og forventninger til folkets biblioteker, men når man laver så store undersøgelser kommer der jo mange forskellige svar ind og nogle af de er oplagte at viderebringe som ideer eller oplæg til debat.

I sommer kan du hver uge finde nye oplæg på db.dk 

Det første budskab fra DB er:

Brug biblioteket og få de unge til at stemme
Over 600.000 danskere med stemmeret * mener, at det vil kunne påvirke deres valgdeltagelse positivt, hvis de også fik mulighed for at stemme på det lokale bibliotek. Det viser en helt ny undersøgelse, som er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening.

”Med tanke på den rekordlave valgdeltagelse på 65,8 % ved kommunalvalget i 2009, burde disse nye tal kunne få enhver politiker op af stolen for at tænke bibliotekerne aktivt ind i den demokratiske valgproces i Danmark” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen.

Især den unge del af befolkningen mener, at der bør kunne stemmes på bibliotekerne, idet 68 % af de 20-29 årige er tilhængere af denne mulighed. For den øvrige del af befolkningen ligger tallet på ca. 55 %.

”Unges demokratiske deltagelse er ikke en selvfølge. Derfor er behov for, at vi løbende undersøger, om vi har indrettet valghandlingerne på den bedst mulige måde. Hvis bibliotekerne kan bruges til at styrke den demokratiske deltagelse, så vi i højere grad også får de unge til at stemme, så ser vi meget positivt på det” udtaler DUF-formand Signe Bo i anledning af den nye undersøgelse.
Undersøgelsen viser overordnet set, at hele 57 %, eller flere end 2,5 mio. borgere mener, at man bør kunne afgive sin stemme på det lokale bibliotek, og hele 40 % mener, at denne mulighed vil kunne fremme valgdeltagelsen generelt.

”Den 19. november er der igen kommunalvalg i Danmark. Skal vi have styrket demokratiet og få flere danskere, også de helt unge, til at deltage, viser vores undersøgelse, at det er oplagt også at benytte bibliotekerne som valgsted” slutter formand Vagn Ytte Larsen.

Disse udsagn blev undersøgt
I høj grad
I nogen grad
Man bør kunne stemme til Folketings- og kommunalvalg på biblioteket
29 %
28 %
Biblioteker som valgsted kan fremme valgdeltagelsen til kommunalvalg
15 %
25 %
Det påvirker, om jeg stemmer til kommunalvalget, hvis jeg har mulighed for at afgive min stemme på nærmeste bibliotek
6 %
10 %

* Undersøgelsen er gennemført i perioden 17. juni – 26. juni 2013 ved gennemførelse af i alt 1.030 interviews med repræsentativt udvalgte danskere på 15 år og derover. Ifølge Danmarks Statistik er der 4,63 mio. danskere over 15 år.

Undersøgelsen er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening.

Følg med på db.dk 

søndag den 7. juli 2013

Her er litteraturens fremtid


Sådan skriver forfatter Merete Pryds Helle i Politiken om Bogstreaming med Mofibo som hun anmelder som nemt og virker som en litterær slikbod.

Jeg tror hun har ret at det er fremtiden for litteraturen eller i hvert fald en af dem. Og så har hun ret i at det er en fed funktionel tjeneste ;-)

Der er stadig lang vej til den fysiske bog bliver erstattet, men en øget digitalisering kan faktisk virke som en demokratisering, fordi flere brogere får adgang til dem, hvis de altså har råd og prioriterer MOFIBO blandt de mange alle de nye streamingtjenester der er i den digitale verden med 100 kr. om måneden til Spotify, 100 kr. til Netflix 100 kr. til HBO eller 100 kr. til Mofibo og 100 kr. til det næste nye. Samtidig er flere danske aviser begyndt at indføre betaling for online nyheder, så det kan som borger blive rigtig dyrt, og nogle vil uden tvivl være afskåret fra fremtidig adgang til disse tjenester.

Jeg kan derfor være bekymret for at litteraturtjenester som MOFIBO kommer nederst i prioriteringslisten hos mange borgere og nok også hos mange af dem som ikke læser særlig meget. Det er jo ikke ligefrem en demokratisering af litteraturen.

Derfor er det vigtigt at bibliotekerne sikre et alternativ som giver borgerne adgang. Det er i den sammenhæng vigtigt at huske på, at bibliotekerne ikke skal være en konkurrent til forlagenes salg af bøger. Bibliotekernes tilbud skal sikre en demokratisk balance, så borgerne har adgang til de bøger der er udgivet, og de informationer som de ikke kan få andre steder.

Også de borgere, der ikke har råd til at købe sig adgang til alle de nye digitale tilbud. I bibliotekerne afprøver vi også forskellige forretningsmodeller, for at finde den bedste tekniske platform og de rigtige priser. Vi forventer klart at priserne kommer ned, når markedet vokser og finder et naturligt niveau. Bibliotekerne var jo spydspids på e-bogsområdet med eReolen, som blev skabt for et par år siden med stor succes. Forlagene var jo også glade for tjenesten det første år, fordi eReolen lærte danskerne at læse e-bøger og nu kommer der heldigvis flere nye muligheder for at få adgang til e-bøgerne.

Vi skal bare huske at skabe en balance så det ikke bliver en lille eksklusiv kreds der har adgang til litteraturen.

Men læs selv Merete Pryds Helle begejstrede anmeldelse i Politiken for hun har mange gode pointer. Jeg håber bare at fremtiden også byder på biblioteker, der giver borgerne adgang til e-bøgerne som supplement.

LÆS OGSÅ

Danskerne valfarter til biblioteket trods voksende digitale udlån

PRESSEMEDDELELSER
Danskerne besøger fortsat i stort antal landets folkebiblioteker. Selv om bibliotekernes udlån i stigende grad udgøres af elektroniske udlån, så holder det ikke folk væk fra bibliotekerne. Der var 36,5 mio. besøgende på folkebibliotekerne i løbet af 2012, faktisk en lille stigning på en halv procent flere end året før, viser Danmarks Statistik på området, som netop er offentliggjort.



fredag den 5. juli 2013

Der er vist ikke rigtig nogen der ku forestille sig brugerbetaling på bibliotekerne

Pudsigt som pseudohistorier ind i mellem opstår, specielt i denne tid, hvor vi høster agurker. Jeg blev i hvert fald lidt overrasket da jeg sad og så DR's TV-avis i aftes, for der høstede de vist en af de større agurker, da de fortalte om en rundspørge blandt venstreborgmestre, som viser at flere af dem var for brugerbetaling på bibliotekerne. Ikke et flertal af Venstreborgmestrene, men et flertal af de der har svaret og DR fortæller ikke hvor mange der rent faktisk har svaret.

De havde også et interview med Nordfyns borgmester og Egedals Borgmester, der argumenterede for brugerbetaling, for så kunne bibliotekerne få flere penge andre velfærdsområder og til udvikling af bibliotekerne. Så kan man så spørge hvilken størelsesorden de ønskede brugerbetaling, hvis de tror brugerbetaling på 50 mio. udlån kan finansierer ret mange skoler eller bedre hjemmepleje. Men sådanne spørgsmål stillede DR ikke, for historiens vinkel var klar "Opbakning til brugerbetaling på bibliotekerne" og den skulle bare underbygges.  

Se indslaget her

Men det kneb faktisk med at finde større opbakning til historien, ikke engang fra Claus Hjort kunne man vriste en positiv forholden sig til ideen, men blot at Venstre har stillet forslag om at undersøge brugerbetaling på sundhedsområdet, men altså ikke andre områder.

Hvor opstår sådan en historie mon så?
Tjaaa det kan jeg jo kun gisne om, måske en borgmester som gerne vil ud med budskabet eller en journalist som synes det er en god ide og så finder denne baglænsargumentation. Men ok, de bragte indslaget (selvom DR så åbenbart ikke synes det var så vigtigt, at de har skrevet noget om det på deres web eller omtalt den andre steder) og så er der selvfølgelig mulighed for debat. Retfærdigvis skal også siges at der sidste år var en rundspørge på Fyn om emnet som viste at
Fynske borgmestre åbner for brugerbetaling, men det underbygger jo ikke grundlæggende TV avisens historie.

I Danmarks Biblioteksforening er vi altid parate til en debat, og vil da også gerne være med til at lægge ideen om brugerbetaling på bibliotekerne i graven. Den ide er simpelthen skadelig for videnssamfundet og demokratiet, fordi den vil afholde mange mennesker fra at få del i den viden biblioteket stiller til rådighed.

Det har vi i dag udsendt en pressemeddelelse om:

Brugerbetaling på bibliotekerne skader uddannelsesniveauet
En undersøgelse omtalt i TV-Avisen på DR torsdag den 4. juli viser, at et flertal blandt Venstreborgmestre ønsker at indføre brugerbetaling på bibliotekerne.

