tirsdag den 30. september 2014

Er der slet ingen grænser for hvad bibliotekerne skal ta sig af? #Lokalsamfund


Se alle oplæg fra konferencen: Biblioteket som lokalsamfundets drivkraft – men hvor går grænsen?


En af de debatter der i de sidste år ofte har været om bibliotekerne, er hvad deres kereopgave egentlig er, specielt hvad de ikke skal. Det er der rigtig mange mennesker der har en holdning til og mange der ytre sig om. Ofte dem der synes at de har patent på hvad bibliotekets opgave er.

Se Bibliotekerne kan løse samfundsproblemer

Biblioteks formål er at fremme oplysningen, uddannelse og kulturel aktivitet. Det er der mange måder at fremme på og selvom biblioteket altid vil have en kerne af litteratur er der mange andre veje til mållet. Hvis man nogle steder vælger, at det ud over litteraturen er bordfodbold, strikkeklubber og udlevering af batterier til høreapperater, man synes er dét, der skal til at fremme dannelsen, så gerne for min skyld. Blot det foregår i en dialog mellem fagfolk, politikere og borgere. Det er nemlig det biblioteket er - stedet der bliver til i dialog.

Mit mantra i mange af de debatter jeg deltager i er, at når samfundets og dets udfordringer forandre sig, så ændre biblioteket sig for at løse opgaven. På den vis kan man ikke givet ét enkelt svar på hvad biblioteker er, både fordi det ændre sig over tid og formes i en lokal kontekst, hvor der er stor forskel på samfundsopgaven i Gentofte, Gellerup eller Give, men biblioteket er alle steder en drifkraft for lokalsamfundet eller kan i hvert fald være det.

Jeg tror derfor, at det er vigtigt man ikke bare vælger at være skolemesteragtig og sige, at vi der arbejder med bibliotekerne ved bedst, men hele tiden at udfordre hvad biblioteket er, hvad opgaven er og hvem det skal henvende sig til..

Det er baggrunden for konference som vi holder i dag: Biblioteket som lokalsamfundets drivkraft – men hvor går grænsen?

Jeg glæder mig derfor også til at skulle være moderator når Danmarks Biblioteksforening sammen med Roskilde Centralbibliotek, Bornholms Biblioteker i dag holder konference om bibliotekernes rolle og betydning i lokalsamfundet.

Bibliotekerne løser i dag flere opgaver end nogensinde: borgerservice, læringstilbud, IT-hjælp og meget mere. Samtidig udvides åbningstiderne og vi ser bud på nye biblioteksinitiativer, der skal give værdi lokalt. Som den mest besøgte kulturinstitution er bibliotekerne en oplagt politisk arena i forhold til at præge udviklingen i kommunerne. 

I den kontekst har vi valgt at stille spørgsmålet, hvor langt skal bibliotekerne gå i omfang og typer af opgaver – og er der en grænse?

Konferencen sætter både politisk og biblioteksfagligt fokus på tendensen til at bruge bibliotekerne aktivt i den lokale udvikling.

Hør blandt andre:
Kulturminister Marianne Jelved (R)
Christian Jervelund fra Copenhagen Economics
Byrådsmedlemmerne Hanne Pigonska (V) og Evan Lynnerup (V)
Forvaltningschef Rolf Hapel fra Borgerservice og Biblioteker i Aarhus Kommune

Det er også dagen, hvor det første slør bliver løftet for Tænketanken Fremtidens Bibliotekers store samfundsøkonomiske analyse

Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi – et indblik i Tænketanken Fremtidens bibliotekers kommende rapport om folkebibliotekernes samfundsøkonomiske impact
Ved Partner Christian Jervelund fra Copenhagen Economics

Men se selv hele programmet her eller følg os på twitter #lokalsamfund

torsdag den 11. september 2014

Bibliotekerne kan løse samfundsproblemer

Overskriften om at Bibliotekerne kan løse samfundsproblemer vil jeg gerne råbe ud, fordi den nye direktør på Det kongelige Teater havde følgende overskrift i Altinget 

Hesseldahl: Teatret skal ikke løse samfundets problemer
TEATER: Det er ikke teatrenes opgave at lave integrationsprojekter eller sociale aktiveringstilbud for de millioner, de årligt får i kunststøtte. Det mener Morten Hesseldahl, teaterchef på Det Kongelige Teater, som advarer politikerne mod at spænde teatrene for andre vogne end den kunstneriske.

