torsdag den 27. februar 2014

Biblioteket kan få landsbyen til at overleve


Byerne vokser, og landsbysamfundene skrumper i en grad, så nogle af dem virker dømt til at lukke og slukke. Men der er landsbyer, der kan holde på borgere og livskraft. Og de, der kan, har en ting til fælles....sådan skrev Politiken i går. 

Artiklen fokuserer på at det er livskraft der er en væsentlig fælles faktor, og det er symboliseret ved borgernes lyst til BIBLIOTEKET eller til selv at oprette en ny bogcafe som tilfældet er i Syddjurs. 


Politikens udgangspunkt er at man i Danmark som i den øvrige del af verden rykker folk mod byerne, og udkantsområderne affolkes. "I denne uge anbefalede Dansk Byplanlaboratorium, at tomme landsbyhuse rives ned, og at nogle landsbyer helt jævnes med jorden. Og Landsplanredegørelse 2013 taler sit tydelige sprog: Større bysamfund som København og byerne langs den østjyske motorvej er i vækst, mens det, der hedder ’småbyregioner’, affolkes og må bruge negative fortegn, når befolkningsudviklingen skal gøres op.


Typisk begynder det med, at skolens elevtal daler. Teenagerne rejser og bliver væk. Stationer lukkes, busruter lægges udenom. Eller sidste butik drejer nøglen" og biblioteket forsvinder

Biblioteket som det fælles samlingssted
Artiklen beskriver Ryomgaard på Syddjurs, som lige haft indvielse af en ny bogcafé. Og som biblioteksmenneske, lægger jeg vægt på den beskrivelse der er fra borgerne på, hvad biblioteket betyder som samlingssted for den lille by. Påfaldende nok udtrykkes det som "Vi manglede et sted med bøger" men når man læser indenad, er det måske ligeså meget stedet at mødes, som det er bogen de savner.

I Ryomgaard  foregår det i det nedlagte posthus og som artiklen beskriver "Kom og lån en bog, og aflever, når du har læst, er grundtanken, der især skal sikre et kulturelt samlingssted, hvor folk kan komme til debatter eller med deres børn »for bare at snakke eller læse eller spille et spil«, som initiativtageren, tidligere pædagog og klubhusbestyrer Peter Møller siger.


»Efter at biblioteket lukkede, savnede vi et sted med bøger«, siger Peter Møller, som fik Ryomgaard Distriktsråd med på ideen. Derefter har han været rundt på villavejene med 1.086 løbesedler og en opfordring til borgerne om at komme med gamle, brugbare bøger samt spil og legetøj.


»Skrækscenariet var, at jeg ville få 50 bøger. Men jeg fik vel 3.000«, siger Peter Møller, der stadig er ved at drukne i flyttekasser og Brugsen-poser med et blandet miks af Sandemose, Wied, Stratego-spil, bamsedyr og Kjersgaards danmarkshistorie. I uger har Peter Møller og andre frivillige sorteret og sorteret. Faglitteratur fra skønlitteratur og forfatterskaber fra A til Å. Og fra og med i lørdags har Ryomgaard fået bogudlån og café med kaffe og hjemmebagt til en 5’er."

Hvad afgør om en landsby overlever?
Naturligt nok stilles spørgsmålet i artiklen "Hvorfor står nogle landsbyer til nedrivning – mens andre formår at holde på folk? Spørger man i Landsforeningen Landsbyerne i Danmark handler det om at organisere sig, og det er en forklaring, der går igen hos både foreninger og forskere.


»Kan beboerne organisere sig i landsbyråd eller lokalforeninger, og kan ildsjælene samle sig og agere talerør, sker der noget. Ellers sygner landsbyerne hen«, lyder erfaringen fra formand i landsbyforeningen Carsten Abild."

Jeg tror formanden for landsbyforeningen har ganske ret, men jeg tror også at biblioteket kan spille en ret afgørende rolle som stedet, hvor folk mødes i det lille samfund, eller som det viser sig i Ryomgaard hvor biblioteket er funktionen som borgerne samles om at organiserer og så er de igang, for det kræver jo netop de organiserer sig og mødes. Biblioteket som facilitator og igangsætter - og tænk hvad man så kan udnytte biblioteket til, når man først har det og kommunen vælger at fylde det op med personale og aktiviteter, som kan generer endnu mere liv.

Vil du læse artiklen, må du ned på biblioteket for at læse den, for den er ikke online endnu, andet end bag betalingsmuren. 

tirsdag den 25. februar 2014

Skal fremtidens uddannelse planlægges efter ledighedsstastistikker?

