onsdag den 28. august 2013

Skal vi juble over at der ikke er flere penge til kultur på finansloven

Det står nu klart at der ikke er flere penge til kulturen på regeringens finanslovsforslag. Skal vi så i kulturlivet bare være glade for, at der ikke store besparelser eller skal vi i stedet fortælle historien om at det netop er i en tid, hvor man er ved at overvinde en økonomisk krise, at der bør investeres i kultur.

Kulturmødet_logo_JPG
Det er en simpel og relativ billig metode, som kan skabe den optimisme, der skal være med til at få gang i væksten. Der er vist ikke mange, der er i tvivl på at markederne er ekstremt påvirkelige over for stemninger og her kan en aktiv kulturpolitik spille en vigtig rolle. HVIS man altså har en overordnet vision for den danske kulturpolitik. Sådan en efterlyser Anne Middelboe Christensen i Information i går. Og sådan én har vist ikke gode væksbetingelser i finansministeriet 

Men fra de regeringsbærende partier, synes man åbenbart at vi bør glæde os over Status Quo i kulturens penge f.eks. så glædede Socialdemokraternes kulturordfører, Mogens Jensen, sig igår på News over finanslovsforslaget

"Vi lever i en tid, hvor der ikke er mange penge at rutte med, men vi fastholder budgettet, og det svarer til, at cirka en procent af statsbudgettet går til kunst og kultur. Det er et fornuftigt niveau" som han sagde til Kulturen på NEWS i går.

Eller som Kulturministeren i følge JP udtrykte det på Kulturmødet på Mors "Der er hverken mulighed for at give flere penge eller særbehandling til kulturen i Danmark"

Under en debat blev spørgsmålet om, hvor pengene skal komme besvaret af kulturminister Marianne Jelved (R).

"Der er ikke flere penge at få, så enkelt er det. Selvom jeg går til finansministeren, så får jeg ikke en øre mere, derfor er der brug for at tingene gror nedefra,"

Det er jo klar tale og det må vi forholde os til i kultursektoren.

Vi kan så håbe på at Christian Have har ret i, at det private erhvervsliv står for at investere store summer i drift af det danske kulturliv, som er en af pointerne i hans nye bog »Ansvar eller anarki«. At kulturinvesteringer er være det nye SORT, i virksomheder som hidtil har dyrket CSR fordi det kunne betale sig og giver godt image, så påstår han at at de fremover kan opnå det samme via kulturinvesteringer.

Det er dog indtil videre kun påstande, da vi i Danmarks endnu kan kigge langt efter private midler i drift i kultursektoren. Hidtil går private investeringer (både fra virksomheder og fonde) primært til indkøb og anlæg, men ikke til den daglige drift.

Så måske skal man også tage en af hans andre pointer, hvor han advarer mod et gryende kulturtab, hvis ikke vi investerer, prioriterer og tænker nye veje for at få udviklet vores fælles kulturliv.

Mon det også bliver drøftet i de kommende finanslovsdrøftelser? 

Library Publishing Toolkit

Check out the Library Publishing Toolkit, download it for free!

I have not been reading it all, but I think it looks exciting and relevant for Danish libraries also.
They write that they  looks at the broad and varied landscape of library publishing through discussions, case studies, and shared resources. From supporting writers and authors in the public library setting to hosting open access journals and books, this collection examines opportunities for libraries to leverage their position and resources to create and provide access to content.


Library Publishing ToolkitBoth public and academic libraries are invested in the creation and distribution of information and digital content. They have morphed from keepers of content into content creators and curators, and seek best practices and efficient workflows with emerging publishing platforms and services. The Library Publishing Toolkit looks at the broad and varied landscape of library publishing through discussions, case studies, and shared resources. From supporting writers and authors in the public library setting to hosting open access journals and books, this collection examines opportunities for libraries to leverage their position and resources to create and provide access to content.

For more information visit www.publishingtoolkit.org.


Library Publishing Toolkit eBook (9MB) Download

mandag den 26. august 2013

IFLA Trend Rapport - hvad er det der rykker?

En af de mere spændende nyskabelser på dette års IFLA 2013 var IFLA Trend Report. Den handler om de helt store MEGATRENDS. Og ikke kun om bibliotekernes udvikling, men hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, ​​det er vigtigt for bibliotekernes handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser.