Jeg har reageret over for hans indlæg, fordi han blander bibliotekerne ind i sin argumentation om at teaterene ikke skal tage ansvar for samfundets problemer, og I dag bringer Altinget mit indlæg og jeg var i Kulturen på News og debattere det i aftes.

Da Altinget er gemt bag betalingsmur, har jeg valgt at bringe mig indlæg her: 

Bibliotekerne ville svigte hvis de havde et Hesseldahls kultursyn
Det kongelige teaters direktør Morten Hesseldahl spreder i en artikel i Altinget i sit kultursyn ud over bibliotekerne. Dejligt når kulturpersonligheder forholder sig til Danmarks mest besøgte kulturinstitution, men man bør holde sig de samfundsmæssige konsekvenser for øje, hvis man følger hans råd.

”Det er bare vigtigt, at bibliotekerne bliver ved med at formidle litteratur og kultur, og ikke bare bliver steder, hvor man kan spille bordfodbold og være sammen med hinanden,” siger han til Altinget

Det har han fuldstændig ret i, men at gøre det i under en overskrift ”Biblioteker skal ikke være medborgerhuse” får det til at lyde som om bibliotekerne har udviklet sig til bordfoldsstadions og det er ingenlunde tilfælde. Det bibliotekerne bruger flest ressourcer på er stadig at udvælge og formidling god og dannende litteratur på kunstens præmisser. Men bibliotekerne formidler også en del andet, fordi de er en skattefinansieret public service institution og derfor skal favne bredt. Så hvis bibliotekerne kun formidlede den kulturelitære litteratur så svigtede de for alvor deres opgave.

Bibliotekerne forandrer sig nemlig i takt med at samfundets opgave ændres. Derfor bruger halvdelen af borgerne dem også til andre ting end bare at låne bøger, herunder både til hjælp med digital selvbetjening, kurser eller kulturelle oplevelser som f.eks. mange af de børneteater forestillinger som de etablerede teatre ikke har.

Som public service institution har bibliotekerne en forpligtelse over for det samfund der finansierer dem, ud over at formidle det kunstneriske, men også at lave borgerservice eller spille positivt ind på integration i de områder der har behov for det, som vi ser i mange socialt udsatte områder, og her bliver der givetvis både læst bøger og spillet bordfoldbold. I mange lokalområdet spiller bibliotekerne også en vigtig rolle i blot at være det åbne demokratiske mødested, da borgere ikke har andre offentlige steder at mødes.

Som skatteborgerfinansieret institution gælder det om at finde balancen mellem de opsøgende, sociale og dannende opgaver og det behøver ikke nødvendigvis gå ud over det kunstneriske niveau. Hvis man som kulturinstitution kun vælger den kunstneriske aspekt uden at skele til samfundets øvrige udfordringer havner man i et elfenbenstårn uden demokratisk kontakt. Selvfølgelig skal der være en politisk armslængde til den kunstneriske udfoldelse, men til gengæld ligger der en forpligtelse hos offentligt finansierede institutioner om at være formidlende og inddragende over for alle borgerne, også de der ikke umiddelbart selv påbegynder kravleturen op i det dannende elfenbenstårn

Den balance arbejder vi hele tiden med i bibliotekerne. Jeg skal ikke gøre mig klog på hvordan det Kongelige Teater skal drives, blot kan jeg konstatere, at et af de eksempler Morten Hesseldahl advarer imod er det Aarhusianske teatret OPGANG2, som har et ungdomsspor, hvor unge i aktivering kan samarbejde med kunstnere om at skabe musik, teater og billedkunst. Det mener han kan underminere kunst af allerhøjeste karakter.

Hos OPGANG2 mødte jeg for år tilbage en ung utilpasset mand ved navn Yahya Hassan, vel at mærke før han havde udgivet sin digtsamling og blev kanoniseret som kunst. Så der kan man se, hvad det kan føre til, hvis man som kulturinstitution rækker ud og tænker kunsten som noget der kan være dannende for andre end Morten og jeg, som jo nok skal komme både på landets eksperimenterende og de fine etablerede teatre. På bibliotekerne er både Morten og Hassan velkomne, også hvis det bare er efter en bog, vi har nemlig dem alle sammen.

