torsdag den 30. januar 2014

Et helt nyt dannelsesideal - Corporate Cultural Responsibility

I Danmarks Biblioteksforening er vi igang med nyvalg til vores styrende organer. Det handler om kulturpolitik og derfor har vi også haft en del levende kulturpolitiske debatter rund om i landet, hvor vi holder valg- og debatmøder i de enkelte regioner (valgresultatet offentligøres først senere)
Læs mere om møderne: Der er mere prestige i kulturpolitik end man skulle tro
På tre af møderne har Christian Have stået i spidsen for nogle særdeles livlige debatter. Hans fokus var på et nyt kulturelt ansvar, der ikke længere kun ligger hos det offentlige, men også hos private virksomheder, fonde og alle os andre. Målet er at skabe et nyt kulturelt dannelsesideal, et nyt aktivistisk kulturbegreb og nye kulturelle offentligt -private partnerskaber, der gennem direkte private kulturinvesteringer bevarer og aktualiserer vores kunst og kulturarv overalt i samfundet.

Det samme fokus har han i sin nyeste bog  ”Ansvar eller anarki” Christian Have beskriver selv han han tager sit udgangspunkt i de "presserende kulturpolitiske udfordringer, som vi i de vestlige samfund står overfor netop nu, og giver aktive og konkrete råd til, hvordan vi i fremtiden kan sikre, at et nyt kulturelt ansvar spirer frem overalt i samfundet gennem et nyt transformativt kulturbegreb. Bogen er en opsang til alle kulturverdens aktører om at komme ind i samfundskampen og tage deres ansvar for en positiv udvikling af vores fælles kultur.

Christian Have udfordrer desuden en række vedtagne paradigmer om bl.a. kultur versus erhvervsliv, kunstens nytteværdi, tilskuerens død, kunsternes selvforståelse og kulturinstitutionernes kulturelle ansvarsforskubbelse."

Corporate Cultural Responsibility
Christian Have beskrev på de tre debatarrangementer, som han også gør i sin lille bog, helt konkret hvordan det private erhvervsliv i fremtiden kan påtage sig "et radikalt nyt ansvar for kunsten og kulturen gennem et helt nyt begreb: Corporate Cultural Responsibility, hvor private virksomheder og fonde aktivt og direkte overtager driften og udviklingen af tidligere offentlige kunst- og kulturinstitutioner på en ny og samfundsengagerende måde. Og hvor de kulturaktører, der ikke kan omstille sig til den nye virkelighed, måske i virkeligheden har udlevet sig selv – og derfor bør dreje nøglen om."

Med ”Ansvar og anarki” åbner Christian Have op for en tiltrængt ny debat om vores fremtidige kunst og kultur og om behovet for, at vi alle sammen påtager os et nyt kulturelt ansvar. Det handler om at tage valg, prioritere og tage ansvaret for vores handlinger. Kun på den måde kan vi sikre en stadig levende kulturarv, kulturel og demokratisk sammenhængskraft og humanistisk udvikling og vækst i vores samfund.

Han udfordrede både fagfolk og politikerne med sin fokus på at vi blev nødt til at prioritere og finde nye samarbejds- og finansieringsformer, men på ingen af møderne stod nogen til lyd for at bibliotekerne skulle nedprioriteres, da de netop er et udtryk for den fortælling der bør være bærende i den kommunale kulturpolitik, evnen til at forandre sig når samfundets behov ændre sig.
Hovedbudskabet kan vist konkluderes at være 
Kunsten betaler sig!

mandag den 27. januar 2014

Der er mere prestige i kulturpolitik end man skulle tro

Jeg tror jeg har taget fejl i min vurdering af hvor stor politisk fokus der er på kulturen. I hvert fald hvis jeg dømmer ud fra hvor mange politikere der er tilmeldt til de fem regionale valg- og debatmøder Danmarks Biblioteksforening holder i denne uge, for så er interessen stor. At tage fejl i sådanne ting, synes jeg er fantastisk og jeg glæder mig til at møde alle deltagerne og er sikker på at diskussionerne nok skal gå højt. Jeg synes også det der ud til, at der er en masse der vil kæmpe om at blive valgt til DB's repræsentantskab. Så lige nu er det vist egentlig kun snevejret der kan nære min pessimisme.