Derfor vil det også være naturligt for Danmarks Biblioteksforening at sætte TREND RAPPORTEN på den politiske dagsorden.

Udgangspunktet er at hele informationssamfundet er i konstant og hastig forandring. Hvordan vil vi fortsat finde, bruge og drage nytte af alle informationerne i en stadig mere hyper-forbundet verden?

IFLA Trend Report udpeger fem tendenser, som spiller en central rolle i udformningen af ​​det fremtidige informations økosystem

TREND 1 Ny teknologi vil både udvide og begrænse, hvem der har adgang til information.

TREND 2 Online uddannelse vil både demokratisere og forandre global læring.

TREND 3 Grænserne for privatlivets fred og databeskyttelse, vil blive redefineret.

TREND 4 Det hyper-forbundede samfund vil åbne mulighed for,  at nye stemmer og grupper vil blive hørt.

TREND 5 Det global information miljøet vil blive forandret grundlæggende af nye teknologier.


Men læs selv hele rapporten......
 Riding the Waves or Caught in the Tide? The IFLA Trends Insights Document

Se også Danmarks Biblioteksforenings politiske næstformand forholde sig til tendenserne.

Rider vi på bølgerne, eller er vi fanget af tidevandet?

Fantastisk tankevækkende faktisk, når vi tænker på den teknologiske udvikling, både den vi allerede har taget i besiddelse, men også de nye muligheder som står på spring.
IFLAs præsident Ingrid Parent har sat trends på dagsordenen, trends i tiden, vel at mærke trends der initieres af den teknologiske udvikling og den måde hvormed vi mennesker tager de muligheder til os.
Jeg vil fremhæve et par af hendes overskrifter.

DISCOVER THE TRENDS - Riding the Waves or Caught in the Tide? #WLIC2013

One of the more exciting innovations at this year's IFLA congress was THE IFLA trend report. It's about the big megatrends and not just about libraries. I think it is important for libraries to act in modern society, and NOT only in the context of libraries. In the Danish Library Association we will work with the rapportet and seek to translate it so that we can debate on the basis of the trends and put it on the political agenda.

Our information environment is constantly changing. How will we access, use and benefit from information in an increasingly hyper-connected world? The IFLA Trend Report identifies five top level trends which will play a key role in shaping our future information ecosystem.

  • TREND 1New Technologies will both expand and limit who has access to information.
  • TREND 2Online Education will democratise and disrupt global learning.
  • TREND 3The boundaries of privacy and data protection will be redefined..
  • TREND 4Hyper-connected societies will listen to and empower new voices and groups.
  • TREND 5The global information environment will be transformed by new technologies.

    SEE IT YOUR SELF....
Riding the Waves or Caught in the Tide? The IFLA Trends Insights DocumentThe Insights Document is
the conversation starter
for the library community.

torsdag den 15. august 2013

The development of ‘open library’ in Denmark #wlic2013

In occasion of my participation in the World Congress for Libraries IFLA, I have made ​​a presentation of the libraries in Denmark and especially the concept we call OPEN LIBRARIES. The theme of WLIC 2013 is "Future Libraries: Infinite Possibilities" and OPEN LIBRARIES is one of the possibilities.

In Denmark, all the libraries is free to use, In the way, that all the basis services are free of charge for the public. In Denmark almost all the Libraries are funded by tax.

The libraries are obligated to make all kinds of materials available, both physical and digital. Not just books.

We have 98 municipalities and all of them are obligated, by legislation, to have a library and to finance it.

Some of the municipalities have more than one library. We have approximately 450 public libraries, to a population of 5,5 mil. people. 

Half of the libraries are closed in the last ten years, but the development has hopefully stopped now.
It seems that development lead to fewer and fewer libraries, but bigger and better libraries, I hope

We have 98 main-libraries and 350 smaller Libraries, some of them we call “open Libraries” it is term for a concept that allows users to access the library space in principle 24/7 and serve them- selves with loans and return materials. And use the computers, read or maybe even set up a meeting or an event, if the space allows it. In the first instance the term ‘open library’ was chosen as the concept was implemented in libraries that had typically been branches with short – and often inconvenient – opening hours. And ‘open library’ is also a term preferable to ‘self service library’, as this concept requires another kind of professional support enabling the users to complete the necessary transactions themselves and to find their way in the library.