 Se iøvrigt oplæg til vores konference om



tirsdag den 9. september 2014

Påvirker megatrends mon borgernes forventninger til kulturinstitutionen?

I det sidste års tid har jeg holdt rigtig mange oplæg om megatrends og globale tendenser for ad den vej at beskrive hvordan vores informationsmiljø ændre sig og hvordan det påvirker os som mennesker – ofte med en biblioteksvinkel på hvordan det påvirker brugen og brugerne af bibliotekerne.
Men hvad sker der hvis man vender perspektivet og i stedet for at se på forandringerne i informationsmiljøet, ser på borgernes forventninger og behov i forhold til bibliotekerne?

Bliver billedet så et andet?

Jeg har i gjort forsøger og har i dag præmierer på den vinkling til konference på Statsbiblioteket i Aarhus.  Du kan se mere om konferencen her http://www.statsbiblioteket.dk/forbiblioteker/nyheder/invitation-til-kontaktdag-2014

Jeg har taget udgangspunkt i den største segmenteringsundersøgelse der er lavet af bibliotekerne, som TænkeTanken Fremtidens biblioteker har offentliggjort i år. Se mere på www.fremtidensbiblioteker.dk



Og så oplægget her 

tirsdag den 2. september 2014

Bogen lever – og efterspørges både af kunder og lånere

Venstres medlem af Københavns borgerrepræsentation Jens Kristian Lütken kom i sidste uge med et frontalangreb på bogen og bibliotekerne under overskriften Bogen er død, luk bibliotekerne! Det er både forlæggere og biblioteker uenige i og vi har en fælles interesser i at formidle litteraturen, og derfor har FORLÆGGERFORENINGENS direktør DANMARKS BIBLIOTEKSFORENINGS direktør taget handsken op og forklare at rygtet om bogens død er stærkt overdrevet.

Det er blevet til følgende Debatindlæg som Jyllandsposten bringer i dag

Bogen lever 
Debatindlæg fra Jyllands
Posten - klik for at se det online
Mandag den 25. august havde Venstres medlem af Københavns borgerrepræsentation Jens Kristian Lütken et blogindlæg på Jyllands-posten.dk med overskriften ”Bogen er død – Luk bibliotekerne”. Indlægget har affødt en række interessante kommentarer om både bibliotekernes raison d’etre og læsernes præferencer for hhv. trykte og digitale bøger.

I blogindlægget skriver Lütken bl.a., at det er en umulig opgave, at sikre, at der i en digital verden både er forretning for forlagene og boghandlerne, samtidig med at borgerne har gratis adgang til e-bøger på bibliotekerne.

I forhold til at finde balancen mellem det kommercielle marked på den ene side og bibliotekerne på den anden side, er vi ikke altid enige om forretningsmodellen, men vi anerkender den gensidige afhængighed og begge parters samfundsmæssige betydning. Det er en global diskussion, som i høj grad optager både biblioteksverdenen og forlagsverdenen. Forfattere og forlag er interesserede i biblioteker, fordi de formidler litteratur, stimulerer læsning og indgår i det økonomiske kredsløb ved at købe litteratur. Bibliotekerne er interesserede i, at forfattere og forlag bliver ved med at skrive og udgive litteratur. Det kræver, at vi i den digitale verden finder en balance mellem det kommercielle marked og biblioteksudlånet.

Danmark udmærker sig, fordi vi er meget langt fremme med at afprøve forskellige udlånsmodeller. Pt. tilbydes der e-bøger til bibliotekernes lånere på eReolen.dk og på ebib.dk. Vi evaluerer løbende, hvordan modellerne påvirker markedet. Erfaringerne viser, at via den danske tradition for samarbejde og dialog mellem forlag og biblioteker kan det godt kan lade sig gøre at finde afbalancerede modeller, således at vi sikrer, at vi både har et sundt og bæredygtigt kommercielt marked for litteratur samtidig med, at bibliotekerne får mulighed for at udlåne e-bøger, og vi har tænkt at forsætte med at udvikle modellerne, fordi borgerne efterspørger det, uanset om det er lånere eller kunder.

Christine Bødtcher-Hansen                                   Michel Steen-Hansen      
Direktør                                                                 Direktør
FORLÆGGERFORENINGEN                             DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING