tirsdag den 24. marts 2015

EU-Parlamentet kunne lære noget af danske biblioteker

I dag skriver Jyllands Posten om 18 danske kunstneriske organisationer har skrevet under på en erklæring, der udtrykker bekymring over EU-Parlamentets kommende opdatering af regler om ophavsret. Det skriver avisen om som opfølgning på, at EU parlamentariker RIKKE KARLSSON (DF) i går skrev EU truer opblomstringen i den danske litteratur

I dag siger hun så til avisen »Jeg synes, at de aftaler, som indtil videre er indgået mellem forlagene og bibliotekerne i Danmark, er fremragende. Med dem oplever jeg, at der er fundet en god balance mellem ønsket om tilgængelighed for offentligheden og rettighedshavernes krav om at opnå et rimeligt honorar for deres værker. Spørgsmålet er, om det ikke også er en model, de kunne lære af i EU i stedet for at komme rendende med stive regelværk og krav,« siger Rikke Karlsson. 

I Danmarks Biblioteksforenig er hele problematikken om ophavsret og hvordan man skaber en fornuftig adgang for bøgerne til e-bøgerne generelt noget der fylder meget. På europæisk plan arbejder DB for at skabe bedre vilkår for at bibliotekerne mulighed for at stille e-bøger til rådighed. En ret som bibliotekerne ikke har i dag, når det gælder e-bøger, da det alene er ophavsretindehaveren der bestemmer om den må stilles til rådighed. I modsætning til den fysiske bog, hvor bibliotekerne har en undtagelses i ophavsretsloven, så de kan købe og udlåne alle bøger. Det ændre sig når bøgerne bliver digitale af mage årsager, men er problematisk, hvis ikke der kan opnår aftaler mellem forlag, forfattere og biblioteker som vi kender det i Danmark, lige nu, fordi vi har udnyttet vores gode tradition for at forhandle os frem til løsninger, men for bare et ½ år siden var situationen anderledes. Det er også en af de væsentligste årsager til at DB formand Steen B. Andersen stiller op til bibliotekernes europæiske lobby organisation EBLIDA som hele tiden arbejder på at påvirke EU parlamentet til at skabe gode rammer for bibliotekerne og borgernes adgang til information, læring og kultur.
LÆS også EU er (også) kulturpolitik

Jyllands Posten har fokus på netop den problemation i dagens artikel, hvor de beskriver dilemmaet: 

Den danske model 
Formanden for Danmarks Biblioteksforening, Steen B. Andersen, forstår godt, hvorfor netop danske kunstnere ikke ønsker for megen EUindblanding, for Danmark er det eneste land i Europa, som i hvert fald på litteraturområ- det har en ordning, der virker, mener han.

 »Vi har som det første land i Europa lavet en aftale mellem bibliotekerne og forfatterne, og det er ikke en endelig aftale, men en aftale, der skal forhandles løbende. Vi skal hele tiden balancere muligheden for, at bøger bliver læst, og muligheden for, at forfattere bliver kompenseret. Så vi er nødt til at have en form for friktion, som betyder, at man ikke kan downloade et ubegrænset bøger til enhver tid via bibliotekerne,« siger han.

Aftalen mellem danske biblioteker, forlag og forfattere er en lokal aftale, og det er præcis, hvad de 18 kunstneriske organisationer anbefaler i stedet for EU-standardisering. Love er nødvendige 

Som biblioteksmand forstår Steen B. Andersen på den anden side godt, hvorfor EU Parlamentet føler et behov for at ændre på reglerne. Dels fordi reglerne er fra 2001, da digitaliseringen var på et helt andet stadie, og verden endnu ikke vidste, hvad en iPad var. Dels fordi forlag i mange europæiske lande er med til at bremse udviklingen.

»EU har en rolle, for forlagene har så stærk en forhandlingsposition, at de kan trække titler ud af bibliotekerne. Sådan har det også været i Danmark. Så det er smart, at der findes lovgivning, som kan forpligte forlag til at stille materiale til rådighed for bibliotekerne, men jeg synes ikke, at EU skal blande sig i de økonomiske aftaler,« siger Steen B. Andersen. 

»Danmarks Biblioteker bakker altså for den del op om de 18 organisationer, når de siger, at økonomi og friktion skal forhandles lokalt. Men med den forudsætning, at det er et lovkrav, at alle materialerne skal kunne lånes på bibliotekerne,« mener formanden for Danmarks Biblioteksforening.