In a few years this concept has spread to 150 libraries in Denmark and more are planned.

I will quote the former Director General Danish Agency for Libraries and Media Jens Thorhauge for some of the reason for the dramatic growth of “open libraries”

“The reasons for this fast spread of a new concept are several. First and foremost the concept is simple. All Danes have a medical card with a magnetic stripe and a bar code, and along with a pin code obtained at the library this card gives you access to the library. In the library there is a video camera, and during some of the opening hours there may be staff, but the principle is self-service at the automated loan and return desk. And in by far the most of the many opening hours, there is no staff at all.”

Medical card with a magnetic stripe and a bar code

For example my local library (Vigerslev in Copenhagen) had before an opening hours from 10 am till 5 pm, now with "open library" concept is now open from 8 am to 10 pm. But there is only personnel between 10 am till 5 pm.

Thorhauge have emphasized a few more good reasons for the success of the concept of "Open Libraries". From the first "Open Library" opened in 2004 there was immediate user accept. A typical model is that opening hours are from morning to late evening every day. And due to the log-in procedure there are valid user statistics. Users come and go all through the long opening hours. Forget about branches open a few hours at midday. 

For many years Danish libraries have worked with self-service in loan and return transactions, which means that a majority of users are familiar with selfservice procedures, which by the way are extremely simple.

“What is really striking and astonishing is that the concept has spread from small villages with a high social control to more complex neighbourhoods in cities. And extremely few examples of theft and vandalism such as tagging and aggressive ruining of furniture have been reported. On the contrary, there seems to be a tacit agreement among citizens that this is a good spot for everybody, hard to be against, resulting in a common protection of the library. It seems that the public library has a position comparable to the church that has for centuries been run with open, unguarded houses.

The open library concept demonstrates that it is possible to create institutions that are under the protection of the public and are designed to meet citizens’ needs in a flexible way. It is likewise obvious that there is a potential for further development of the concept. A library director told me, that in their open libraries they often found traces of activities they did not know of. For instance all chairs in the library set up in a half circle revealing that some presentation had happened in front of them. “We actually give the library space back to the users. It is their library”, she said. The perspective in this is also a strengthening of the civil society and we need that badly.”

onsdag den 14. august 2013

Ytringsfrihed er også en universel rettighed i Kina, men...! -om betydningen af det internationale arbejde #wlic2013

For nogle uger siden havde jeg besøg af kulturattacheen fra den kinesiske ambassade i Danmark. Han ærinde var at opnå støtte til den kinesiske kandidat til bibliotekernes verdensorganisation IFLA's bestyrelse.

IFLA er bibliotekernes verdensorganisation, og den holder i de kommende dage årsmøde i Singapore. I år er der ikke så mange danskere der deltager, hvilket nok skyldes jo nok afstanden. en vi er nogle stykker fra Danmarks Biblioteksforening som deltager. Kulturattacheen besøg understregede for mig vigtigheden af det internationale samarbejde og kampen for ytringsfrihed og demokrati.

Sådan er det at arbejde i en lobbyorganisation, og der er jo intet forgjort i at man forsøger at påvirke hinanden til at støtte sine kandidater. I Danmarks Biblioteksforening laver vi også valgkamp for de danske kandidater til de styrende organer i internationale organisationer.

Men dette møde var måske alligevel noget specielt. Det er i hvert fald første gang jeg er blevet kontaktet af en kulturattache fra en ambassade for at få præsenteret en kandidat til en bestyrelsespost i en biblioteksorganisation. IFLA kæmper godt nok for universielle rettigheder som yttringsfrihed og demokrati, men ambassaderne har jo mange andre opgaver. Så jeg var også lidt benovet over interessen for at opnå vores støtte. 

Jeg tænkte også på om jeg ville kunne få en kulturattache fra danske ambassader i Kina til at opsøge lokale biblioteksorganisationer for at opnå støtte til Danmarks Biblioteksforenings kandidat til en international biblioteksorganisation. Det tvivler jeg stærkt på, men nu har vi så også fået valgt vores kandidat uden brug af ambassaderne, men alligevel!