Det har ellers været en standende debat i det danske kulturliv er om kulturpolitik kan sætte dagsorden. Om kulturpolitik generelt er attraktiv og prestigefuld for politikerne, underforstået om det er de stærke politikere der kommer i kulturudvalg, bliver kulturudvalgsformænd eller bliver kulturordfører.

Ind i mellem har jeg også selv udtrykt den tvivl, når jeg har skrevet om den politiske fokus på kultur eller mangel på samme f.eks.:

 Christian Have lægger op til debat ud fra sin bog 
”Ansvar og anarki”,
en tiltrængt ny debat om vores fremtidige kunst
 og kultur og om behovet for, at vi alle sammen påtager
os et nyt kulturelt ansvar. Det handler om at tage valg,
prioritere og tage ansvaret for vores handlinger.
Kun på den måde kan vi sikre en stadig levende kulturarv,
kulturel og demokratisk sammenhængskraft
og humanistisk udvikling og vækst i vores samfund,
og således nå frem til en vigtig konklusion: 

Kunsten betaler sig!
Men forhåbentlig tager kulturpessimisterne fejl, og det vi oplever i denne tid, er en stadig større fokus på kultur og hvad den betyder for hele udviklingen af vores samfund. Det synes jeg i hvert fald er det jeg oplever, når jeg færdes i de kulturpolitiske miljøer. Det vil jeg helt sikkert også skrive mere om når ugens møde er overstået.

Skulle du have lyst til at deltage, er jeg sikker på vi også kan have plads til dig.

Du kan se mere om møderne her

Valgmøderne afholdes fem steder i landet og på hver skal der vælges fem lokale politikere til DB's repræsentantskab. Foreningen har en lang tradition for at skabe debat i KulturDanmark, det sker også i forbindelse med valgmøderne.

Charlotte Sahl-Madsen lægger op til debat med eksempel i Sønderborg
Kunsthal, som hun står i spidsen for.

Udover selve valghandlingen, vil der også være debat bl.a. med kreativ direktør Christian Have, som deltager på tre af valgmøderne, samt Administrerende direktøren for Kulturby 2017 Rebecca Matthews i Silkeborg og direktør for kunsthal Sønderborg Charlotte Sahl-Madsen i Sønderborg.



fredag den 24. januar 2014

Nye folk på bibliotekstoppen

....sådan lyder overskriften for valget til Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab, for vi er nemlig ikke i tvivl om, at DB er en af de vigtige spillere på den kommunale kulturpolitiske scene. Derfor forventer vi også at der vil være gang i den, når vi i den kommende uge holder regionale valgmøder, hvor der også lægger op til debat om kulturens vilkår og finansiering. Dybest set er det jo det foreningen handler om, under hvilke politiske vilkår bibliotekerne og kulturen udvikler sig bedst muligt for borgernes skyld og hvordan videnssamfundet finansierer det.

Så jeg håber at alle de lokale politikere møder op til vore fem møder og debatterer med alle fagfolkene som vi regner med er parate.

Danmarks Biblioteksforenings er nemlig en helt unik forening, som samler både kommunale politikere og fagfolk i deres repræsentantskab, og på den måde hele tiden har debat mellem de der bevilger og udfører de kommunale opgaver til gavn for borgerne. Repræsentantskabet er sammensat, så der er en ligelig geografisk repræsentation med fem byrådsmedlemmer fra hver af landets fem regioner.