Artiklen jeg citerer fra er ikke online, men kan læses i dagens Papirudgave af JP
  

onsdag den 18. marts 2015

Hvordan får vi mange til at læse lidt....mere #DanmarkLæser

I dag kan man i Politiken læse om hvordan læsekampagnen Danmark Læser har udfoldet sig i Ringkøbing Skjern, hvor den har fået tidligere ikke-læsere på plastfabrikken JSB Plast i Ringkøbing til at læse flere bøger om ugen.


Dansk litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog.

Sådan skrev kulturminister Marianne Jelved i en kronik efter hun på Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i 2013 fik ideen til den store kampagne Danmark Læser. På mange måder er jeg sikker på hun har ret i lige den pointe, at litteraturen er med til at binde os sammen. En pointe jeg så underbygget i en pudsig observation i en stor narrativ undersøgelse fra Mapped - Digital Patterns som viste at enlige forældre læser betydelig mere skønlitteratur end forældre der lever i parforhold. Umiddelbart ville jeg tro det forholdt sig omvendt fordi man som to forældre har mere tid til at læse fordi man deler opgaverne. Men det viste sig altså at de enlige forældre læste mere og når man spurgte ind til hvorfor var svaret  at "det var en måde at skabe voksenkontakt på" altså at de følte et fællesskab med andre voksne gennem litteraturen, som man som enlig måske ikke havde tid eller mulighed for at møde IRL.
Se også man er hvad man læser, på min private blog 

Journalisten ELISABETH ESKILDSEN beskriver i dag i Politiken stemningen på en fabrik i det vestlige Jylland hvor man har sat fokus på at læse skønlitteratur. 
"Når det er sidst på aftenen, går en dør op, og natholdet kommer ind i den store produktionshal ved JSB Plast i Ringkøbing.

En gruppe på cirka 12 mennesker fordeler sig ved hver sin maskine, lukker motorlarmen ude med solide høreværn og går i gang med nattens arbejde på fabrikken, der producerer skumkomponenter til roterbladene på vindmøller.

Der bliver ikke talt meget på tværs af stationerne; kun når medarbejderne holder pause sammen tre gange i løbet af natten. Tidligere var det derfor radiostemmer i høreværnene, der fik tiden frem til klokken syv til at glide lidt lettere på natholdet. Men i dag er flere og flere medarbejdere begyndt at høre indtalte lydbøger, og i pauserne har medarbejderne fået noget nyt at tale om.

»Jeg havde næsten ikke talt med Charlotte før«, siger eksempelvis Susanne Jensen på 52 år, mens hun peger på sin sidemand, Charlotte Wraae på 43 år. Charlotte har været med i læseprojektet i længere tid og lytter til to bøger om ugen. Og hun har netop anbefalet sin kollega at gå i gang med Sara Blædel.

Læs også Ny forskning: Læs en god bog og bliv et bedre menneske...

Ringkøbing-Skjern blev udvalgt som modelkommune i forbindelse med Kulturministeriets kampagne ’Danmark Læser’. 

Jeg er med i kulturministerens følgegruppe til projektet, hvor vi fra starten har rådgivet om hvordan man kunne udfolde projektet, og én af de ting vi har diskutteret er netop om konkurrencen mellem kommunerne ville være yderligere motiverende. Det har jeg været skeptisk over for, da mit kendskab til bibliotekerne og deres personale erfaringsmæssigt viser mig, at der er motivationen i sig selv at få flere til at læse og være med at skabe den samtale og dialog som er forudsætningen for vores demokrati. Derfor er jeg også rigtig glad for at artiklen i dag fremhæver et citat fra bibliotekar på Ringkøbing-Skjern Bibliotek Bodil Hejlsvig, der er tovholder på modelkommunens læseprojekt  
»Vi ville hellere arbejde med, hvordan man kunne få litteraturen ind i en produktion som her ved JSB Plast, og i stedet for at fokusere på en konkurrence, hvor det gælder om at læse mest, ville vi hellere få mange til at læse lidt«, 

Sådan sagde Bodil Hejlsvig til arrangementet ’Bog, bajer og bio’, der markerer afslutningen på læseprojektet for JSB Plast 

Men læs selv artiklen i dagens Politiken 

Fabrikkens nathold har fantasy og krimigåder i høreværnet  


Faktabox:
1,5 millioner danskere læser ikke
Kulturvaneundersøgelsen fra 2012 viser, at 40 procent af den voksne befolkning i Danmark aldrig eller sjældent læser en skønlitterær bog, svarende til 1,5 millioner mennesker.
Ud fra de tal har Kulturministeriet lavet en ny undersøgelse for at identificere ikke-læseren. 1.575 mennesker i alderen 18-74 år, der hører til gruppen, der aldrig eller sjældent læser, er blevet spurgt til deres læsevaner og andre forhold. De har fordelt sig i tre segmenter, de motiverede, de ikke-interesserede og de travle familier, der hver har deres grunde til, at der sjældent bliver åbnet en bog.
Det er dem man i de mange projekter rundt om i landet forsøger at finde forskellige måder til at motiverer. 


tirsdag den 10. marts 2015

Køge set i kulturstrategisk lys

Køge er en kommune i rivende udvikling, med forventning om stigende befolkningstal og vækst på flere økonomiske parametre. Der er flere årsager til disse forventninger, og det er interessant at følge udviklingen om hvordan man udnytter mulighederne. Kommunen er centralt beliggende på kanten af hovedstadsområdet, og med nye infrastrukturelle investeringer både fra statslig og kommunal side, er der store planer om nye byområder nord for byen.

Derfor er det også rigtig spændende, at kommunen har igangsat en proces for at skabe en ny strategi for deres biblioteksvæsen. For mig er det specielt spændende at være med i processen, når det sker på baggrund af udvikling og ekspansion, for alt for ofte oplever jeg desværre kommuner, der igangsætter sådanne processer på baggrund af nedskæringer. 

Det strategiske arbejde har jeg fået lov at være med til at skyde i gang sammen med kultur- og idrætsudvalget nu. Jeg har også fået lov til at være med til at følge det til dørs, indtil vi i maj måned skal præsentere udkastet til strategien på et borgermøde. 

Køge Kommune har skiftet politisk flertal ved seneste kommunevalg, og et nyt Kultur- og idrætsudvalg har derfor også mulighed for at sætte helt nye skibe i søen. Der har tidligere været store spændende planer for at opføre et nyt kulturhus midt i byen. Dette er aldrig blevet realiseret, men i stedet planlagt i en mindre model som endnu ikke er påbegyndt.

Projektet som vandt konkurrencen, der var udskrevet i 2013, rummer mange spændende aspekter og kan laves i flere etaper - se mere om det 
her - og i en strategiproces skal man selvfølgelig også overveje om eller hvordan man kan realisere sådan et projekt.

Kulturhuset skal først og fremmest erstatte den teatersal i Teaterbygningen, som skal rives ned i forbindelse med etableringen af en underføring under banen. Men det er vores vision, at kulturhuset udover sal- og eventfaciliteterne også skal rumme bibliotek, musikskole og billedskole.

 I kan se præsentationen af vinderprojektet fra her:


Et andet vigtigt element i en biblioteksstrategi er, hvordan man ønsker den decentrale betjening i Køge Kommune. Man har netop været gennem en lukning af en filial i Ølby, som har været genstand for en del debat. Nu står man så i den situation, at der ikke ret langt fra Ølby - i Køge nord - er planer om at etablere en hel ny bydel i forbindelse med etableringen af et nyt banelegeme mellem Ringsted og København, hvilket betyder der skal laves nye stationer. Betyder dette at der også skal skabes et bibliotekstilbud, som det kulturelle omdrejningspunkt i den nye by?

Mange spændende overvejelser, som jeg har fået lov at være et forstyrrende element i, med oplæg om globale trends, landsdækkende undersøgelser og hvordan man tænker folkebiblioteket ind i andre kommunale strategier.


Se status over Køge Bibliotekerne 


Andre aktuelle nye eksempler på biblioteksstrategier:
  

Og mit oplæg til Køge strategiprocessen herunder



tirsdag den 3. marts 2015

Glem ikke kulturens værdi, når demokratiet udfordres

Da Altinget.dk begyndte deres kultursektion, var jeg med som klummeskriver, nu har jeg fået lov til at deltage i en anden runde, hvor de har stillet spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”  



I dag bringer de mit svar, som du også kan se her:


DEBAT: I politik bliver kultur ofte defineret udelukkende som økonomisk vækstskaber. Men kultur indeholder også alle de værdier og al den dannelse, som er udgangspunktet for vores demokrati, skriver direktør for Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansen.