Jeg satte mødet op med den kinesiske kulturattache og var lidt spændt på, hvordan han ville gribe det an. Selv var jeg skeptisk og forudindtaget i forhold til, at vi ikke ville støtte en kinesisk kandidat til en organisation, der kæmper for demokrati og ytringsfrihed; noget som jo ikke ligefrem kendetegner Kina. Jeg har før skrevet om vi Skal kæmpe for ytringsfrihed...også i Kina?



Jeg overvejede at begynde vores møde med at citere Victor Hugo "Frihed! Det eneste brød pariserne ikke kan undvære", men valgte i stedet en mere defensiv vej ved at sammenligne Konfutze mål om social harmoni, med Grundtvig "når får har for meget og færre for lidt, da har vi drevet det ......." og at Grundtvig faktisk var med i den første demokratiske valgte rigsdag i Danmark. Jeg bliver nemlig mere og mere bevist om den østasiatiske opfattelse af, at udvikling først og fremmest bygger på Konfutze moralfilosofi om at vejen ud af social nød og foramelse går gennem social harmoni, og så behøver man ikke de demokratiske rettigheder.

Jeg brugte Grundtvig som løftestang for snak om, at der ikke er en modsætning mellem brød på bordet og frihedsrettigheder. Kulturattacheen lagde nemlig ud med at erklære, at i Kina var målet også demokrati, men jeg skulle lige være opmærksom på at den første store udfordring var, at sikre mad nok til alle. I et så stort land som Kina kunne man ikke bare indfører ytringsfrihed eller parlamentarisk demokrati efter vestligt tilsnit, derfor var det en længere vej, hvor det i første omgang drejede sig om at skaffe mad på bordet og opbygge et samfund i økonomisk vækst. Først derefter kunne man tænke demokrati i vestlig forstand. Men jeg skulle være opmærksom på, at i Kina accepterede lederne faktisk, at der hver dag var tusindevis der kritiserede dem på internettet, så de havde skam ytringsfrihed.Vi blev ikke enige om vejen til demokrati, selvom den kære kinesiske udsending forsøgte at overbevise mig om at regimet i Kina også havde demokrati som mål.

Det var en interessant snak og jeg var lidt klogere på Kina, da han gik, omend jeg ikke blev overbevist om, at man kan gå på kompromis med hverken ytringsfrihed eller demokrati.

Så vi stemte ikke på den kinesiske kandidat, men på vores egen kandidat Kent Skov Andreasen som fantisk også blev den største stemmesluger. Det siger vel også noget om den store opbakning, der er til den danske måde at tænke demokrati på, ud over at Kent er knalddygtig og visionær at have i sådan en bestyrelse. Læs mere på Governing Board Elections 2013-2015 | IFLA

IFLA har i øvrigt også arbejdet på en værktøjskasse med ytringsfrihed i, den kan du se her og det kan vore kinesiske venner så også....


Freedom of Expression Toolkit

The Freedom of Expression Toolkit is UNESCO’s contribution to freedom of expression and it is written with upper high school students in mind. The Toolkit covers the major concepts and issues and it is written in an easy to understand, conversational manner.
The Freedom of Expression Toolkit builds on the premise that freedom of expression, as well as press freedom and freedom of information, are indispensable elements in the attainment of all human rights. Throughout this Toolkit there will be an emphasis on the four key elements of Article 19 of the Universal Declaration of Human Rights, namely the right to hold opinions without interference, the right to seek information, the right to receive information and the right to impart information to others.
There is no one particular way of utilizing the Toolkit. It could be used as a reference on the concepts and issues related to freedom of expression, or as a source of ideas for activities and projects to promote freedom of expression. The Toolkit also contains extensive lists of other resources related to freedom of expression, such as websites, directories, etc.
Instructors, students and other users may follow the Toolkit as it is structured: beginning with an overview of the concept, identifying then the conditions where freedom of expression would flourish or flounder, going through the two chapters that explain the role of journalism and the Internet, and finishing with a section that emphasizes the practical activities one could carry out. The last segment of the Toolkit consists of a section dedicated to case studies. Each section or chapter could be used as a standalone resource or as part of a series.

Download

mandag den 12. august 2013

Nøglebørn på biblioteket

I sidste ugens Søndag, i ved det der blad man køber mandag, har Barbara Gram en fantastisk klumme om Nøglebørn og biblioteker. Eller det handler så om det vi i biblioteksverdenens nørdede kodesprog kalder Åbne Biblioteker (altså biblioteker der har åbningstid ud over den bemandede).
Barbara Gram er vild med dem, men problematiserer også konceptet.

Måske er der ikke så mange læsere af Biblioteksdebat.dk, der også læser Søndag, så jeg vil lige citere fra artiklen:

"For et par år siden blev mit lokale bibliotek omdannet tilnøglebibliotek, sådan at man kan bruge det uden foråbningstiderne. Jeg kommer der meget, så det er en god nyskabelse. Dejligt at besøge biblioteket om søndagen, når man har god tid f. eks.

Alligevel var jeg en af dem, der på forhånd sang med i de bekymredes klagekor: Ville biblioteket blive brugt til varmestue om natten? Ville vilde horder af teenagere holde orgier på stedet? Kunne man i det hele taget føle sig tryg sådan en skummel vinteraften, når man begav sig ind i det ubemandede bibliotek? Så vidt jeg kan konstatere, er de fleste bekymringer gjort bekymringer gjort til skamme. Ikke alt det rod og uorden, personalet havde frygtet, ingen voldelige episoder, og i denne nydelige kommune taler man stadig sagte på sit bibliotek, også i »nøgletiderne«. Og så er der endda kommet endnu flere lånere, både i den bemandede og den ubemandede åbningstid."

Hun giver altså udtryk for en begejstring som mange andre brugere i undersøgelser også udviser.....når først de har prøvet det. Langt de fleste steder fører de ÅBNE BIBLIOTEKER også til langt større udlån og antal besøgende, så alt er jo godt eller er det? Det har Babara Gram også en holdning til og her er der lidt malurt til bægeret, for hun fortsætter med at fortælle at hun også er regelmæssig låner i et andet bibliotek i den anden ende af landet.


Det kalder hun et "rigtig hyggeligt sted, der bl. a. huser en stor børneafdeling, som vores børnebørn elsker at besøge sammen med os. Men også et bibliotek, vi har fulgt med stigende bekymring, efter at vores sommerhuskommune blev slået sammen med andre kommuner - eller i realiteten blev lagt ind under den meget større nabokommune. Her blev der bygget et stort prestige-bibliotek, og vores lokale bibliotek bliver nu langsomt udsultet: Færre nye bøger og kortere og kortere åbningstid.

Som gammel kommunalpolitiker ved jeg jo godt, hvad der så sker: De raske og rørige begiver sig til den store naboby, og antallet af lånere til vores lokale bibliotek falder. Hvorpå det i næste sparerunde vil være nærliggende at lukke det.

Men nu er det også blevet nøglebibliotek, og her er det ikke helt så uproblematisk.Biblioteket har i alle de år, jeg er kommet der, fungeret som en slags uofficielt værested for børn, der tilbringer mange, mange timer på stedet hver eneste dag. Det er gået, fordi personalet på stedet føler sig menneskeligt forpligtet ud over deres stillingsbeskrivelse og har ydet en kærlig, men bestemt pædagogisk indsats.

Nu kan børnene så være endnu flere timer på nøglebiblioteket, hvorved begrebet »nøglebørn« får ny betydning: De er der fra morgen til aften, og selvfølgelig larmer og roder de. Her tales ikke sagte! Nu er der bare ikke nogen kærlige og bestemte medarbejdere til at holde dem i ørerne. Men det, der bekymrer personalet mest, er, at mange af ungerne tydeligvis ikke har andre steder at være, og at mange af dem ikke aner, hvordan man skal opføre sig.

Byen rummer en del flygtningefamilier, nogle af dem kvoteflygtninge direkte fra lejre i et afrikansk land, hvor det er gået barsk for sig, både i lejren og i det krigshærgede land, de oprindelig kommer fra.

