onsdag den 30. april 2014

The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry

I dag skal jeg deltage i The future of books and publishing in a digital age: Views from the industry. Det er en paneldiskussion mellem Stig Andersen, Gyldendal; Jørgen Balle Olesen, SAXO.com; Michel Steen-Hansen, Danmarks Biblioteksforening, and Morten Visby, Dansk Forfatterforening.

Det er afslutningen på en større konference på Københavns Universitet arrangeret af professor Stig Hjarvard, som også skal være moderator på debatten

Du kan se hele programmet her

Budskabet i mit indlæg er
Hvorfor digitaliseringen og e-bogen skal ændre bibliotekernes mulighed for at give borgerne adgang? 
Det spørgsmål stiller jeg med udgangspunkt i ophavsretsloven, som er den der afgør at bibliotekerne har ret til at købe en fysik bog og udlåne den. (Det gælder iøvrigt også for de fleste andre fysiske materialer cd'er o.l., men lad os holde fokus på bogen)

I forhold til ophavsretsloven er det indskrænkningerne i loven, der er interessant for bibliotekerne, fordi det er efter disse regler, bibliotekerne har tilladelse til at bruge de udgivne værker i biblioteksøjemed.
Litterære værker defineres som “en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling”.

Bibliotekernes ret til at udlåne
Når et eksemplar af et litterært værk er solgt eller overdraget med rettighedshaverens samtykke, må det viderespredes til andre. Det er overdragelsen eller salget der er kriteriet, og det skal være sket med ophavsmandens samtykke. Erhververen kan som udgangspunkt disponere over eksemplaret ved videresalg, gave, bytte og udlån. Optrykkes en bog eller artikel eksempelvis i en avis, uden at forfatteren har givet samtykke, må den ikke spredes videre ved udlån eller kopiering. Hvis et litterært værk er købt i udlandet, kan man låne det ud efter de samme bestemmelser som danske bøger.

MEN det gælder ikke når bogen bliver digital og kaldes en e-bog. E-bogen kan bibliotekerne ikke uden videre købe eller udlåne. Faktisk er det heller ikke lovligt som privatperson at overdrage en købt e-bog til en anden, som mange af os måske er vandt til med de fysiske bøger vi har købt og ikke længere har plads til.

I Danmark har vi tradition for at nå frem til forhandlingsløsninger, sådan at vi sikre borgerne fri og lige adgang til viden via bibliotekerne. Sådan endte det i 1946 hvor princippet om at bibliotekerne kan købe og udlåne fysiske bøger blev knæsat, hvor der samtidig blev indført en kulturstøtte til forfatterne kaldet biblioteksafgift, som måles efter hvor mange eksemplarer de har stående på de danske biblioteker.

I de seneste år har der også været arbejdet på forskellige modeller, sådan at det også bliver muligt at købe og udlåne e-bøger. I bibliotekerne har vi i hvert fald lagt store kræfter i at nå en løsning, der sikre borgerne adgang til bøger også når de bliver digitale og bibliotekerne er langt fremme med muligheden via www.eReolen.dk men i øjeblikket ønsker ikke alle forlag at deltage.

Endnu er markedet også så småt for e-bøgerne, at man nok ikke helt kan sige at markedet afgør prisen for e-bøger, hvor den endnu ligger kunstigt højt. Det har jeg tidligere skrevet om The Economist har analyseret på markedet for e-bøg.....

Men der er stadig forhandlinger i gang og dem kan du læse mere om neden for.
(Jeg er også opmærksom på at man ikke kan sidestille en fysisk bog og en digital, f.eks. fordi en digital kopi er fuldt ud lige så god som originalen, sådan er det ikke i den fysiske verden, men det ændre ikke ved borgernes behov for at få adgang til bogen i en demokratisk verden, hvor vi i Danmark i mange år har lagt denne forpligtelse på bibliotekerne)

På dagen konference vil jeg stå til lyd for at vi finder løsninger så borgerne har mulighed for at låne bøger på bibliotekerne, uanset om de er fysiske eller digitale. 


søndag den 27. april 2014

Anerkender regeringen bibliotekernes rolle i at den offentlige digitaliseringsstrategi bliver en succes?

