onsdag den 27. november 2013

Institutionernes samarbejde med borgerne udvikler og skaber værdi for mennesker og samfund #Frivillighed2.0


Følg konferencen på Twitter #Frivillighed2.0


Tænketanken Fremtidens Biblioteker holdt 27 november 2013 konference "Frivillighed 2.0". Titlen 2.0 fordi konferencen skal identificere hvordan kulturinstitutioner i fremtiden interagerer med det civile samfundet. Vores pointe er nemlig, at i fremtidens velfærdssamfund vil der opstå helt nye og andre former for, hvordan borgerne deltager i udviklingen af vores fælles institutioner. Kulturinstitutioner er i front i forhold til denne nye udvikling,  hvor mange andre institutioner i f.eks. den sociale sektor kan lære meget af hvordan man i fremtiden indrager de som mange i dag kaldes "frivillige". Det stiller store krav til alle os der arbejder i institutionerne at være åbne for de nye generationer som ikke bare kommer og indgår i et "vagtskema" men forventer en helt anden meningsskabende værdi. Vi har også inddraget flere internationale erfaringer, fordi vi mener vi kan lære meget af hvordan man gør i et internationalt perspektiv.


Vi tror på at institutionernes samarbejde med borgerne kan udvikle og skabe værdi, ikke bare for institutionerne, men også for det enkelte menneske og for hele samfundet.


Det er noget af mit udgangspunkt, når jeg i dag skal være moterator på konferencen. I dagens løb vil jeg lægge de enkelte oplæg ud, så der vil være mulighed for at følge med og kommentere.

Konferencen blev afholdt som en del af FESTIVAL FOR IDEER TIL FREMTIDEN som afholdes på den nedlagte politistation i Hørsholm. Det er en slidt  og pittoresk bygning som gav nogle fantastisk kuliser til vores konference, omend der var trangt i den fortættede stemning i lokalet. Samtidig med at stedet summede af liv fordi der var masser af unge mennesker i gang med at skabe projekter til festivalen. Men tag selv op og se den, konkurrencen slutter lørdag aften 29. november, hvor tænketankens leder vil være med til at præmiere det bedste projekt med 100.000 - se mere her




Konference Frivillighed 2.0
Tænketanken Fremtidens Biblioteker konference Frivillighed 2.0 blev afholdt med deltagelse af Danmarks Biblioteksforening og præsentererede aktuel viden og cases om den ’nye frivillighed’. Den så på de store perspektiver og nye tendenser, og kom med bud på hvilke platforme kulturinstitutionerne kan udgøre i fremtiden. Download Program.

10.05 – 10.25 Følelser & fakta – frivillighed på danske folkebiblioteker  v. Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker 


TRENDS & UDVIKLING 
10.25 – 11.00 Fremtidens Frivillighed ved Sussi Maack v. Socialt Udviklingscenter SUS 

11.00 – 11.50 The Virtual Volunteers and social media v. Mar Dixon, MuseomixUK (UK)

Mar Dixon er den mest aktive twitter jeg kender - p.t. har hun lavet 148.853 twitts - du kan følge hende på twitter.com/MarDixon


11.50 – 12.45 Oplev Afsnit I innovationsprojekter i kategorien ’Housing Connections’ og frokost 
12.45 – 13.30 Citizen as co-producer, Johan Vamstad, Ersta Sköndal högskola (SE) 

13.30 – 14.10 Involvering og frivillighed – www.tagdel.dk v. Stefan Tholstrup Schmidt & Simon Holmgaard 

14.10 – 15.00 Et interview om ledelse af ”Right to Movement” ved Lærke Hein, adm. dir. Karrierebar/Here and Away &  

Jonas Kold Dhyrbye,  partner i Ambios; Kim Gørtzph.d., Copenhagen Coaching Center 


15.00 – 15.15 Opsamling af tendenser og perspektivering v. Ole Münster & Bjørn Engsig, FrivilligDanmark