Hvordan skal deres forældre vide, at det i Danmark ikke er i orden at lukke helt små børn ud på gaden om morgenen og så regne med, at de kan klare sig selv indtil om aftenen? Hvordan skal ungerne kunne vide, hvilken opførsel der forventes på et pænt danskbibliotek, hvor alt tilsyneladende er tilladt? Og hvordan kan det være, at ingen i det danske samfund, på alle planer - fra lovgivere til kommunalt ansvarlige - bekymrer sig om sådan en gruppe børn? Det er ikke nøglebiblioteket som begreb, der er noget i vejen med. Det er den problemstilling, det så tydeligt afdækker her: At vi inviterer sårbare, skadede, fremmede, meget fremmede, mennesker til landet - og så regner vi med, at de selv finder ud af resten.

Selvfølgelig gør de ikke det.

Stor respekt for personalet på biblioteket, som gør det så godt, de kan, og som bekymrer sig og ihærdigt prøver at involvere alverdens myndigheder. Og meget lille respekt for de myndigheder, der bare ikke reagerer.

Her tales ikke sagte! Nu er der bare ikke nogen kærlige og bestemte medarbejdere til at holde dem i ørerne."

Jeg tror Barbara Gram meget godt rammer den ambivalens der er i nogle af de forskellige typer af ÅBNE BIBLIOTEKER. Jeg bor selv ude i Valby tæt på Vigerslev Bibliotek. Det er et integreret bibliotek, der fungerer som både folke- og skolebibliotek. I det sidste års tid har det også været et ÅBENT BIBLIOTEK, med åbent fra 09-2, hvilket har fungeret rigtig godt. Det er i hvert fald mit indtryk, primært fra vores datter i 5 klasse og alle hendes kammerater, som er begyndt at bruge biblioteket meget mere i fritiden og ofte som mødested i weekenden, men det er jo så heller ikke sikkert det går helt stille af, hvis der ikke er andre til at holde dem i ørene. Jeg må så selv sige, at jeg aldrig har oplevet larm eller uro derover.

I sommerferien oplevede vi så et andet ÅBENT BIBLIOTEK i Ærøskøbing. Det er ikke fordi jeg er en ekstrem flittig biblioteksbruger i ferierne, men vi måtte lige på biblioteket og tjekke nogle aviser ud en aften. Det foregik kl 21.45 og der var så helt stille, fordi der kun var en anden bruger. Men det er da fantastisk, at vi i Danmark formår at indrette offentlige institutioner som biblioteker på den vis, at vi ved at bruge vores sundhedskort, bare kan få adgang til biblioteket i en helt anden kommune end vores egen.

Selvfølgelig er det ikke problemløst at åbne bibliotekerne så meget, men jeg tror gevinsten er langt større en problemerne. Nu skal vi bare igang med at evaluerer og finde de elementer som ikke fungerer, så vi kan få rettet op på dem. Indtil videre er jeg i hvert fald imponeret over borgernes brug og hvor godt de har taget i mod dem og hvor godt alle passer på vores biblioteker, også når der ikke er personale.

LÆS: Hvordan udvikler vi politiske rammerne for DET ÅBNE BIBLIOTEK

torsdag den 8. august 2013

Temadage om helhed i by-, kultur og byplanlægning - skab bylivsgeneratorer

Vi skal tænke i helheder og på tværs af by og kultur, – og byplanudviklere, bygningsarkitekter og kulturfolk skal samarbejde, lyder opfordringen fra Gehl Architects. Det synes vi også i DB og derfor har vi skabt nogle temadage om hvordan kultur kan blive bylivsgeneratorer.

Det at bruge kultur i arkitekturen for at skabe sammenhæng og give borgerne i byen en oplevelse af liv og lyst til at være der. Vi mener at biblioteket kan bruges som en sådan generator, sammen med en række andre institutioner og kulturelle fænomener.



I biblioteksverdenen er der knald på at bygge og omskabe bibliotekerne. Det er bl.a. tydeligt i Kulturstyrelsens og Realdanias Modelprogram om fremtidens biblioteksbyggeri.

De har fundet mange spændende eksempler fra hele verden og vi tror man kan tænke endnu mere ud af boksen ved at inddrage kulturarkitekturen i hele byudviklingen.