Kan bibliotekerne også forvente en økonomisk 
håndsrækning fra regeringen,
når den tredie bølge i digitaliseringsstrategien skal udrulles
og alle borgere skal have en digital postkasse? For det er j
bibliotekerne de der har hjælp behov kommer og søger hjælp. 
I ugens løb, har vi afholdt en større digitaliseringskonference med temaet Digitaliseringen er det største dannelsesprojekt i nyere tid
- hvordan sikrer vi den brede deltagelse, demokratiet og den enkelte borger?

Det er en udfordring vi løbende forholder os til i bibliotekerne, fordi vi mærker et stadigt stigende pres på vejledning i ikke kun hvordan det tekniske fungerer, men også på hvordan det offentlige er skruet sammen, når man som borger står og har behov for hjælp.

Grundlæggende er der to store problemstillinger for bibliotekerne (og borgerne) i at stadig mere bliver digitalt. Den ene er at sikre alle adgang til de digitale materialer og informationer, f.eks. e-bøger eller datasabaser, den anden er at gøre borgerne i stand til at bruge dem, både teknisk, men også at være trygge i løsninger. Vores tema denne dag lægger sig mest op af den anden udfordring.

Netop den opgave med at give alle borgere en mulighed for at deltage, også når stadig mere bliver digitalt, var en årsag til at indenrigsminister Margrethe Vestager gerne ville deltage, for som hun understregede, så er bibliotekerne jo netop den danneden institution der kan favne netop den udfordring.

Men forud var det også en del medier der var interesseret, da det pludselig gik op for dem, at det ikke "bare" er det "gamle" som kommer og spørger om hjælp, men det er alle aldersgrupper der kommer og spørger om hjælp. Det er ikke nyt for os i bibliotekerne, men det er vigtigt vi får fortalt det også til politikerne, når de digitaliserer for at spare penge. Der er nogen der skal gribe alle borgerne, når løsningerne ikke er helt så smarte som de tror.

Bla. havde P1Morgen et længere indslag, hvor jeg fik lov at uddybe problematikken

HØR  P1 Morgen den 24. april
DR2 satte også fokus på det i deres morgenudsendelse.

SE (åbner i eksterne link) » Indslag i DR2 Morgen den 24. april
Mit primære budskab er at der sidste år var der ½ mio. mennesker der henvendte sig på bibliotekerne for at få hjælp til digital selvbetjening, men der kommer sikkert væsentligt flere, når alle borgere til november 2014 får oprettet en digital postkasse og det er altså ikke bare de gamle. 
Undersøgelser fra blandt andre Danmarks Biblioteksforening viser, at det ikke - som man skulle tro når man hører politikerne eller læser aviserne - kun er de gamle der ikke kan bruge de digitale løsninger. På bibliotekerne er der lige så mange unge der kommer og har brug for hjælp, som der er ældre.

Det er altså en myte, at det kun er ældre og en lille gruppe IT-svage, der møder op på biblioteket eller borgerservice i stedet for at blive hjemme ved computeren. Der er tale om borgere i bred forstand, som af forskellige årsager har opgivet at betjene sig selv digitalt. En stor gruppe af dem er ikke specielt stærke til at læse eller formulere sig skriftligt, og de risikerer at få store problemer fra november.

F.eks. er mange unge usikre på, hvordan det offentliges digitale formularer skal udfyldes, blandt andet fordi de ikke tidligere har skullet udfylde tilsvarende papirer. Jeg kender til en selvangivelse fordi jeg har fået tilsendt den på papir i ”gamle” dage, men det har den unge generation ikke fået, og derfor kan man ikke bare forvente, at de ved hvad det er. Mange myndigheder har ’digitaliserede blanketter’ hvor de fysiske skemaer blot er lavet om til digital form, men det er altså ikke brugervenligt for de mange, som ikke kender blanketterne

På vores Digitaliseringskonference var det også noget at det vi nærmere på, hvordan vi bliver bedre til at møde de unge hvor de er, og hvordan borgernes overgang til fuld digital kommunikation med det offentlige skal gribes an.