15.15 – 16.15 Samtaler i grupper om frivillige på fremtidens kulturinstitutioner: 
TEMA 1) Kulturinstitutioner som central platform for fremtidens aktive medborgerskab  
TEMA 2) Aktivt medborgerskab og lokal forankring som udviklingskraft i fremtidens kulturinstitutioner 
16.15 – 16.30 Opsamling fra samtaler, Ole Münster & Bjørn Engsig, v. FrivilligDanmark

16.30 Tak for i dag v. Lotte Hviid Dhyrbye, Tænketanken Fremtidens Biblioteker

mandag den 25. november 2013

Når folkeskoler og folkebiblioteker bruger hinanden

I sidste uge efterlyste jeg gode eksempler på samarbejder mellem Folkebiblioteker og Folkeskoler og det er strømmet ind. Tak for det. 

Det er også startskuddet på Danmarks Biblioteksforening temaside om Folkebibliotekerne og den nye folkeskolereform, som du kan se og bidrage til på db.dk/folkeskole


Jeg har lavet et kort oplæg til det "Dialogmøder om den åbne skole" som undervisningsministeret afholder i dag og alle de eksempler jeg kommer med vil indgå i DB's tema. Til præsentationen har jeg også fået hjælp af Signe Jarvad Chef Københavns Biblioteker - Kultur Valby, som har arbejdet systematisk med de københavnske bibliotekers læringsindsat i forhold til folkeskolen. 

Vores fokus vil være understøtteden undervisning som det udtrykkes i den nye folkeskolereform.

På længere sigt vil DB lavet et inspirationskatalog til alle landets biblioteker, skoler og kommuner om hvordan vi kan udnytte de forskellige kompetencer vi besidder til gavn for eleverne og videnssamfundet. 

Derfor skal vi have systematiseret alle de gode ideer og projekter, hvor vi sætter nogle afgørende kriterier op som vi skal være opmærksomme på. 

  • Hvad er samarbejdets formål og mål?
  • Hvad er rammer for og organiseringen af samarbejdet, herunder fag, klassetrin, involverede personer og tidsmæssigt omfang?
  • Hvad var samarbejdets indhold, og hvordan var der koblet til undervisningens/fagets mål og folkeskolens formål?
  • Havde samarbejdet en betydning for undervisningens kvalitet?
  • Hvad var resultatet af samarbejdet for elevernes læring og trivsel?
  • Hvad kan man gøre, og hvad vil I gøre i forhold til at understøtte fremtidige samarbejder? 
  • Trinmål for projektet?
Jeg har her opsamlet en del af de projekter der er kommet ind: 


Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag
Baggrunden for reformen er der skrevet meget om og jeg skal ikke forholde mig til alle de politiske uoverensstemmelser, men blot hilse velkomment at man nu tænker kultur og fritidlivet ind som en samarbejdspartner med folkeskolen. KL har skrevet et indspirende oplæg som de kalder Den åben skole hvor de skriver om

Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de trives i skolen. Det betyder, at alle elever skal møde en motiverende og varieret skoledag, hvor de er glade for at lære, hvor deres potentialer bliver passende udfordret, og hvor der bliver fulgt op på, om de når deres læringsmål.





Reformen understøtter intentionen gennem nye lovpligtige indsatser:

• Understøttende undervisning
• Den åbne skole
• Bevægelse i skolen

I kommunernes arbejde med at omstille og udvikle folkeskolen vil kommunerne blandt andet skulle drøfte og arbejde med, hvordan de lovpligtige indsatser blandt andet kan understøttes af:
• Nye fritidstilbud
• Digitale undervisnings- og læringsforløb
• Fysiske rammer
• Opfølgning på skolernes resultater

Intentionen med den åbne skole er, at skolen og lokalsamfundet, herunder ungdoms- og musikskolen, foreninger, kulturinstitutioner og virksomheder, skal samarbejde om, at eleverne i folkeskolen bliver så dygtige, som de kan, og at de trives. Det er et nyt kapitel i folkeskolens historie, at lovgiver pålægger den lokale folkeskole at åbne sig mod omverden og inddrage lokalsamfundet i sin virksomhed.

