søndag den 26. april 2015

Hvorfor mener nogen på parnaset, at kultur ikke er for alle? #DanmarkLæser

Det er mærkværdigt som en del af kulturparnasset ser det som sin fornemmeste opgave at disse initiativer som skal mangfoldiggøre kultur og inddrage flere mennesker. 

Ofte ender kulturprogressive meningsdannere,  i deres iver på at virke folkelige, med at tale ned til samme folk. 

For eksempel havde Politiken i denne uge valgt at sætte Danmark Læser initiativet (der kulminerer med at uddele  bøger til helt almindelige mennesker, hvor de mindst venter det)på forsiden, men i en negativ kontekst. 

Når man læste den forside sad man tilbage med opfattelsen af, at det kan godt være der er lidt flere der læser bøger af sådan et initiativ, men det er at smide perler for svin, for de forstår det ikke aligevel.

Politiken havde nemlig valgt, at lave overskriften 100.000 bøger deles ud, men til hvilken nytte? 

Med underoverskriften Danmark Læser-kampagnen giver i dag tusindevis af bøger til folk, der ikke læser så ofte. Men bliver man også belæst af at læse? Ikke nødvendigvis, siger en professor i læsning. Det kræver nemlig lidt af en indsats at suge orderne til sig.


Så havde "organet for den højeste oplysning" ligesom sat scenen og forklaret, at det alligevel ikke nytter at danne pøblen ved at få dem til at læse skønlitteratur. Jeg synes det er ærgerligt, at man vælger denne indgang til at beskrive en kampagne, hvis erklærede formål, med kulturministerens ord, er at "litteratur er med til at binde os sammen som nation. Vi bruger den til at forstå os selv og Danmark lige nu. Litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog."


Læser man hele Nils Thorsens ellers udmærkede artikel, så er billedet knap så enkelt som forsiden. Der står nemlig ikke at læsning af skønlitteratur ikke har effekt. Det forskningsmæssige belæg går mere på at man ikke nødvendigvis bliver et bedre menneske at at være belæst, med det glimrende eksempel at Goebbels var yderst belæst og han ikke lige falder i kategori "godt menneske".

Den vinkel forfølges søndag, hvor der er endnu en artikel med overskriften "Kulturens svar på grøntsager" hvor Kizaja Ulrikke Routhe-Mogensen hælder sin fordomsfuldhed ud over os. Slutteligt tager hun saglig Rifbjerg som gidsel, for at ville mene noget om kampagnen, hvis han havde været i live. Hun slutter fortælle om hvad Rifbjergs mente om god litteratur i 1988. Her fremhæver Kizaja Rifbjerg mener at den gode litteratur forstyrrer os med sin anderledeshed.

Her rammer hun plet, for selvom hun sikkert vil bruge salig Rifbjerg til at nedgøre kampagnen, så er det kernen. Litteraturen forstyrrer os og giver indsigt i verdernen vi ellers ikke ville kende til - en forstyrrelse som i sidste ende kan skabe forståelse.

Men som sagt har det heller ikke været kampagnens mål at skabe gode mennesker. Men at skabe grobund for at deltagende samfundsborgere og at man gennem læsning får kendskab til både sig selv om andre. Ligesom læring ikke er en garant for at mennesker bliver gode, men en forudsætning for at man kan deltage, er at man kan lære. Det er hele det tænkesæt, der ligger bag initiativet Danmark Læser, hvis vi gør en ekstraordinær indsats, kan vi få flere til at læse og skabe et endnu mere oplyst folk, for lyset er ej blot for de lærde. En grundtanke som i gamle dage trives, selv bag de tykke murer rundt om politikens redaktionslokaler på Rådshuspladsen.

Politiken er ikke det eneste organ, der har været kritisk også evige Anne Sophia Hermansen, langer ud efter kampagnen, omend hun måske ikke helt har sat sig ind i detaljen, men sådan er det når det skal gå stærkt og man skal leve af at have at have meninger om alt.

Hun skriver på sin facebook

” I stedet for overfladiske kommunikationskampagner som ”Danmark Læser” skulle vi også tage at lukke flere af landets søvnige biblioteker og i stedet FORÆRE bøger til børn hvert eneste år.”

Jeg skrev med det samme til hende på Twitter 

Og uddybede på Facebook

Men hun har ikke svaret, så hun vil nok hellere mene noget end lære. 