”Der er sådan lidt rygmarvs reaktion over de venstreborgmestre, der ønsker brugerbetaling på bibliotekerne, når nu Venstre har sat brugerbetaling på dagsordnen ” siger formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen, og fortsætter;
”Jeg tror de forregner sig, for der er altså et overvældende flertal i befolkningen imod brugerbetaling, ifølge en opinionsundersøgelse, som Danmarks Biblioteksforening netop har foretaget. Undersøgelsen viser, at 64 % af befolkningen er modstandere af brugerbetaling, og det kan jeg godt forstå, for vi skal huske på, at nogle ydelser er helt grundlæggende for, at alle borgere får mulighed for at kvalificere sig og dermed fungere i dagens vidensamfund. Her er den lige adgang til viden og information som bibliotekerne tilbyder helt nødvendig, og vi ved, at selv ganske lidt brugerbetaling får folk til at fravælge brug - og det er vel ikke ligefrem mindre viden, Danmark har brug for?”
Bliver udlån af bøger pålagt et gebyr, vil det især være de svageste og dem med det største behov, som fravælger bibliotekstilbuddet. Gratis brug af bibliotekernes materialer er et af de helt grundlæggende offentlige tilbud, som har været med til at sikre det højt udviklede vidensamfund, som Danmark er i dag.

”Bibliotekernes tilbud er simpelthen nødvendige for at udvikle og uddanne alle borgere, og derfor er vi i Danmarks Biblioteksforening klart imod brugerbetaling på bibliotekerne. Blandt andet derfor skal vi også passe meget på med at pålægge grundlæggende ydelser som brug af bibliotekerne brugerbetaling. Vi risikerer simpelthen, at en gruppe borgere mister en helt nødvendig adgang til den information og viden, som alle bør have fri og lige adgang til, til gavn for hele samfundet” slutter formand Vagn Ytte Larsen.

tirsdag den 2. juli 2013

Unge læser og bruger biblioteket mere end de ældre generationer



Sådan skrev Information i går. Historien havde fundet frem til Informations spalter på baggrund af en twitterbesked jeg havde udsendt nogle dage før, som lød "De unge bruger den ny teknologi til at få adgang til bøger og brugere mere end de ældre - Se undersøgelse " eller også var det "Texting Generation More Likely To Read Books and Use the Library Than Older Americans :" men en avisartikel kom der i hvert fald ud af det.

Jeg fornemmer at de korte twitterbeskedder oftere og oftere finder vej til de lidt længere artikler i pressen, fordi twitter er en så fantastisk hurtig til at sprede gode historier og danne sig et overblik over emner via hashtags. Så selvom twitter stadig ikke er så stor i Danmark, er der en ret stor kommunikation mellem meningsdannere, journalister og politikere på twitter. Men jeg savner godt nok bibliotekerne som en aktiv stemme og formidler også der, specielt set i lyset af hvordan de tog facebook til sig og var med i pionerstrømmen for at bruge facebook "professionelt", men endnu ikke ret meget på Twitter. Prøv f.eks. at søge på hashtagget #bibliotek og se hvor få beskedder der kommer op (og de fleste er norske og svenske)

Hvad er det mon der gør danskerne (og bibliotekerne) så usikre over for twitter?
Jeg følger f.eks. en del normænd og svenskere i kulturlivet og der er betydelig mere gang i dem, end der er i den danske twitterkultur.
Følg mig på twitter.com/saintmichels


Tilbage til Informations artikel fra i går. Journalisten Rasmus Elmelund så altså den korte Twitterbesked om at unge bruger den nye teknologi til at læse flere bøger, men at de også bruger det traditionelle bibliotek mere end de ældre. Det synes han er så interessant at han tager kontakt til mig, hvor jeg fortalte om undersøgelser som Danmarks Biblioteksforening har lavet om emnet, samtidig med at jeg henviste til Tænketanken Fremtidens Biblioteker  og nogle af de undersøgelser de har gang i. Det tager den vakse journaliset under behandling og afdækker, hvad Tænketanken forventer at få ud af deres undersøgelser, selvom dataene stadig er under bearbejdning. Men det er da fedt at der er sådan en interesse for hvem der bruger bibliotekerne og hvordan vi gør det.