At motivere alle elever til at lære er en mangesidig opgave. Forskning viser, hvad der skal til, for at elever lærer og trives. Eleverne skal kunne relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Derfor skal skoledagen blandt andet indeholde mange praktiske aktiviteter, digitale medier i undervisning og læring, og eleverne skal bevæge sig fysisk. Elevernes hverdagsliv skal bringes ind i skolen – og omvendt. Eleverne skal også lære at samarbejde, være kreative, skabe produkter til gavn for andre, håndtere svære problemstillinger
og være åbne over for og forstå nye og ofte fremmede sammenhænge.

Kravet om at åbne skolen giver skolen nye muligheder. Skolen skal løfte ansvaret for alle elevers læring og udvikling i samarbejde med lokalsamfundets virksomheder, foreninger og kulturinstitutioner. Folkeskolens opgave er i højere grad blevet et fælles ansvar i lokalsamfundet.
Lovgivning om samarbejdet mellem folkeskolen og lokalsamfundet
Af § 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven fremgår, at ”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet”
Bestemmelsen understøttes af ny lovgivning om understøttende undervisning og en længere
obligatorisk skoledag.

Loven pålægger kommunens folkeskoler at indgå i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler og med de kommunale ungdoms- og musikskoler, der kan bidrage til at opfylde folkeskolens formål for fag og emner.

Og det er altså her BIBLIOTEKERNE bør spille en aktiv rolle. Det kræver at bibliotekerne spiller ind med konstruktive forslag i den rette kontekst.

Kom med jeres input og følg med på db.dk/folkeskole

torsdag den 21. november 2013

Har du gode eksempler på hvor bibliotekerne kan understøtte skolernes undervisning?



Danmarks Biblioteksforening er med MEGET kort varsel blevet inviteret til "Dialogmøder om den åbne skole" i undervisningsministeret og det er allerede i starten af næste uge. Jeg er rigtig glad for at undervisningsministeriet er opmærksomme på at folkebibliotekerne spiller en vigtig rolle som partner i udformningen af fremtiden folkeskole - specielt i forhold til understøtteden undervisning som det vist kom til at hedde i den nye folkeskolereform.

Nu er jeg så på jagt efter gode eksempler på hvor bibliotekerne kan byde ind.

Jeg har nemlig lovet et oplæg med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
  • Hvad er samarbejdets formål og mål?
  • Hvad er rammer for og organiseringen af samarbejdet, herunder fag, klassetrin, involverede personer og tidsmæssigt omfang?
  • Hvad var samarbejdets indhold, og hvordan var der koblet til undervisningens/fagets mål og folkeskolens formål?
  • Havde samarbejdet en betydning for undervisningens kvalitet?
  • Hvad var resultatet af samarbejdet for elevernes læring og trivsel?
  • Hvad kan man gøre, og hvad vil I gøre i forhold til at understøtte fremtidige samarbejder? 

Så har du gode ideer eller eksempler på hvordan bibliotekerne kan være med til at skabe læring i samarbejde med skolerne, så skriv til mig msh@db.dk


tirsdag den 19. november 2013

Bibliotekets placering i det digitale samfund



Jeg skal i dag lave oplæg til et temamøde til virksomheden Axiell temamøde om et fremtidigt perspektiv på biblioteksopgaven. Axiell er en større IT virksomhed, der bla. laver bibliotekssystemer. Mit indlæg har fået titlen:


Bibliotekets placering i det digitale samfund
Det offentlige bliver mere og mere digitalt og bibliotekerne er snart det ”eneste” fysiske mødested for borgerne. Hvilke opgaver og udfordringer giver det bibliotekerne? 


Jeg er for tiden meget inspireret af IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS, så det vil være mit udgangspunkt. 


I dag er der afsat ret meget tid til oplægget, så jeg vil få publikum til at deltage og komme med input til, hvordan de mener de globale trends påvirker os som menneske, vores arbejdsplads og hele vores samfund. En del af deres svar vil vi senere lægge ind på bloggen.