Hun fik også hurtig svar på tiltale fra vores Kulturminister Marianne Jelved, som på sin Facebook skrev 
Kære Anne Sophia Hermansen. 
Meningsdannere har stor indflydelse på, hvordan en given sag bliver opfattet. Med indflydelse følger en forpligtelse og et ansvar for, at man sætter sig ordentligt ind i tingene.
Danmark Læser er lavet i samarbejde med hele bogbranchen. Forlagene, boghandlerne, biblioteker og forfattere. Det er fx forlagene, der har doneret de 100.000 bøger, der bliver delt ud af 4000 borgere over hele landet. 6000 havde meldt sig som uddelere, så desværre er nogen blevet skuffede.

48 kommuner søgte om at blive læsekommuner, 12 blev udvalgt til pilotprojektet, der har kørt i halvandet år. Kampagnen løber i alt i fire år. Kommunerne har skullet stille med lokale samarbejdspartnere. Det har de haft i form af skoler, foreninger, ungdomsuddannelser, organisationer som FOA, arbejdspladser som Danish Crown, JSB Plast, Danfoss og eksterne sponsorer som f.eks. Danske Bank. I den kommende tid bliver projekterne evalueret, og de bedste og mest nytænkende tiltag vil så blive rullet ud i andre kommuner.

Dit forslag om at børn skal kunne recitere klassikere, når de går ud af folkeskolen er et slag i luften. Det skaber ikke læseglæde. Og hvorfor skulle en indsats i folkeskolen udelukke, at også voksne finder eller genfinder læseglæden? Og hvorfor må man ikke tage de teknologiske hjælpemidler i brug?
På Danish Crown begyndte en ordblind medarbejder fx at lytte til lydbøger på arbejdet og fik på den måde åbnet døren til litteraturen. Han har nu meldt sig på et læsekursus blandt andet for at kunne læse op for sin søn og hjælpe ham med lektierne. Som en af uddelelerne, Marlene, siger: Det er nok en af de sjoveste dage. Så mange snakke med mennesker som siger, de ikke læser, men som bliver så glade for bogen, at nu vil de i gang. 


Det forunderlige ved hele projektet er nemlig, at det har fået kontakt til så mange mennesker, som ellers ikke læser. Det projekt som Jelved nævner fra JSB Plast er gennemført af Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne og er netop indstillet til Magnet-prisen, som er en anerkendelse af det mest innovative og inspirerende partnerskab mellem kultur og erhverv.

Ringkjøbing-Skjern bibliotekerne er rykket direkte ind hos JSB Plast og har igennem læseklubber skabt lyst til litteratur og læseoplevelser. Biblioteket er rykket ud af vante rammer og har aktivt taget kontakt til en ny målgruppe. JSB Plast har skabt en helt ny atmosfære på arbejdspladsen igennem litteraturen.

Litteraturen er rykket ind hos JBS Plast for at vække de ansattes læselyst. Litteraturen styrker det interne sociale miljø samtidigt med at biblioteket møder en ny målgruppe. Denne aktive brobygning mellem virksomhedens ansatte og det lokale bibliotek er årsagen til, at JSB Plast og Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nominerede til Magnet-prisen. Læs mere


Har man brug for bøger på kulturens højborg? 
Jeg deltog selv da Danmarks Læser kulminerede med uddelingen af de 100.000 bøger. 

Jeg delte  min ration ud på Vartov, som af mange opfattes som en kulturelitært højborg og rummer da også både Kirkegaardcenter, Grundtvigcenter og masser kulturelle foreninger. At jeg alligevel deler bøger ud her, er fordi jeg ved, at en masse mennesker i løbet af deres liv holder op med at læse skønlitteratur fordi de vælger at prioritere andre ting.

Jeg mødte faktisk også en del der ikke læser skønlitteratur. To grupper som ikke overraskede mig, nemlig mænd i deres bedste alder, som sagde "nej jeg har ikke tid til skønlitteratur p.g.a. arbejde" og en anden som sagde "Nej, jeg læser kun faglitteratur", men så også en grupper der overraskede mig. En gruppe bestående af yngre kvinder som svarede "Nej jeg læser ikke for tiden, for jeg har små børn"

Det synes jeg er ærgerligt for litteratur er med til at binde os sammen, at forstå os selv og andre, litteraturen giver plads til eftertænksomhed, nærvær og indlevelse, og den åbner for livsnerven i vores demokrati – samtale og dialog.