Debatten om uddannelsernes kvalitet er fokuseret på ledighedsstatistik og kortsigtede økonomiske kalkuler, og det risikerer at undergrave det nyskabende element af universitetsuddannelserne, som vi skal leve med i fremtiden - sagde formanden for rektorerne i Danske Universiteter Ralf Hemmingsen i gårsdagens Information



Jeg skal ikke udelukke, at årsagen til jeg finder Informations artikel så interessant er at jeg er privateansat humanist og en vigtig pointe i artiklen er at 40 procent af humanisterne i dag er ansat i private virksomheder, som Ralf Hemmingsenudtrykker det "den dynamiske udvikling, som samfundet er i, gør, at virksomhederne har behov for folk, der kan lave samfunds- og kulturanalyser, og den store andel af humanister i det private dokumenterer det."

Men under alle omstændigheder en interessant debat han lægger op til fordi det handler om hvordan vi indretter fremtidens uddannelsessystem. Han bruger et meget sjovt billede på udgangspunktet for debatten. 
»Hvis du sætter fem kirurger til at vurdere en patient, så er sandsynligheden for, at de opererer vedkommende, også stor,« lyder metaforen som jo nok bunder i at han  er uddannet læge med speciale i psykiatri.
Kvalitet eller om taxameteromkostninger
Interessant er det i hvert fald om det  handler det om kvalitet eller om taxameteromkostninger? Hvis nu man skulle lade ledighedsstatistikkerne bestemme alene, skulle vi stoppe med at uddanne bibliotekarer, da der lige nu er stor ledighed, fordi kommunerne har skåret så massivt på folkebibliotekerne, problematikken i det er blot, at bibliotekarerne som informations- og videnspecialister er efterspurgt i andre sektorer og sikker bliver det i endnu højere grad i en højkonjunktur. Men det tager altså fem år at uddanne en, så det er ikke på kort sigt man kan planlægge.

Indtil videre har debatten om uddannelsernes kvalitet mest drejet sig om, at de mest populære humanistiske studier producerer kandidater, der bliver arbejdsløse og får lavere løn end andre højtuddannede. Derfor må adgangen begrænses eller den offentlige finansiering sættes ned, lyder budskabet fra Produktivitetskommissionen.

»Det er lettere at få øje på ledigheds- og lønstatistikker, og hvad arbejdsmarkedet efterspørger lige nu, for det andet er ikke synligt endnu,« siger han og fortæller om præsident Roosevelt, der i slutningen af 30’erne satte en gruppe af de klogeste amerikanske hoveder til at forudsige de vigtigste teknologiske landvindinger de næste 30 år. Hverken atomkraften, laseren, radaren, penicillinet, computeren eller molekylærgenetikken blev imidlertid bemærket, selv om flere af disse gennembrud fik massiv samfundsmæssig betydning få år senere. For ingen kan forudsige, hvad der bliver vigtigt for os i fremtiden, er Hemmingsens pointe. Vi kommer til at tænke for kortsigtet og lineært, hvis vi kun vil uddanne flere ingeniører, læger og økonomer, fordi de får de højeste livslønninger og derfor kan betale mest til bage til statskassen, mener Hemmingsen.

Tjek selv hele artiklen og debatten ud i Information.


mandag den 24. februar 2014

Unge er ikke én stor homogen gruppe

I dag har jeg debatindlæg i Politikensom ser sådan ud:

Politiken bragte 20. februar en artikel om at "Popmusikere skal lokke de unge påbiblioteket" med udgangspunkt i Frederiksberg Biblioteks projekt ’GAFFA Library Session’, hvor man i samarbejde med musikmagasinet Gaffa arrangerer koncerter på biblioteket.

Det er en interessant artikel som Sabrina Skjødt har begået, og den beskriver rigtig godt, hvad bibliotekerne også kan, når de rykker og spiller med på den populære musik.

Dog har hun en forkert forsætning, når hun i sin underrubrik skriver: "De danske biblioteker har faldende besøgstal, og det er især de unge, der ikke ved, hvad de skal bruge biblioteket til."

Der er ikke et faldende besøgstal på bibliotekerne. Antallet af besøg har tværtimod været stigende de seneste år, men andelen som jævnligt går på biblioteket er faldet på det seneste.
Men det ændrer altså ikke ved, at der er flere der går ind ad døren til bibliotekerne, og at bibliotekerne er den langt mest besøgte kulturinstitution med over 36 mio. besøgende om året.

Sabrine skriver videre om koncerterne, at de ”er et led i bibliotekets strategi for at tiltrække de unge. 77 procent af de unge i alderen 15-19 år bruger slet ikke de danske biblioteker, fordi det ikke interesserer dem. Det viser en undersøgelse af danskernes kulturvaner….."
Det er faktuelt forkert at 77 % svarer sådan i den nævnte undersøgelse. Det rigtige tal er 37 % af de unge, og det kunne jo også være galt nok, hvis man ser isoleret på det.

Det er nok rigtigt, at mange biblioteker laver musiske indslag og meget andet for at tiltrække de unge. Det skal de også, for bibliotekerne skal være der for alle befolkningsgrupper uanset alder og levevis. Men at bibliotekerne ikke skulle interessere flertallet af de unge, er et noget fortegnet billede, hvilket en del andre undersøgelse da også viser. 

For det første kan man ikke betragte "unge" som en entydig homogen gruppe, da der er meget stor forskel på liv og interesser afhængig af uddannelsesmønster, arbejde, familiesituation m.v.

Egentlig ved vi det vel godt; Unge er forskellige, men alligevel sniger ”de unge” sig ofte ind som begreb, når man beskriver fænomener, og altså også i Politikens artikel.

Det vil vi gerne ændre, og det er et af udgangspunkterne for Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som snart offentliggør den største danske segmenteringsundersøgelse, der er lavet om ”de unges” biblioteksbrug.
  
En lille appetizer fra undersøgelsen:
Ser man på unge på ungdomsuddannelser er det hele 90 % af dem som bruger biblioteket, og brugerandelen for unge på videregående uddannelser er 77 %.
Blandt unge børneforældre er det 63 % som bruger af biblioteket, altså noget mindre end de to andre brugergrupper. Alligevel er de unge børneforældre den brugergruppe, som tillægger biblioteket den største personlige værdi.

Artiklen i Politikens har til gengæld ret i, at det blandt unge i beskæftigelse kun er 24 % som har besøgt biblioteket inden for den seneste måned.


Men dette – og meget, meget mere - kan man blive meget klogere på, hvis man deltager på konferencen "Hvem er fremtidens bibliotek til?" den 5 marts på Nørrebro Teater.
Og det vil vi da også gerne invitere Politiken til at gøre, i kan se mere på db.dk


Artiklen jeg reagerer på er:

lørdag den 22. februar 2014

Overvågning knækker demokratiets rygrad - bør vi borgere ikke sige stop?

Hvis vores privatliv tilintetgøres, tager vi afsked med det moderne demokrati, siger Julian Nida-Rümelin filosof ved Ludwig-Maximilians-universitetet i München til Politiken torsdag den 20 februar i en artikel af Peter Wivel (og den er ikke online, så du kan ikke overvåge den).

Spørgsmålet er om demokratiet kan overleve dette historisk set uhørte angreb på borgernes privatsfære?

»Frie valg forudsætter, at den enkelte borger kan være absolut sikker på, at han eller hun stemmer frit uden at være underkastet nogen form for pression. Vi må frit kunne stemme for, hvad der efter vores mening er den rigtige politik for landet, uafhængigt af interesser, der forsøger at påvirke os. Vi skal ikke tænke på, hvilket signal vi skal sende vores kolleger, eller hvem vi skal være loyal over for. I enrum skal vi selv kunne dømme«.

»Et demokrati, hvor den enkelte ikke mere føler sig sikker på, at han eller hun ikke bliver overvåget permanent af myndighederne eller erhvervslivet, mister sin substans«.

Siger Nida-Rümelin i artiklen og understreger, at den trussel, som masseovervågningen betyder for os, giver anledning til en offentlig debat om demokratiets etiske grundregler og de mønstre, som er folkestyrets forudsætninger. Hvad er et demokrati? Hvorfor er det så vigtigt, at der ikke findes en permanent overvågning?

Jeg synes det er et centralt spørgsmål, jeg som borger i et demokratisk samfund bør forholde mig til. For i et demokratisk samfund er det borgerne der skaber vilkårene. Skal vi blot accepterer overvågningen? Eller skal vi kræve grænser for myndighedernes og de kommersielle selskabers overvågning? Skal vi selv til at sætte andre grænser op for, hvad vi deler og accepterer vore data bruges til i de sociale medier? Og hvad vi selv deler i bigdata skyen?

Det synes jeg. Lad os tage hul på den svære debat om, hvordan vi gør det uden at begrænse digitaliseringens mange fordele, inden det får for store demokratiske konsekvenser.

Læs også: Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt? hvor jeg beskriver nogle af det digitale samfunds mega trends

onsdag den 19. februar 2014

Dybe links er lovlige afgør EU domstol - deep linking is legal European Court

Deep Linking Expected To Change the Face of the Mobile App Industry Deep Links Expected To Change the Face of the Mobile App IndustryLinks til ophavsretligt beskyttet materiale er ikke i strid med ophavsmandens eneret. Det har EU-domstolen netop slået fast med C-466/12 (Svensson) står der at læse i UBVA netop udsendte nyhedsbrev.
European Court of Justice has ruled that clickable hyperlinks to a protected work on another website does not infringe EU copyright law 
Det er en dom som har haft fokus på om man linke til ophavsretligt beskyttet materiale på Internettet uden tilladelse fra ophavsmanden?


Netop det spørgsmål har gennem tiden været genstand for heftig debat i de ophavsretlige kredse. Bl.a. har der været stor uenighed om, hvorvidt deeplinking (dvs. link til andet end en hjemmesides forside) er offentlig fremførelse omfattet af ophavsmandens eneret.

Domstolen nåede frem til, at linking til lovligt materiale ikke er offentlig fremførelse, medmindre man linker til stof, der er lagt på nettet uden samtykke fra rettighedshaverne, eller der er sket omgåelse af en kopibeskyttelse.

Dansk Journalistforbund uddyber dommen på deres hjemmeside

"Hele problemstillingen omkring de såkaldte dybe links (et link på en hjemmeside, der går dybere end sidens forside), der bruges af stort set alle indholdslevandører på nettet, har gennem årene været et prækært spørgsmål i ophavsretlig sammenhæng. For hvis man linker dybt på fx mediers hjemmesider, mister mediet så indtægtsmuligheder?

Men nu er den praksis som millioner af mennesker dagligt foretager sig, altså kendt lovlig. Dybdelinker du til andres materiale på en systematisk, kommerciel eller illoyal måde, kan det dog stadig være nødvendigt at indhente samtykke.

Dommen afklarer dermed en hidtil usikker retstilstand om lovligheden af deeplinking.

Du må stadig ikke…

På nuværende tidspunkt kan det udledes af EU-dommen, at det alene forhold, at man benytter deeplinking, ikke medfører, at en handling kræver samtykke fra rettighedshaverne.

Dommen ændrer således ikke på, at du ikke må:
  • dybdelinke til materiale som i første omgang er lagt på nettet uden rettighedshaverens samtykke (’ulovligt materiale’) 
  • dybdelinke til hjemmesider, hvor man omgår f.eks. betalingsmure eller på anden måde omgår lukkede hjemmesider uden tilladelse 
  • dybdelinke på en systematisk måde og udnytte dette kommercielt 
  • dybdelinke på en måde eller en sammenhæng, som er krænkende for ophavsmanden"

Se hele artiklen her eller du kan læse hele dommen her.

onsdag den 5. februar 2014

Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?

Jeg skal i dag indlede en større konference (en konference som vi også afholdt i november, men da der var reservationskø på 120 har vi valgt at kopiere det) i det nordjyske og har valgt titlen "Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?" til mit oplæg.

Som jeg plejer delte jeg mit oplæg om. Orgnen, inden jeg skulle holde det. Det betød at der via Facebook var end er sendte mig en opfordring til at bruge underlægningsmusik. Så det undrende publikum blev udsat for "Raske Penge & Klumben" nummer Rundt, som har omkvædet "Verden drejer rundt, og den drejer ikke kun om mig"


Den indre betydning af det udsagn er, at den globale udvikling hele tiden gør, at vi oplever forandringer i vores liv, såvel privat som på vores arbejde. Alene den teknologiske udvikling påvirker os i en grad som er svært at kapere og bare opfatte. Hvad gør nye kommunikationsformer ved os som individer og ikke mindst i relationerne mellem os som mennesker.

Om vi vil det eller ej, så lever vi en en verden hvor det går stærkt, og da det ikke har nogen effekt at sige "stop verden, jeg vil af" så må vi forholde os til omskifteligheden og finde ud af hvordan vi forholder os til den både privat, på vores arbejde og som samfundsborger.