Det betyder helt basalt, at det offentlige skal til at tage sig sammen og finde mere intuitive løsninger, hvis vi også skal have den unge generation med på digital selvbetjening. Det er noget af det projektet ”Hvad skal jeg med kommunen” viser, og som også en undersøgelse af erhvervs-ph.d Søren Skaarup på SDU peger på.


Det haster, hvis vi skal have brugbare digitale løsninger, som alle finder naturlige at bruge, for det er lige om lidt at alle borgere skal have digitale postkasser. På bibliotekerne står vi naturligvis klar til at hjælpe, men vi får jo ikke flere ressourcer af at der digitaliseres, for selvom politikere og ministerier flittigt henviser til at folk bare kan gå på biblioteket og få hjælp, så har kommunerne været ligeså flittige til at skære ned. 

Det var bla. noget af det vi konfrontere økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager med da hun kom med sit indlæg på vores konference. 

Men se selv hendes indlæg her:

torsdag den 10. april 2014

Et lærestykke i sociale medier og ny kommunikation

Historien om hvordan en homofobisk udtalelse fra en bankrådsformand for Spar Nord København endte med at banken gav regnbuesodavand og formanden gik af og jeg trods alt stadig er kunde i banken. Alt sammen inden for samme døgn Jeg synes det er et lærestykke i kommunikation, de socialemediers magt og den interaktive verden vi alle skal forholde os til.

Sagen startede med en artikel i Metroxpress 02/04-14 17:13 om at den del af Rådhuspladsen mellem Lavendelstræde og Farvegade skal skifte navn til Regnbuepladsen.

Spar Nord Bank København skrev i et høringssvar , at kommunen har ladet sig forføre af en absolut minoritetsgruppe – med henvisning til det homovenlige navn:

"- Det forekommer pinligt og useriøst, at et så stort flertal i Borgerrepræsentation bakker op om denne intetsigende naturbeskrivelse blot fordi, den tilsyneladende – af visse minoritetsgrupper – er knyttet til en bestemt seksuel observans.

Spar Nord Københavns bankrådsformand Thomas Højlund oplyser, at banken ikke har yderligere at tilføje, end hvad høringssvaret bringer."


Det får så en del af os til, at reagerer på de sociale medier.

Jeg skriver f.eks. selv på Facebook "Storbank raser over at få adresse på homoplads" - Har ellers lige skiftet til denne bank, men er pludselig i tvivl om deres moralske indstilling- http://bit.ly/QHAkYV

Indrømmet, det øgede min interesse, at jeg netop har skiftet til pågældende bank, selv om min kone ellers havde foreslåget Jyske Bank, hvad jeg havde afslået, da jeg ikke mente deres moral var i orden. Yderligere så arbejder jeg lige ved siden af pågældende plads, så jeg krydser den hver dag, og egentlig synes jeg det er festligt, at den skal hedde Regnbuepladsen.

Der var mange, der reagerede på twitter og facebook i dagen løb blev der også lavet forslag til nyt logo, som vi var mange der delte på facebook og twitter.

Jeg selv skrev på Twitter:


Se twitter #sparbank 

Sagen sprede sig også til flere aviser og blev også politisk med det samme, hvor overborgmesteren allerede havde udtalt sig i den oprindelig artikel, så kom og fik
Teknik og miljøborgmsteren i København til at sige:

"Brok over homo-navn hører til på den anden side af Uralbjergene

Det hele endte så med at Metroexpress kunne medddele 03/04-14 11:53 Storbank trækker i land: Kom og få regnbuesodavand - Regnbuepladsen, Solskinspladsen eller Regnvejrspladsen? Kom lad os tage en snak om det! Vi giver regnbuevand til alle i eftermiddag fra kl. 15 i Spar Nord København. Vi glæder os til at se jer - og fejre vores dejlige plads sammen.

Jeg gik ikke ned og fik regnbuesodavand, men fulgte sagen med kommunikativ interesse og synes det var et lærerstykke, måske særligt for bankrådsformanden, og det var vel derfor heller ikke overraskende at man dagen efter kunne læse i Metroxpress


mandag den 7. april 2014

Folkeskolen og folkebibliotekerne kan udvikle hinanden - på trods

En stadig mere aktuel debat er, hvordan folkeskolereformen bliver til virkelighed, for godt nok er den vedtaget af politikerne, men hvordan skal den realiseres og hvad gør alle os der skal sørge for den bliver til virkelighed.