Jeg har skrevet lidt om hvordan jeg gennem livet har oplevet mange ”kloge” mennesker fortælle om hvorfor de ikke læser, altså det der skønlitteratur- det kan du læse her http://farsunivers.dk/?p=262

Faktisk er der så også nogen der mener at kunne bevise at man bliver et bedre menneske af at læse, selvom det ikke er kampagnens formål, så synes jeg da ikke helt man skal se bort fra det. Heller ikke på parnaset, Læser man bare 10-15 minutters god skønlitteratur, øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker, siger en af forskerne bag undersøgelsen, David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York

Gudskelov er der begejstring hos de fleste jeg møder over kampagnen. Og jeg blev skide glad da min kusine som har en frisørsalon ude i Taastrup kom og fortalte mig, at hun havde meldt som sin uddeler og ville dele alle bøgerne ud i hendes salon, for som hun sagde "når jeg begynder at tale om bøger, så sker der noget med vores samtale som bare får et andet liv, ud over det billedblad som kunderne ofte sidder og læser i."

I den forløbne uge rejste de radikales kulturordfører en debat, om at "Kulturområdet har udviklet sig til et elitært prestigeprojekt, der i manges øjne først og fremmest har status af noget lækkert pynt. Det er blevet en lukket klub. Og det udfolder dermed slet, slet ikke sit egentlige potentiale: at ændre livssynet og perspektivet for og hos mennesker". Nu er hun godt nok min kone, men det svækker jo ikke hendes argumentcx om at kultur kan blive en lukket klub, hvis ikke vi udvikler og erkender kulturens udviklende kraft for samfundet og det enkelte menneske, og at den kultur skal tage udgangspunkt mange andre steder end bag de tykke murer på Politiken, Vartov og Christiansborg.


onsdag den 22. april 2015

Uafhentede bog­reservationer koster millioner

I dag kan man i Berlingske læse overskriften »De er ligeglade« - studerendes uafhentede bog­reservationer koster millioner.

Den overskrift er lavet på baggrund af en rundspørge som Berlingske Research har foretaget på landets hovedbiblioteker. Den viser at det Særligt er i de store uddannelsesbyer oplever bibliotekerne, at mange lånere reserverer bøger og musik uden nogensinde at hente materialet. I København og Aarhus, hvor problemet er størst, vurderer bibliotekerne, at 25-49 procent af det reserverede materiale aldrig bliver afhentet.


Altså en indikator på at studerende har betydning for antallet af uafhentede materialer, men det kan jo også skyldes en række andre demografiske og sociale faktorer i store bysamfund. Jeg ville nok være lidt varsom med at lave hurtige konklusioner og så oven i købet lade den til overskrift i et stort dagblad.

Det ændre imidlertid ikke ved problemstillingen, at det er et spild af ressourcer at bibliotekerne finder materialer frem til borgere som ikke gider hente dem eller i det mindste afbestille.

Hvad synes du man skal gøre ved det?

Berlingske har nogle bud i artiklen bl.a. fra formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen B. Andersen »De studerende har opgaver, som de skal samle materiale til, og måske kommer det reserverede materiale ikke frem i rette tid. Problemet er, at folk er ligeglade og undlader at afbestille materialet. Det er ikke i orden, og man må finde en løsning på problemet. Flere store biblioteker arbejder på systemer, hvor låneren via SMS eller e-mail skal bekræfte sin reservation umiddelbart inden, at materialet kommer hjem. Det vil løse en stor del af problemet,«

I følge Berlingske mener man (bibliotekerne?) i København, Frederiksberg og Aarhus, at man skal betale bøde for uafhentede reservationer.

Bøder vil kræve en ændring af Biblioteksloven, og kulturminister Marianne Jelved sagde tidligere på måneden til Berlingske, at hun ikke umiddelbart er stemt for bøder. Hun har i første omgang bedt Kulturstyrelsen om at undersøge problemets omfang.

Heller ikke Steen B. Andersen går umiddelbart ind for bøder/gebyrer. Han tror, at systemer med SMS og e-mail til lånerne kan løse en stor del af problemet.