Derfor har jeg lavet et oplæg med udgangspunkt i IFLA Trend Report, der handler om de helt store globale MEGATRENDS. Ikke om bibliotekernes udvikling eller det enkelte menneskes forandring, men om den teknologiske udvikling og hvad det betyder for hele den samfundsudvikling vi skal agere i. Jeg tror, ​​det er vigtigt for vores handlemuligheder i det moderne samfund, at vi forholder os til den teknologiske udvikling i en meget større sammenhæng end blot i forhold til de informations- og biblioteksfaglige tendenser, som vi har en tendes til i MIN verden.
Hent den danske version af IFLA Trend Report
Jeg er spændt på hvordan deltagerne modtager mine budskaber, om ikke andet er jeg selv blevet påvirket en del af, at forberede oplægget og på hvordan jeg ser på konsekvenserne af den teknologiske udvikling, både for demokratiet og individet.

Du kan se PP fra mit oplæg her: 
Setup'et for dagen er:


Hvor er bibliotekerne om 5-10 år - og hvor er du?


Det handler om forandring og faglig identitet – hvad er vi udfordret af og hvordan håndterer vi det.
Bibliotekerne er i disse år i gang med store forandringer på mange fronter. 
Vi skal hver især og sammen bidrage til de løsninger, der skal til.
Det handler meget om vores mindset og måden, vi vælger at se tingene på.
Deltag i en temadagdag, der sætter fokus på, hvad bibliotekerne skal ”leve af” fremover -  og hvordan vi finder vores nye roller i en verden, der ikke ligner den i går.

Vilkårene ændres - forandringerne bliver ved med at komme. 
Derfor søger vi ikke en ny faglig sandhed for bibliotekernes personale, men derimod en slags dynamisk forståelse af os selv og en faglig platform, hvorfra afsættet til forandringer kan tages.


Temdagen afholdes på:  Nordkraft, Kjellerups Torv, 9000 Aalborg,  6. etage.

PROGRAM:
9.00 – 9.15
Kaffe
9.15 – 9.35
Velkomst og indledning
Kirsten Boelt, publikumschef ved Aalborg Bibliotekerne

9.35 – 10.35
Blir’ man rundtosset af at jorden drejer rundt?
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening.
Trends, tendenser og teknologier - hvordan påvirker de samfundet, vores arbejdsplads og mig? Michel Steen-Hansen kommer med oplæg til en debat om, hvordan samfundsud-viklingen påvirker os som mennesker, og hvorfor det hele tiden er nødvendigt at ændre vores arbejdspladser for at kunne opfylde omverdenens krav. Borgernes behov og forventninger forandrer sig, og derfor gør bibliotekerne det også. Det er nemlig borgernes biblioteker.

10.35.- 10.45
Pause

10.45 – 11.20
Hvorfor handler bibliotekets fremtid (også) om din faglige identitet og kompetencer?
Brian Stephansen, cand.scient.bibl. Har skrevet speciale om forandringsprocesser og kompetenceudvikling. Nu ansat ved Vesthimmerlands Biblioteker.
Vi taler om alt fra metakompetencer, lærings- og forandringskompetence, til relations- og handlekompetence. Hvorfor er det netop de kompetencer, vi taler om – og hvorfor taler vi om kompetencer og faglig identitet på en og samme tid?
Oplægget synliggør nogle af de mekanismer, der gør sig gældende bag kompetencebegrebet og lægger op til erkendelser og refleksioner i forhold ”kompetence-virkeligheden” i din organisation – og i forhold til dig som medarbejder.



11.20 – 12.25


Den succesfulde forandring i biblioteket – starter med os selv
Michael Nørager, ph.d. og lektor i innovation og forandringsledelse på Århus Universitet (AU- Herning).
Vi står midt i en forandrings- og omstillingstid, der kræver en masse af os alle sammen. Hvad er det, der gør forandringer svære for os? Og hvordan håndterer vi det på en måde, så det bliver en positiv oplevelse? 
Hvad skal der til for, at vi som medarbejdere og ledere ”tænker” med i udviklingen af fremtidens bibliotek?
En forudsætning er, at vi alle øger vores opmærksomhed på bibliotekernes fremtidige muligheder og vores egne roller. Større opmærksomhed og en indre drevet motivation er det stof succesfulde forandrings- og udviklingsprocesser er gjort af. 
Hvordan skaber vi de processer hos os selv og hinanden?

12.25 – 13.30
12.30.- 13.15
Praktisk info
Frokost

13.15 – 15.45
Workshop og pause og kaffe undervejs:
Med udgangspunkt i oplæggene drøfter vi, hvordan vi sammen og hver for sig får gjort ord til handling. Michael Nørager faciliterer workshoppen og målet er, at du får ideer, værktøjer og refleksion, som du kan bruge til at starte eller understøtte diskussionen i dit eget bibliotek.

15.45– 16.00
Opsamling og farvel