Det er baggrunden for vores temadage 

Der er endnu ledige pladser i Århus og København. Læs mere
Program og tilmelding til onsdag den 18. september i København
Program og tilmelding til mandag den 30. september i Aarhus

onsdag den 7. august 2013

Varm debat om biblioteket

Nu har både jeg og biblioteksdebat.dk holdt ferie en månedstid. Personligt har jeg koblet totalt af og nydt sommervejret, så det kan være svært at komme op i omdrejninger igen. Men det er nu også meget rart at komme igang igen, så lige nu sidder jeg og forsøger at danne mig et overblik over mediernes omtale og debat om bibliotekerne i sommeren løb, og kan konstaterer at de epokegørende debatter om bibliotekerne vist også har holdt ferie.

Jeg synes ellers der har været nok at tage fat på, men det må vi jo så have rettet op på når nu udendørs temperaturen falder.

Igennem sommeren har Danmarks Biblioteksforening udsendt nogle tankevækkende resultater fra vores store sommerundersøgelse.


Bibliotekerne hjælper digitaliseringen på vej

Ca. 9 % eller knap ½ million borgere har fået hjælp fra deres bibliotek til brug af digitale tjenester som offentlig borgerservice eller andre selvbetjeningsløsninger. Det viser en helt ny undersøgelse*, som er lavet af Epinion og Moos-Bjerre Analyse for Danmarks Biblioteksforening.

Tallet er en halvering i forhold til sidste år, hvilket viser, at bibliotekernes indsats for at hjælpe folk i gang med de mange offentlige digitale tjenester virker. Tallet viser dog også, at der stadig er et godt stykke vej til, at vi alle kan klare os selv i den digitale (selvbetjenings-)verden. Selvom bibliotekerne hvert år har flere tusinde IT-kurser, så er der stadig over ½ mio. borgere der møder op for få hjælp hos den enkelte medarbejder, og det er ressourcekrævende.

Det er tydeligt at se, at bibliotekernes store indsats for at guide folk i den digitale jungle bærer frugt. Undersøgelsen viser dog også, at der stadig venter et stort arbejde forude, og derfor er det vigtigt, at kommunerne prioriterer de nødvendige ressourcer til opgaven, så biblioteket har mulighed for at hjælpe de mange borgere, som stadig har brug for hjælp, hvis visionen om det Digitale Danmarks skal lykkedes. Det er ikke nok bare at digitalisere, der skal også være hjælp og undervsining til de der har behov

Undersøgelsen viser, måske lidt overraskende, at der ikke er den helt store forskel på hvilke aldersgrupper som søger denne form for hjælp på biblioteket. Hvor der sidste år var en overvægt af folk i de ældre aldersgrupper (http://www.db.dk/artikel/offentlig-selvbetjening-fejler-uden-bibliotekerne), viser dette års undersøgelse, at behovet for hjælp til brug af digitale løsninger er nogenlunde lige stort i alle aldersgrupper. Læs mere

E-bogen – vores nye ven



Et andet interessant resultat af undersøgelsen viser at Ca. 24 % eller flere end 1 mio. danskere har på nuværende tidspunkt prøvet at læse en e-bog.

Hvor e-bogen for blot få år siden var et relativt ukendt fænomen for de fleste i Danmark, er e-bogen nu for alvor blevet en god ven hos rigtig mange. En af årsagerne til dette skyldes bibliotekernes, herunder især eReolens, store indsats for at give befolkningen mulighed for at prøve at låne og læse e-bøger. Læs mere


Brug biblioteket og få de unge til at stemme

Jeg har tidligere skrevet om Bibliotekernes demokratiske betydning, og det understreger denne undersøgelse også med over 600.000 danskere med stemmeret* mener, at det vil kunne påvirke deres valgdeltagelse positivt, hvis de også fik mulighed for at stemme på det lokale bibliotek.

Med tanke på den rekordlave valgdeltagelse på 65,8 % ved kommunalvalget i 2009, burde disse nye tal kunne få enhver politiker op af stolen for at tænke bibliotekerne aktivt ind i den demokratiske valgproces i Danmark. Læs mere

Det forestående kommunevalg er da også et vigtigt indsatsområde for Danmarks Biblioteksforenig.

Det vil I sikkert få meget mere at vide om i løbet af efteråret og kan læse om her: Kommunalvalg '13