»Indførelse af gebyrer for uafhentede reservationer må være den sidste løsning. Principielt skal bibliotekerne være gratis, men det er klart, at hvis vi ser et ressourcespild, hvor det ikke er nok at motivere lånerne til at afmelde reservationer, de ikke længere skal bruge, så må vi overveje andre måder. Når jeg ikke er glad for afgifter, så er det, fordi de rammer de mest udsatte,«

Men læs selv artiklen og kom gerne med gode råd til hvordan man kan undgå sådan et spild

torsdag den 16. april 2015

Måske EU er stærkere end Google, når nu det er @Vestager der skal lægge arm


Googles Europæiske topchef Matt Brittin er i Politiken citeret for at enhver succesrig virksomhed har en mission ud over at tjene penge. Googles er at bringe information til alle og gøre den nyttig for alle.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på om han måske mente bibliotek? Men det gjorde han jo nok ikke, for biblioteket er jo nonkommerciel, så selvom bibliotekets mission er den samme, nemlig at bringe information til alle og gøre den nyttig for alle er der ikke meget profit i det, og det er tros alt det som driver google,

Bibliotekets forretningsmodel er en noget anden og under demokratisk kontrol, for godt er missionen at bringe information til alle og gøre den nyttig for alle, men biblioteket er ikke sat i verden for at tjene penge, men sikre oplyste borgere, der har mulighed, evner og lyst at deltage i demokratiet. Det er måske ikke det der lægger Google mest på sinde. 

Se googlechefen fortælle til Politiken her


For selvom Google arbejder med åbne standarder og virker åben for enhver, så er der mange ting vi ikke helt kan gennemskue i Googles forretningsmodel eller bare deres måde at sortere resultaterne af de søgninger vi foretager på deres søgemaskine. Er resultaterne helt neutrale eller præget af hvad vi før har søgt på eller hvem der betaler. Ja jeg ved godt, hvad jeg tror, og derfor sætter jeg stor pris på biblioteket som kan sikre en objektiv behandling af informationerne.

Samme dag som man kunne høre den visionære googlechef fortælle i Politiken kunne man nemlig læse i britiske finansavis Financial Times, at Google misbruger dets dominerende rolle som søgemaskine og kan se frem til snart at modtage en formel anklage.

Det er EU-kommissær Margrethe Vestager der tilsyneladende spiller med musklerne i den opsigtsvækkende sag, der har været undervejs siden 2010,

Kort fortalt har EU-kommissionen på baggrund af en stribe klager undersøgt, hvorvidt Google styrer søgeresultaterne på en måde, så det favoriserer selskabets egne tjenester på bekostning af konkurrenternes. I flere omgange har tidligere konkurrencekommissær Joaquin Almunia været tæt på at lande en mindelig løsning med Google. Men hver gang er det i sidste ende faldet til jorden. Men nu prøver de igen.

Personligt har jeg haft det sådan, at jeg ikke helt forventede at EU havde styrken til at vinde kampen over en gigant som Google på dette område. Men på den anden side, så kommer jeg ret meget i tvivl når nu det er Margrethe Vestagers der er konkurrencekommissær i Bruxelles, på mig virker hun i hvert fald skræmmende stærk.




Følg det bibliotekspolitiske topmøde live på Meerkat og Twitter #DBtop15


Når nu  Madonna i sidste uge brugte app'en Meerkat til videopremiere, så kan Danmarks Biblioteksforening nok også. Men det er en brugerstyret formidling, så vi ved ikke var der streames. Det eneste vi kan garantere er, at afsløringen af Læsernes Bogpris vil kunne følges omkring kl. 20.30 i aften - så følg #DBtop15 .

I de næste par dage mødes omkring 500 kulturpolitikere og fagfolk til det Bibliotekspolitisk Topmøde i Aarhus. Det er Danmarks Biblioteksforening der står bag og vi er selvfølgelig stolte at kunne samle så mange mennesker. Det viser at der er interesse for kulturen ude i kommunerne, for selvom det nok er landets største kulturpolitiske møde, er det primært kommunale politikere og fagfolk der deltager. Men det er jo også ude i kommunerne kulturen bliver skabt, så det er nok meget naturligt.
Læs mere om Topmødet
Når man holder sådan en event er der mange overvejelser om, hvordan man får gjort opmærksom på den, men nok så vigtigt, hvordan mange flere end de 500 mennesker til konferencen kan få del og nok så vigtigt tage del i oplevelsen.