Information skriver under overskriften Unge læser og bruger biblioteket mere end de ældre generationer, at Amerikansk forskning viser, at unge læser flere bøger og bruger biblioteket hyppigere end deres ældre landsmænd. I Danmark findes endnu ikke tilsvarende forskning, men den er på vej, og indtil videre kan man ane samme tendens.

Og det får han så følgende artikel ud af:

"Nogle steder siger man, at når en gammel mand dør, brænder et bibliotek ned til grunden. Det er et lidt mystisk mundheld, men måske hænger det sammen med en forestilling om, at biblioteket er samlingssted for ældre mennesker – og at de i øvrigt er de eneste, der læser bøger.
Men en undersøgelse fra Pew Research Center – en tænketang hjemmehørende i Washington D.C. – viser, at den unge generation (den såkaldte ’texting generation’) mellem 16 og 29 år oftere end ældre amerikanere læser bøger, ligesom de oftere bruger de traditionelle biblioteker og deres tilbud.
For eksempel har 75 procent af de unge amerikanere læst en bog i løbet af det seneste år, mens kun 64 procent af de ældre kan prale af en sådan præstation. Det fremgår af undersøgelsen, som også viser, at de unge oftere bruger moderne teknologi til at få adgang til bøger – og stadig hyppigere.
Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Michel Steen-Hansen, er overrasket over, at unge amerikanere bruger biblioteket i et sådant omfang. Der findes ikke tilsvarende statistik over danske forhold, siger han. Michel Steen-Hansen fremhæver imidlertid en anden undersøgelse lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse sidste år, som viser, at de helt unge – de 15-19-årige – i fremtiden vil bruge biblioteket mere end den øvrige del af befolkningen.
»Men det er interessant at grave et spadestik dybere,« siger han. »For mange unge er studerende, og de bruger bibliotekerne til noget helt andet og på en helt anden måde end den øvrige befolkning. Det er man jo nødt til at have in mente.«
Hjørring Bibliotek har for eksempel lavet en undersøgelse af bibliotekets egne brugere, der viser, at den klart største målgruppe er de unge. Men – som Michel Steen-Hansen siger – det er langt hen ad vejen et spørgsmål om lokale forskelle.

Fysiske rammer vigtige

Lotte Dhyrbye er leder af tænketanken Fremtidens Bibliotek, og resultatet af den amerikanske undersøgelse kommer også bag på hende: »Det overrasker mig, at det er så markant,« siger hun og fortæller, at tænketanken lige nu er i gang med at behandle data, som den har indsamlet i forbindelse med en ny stor undersøgelse af danskernes biblioteksvaner.
De danske tal understøtter de amerikanske, selv om der indtil videre kun foreligger data for den helt unge generation – de 15-19-årige – sammenlignet med den øvrige befolkning. 57 procent af den yngste gruppe bruger biblioteket mindst én gang om måneden, mens tallet for befolkningen som helhed er 34 procent. »I den nye undersøgelse undersøger vi, hvad der kan motivere til at bruge biblioteket mere, og hvilke barrierer biblioteket har. Her betyder det fysiske meget for de unge. Helt konkret er det noget med flere siddepladser, kaffe, et stort udvalg af fysiske bøger, længere åbningstider,« siger hun. »Og det er overraskende, at de unge prioriterer fysiske bøger så højt.«

På forkant med udviklingen

Ikke desto mindre stemmer de danske resultater overens med dem fra den amerikanske undersøgelse. Heraf fremgår det, at de unge amerikanere også efterlyser et bedre fysisk rum. På spørgsmålet om, hvad de unge amerikanere mener, bibliotekerne bør tilbyde, svarer 64 procent flere komfortable områder/siddepladser, 57 procent svarer ’forskellige områder til forskellige tilbud’. Kun 44 procent mener, at bibliotekerne skal tilbyde hovedparten af deres servicer online, og 41 procent mener, at bibliotekerne skal »automatisere« de fleste af deres tjenester.
Det overrasker hverken Lotte Dhyrbye eller Michel Steen-Hansen, at den unge generation læsere i højere grad end den ældre bruger moderne teknologi, som det fremgår af den amerikanske undersøgelse.
»Men det er en indikator for, at vi skal være på forkant med den teknologiske udvikling. For selv om der måske er mange, der ikke bruger det så meget endnu, handler det om den kommende generation,« siger han.
Den nye store danske undersøgelse fra Tænketanken Fremtidens Bibliotek bliver efter planen offentliggjort efter sommerferien."