Du kan se mine PP her:

fredag den 15. november 2013

Biblioteket løser stadig flere opgaver, men beskæres af kommunerne

Den politiske netavis Altinget.dk har lavet en ny spændende kultur sektion, hvor jeg ind i mellem skriver klummer. De er gemt bag betalingsmur, men jeg vil gerne dele mine holdninger og iøvrigt opfordre jer til at kigge nærmere på Altinget.dk og deres kulturdækning.
LÆS OGSÅ: Husker regeringen, at kultur er det stof menneske dannes af

Biblioteket løser flere opgaver, men beskæres af kommunerne

11. november 2013 kl. 22:50
DEBAT: Det offentlige sparer milliarder på digitaliseringen, men bruger rationalet på nedskæringer frem for at styrke bibliotekerne, som løser flere og flere opgaver for borgerne. "Det hænger ikke sammen," skriver Michel Steen-Hansen, der er direktør i Danmarks Biblioteksforening.

Der mangler sammenhæng mellem bibliotekernes nye opgaver og den økonomiske prioritering af biblioteksområdet, skriver Michel Steen-Hansen, som er direktør for Danmarks Biblioteksforening. (Foto: DB/pressefoto)
Af Michel Steen-Hansen Direktør for Danmarks Biblioteksforening 
Ville det ikke være rimeligt at forlange en fælles national udviklingsstrategi for bibliotekerne, når nu alle gerne vil have, at de er borgernes indgang til samfundet?
Ville det ikke være bedre, i stedet for som nu, at politikerne centralt flytter stadig flere opgaver til bibliotekerne, samtidig med at man i kommunerne sparer voldsomt på samme biblioteker?

Det er vist ikke gået hen over hovedet på mange, at det offentlige fra den 1. november 2013 er begyndt at sende digital post til alle virksomheder og foreninger.
Der har været stor debat om det, fordi ikke alle fandt det helt nemt at håndtere. Fra 2015 er det så alle borgerne, der står for tur, og det bliver sikkert ikke nemmere.

Digitalisering øger presset på bibliotekerne
Hvem hjælper alle de virksomheder og borgere, der farer vild i den digitale jungle, når de skal kommunikere med det offentlige?
Jo - det gør BIBLIOTEKERNE såmænd!

I juni 2012 viste en undersøgelse lavet af Danmarks Biblioteksforening og ”Tænketanken Fremtidens Biblioteker”, at over 750.000 mennesker var mødt op på bibliotekerne for at få hjælp til brugen af digitale selvbetjeningsløsninger.
Ja, I læste rigtigt, hjælp til SELVBETJENINGS-løsninger.

Antallet af borgere, der mødte op året efter, er faldet til det halve, blandt andet fordi bibliotekerne laver mange tusinde ”Lær mere om IT…”-kurser hvert år.

Tilbage står dog, at den milliardgevinst, som det offentlige scorer, når de digitaliserer, betyder et øget pres på bibliotekerne, samtidig med at bibliotekerne er den kulturinstitution, der er skåret mest ned. Det kan jo ikke hænge sammen!

Når samfundets opgaver ændrer sig, så forandrer bibliotekerne sig
Ikke desto mindre forsøger bibliotekerne efter bedste evne at løse opgaven, fordi bibliotekerne er skabt til at vejlede folk.

Når samfundets opgaver ændrer sig, og når borgerne får andre behov, så forandrer bibliotekerne sig også.

Et resultat af denne præmis er også, at det i totredjedele af landets kommuner er biblioteket, du skal henvende dig til, når du skal have borgerservice.
Det er en naturlig opgave at lægge på bibliotekerne, som ud over at være gode til at vejlede og lære folk at være selvhjulpne, også er den offentlige kulturinstitution med længst åbningstid, og der hvor der kommer flest mennesker.

Alene sidste år var der 36 millioner besøg, så naturligt nok er bibliotekerne borgernes indgang, ikke kun til det offentlige, men til hele samfundet.
Bibliotekerne er udviklingsorienterede og løser selvfølgelig de opgaver, borgerne har behov for.

Det er vel også derfor, der kommer stadig flere brugere, både digitalt og ind ad døren hver dag. For de her borgerserviceopgaver er jo bare en lille del, der ligger oven i de mere traditionelle opgaver.

Opgaver som udlån af millioner af fysiske bøger, en eksplosiv vækst i digitale udlån, tusindvis af kulturelle arrangementer og et væld af kurser.
Desuden giver bibliotekerne vejledning til stort set alle emner og samarbejder på kryds og tværs for at løse borgernes behov.

Fokus på borgerne
Når man skærer så kraftigt ned på bibliotekerne, samtidig med at der kommer flere opgaver til, kunne man jo undskylde politikerne med, at de ikke er klar over disse sammenhænge. Men sådan forholder det sig bare ikke!
Eksempelvis sagde finansminister Bjarne Corydon (S) under behandlingen af Forslag til lov om Offentlig Digital Post, at:
”Vi vil derfor gennemføre en række initiativer i forbindelse med overgangen til digital kommunikation (…). Vi vil selvfølgelig også iværksætte en række initiativer, som sikrer, at borgerne kan få den hjælp, de har brug for. Det vil sige, at borgerne blandt andet stadigvæk vil kunne få hjælp på BIBLIOTEKET(...).”

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside om Digital Post skriver de:
”Virksomheder, foreninger m.v. kan få hjælp på biblioteket, hvis de har svært ved at bruge en computer (...).” Det er da dejligt, at de henviser borgerne til os.

MEN man kunne få den mistanke, at det kun var finansminister Corydons (S) første sætning, der var gældende i behandlingen af lov om Offentlig Digital Post:
”Digitaliseringen af kommunikationen mellem borgerne og den offentlige sektor handler jo først og fremmest om at spare penge (...)” og ikke så meget om den sidste del: ”men samtidig jo også om at give en god og mere fleksibel service, end tilfældet har været hidtil (...)”.

Vækst i opgaver harmonerer ikke med nedskæringer
For bibliotekerne er fokus stadig på borgerne.
Det er jo derfor, de er der, så selvfølgelig hjælper vi dem også i en digital fremtid.

Vi kunne blot ønske, at man bruger blot en brøkdel af den milliardbesparelse, der er ved digitaliseringen til samtidig at styrke bibliotekerne, for det er altså her, borgerne kommer og får hjælp, også de som har allermest behov for hjælp.
Det har Danmarks Biblioteksforening blandt andet sammen med Ældre Sagen da også gjort regeringen opmærksom på, allerede da den vedtog ”Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi”.

Desværre har det fælles offentlige svar været en generel økonomisk nedskæring for bibliotekerne på 4 procent i kommunerne i samme periode, mens bevillingerne til den øvrige kultur er blevet øget, som en analyse fra tidsskriftet Søndag Aftenviser.
Helt friske tal fra Danmarks Biblioteksforening peger desværre på, at nedskæringerne fortsætter i det kommende år, hvor hver anden kommune sparer, mens kun hver 10. øger budgetterne for bibliotekerne.

Ikke mange virksomheder ville kunne klare lige så store nedskæringer og tilsvarende stor vækst i opgaverne og samtidig bevare en brugertilfredshed på det niveau, som Politiken eksempelvis for nylig beskrev i artiklen ”Biblioteker er i top trods besparelser”.

Forlanger fælles national strategi
At det trods alt hænger sammen, er et udtryk for, at bibliotekerne kender deres besøgstid og hele tiden forandrer sig, effektiviserer og automatiserer.

Men kunne man ikke godt forvente, at politikerne havde samme rettidige omhu, så der var en sammenhæng mellem alle de nye opgaver, man pålægger bibliotekerne centralt, når der samtidig bliver sparet så voldsomt på bibliotekerne ude i kommunerne?

Kunne man ikke godt forlange en fælles national strategi for bibliotekerne, når nu alle gerne vil have, at de er borgernes indgang til samfundet?

torsdag den 14. november 2013

Bogsalget stiger og priserne falder



I dag omtaler Politiken en interessant undersøgelse fra fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som viser at Bogsalget er steget med 25 pct. for skønlitteraturen og 17 pct. for faglitteraturen siden 2000 i antal bind.

Da jeg twittede det i morges twittede Kulturdokteren straks tilbage "hvorfor taler bogfolket så hele tiden som om det er gået modsat?" til det måtte jeg svare "ved jeg ikke, refererer blot til en ny undersøgelse som viser øget salg af bøger - det er jo ikke det samme som indtjening"

Nu har jeg kigget lidt nærmere undersøgelsen, og som Politiken også skriver "så viser beregningerne, at forbrugerne skønsmæssigt tjener 319 mio. kr. årligt på, at bogpriserne er frie, og at boghandlernes eneret på at forhandle bøger er afskaffet", som Politiken udtrykker det og skal altså tages som et udtryk for faldende priser. Bogpriserne er siden 2000 faldet med 12 pct. frem til 2012, mens faglitterære bøger er faldet med 24 pct., når tallene er renset for inflation. Forbrugernes gevinst skyldes primært, at priserne er faldet, at flere butikker sælger bøger, og at forbrugerne køber flere bøger.

I 2000 solgte 450 boghandlere bøger. Men i 2013 har forbrugerne 544 butikker at gå til, når de køber bøger. Heraf er de 184 større supermarkeder med et udvalg på omkring 500 titler.

Udviklingen i antallet af boghandlere har fulgt den generelle udvikling i detailbranchen. I perioden 2000-2011 er antallet af boghandlere faldet med cirka 10 procent. I samme periode er antallet af øvrige detailbutikker faldet 14 procent.

Men undersøgelsen siger hverken nogen om mangfoldighed og kvalitet, eller vejledning (måske fordi folk ikke er blevet spurgt om de i stedet for de kommercielle forretninger i højere grad bruger biblioteket til vejledning og så køber bogen bagefter?)

Tværtimod skriver styrelsen:

"Kvaliteten af bøger kan ikke måles
Bøgers kvalitet afhænger af læserens vurdering og kan ikke måles. I analysen ses på forbrugernes oplevelse af udbuddet af interessante bøger og muligheden for rådgivning.

41 procent finder ikke, at udvalget af interessante bøger er blevet mindre inden for de seneste tre-fem år. 16 procent vurderer, at det er tilfældet. Kun én enkelt procent angiver, at de ved deres seneste bogkøb manglede rådgivning."

Så enkelt tror jeg nu ikke det forholder sig med vurdering af kvalitet og mangfoldighed, men som Christine Bødtcher-Hansen, direktør i Forlæggerforeningen, udtrykker sig i Politiken
"Styrelsen er jo sat i verden for at håndhæve konkurrenceloven og ikke for at lave litteraturpolitik. Rapporten er et fint indspark, men det ville være ærgerligt, hvis diskussionen om en litteraturpolitik stopper med en konstatering af, at liberaliseringen hidtil har været en fordel for forbrugerne."

Masterclasses om kulturens digitale udfordringer - nye forretningsmodeller - nye rettighedsudfordringer

Jeg har fået lov at komme med årets sidste indlæg på Kulturstyrelsen og DR's Masterclasses om kulturens digitale udfordringer. Det foregår den 14 november og er den sidste masterclass af fire meget velbesøgte og interessante arrangementer.

Min overskrift er Globale trends, borgernes forventninger og fremtiden kulturinstitutioner og jeg vil runde temaet - Hvordan skaber vi fremtidens kulturinstitutioner så de matcher de globale tendenser og borgerne forventninger til dem?

Jeg er for tiden meget inspireret af IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS, så det vil være mit udgangspunkt. I går afprøvede jeg en række af pointerne til en konference i Nordjylland, primært bestående af kommunale biblioteks- og forvaltningsmedarbejdere, samt enkelte politikere. Vi kunne godt se udfordringerne og finde en vis konsus om hvordan vi kunne imødekomme nogle tendenser, og imødegå andre. Spændt på om man opfatter pointerne på samme vis i det lidt bredere forum som Masterclass henvender sig til.

Jeg tager udgangspunkt fem trends i den teknologiske udvikling, og hvilken betydning det har for det enkelte individ og samfundsudviklingen og sætte det i forhold til Nye forretningsmodeller - nye rettighedsudfordringer, samt hvordan bibliotekerne spiller ind i den udvikling.