Vi bruger selvfølgelig flittigt de sociale medier, hvor vi kan følges på Facebook og Twitter på #DBtop15

Vi har også i de seneste år valgt en mere redigeret virkelig, hvor vi har optaget de væsentlige oplæg og debatter, og delt på vores hjemmeside, som f.eks. disse fra Vejle i 2014:
Torsdag den 27. marts
» Anker Brink Lund | video | oplæg
» Bertel Haarder | video
» Kulturministeren taler, inkl. pris til ministeren | oplæg | video
» Michel Steen-Hansen | video | oplæg
 Se alt fra Årsmøde2014 her
I år har vi så valgt at tilføje en totalt uredigeret udgave af livestream nemlig Meerkat. Det er i alt sin enkelthed en app du downloader til din mobil og så kan du via den filme det du finder interessant og dele live via twitter. (Jeg beklager, at den endnu kun fungerer rigtigt på Iphone, hvilket desværre også udelukker, at jeg kan deltage, da jeg tror på de mere åbne standarder i Android.)

Men prøv det selv og hold øje med din twitter #DBtop15 og se om ikke der dukker en del Meerkatte op på twitter  når vi begynder alle herlighederne på Dronningens Fødselsdag den 16 april kl 10.00

Topmødet - lige ved hånden
Tag alle praktiske oplysninger om topmødet
med på din tablet og smartphone.
Scan QR-koden her til højre
eller klik på www.dbtop15.dk







onsdag den 15. april 2015

Borgernes adgang til information og kultur - skal også være digital #DBtop15

Som optakt til debatten på det Bibliotekspolitiske Topmøde 2015 har formanden for Danmarks Biblioteksforening Steen Bording Andersen (A) skrevet en leder hvor han understreger at en af bibliotekernes vigtigste opgaver er at sikre borgerne adgang til information og kultur. Sådan har det altid været, og sådan skal det også være fremover.

Læs alt om Topmødet eller følg det på #DBtop15

"Men en fri og lige adgang til information er ikke noget naturgivent. Det er resultatet af en stadig kulturpolitisk kamp og en vigtig forudsætning i et demokratisk og oplyst samfund. Det er der heller ikke noget nyt i, men udfordringen forandrer sig, fordi den ophavsretslov

og de undtagelser, der sikrer bibliotekerne retten til at købe og udlåne materialer, ændrer sig, når disse er digitale. Samtidig bliver det lovkompleks, der styrer disse rettigheder, stadig mere internationalt. I Danmark har vi forhandlet os frem til en af verdens p.t. bedste e-bogsmodeller, som sikrer borgerne adgang. Og den er i princippet hele tiden til forhandling, for det er ikke en ret bibliotekerne har.....

Det kan du læse mere om tidsskriftet Danmarks Biblioteker i Hent som e-magasin   eller læs lederen her





onsdag den 1. april 2015

Bibliotekspolitisk Topmøde - stedet hvor politikere og fagfolk mødes. Skal du med?

Bibliotekspolitisk Topmøde den 16. og 17. april i Aarhus

Så er der kun tre uger til DBs Bibliotekspolitiske Topmøde 2015 begynder.
Ca. 450 politikere, bibliotekschefer og -personale samt firmaer og samarbejdspartnere fra branchen er allerede tilmeldt de to spændende dage på Scandinavian Congress Center i Aarhus - er du?
DBs Bibliotekspolitiske Topmøde kan du bl.a.:
  • Få første kig i det nye spektakulære DOKK1, Aarhus nye multimediehus med biblioteket som kerne
  • Litteraturen vakte min politiske interesse - hør om FOA’s formand Dennis Kristensens liv
  • Høre kulturforsker Johs. Nørregaard Frandsen om kulturens betydning i det moderne samfund
  • Opleve kulturminister Marianne Jelved præsentere sin kulturpolitiske vision
  • Få svar på om man kan måle kultur? Fra professor Thomas Nordahl
  • Arbejde i workshops om læring, kulturby, borgerinddragelse, digitalisering - Talk less - do more!
  • Deltage i politisk debat om den epokegørende undersøgelse Folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi udarbejdet af Tænketanken Fremtidens Biblioteker
  • Danse - og meget mere. Kom selv og oplev!

Danmarks Biblioteksforenings Beretning 2014



Danmarks Biblioteksforenings Beretning 2014 er nu tilgængelig online. Læs om nogle af DBs vigtigste projekter, resultater, oplevelser og erfaringer fra biblioteksverdenen i det forgangne år.

Du kan downloade den skriftlige version af DBs årsberetning 2014 som pdf, ligesom du kan læse hele beretningen som e-magasin
På årsmødet vil beretningen også være tilgængelig i fysisk udgave.


Velkommen til DBs Årsmøde - Bibliotekspolitisk Topmøde 2015
16. - 17 april 2015 i Aarhus