Michel Steen-Hansen
Direktør for Danmarks Biblioteksforening
Altinget har stillet mig spørgsmålet ”Hvad skal en ny regering prioritere på kulturområdet?”
Det korte og udfordrende svar er: EN KULTURPOLITIK (og det er med overlæg, det er skrevet med stort). Selvom jeg erkender, at én samlet kulturpolitik ikke nødvendigvis er mulig.
Men vi har brug for en politik, der bygger på erkendelse af, at kultur indeholder alle de værdier og al den dannelse, som fremtidens fællesskab bygger på. Altså hele grundlaget for den måde, vi tænker demokrati på. Ikke fordi jeg ønsker mig den skingre værdikamp fra Fogh-årene tilbage, men en politisk fokus på kulturens værdi i andet end skåltaler og hensigtserklæringer i regeringsgrundlag.
Kulturpolitikken burde være udgangspunktet for hele regeringsgrundlaget, fordi det er alt det, der foregår mellem mennesker. Kultur både udfordrer det enkelte menneske og skaber mellemmenneskelig forståelse. Kultur er dannelse og udgangspunktet for vores demokrati.
Fokuserer kun på vækst
Imidlertid definerer man ofte kultur i den politiske verden udelukkende som økonomisk vækstskaber. KL formulerede sidste år ”Kultur som lokomotiv for vækst”, og i EU kalder de deres kulturpolitik for Creative Europe, mens hele argumentationen er bygget op om, at kultur skaber økonomisk vækst og arbejdspladser. Efterhånden er der vist heller ikke mange politikere, der er i tvivl om, at kulturen kan skabe økonomisk vækst.
I bibliotekerne erkender vi også vigtigheden af at kunne vise, at kultur skaber målbar økonomisk vækst. Desværre skabes kulturpolitik og dens rammevilkår oftere af finansministeren i finansloven end af kulturministeren, og ude i kommunerne er det samme vægt, der bliver brugt mellem kulturudvalg og økonomiudvalg. Derfor ender kultursektoren også ofte med at bruge den økonomisk bundlinjefikserede argumentation, og det kan jo være godt nok, men den må aldrig stå alene, for så har man ikke forstået, at kultur handler om mennesker, fællesskab og forståelse.
Bibliotekerne på dagsordenen
Danmarks Biblioteksforening har i en undersøgelse vist, at børn, der bruger biblioteket, får en længere uddannelse. En argumentation, Tænketanken Fremtidens Biblioteker sætter kroner og øre på i en ny, større samfundsøkonomisk analyse (se her), der viser, at samfundets gevinst fra bibliotekerne er på to milliarder kroner om året alene på uddannelsesområdet ved at øge læselysten og læseevnen og dermed evnen til at gennemføre en uddannelse.
En sådan undersøgelse bør placere biblioteket højt på dagsordnen hos en fremtidig regering, da netop uddannelse er et af de vigtigste mål, uanset hvad farve regeringen end måtte have. På samme vis må uddannelsesargumentet gøre indtryk på kommuner fra centrum til den yderste periferi, når de planlægger fremtiden politik.
Som mangeårig kulturarbejder må jeg nok også erkende, at dette åbenbart ikke er indlysende for alle. Selvom folkebibliotekerne i Danmark er den langt mest besøgte kulturinstitution med 36 millioner besøg hvert år og den kulturinstitution, som favner bredest i forhold til, at vi bruger det på tværs af sociale, uddannelsesmæssige og etniske forskelle, er det også den kulturinstitution, der er skåret mest ned i de seneste år.
Kræver politisk prioritering
Dette skal ikke bare opfattes som en klagesang fra bibliotekerne, men som et eksempel på den manglende erkendelse af, at kultur er det kit, der får samfundet til at hænge sammen, som det ofte udtrykkes med en politisk floskel. Men hvis vi aktivt vil, at kulturen skal spille den rolle, kræver det også større politisk prioritering.
Kultur, som har en helt unik betydning som forudsætning for demokrati, fordi kultur kan udfordre, skabe indsigt og i sidst ende forståelse også for det, man som menneske ikke umiddelbart forstår. Kultur, som en menneskelig værdiskaber, der kan give lyst til at tage del i fællesskabet og skaber forståelse på tværs af, hvad vi end måtte komme fra.
Jeg siger ikke, at vi kunne have forhindret Omar el-Hussein i at begå terror, hvis han var gået på biblioteket i stedet for at opsøge et lukket religiøst miljø. Men ved at styrke folkelige kulturinstitutioner kan vi skabe den sammenhængskraft, vi har så stærkt brug for, når demokratiet udfordres. Ved at styrke en folkeinstitution som biblioteket kan vi forhåbentlig skabe et bredere og mere forståeligt demokratisk fundament og dermed større mellemmenneskelig forståelse og respekt i samfundet.
Derfor håber jeg, det er de briller, man tager på, når fremtidens kulturpolitik skal skabes i Folketing og kommunalbestyrelser.
Se hele artiklen i Altinget
http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2014/03/kultur-som-lokomotiv-for-vkst-men-har.html?m=1