Debat med Christian Have og andre, og regionale valg
Valgmøderne afholdes fem steder i landet fra den 27. januar til den 30. januar 2014. Foreningen har en lang tradition for at skabe debat i KulturDanmark, det sker også i forbindelse med valgmøderne. Udover selve valghandlingen, vil der også være debat, bl.a. med kreativ direktør Christian Have, som deltager på tre af valgmøderne, samt Administrerende direktøren for Kulturby 2017 Rebecca Matthews i Silkeborg og direktør for kunsthal Sønderborg Charlotte Sahl-Madsen i Sønderborg.
Her afholdes valgmøderne
Valget til foreningens repræsentantskab afholdes på mødet blandt de byrådspolitikere, som melder deres kandidatur. På valgmødet er alle foreningens medlemmer naturligvis velkomne.

Det regionale valg til repræsentantskabet er en naturlig følge af kommunalvalget i november 2013, idet foreningens repræsentantskab altid er på valg, når der hvert fjerde år er valgt nye byrådsmedlemmer over hele landet.

Foreningen har eksisteret i mere end 100 år og er en af de vigtige spillere, når det kommer til kommunal biblioteks- og kulturpolitik, netop fordi foreningen samler et så bredt udsnit af kommuner og deres politikere. Dette kommer blandt andet til udtryk ved årsmøderne, som samler op imod 500 politikere og fagfolk fra hele landet. Næste årsmøde afholdes i øvrigt i Vejle den 27. og 28. marts hvor alle de nyvalgte politikere træder til helt officielt.

Men først handler det altså om, at de af regionens byrådsmedlemmer, som har ambitioner om at udvikle og påvirke en af landets helt centrale kulturinstitutioner, stiller op til valg til Danmarks Biblioteksforenings repræsentantskab på det regionale valgmøde.

fredag den 17. januar 2014

Biblioteket skal stå vagt om ytringsfriheden og det skriger til himlen, hvis ikke samfundet kan beskytte den ret

Biblioteket er et farligt sted for mennesker

Kopi af min klumme i Altinget.dk 14. januar 2014 kl. 4:40
DEBAT: Biblioteket skal stå vagt om ytringsfriheden, og det skreg til himlen, at politiet anbefalede at flytte Yahya Hassan-arrangement væk fra Vollsmose Bibliotek. Det skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.

Biblioteket skal stå vagt om retten til at tale og ytre sig frit. Det slår Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, fast.
Af Michel Steen-HansenDirektør for Danmarks Biblioteksforening 

"Biblioteket kan være et farligt og forvirrende sted for mennesker, der i forvejen er i besiddelse af Sandheden. Det er derfor, vi sjældent ser nogen af dem. Her fortæller bødlen og offeret, vismanden og klovnen, romantikeren og kynikeren, hver sin historie. Mein Kampf lige i nærheden af Anne Franks dagbog.
Karl Marx lige før Adam Smith. Yahya Hassan et par bogstaver til venstre for Johannes V. Jensen. Bibelen få centimeter fra Koranen.
Trykkefrihedsselskabets udgivelser tæt på Hizb ut-Tahrirs skrifter. Det er ikke som bogreolen derhjemme, som bevidst eller ej vidner om din smag, dine interesser, din beskæftigelse.

Biblioteket handler ikke om, hvad du holder af. Det handler om, hvad du holder ud."
Sådan stod der at læse i Politikens kronikden 25. december.
Er det ikke netop det, biblioteket er – altså en forudsætning for demokratiet – og det er jo ikke ufarligt!?

Politikens kronik var et efterskrift til stormen om Yahya Hassans oplæsning på Vollsmose Bibliotek, der først blev aflyst og senere flyttet til en nærliggende skole.
Kronikken er skrevet af Georgios Skouros fra Vollsmose Bibliotek efter tingene var kommet lidt på afstand og de stærke følelser, udmattelsen, forventningerne, der blev og ikke blev indfriet. Nu er det ved at være hverdag igen.
Det har han reflekteret over og er nået frem til, at biblioteket er et farligt og forvirrende sted for mennesker.

Bibliotekets demokratiske funktionDanmarks Biblioteksforening pressede forud for arrangementet hårdt på, for at arrangementet skulle gennemføres, som det også fremgik af flere medier.
Det var ud fra argumentationen om, at biblioteket skal være farligt, hvis det skal udfylde sin demokratiske rolle.

Derfor må vi også forlange, at politiet kan sikre bibliotekernes arrangementer, også når der er risiko for, at arrangementerne bliver farlige.
Vi undrede os over, at politiet af sikkerhedsmæssige årsager frarådede at afholde arrangementet på biblioteket, mens politiet kan bruge store ressourcer på at sikre fodboldfans mod andre fodboldfans hver søndag.

Det fik da også provokeret Fyns Politis direktør, Poul Løhde, til at gå i medierne og sige at der var ”fuldstændig misforstået, hvis man tror, det bare er som en fodboldkamp. Det er 20 gange så meget,” sagde han.
Den udlægning stod han til gengæld ret alene med, og efter et massivt pres både fra politikerne og i medierne kunne politiet da også pludselig godt sørge for sikkerheden, hvis blot arrangementet blev flyttet til H. C. Andersen Skolen.
Ytringsfrihed ikke en selvfølge Tilbage står nu, at biblioteket tog initiativet til at få en kontroversiel digter ud i et område, hvor der med hans egne ord ”vil være tilsvininger, trusler og dårlig stemning, men det er derude, jeg er nødt til at få mit budskab ud og forklare, hvad jeg laver” frem for at læse op i Politikens foredragssal hvor ”300 hvide mennesker står og klapper?”

Så langt, så godt, men bør vi ikke alle blive bekymrede, hvis demokrati er afhængig af ressourcer til at sørge for sikkerhed?
Demokrati er ikke uden omkostninger, og ytringsfrihed er ikke en selvfølge. Det er biblioteket med til at erindre os om.
Yahya Hassan – og alle andre – har en demokratisk ret til at udgive digte og til at læse digtene op, hvor man vil, og det lægger biblioteket gerne hus til, faktisk har vi skabt det med netop det formål.
Om Hassan er en god digter og debattør, vil jeg lade andre om at bedømme. En kendsgerning er det, at Hassans digtsamling er en af de mest solgte nogensinde i Danmark.

Og arrangementet i Vollsmose har vel været et af de mest omtalte arrangementer i 2013.
Derfor er det også så interessant at læse det, Georgios Skouros fra Vollsmose skriver i sit efterskrift, som slutter med:
"Yahya er nu gået. Flere og flere skriver til ham, at han skal passe på sig selv. Det vil sige at holde sig lidt tilbage. Som jeg forestiller mig ham, er det at stå frem hans måde at passe på sig selv på.

Uanset hvad han gør, er én ting sikker: Han gør det ikke, bare fordi nogen sagde det til ham.
Men vi, biblioteket, er stadigvæk her. Og det er ved at blive hverdag igen. Med lektiehjælp, udlån af madopskrifter og julebøger, bogstart og bydelsmødre, udstedelser af pas, vejledning i digitale medier og meget, meget mere.

Men lad dig ikke narre. Dybest set er vi ret farlige. Du er vel ikke i tvivl om, hvor vi har bestemt os for, Yahyas bog skal stå?"

Nationen i hænderne på bibliotekerne
Som Berlingske Mads Kastrup efterfølgende skrev ”Nationens ve og vel samt bevarelse er i urolige tider åbenbart bedre lagt i hænderne på bibliotekarer end på politiet……
Og håbet dukker op, hvor man mindst venter det. Man bør ikke opgive hele den litterære verden som bolværk mod den officielle, nationale undvigeadfærd.

I sjældne tilfælde findes folk, som både er belæste og begavede. Hør blot formanden for Danmarks Biblioteksforening, Vagn Ytte Larsen, der til sin egen forenings hjemmeside udtaler:
»Det er fuldstændig absurd, hvis vi som samfund accepterer det overgreb på ytringsfriheden, som det er, når politiet anbefaler at flytte et udsolgt arrangement med Yahya Hassan væk fra Vollsmose Bibliotek. At det netop er i demokratiets hus, biblioteket, man ikke kan garantere hans sikkerhed, skriger jo til himlen, for det er jo netop biblioteket, der om nogen står vagt om ytringsfrihed og fri og lige adgang til information.«

onsdag den 15. januar 2014

Biblioteket fornyr sig


I går havde jeg en replik til Karen Syberg artikel fra Information under overskriften Biblioteket forfalder...

Det har affødt forskellige reaktioner bl.a. på facebook. En af de mere gennemarbejdede reaktioner på hendes indlæg er et indlæg fra Jeppe Bjørn bibliotekschef i Lyngby-Taarbæk kommune, som har været bragt i Information i forkortet udgave. Jeg synes I fortjener den uforkortede udgave, så den bringer jeg her: 

Karen Syberg efterlyser under overskriften ”Biblioteket forfalder” en debat om bibliotekernes forhold i Information den 3. januar 2014. Anledningen er, at de fleste af landets kommuner fra 2010 – 2013 har gennemført besparelser på biblioteksområdet. Det er trist for både bibliotekerne og danskerne og som bibliotekschef kan jeg kun give Karen Syberg ret i, at besparelserne bør give anledning til debat. Hvad jeg dog ikke kan være enig i, er at tilbuddet om længere åbningstid og selvbetjening er et tegn på forfald i kølvandet på besparelserne. Tværtimod er der tale om en positiv udvikling, hvor bibliotekerne kommer brugerne i møde og følger med udviklingen i samfundet.

Sandheden er nemlig den, at rigtig mange danskere efterspørger længere åbningstider og muligheden for selvbetjening på deres lokale biblioteker. Det er et behov, som er helt løsrevet fra besparelser og politiske prioriteringer i landets kommuner. I 2013 gennemførte tænketanken Fremtidens Biblioteker en landsdækkende undersøgelse af danskernes kendskab til, og brug af bibliotekerne. Undersøgelsen havde blandt andet til formål at afdække, hvad der ville kunne få danskerne til at bruge bibliotekerne noget mere. Et overvældende flertal af de adspurgte svarede længere åbningstid! Det er altså i høj grad øget tilgængelighed som efterspørges, og det er bibliotekerne heldigvis allerede i gang med at introducere i de fleste af landets kommuner. Samtidig har mange danskere vænnet sig til selvbetjening på en lang række områder, som tidligere krævede at man stod i kø ved en skranke, på tidspunkter som kun dårligt kunne passes ind i en travl hverdag.

Den øgede åbningstid og muligheden for selvbetjening er derfor helt centrale udviklingstiltag på biblioteksområdet, og absolut ikke et symptom på besparelser. Karen Syberg skiver med beklagelse, at bibliotekerne i dag mest bruges som et sted, hvor man afhenter og afleverer de bøger man selv har fundet på at læse. Det er der sådan set ikke noget nyt i, og de fleste biblioteksbrugere bestemmer selv hvad de vil læse. På mange måder giver Karen Sybergs indlæg påmindelser om den debat, som opstod i forbindelse med introduktionen af det selvbetjente supermarked i slutningen af 50'erne. De fleste oplevede det som et fremskridt, men enkelte savnede kontakten med den flinke købmand.


De fleste biblioteker tilbyder heldigvis stadig specialiseret biblioteksfaglig vejledning i en stor del af åbningstiden. Det er en vigtig service, som er med til at gøre folkebibliotekerne til landets mest brugte kulturinstitutioner. Men hvis vi fortsat skal bestå, skal vi følge med tiden og være så tilgængelige som overhovedet muligt. Uanset om der spares eller ej.   

------------
For fuldstændighedens skyld vil jeg også nævne, at der i dagens Information er et svar på Jeppe Bjørns indlæg og selvom jeg ikke helt forstår budskabet, så bringer jeg også dette:

Bibliotekerne er i frit fald

Ole Kløcker, Frederiksberg
Bibliotekschef Jeppe Bjørn broderer efter Karen Sybergs sympatiske oplæg på, at bibliotekernes nedskæringer ikke er et forfald, men en omprioritering for at følge op på folks behov. Hermed fortolkes det biblioteksmæssige forfald til et fremskridt.
Det er ikke et ukendt politisk trick at forsvare det beklagelige med, at det i virkeligheden er noget positivt, at man skærer i budgetterne. Bibliotekskulturen længe har blødt, og bløder fortsat, så længe de bibliotekarløse bibliotekers antal vokser. Man kunne lige så godt smide alle bøgerne på gulvet til fri afbenyttelse.
Det er sørgeligt, at den fortsat gældende bibliotekslov undergraves så flittigt, endda med politisk velsignelse.
Det varsler en meget tom og meningsløs fremtid, hvor muligheden for formidling og folkeoplysning for længst er frataget de få eksisterende folkebiblioteker.

tirsdag den 14. januar 2014

Biblioteket forfalder....

Føles biblioteket udspillet i en tid, hvor meget kan downloades, og de populæreste bøger købes billigt i supermarkedet?

Sådan spurgte Karen Syberg i Information den 3. januar 2014.
Hun giver selv svaret, men har hun ret eller er hendes lettere defaitistske svar som måske formet af, at hun ikke er bruger biblioteket eller ikke synes hun har brug for det de tilbyder? Eller måske har hun ikke fulgt med i timen, når hun tror der er kulturelle arrangementer eller langt til en medarbejder med faglig indsigt?  Eller måske er det et billede af hendes lokale bibliotek, hun giver (jeg ved ikke hvor hun bor!)?

Læs også BIBLIOTEKERNE ER KULTURELLE FIRST MOVERS

Er hun med i det kor af kulturkonserverende, der ikke synes biblioteket skal forandre sig og være bredere i sin appel end at stille bøger til rådighed til dem der kommer ind ad døren? Er udviklingen, på trods af besparelserne, et udtryk for at bibliotekerne har levet op til borgernes forventninger og behov? 

Eller har hun ret og er biblioteket gået for vidt i sin bestræbelser på at være et sted for alle mennesker med meget lange åbningstider og differentieret betjening og har de besparelser som politikerne har udsat bibliotekerne for de seneste, efterladt et bibliotek i forfald uden kulturel hukommelse? 

Jeg synes det er et interessant indlæg og hun har i hvert fald ret i sit første spørgsmål:

Hvorfor diskuterer vi ikke bibliotekernes rolle mere, end tilfældet er?
Hvorefter hun fortsætter 
"Biblioteket er den eneste kulturinstitution, som stort set alle landets kommuner sparer på. Fra 2010 til 2013 er kommunernes samlede biblioteksbudgetter faldet med 4,3 procent, mens udgifterne til musik, museer, teatre og biografer er steget. Hvorfor har det ikke vakt et ramaskrig? 
Føles biblioteket udspillet i en tid, hvor meget kan downloades, og de populæreste bøger købes billigt i supermarkedet? Eller er folk bare tilfredse med tingenes tilstand?
I dag kan man jo gå på biblioteket hele tiden, bare man har sit sygesikringsbevis og et login-nummer. Umiddelbart føles det som en ny frihed, og at man ikke har en bibliotekar med faglig indsigt ved hånden, men selv må klare ærterne, opvejes tilsyneladende af de opstillede pc’er, hvor man let kan finde frem til det, man søger. Er alt så ikke i den skønneste orden? 
Læs også Biblioteket giver børn lyst til at læse
Det mener jeg overhovedet ikke, for parallelt med opkomsten af de nye bekvemmeligheder forfalder folkebiblioteket som institution.
Den udvidede åbningstid har været en spareøvelse, og den har betydet en forarmelse af bibliotekets rolle. For det første svigtes en af folkebibliotekernes fornemste opgaver: at fungere som vores kulturelle hukommelse. En sammenhængende bibliotekspolitik kræver bibliotekarer med en kulturel horisont, som de videreformidler til bibliotekets brugere. Men i dag bruges biblioteket mest som et sted, hvor man afhenter og afleverer de bøger, man selv finder på at læse.
For det andet er bibliotekets funktion som kulturhus blevet besværliggjort af al den overvågning, der skal til, når huset overlades til publikum. Det er blevet vanskeligere for foreninger at låne bibliotekssalen til aftenarrangementer, tilbage står de (få) officielle arrangementer, bibliotekerne selv afholder. Kan vi være tilfredse med det?
I det mindste kunne vi tage stilling, inden vi opdager, at vi har mistet noget, vi ikke lagde mærke til, at vi manglede."
Hvad synes du, har hun ret? 