DU Kan se mere om TEMAER FOR MASTERCLASSES
Kulturstyrelsen og DR beskriver selv at formålet med at afholde disse masterclasses er at give indspil til en kvalificeret reflektion over de muligheder og udfordringer, der møder kulturen i den digitale verden. Så man kan blive klogere på:
  • blive klogere på udviklingen på det digitale område
  • se eksempler på forretningsmodeller, der udfordrer og understøtter kulturen i det digitale univers
  • høre mere om hvordan de nationale aktører klarer sig i den globale konkurrence
Arrangementerne videofilmes og vil efterfølgende kunne ses på hjemmesiden i redigeret form. Så du kan efterfølgende se mere efter arrangementet her

Du kan se mine PP her: 

tirsdag den 12. november 2013

Hvornår indtager Amazon det danske bogmarked?


Forleden kunne man i Dagens Nyheter læse at "Amazon slår sig in på svenska bokmarknaden". Det er vel egentlig ikke så overraskende at den store internetboghandelsgigant også kommer ind på det skandinaviske marked.

I Danmarks bør vi følge den svenske udvikling med interesse, mens vi overvejer, hvordan vi i den danske bogverden skal forholde os til denne newcomer.

  • Hvad betyder det for en nationalt bogmarked, at et så stor engelsksproget firma kommer på et lille nationalt marked? 
  • Hvad betyder det for branchen, både boghandler og forlag, samt i min konstekst konsekvenserne for bibliotekerne? 
Det kan vi ind til videre kun gisne om, men en vis frygt for de dansksprogede udgivelser.

Dagens Nyheter skrev de:
"Den omstridda nätbutiken Amazon vill etablera sig i Sverige. Förhandlingar har pågått i ett år. Nu uppvaktar den amerikanska jätten flera svenska förlag.