Jeg synes folkeskolereformen rummer rigtig mange gode elementer, specielt i forhold til "den åbne skole og den såkaldte "understøttende undervisning" fordi den giver mulighed for at alle lokalområdets foreninger og institutioner kan bidrage til den fælles læring for vores alle sammens børn. Samtidig også en forpligtelse for folkeskolen til at lukke det omkringliggende samfund endnu mere ind og det tror jeg der kan komme noget godt ud af. Jeg tror nemlig på man gør det bedst i fællesskab og kan opnå synergier på den måde.

§ 1, stk. 4 i Lov om ændring af folkeskoleloven
”Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts og foreningsliv, kunst og kulturskoler og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og mål for fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og skolebestyrelsen kan fastsætte principper for samarbejdet”
Det skal jeg holde oplæg om i dag i Skanderborg - som forberedelse skriver de til deltagerne ,:
Inden biblioteksledermødet må du/ledergruppen gerne overveje, hvilke initiativer I kan tage for at
etablere/styrke samarbejdet med de lokale folkeskoler omkring folkeskolereformen. I kan evt. orientere jer
på Danmarks Biblioteksforenings hjemmeside og på direktør Michel Steen-Hansens blog.

Det er jo dejligt at planlæggerne af konferencen har fokus på hvad DB og jeg laver, og det lægger jo også et vist pres på, at vi er aktuelle.

Lige nu er der enormt pres på den nye folkeskolereform hvor negativ omtale og dårlig stemning lægger gift ud for de potentielle samarbejder.  Det må man tage bestik af, før man udråber alle sine gode ideer og skal finde nye samarbejdsparter. De kommer ikke bare strømmene, men skal kunne se værdien i at indgår i samarbejdet. Det skal vi arbejde med i bibliotekerne.

Et aktuelt eksempel er DR som lige nu har tema om den nye folkeskolereform, hvor de lavere en overskrift om at Skolereform dræber lærernes motivation og at 65 procent af lærerne overvejer at skifte job, ud fra en undersøgelse de har lavet. De har så også lavet en grafik om hvad den nye reform betyder, hvor de blander æbler og pærer lidt ved at blande lærernes arbejdstid ind i det og at de nu skal forberede sig på skolen, selvom det faktisk ligger i deres overenskomst, og så glemmer de at nævne den "undervisning undervisning". Det synes jeg er ærgerligt, for det er et af de store nybrud i folkeskolereformen og her der virkelig er nogle nye muligheder. P1morgen har også fokus på det hele ugen og status mandag er at de giver en rimelig nuanceret dækning.

Men ser man på DR temasite, synes der ikke at være nogle positive elementer i reformen, det synes jeg er en udfordring for folkeskolen, samarbejdsparterne og ikke mindst børnene.

Se DR tema

Jeg kan godt forstå der er mange skår der skal klinkes i folkeskolen i forhold til alle de konflikter der har været med nye arbejdstidsregler og usikkerheden i forhold til den nye folkeskolereform. Det er også en forudsætning man skal huske når nye samarbejder skal indgår. Men i bibliotekerne er vi forpligtet til konstruktivt at indgå i samarbejderne og være med til at udvikle om ikke andet for børnene skyld.

Derfor er jeg også glad for at bibliotekerne har så stor fokus på hvordan de kan bidrage og samarbejde. Jeg har allerede selv været og holde oplæg i flere sammenhænge om hvad man kan få ud af folkesbiblioteket i
folkeskolen.

Samarbejderne kan og skal vi gøre meget mere ud af. Aktuelt samarbejde DB med Bibliotekarforbundet om at sætte fokus på arbejdet i første omgang gennem en undersøgelse om hvordan og i hvilket omfang bibliotekerne arbejder sammen med de lokale folkeskoler. Den kan du se mere om her

Deloitte har lavet en rapport om samarbejderne og nogle gode råd. 


DB har også biddraget til rapporten med bibliotekseksempler, men vi skal have mange flere og det kan I alle sammen være med til at byde ind med her http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Send-os-dit-eksempel 

Se mine PowerPoint her