mandag den 6. januar 2014

Biblioteket er et farligt sted for mennesker

"Biblioteket kan være et farligt og forvirrende sted for mennesker, som i forvejen er i besiddelse af Sandheden. Det er derfor, vi sjældent ser nogen af dem. Her fortæller bødlen og offeret, vismanden og klovnen, romantikeren og kynikeren, hver sin historie. ’Mein Kampf’ lige i nærheden af ’Anne Franks dagbog’.
Karl Marx lige før Adam Smith. Yahya Hassan et par bogstaver til venstre for Johannes V. Jensen. Bibelen få centimeter fra Koranen.
Trykkefrihedsselskabets udgivelser tæt på Hizb ut-Tahrirs skrifter. Det er ikke som bogreolen derhjemme, som bevidst eller ej vidner om din smag, dine interesser, din beskæftigelse. Biblioteket handler ikke om, hvad du holder af. Det handler om, hvad du holder ud."

Sådan stod der at læse i Politikens kronik den 25. december. Kronikken var et efterskrift til stormen om Yahya Hassan oplæsning på Vollsmose Bibliotek, som først blev aflyst og senere flyttet til en nærliggende skole. Kronikken er skrevet af Georgios Skouros fra Vollsmose Bibliotek efter tingene er kommet lidt på afstand, som han skriver og "de stærke følelser, udmattelsen, forventningerne, der blev og ikke blev indfriet. Nu er det ved at være hverdag igen."
Danmarks Biblioteksforening pressede forud for arrangementet hårdt på, for at arrangementet skulle gennemføres, som det også fremgik af flere medier. Netop ud fra argumentationen om at biblioteket skal være farligt, hvis det skal udfylde sin demokratiske rolle. Som formanden for DB Vagn Ytte Larsen udtrykte det: "Biblioteket er jo netop den institution, der kan sikre, at diskussionen kommer ud til alle os almindelige mennesker, men det kræver, at resten af samfundet bakker op. Derfor må vi forlange, at politiet kan sikre bibliotekernes arrangementer, også når der er risiko for, at arrangementerne bliver farlige" Se mere


Arrangementet blev som de fleste ved gennemført og har vel været et af de mest omtalte arrangementer i 2013. Derfor er det også så interessant at læse Georgios Skouros efterskrift, som slutter med 
"Yahya er nu gået. Flere og flere skriver til ham, at han skal passe på sig selv. Det vil sige, at holde sig lidt tilbage. Som jeg forestiller mig ham, er det at stå frem hans måde at passe på sig selv på.
Uanset hvad han gør, er én ting sikker: Han gør det ikke, bare fordi nogen sagde det til ham.
Men vi, biblioteket, er stadigvæk her. Og det er ved at blive hverdag igen. Med lektiehjælp, udlån af madopskrifter og julebøger, bogstart og bydelsmødre, udstedelser af pas, vejledning i digitale medier og meget, meget mere.

Men lad dig ikke narre. Dybest set er vi ret farlige. Du er vel ikke i tvivl om, hvor vi har bestemt os for, at Yahyas bog skal stå?"


Men læs selv hele kronikken Efterskrift til et arrangement -