Under ett års tid har Amazon förhandlat med Bokrondellen, som samlar den data som krävs för att kunna saluföra litteratur i butik och e-handeln i Sverige. Vd Christer Perslöv säger att nätföretagets jurister på europakontoret i Luxemburg, nu "närmat sig" Bokrondellens avtalskrav, efter att initialt ställt tuffa krav.
Vad är Amazons plan för den svenska marknaden?
– Det jag förstått är att de i första hand ska sälja svenska böcker – både pappersböcker och e-böcker – på sina befintliga sajter, svarar Perslöv.
Dorotea Bromberg på Brombergs bokförlag är övertygad om att Amazon snart finns på den svenska marknaden.
– Det finns ingen tvekan. Men hur snabbt och hur stora de kommer bli i Sverige återstår att se.
Bromberg har via sin distributör redan tillfrågats om Amazon får köpa förlagets böcker, vilket hon sagt ja till.
– Jag och mina kolleger på andra medelstora förlag är uppvaktade, men säkert också de stora, fast de kanske inte talar om det.
Dorotea Bromberg är säker på att ett svenskt Amazon innebär en väldig maktförskjutning i bokbranschen.
– Om det är bra eller dåligt vet vi inte riktigt, förmodligen blir det både och. Det är möjligt att Amazon till en början skulle minska de stora, svenska förlagens makt men snart skulle vi bli varse att en annan maktfaktor kommit hit – och som säkert pressar alla. Men jag tror att Amazon kan bidra till en stor ökning av exempelvis e-boksförsäljningen, påpekar hon.
Förläggaren Jonas Axelsson, vd på Partners in Stories, tidigare litterär chef på Albert Bonniers Förlag, talar också om maktskifte och radikala förändringar på den svenska bokmarknaden.
– Att Amazon inte redan finns i Sverige beror förstås på Adlibris och Bokus, det är inte lätt att ta bollen från dem och bli dominant lika snabbt som företaget blivit i Tyskland och på andra ställen i Europa, säger han.
Axelsson tror att prisdumpning är enda vägen för Amazon att ta marknadsandelar. Det finns inget "kundbehov" av ännu en nätsajt som sprider svensk litteratur, menar han.
Är ett svenskt Amazon en hotbild för bokbranschen?
– Det är svårt att säga. Vi har två svenska jättar i dag med Bonnier och KF som äger Bokus, Norstedts och Akademibokhandeln. Skulle Amazon tränga sig in och dessutom börja sälja läsplattor – som de varit fruktansvärt skickliga på i USA och England – kommer det råda helt nya förutsättningar för hur du handlar böcker och mycket de får kosta. De som dominerat produktions- och försäljningsledet i Sverige kommer troligtvis bli väldigt skrämda.
Konsumenterna skulle samtidigt få billigare böcker och läsandet skulle möjligen öka.
– Ja, åtminstone i början. Men det kräver offer, det kostar att göra böcker. Med en liten marknad och med ett litet språk är vi väldigt sköra när det gäller vinstmarginaler. Amazon har inget problem med att sälja böcker för en dollar – och det gör att alla i hela ledet drabbas, också författarna. Sverige är redan ett land med låga bokpriser i en europeisk jämförelse, påminner han.
Svante Weyler, branschveteran med ett lång förflutet på Norstedts innan han startade eget bokförlag, talar om nätjättens agerande som aggressivt. Han menar att det vill ha en monopolställning. Han är "extremt nervös" för effekterna. Extrem prispress på e-böcker innebär i sin tur en extrem prispress på pappersböcker och detta på en marknad som i stället skulle behöva ökade marginaler, understryker han.
– Prispress är alltid bra för konsumenterna ända till någon frågar hur det kan komma sig att en tröja kan kosta nitton spänn – jo, för att någon inte får betalt.
Han beskriver Amazons förlags-ambitioner som att de vill "plocka mogen frukt". De söker redan kommersiellt framgångsrika författare som kan tjäna ännu mer pengar på ett kontrakt med det väldiga nätföretaget, men de är inte intresserade av att odla nya och lovande författarskap.
– Jag har fortfarande inte träffat någon som sysslar med den elektroniska delen av bokbranschen som är publicist, konstaterar Weyler. De är antingen tekniker, ekonomer eller distributörer och vill ha en del av intäkterna i vår verksamhet. De har inte min solidaritet.
Lars Schmidt, reporter på branschorganet Svensk Bokhandel, tror att Amazons intresse för Sverige – som har en stark och lättpenetrerad bokmarknad – är en del av viljan till världsherravälde. En ambition som kan komma att slå sönder strukturen på den svenska bokmarknaden. Schmidt påpekar att den amerikanska nätjätten för närvarande bygger upp sin distributionsverksamhet i bland annat Tyskland, Tjeckien och Polen och att den nordtyska anläggningen kan vara avsedd att serva den skandinaviska marknaden. Amazon förhandlar också i Norge om ett avtal.
– Ett bokförlag kan ju förstås säga nej till att sälja sina böcker via Amazon, men då är man ju inte klok. Däremot kan förlagen trilskas med sina rabattsystem och kräva ordinarie priser. Men sånt brukar Amazon strunta i. De tar sådana förluster tills de har tillräckligt många konsumenter, volym – de ser det som en ren marknadsföringsutgift.
Kilian Trotier, reporter på tyska Die Zeits kulturredaktion, har följt Amazons etablering i Tyskland på nära håll. Han talar om företagets vilja att knyta upp så många människor som möjligt i dess "slutna ekosystem" via billiga Kindle-plattor och prispressade böcker som huvudstrategi. Och när de väl blivit kunder kommer de också köpa en massa andra Amazon-produkter. Effekten kan, som i England, resultera i att rader av mindre bokförlag slås ut, varnar han.
– Bland europeiska bokhandlare talas det i dag om att det är närmast omöjligt att sälja e-böcker utanför Amazon.
I ett motdrag har de stora bokkedjorna i Tyskland tillsammans med ett telekomföretag släppt en egen läsplatta, Tolino. Den har på ett halvår högst otippat tagit 30 procent av den marknad där Amazon har 40 procent.
– Om man går samman på det sättet mot en större motståndare så kan det vara möjligt att konkurrera med Amazon. Det viktigaste är att samarbeta, i synnerhet på en liten marknad som Sverige, säger Kilian Trotier på Die Zeit.