tirsdag den 24. november 2015

BIBLIOTEKERNES FORMIDLINGSPRIS GÅR TIL VARDE BIBLIOTEK

Varde Bibliotek vinder Kulturministeriets formidlingspris meddeler ministeriet i dag. Kulturminister Bertel Haarder overrækker prisen fredag den 27. november 2015 kl. 15.00, ved en festlighed på Varde Bibliotek.

Vil bare sige tillykke, det er så fortjent.



Kulturminister Bertel Haarder siger om Varde Bibliotek:
”I har gjort det fantastisk. I kan være til inspiration for andre biblioteker, der ligger uden for de store byers radius. Jeres formidling har udgangspunkt i det daglige liv og har både et kulturelt og et socialt sigte. I har meget tidligt set muligheder i at samarbejde bredt med parter uden for biblioteket, så små og store, unge og gamle får meget mere fra deres bibliotek – end det, de i første omgang kom efter.”

Formand for Udvalget for Kultur og Fritid i Varde Lisbet Rosendahl (V) siger:
"I Varde Kommune er vi beærede over at modtage Bibliotekernes Formidlingspris fra Kulturministeriet som det første bibliotek nogensinde. Varde Bibliotek har siden 1990’erne insisteret på at samarbejde ud af huset for at skabe kultur til alle – også til dem, der normalt ikke søger den. Prisen bestyrker os i, at det også er den vej, vi skal gå i fremtiden."

Sundhedsplejen from Varde Bibliotek on Vimeo.


Se Varde Biblioteks Vimeo-kanal med alle fem film, der beskriver bibliotekets arbejde i – bl.a. sundhedsplejen, arbejdsdusør og kulturelle samarbejder:https://vimeo.com/vardebibliotek

Prisen, der uddeles hvert år i en treårig periode, er på 50.000 kr. og går til det folkebibliotek, der året forinden har været bedst til at formidle bibliotekets tilbud til borgerne – fra litteratur, musik og film til kulturarrangementer, vejledning og kurser. Kulturministeren har, på baggrund af en indstilling fra et uvildigt fagpanel, besluttet, at Varde Bibliotek hædres med Bibliotekernes Formidlingspris.

Læs om baggrunden for prisen her 

Kulturministeren brugte kulturmødet til at præsentere en ny biblioteksformidlingspris




FAKTA
Dommerkomité
Klaus Rothstein
Anmelder, kommentator og journalist samt redaktør og studievært på radioprogrammet “Skønlitteratur på P1”.
Nanna Kann-Rasmussen
Lektor ved Det Informationsvidenskabelige Akademi ved Københavns Universitet. Forsker i biblioteksudviklingens betingelser.
Elsebeth Tank
Udviklingspartner for biblioteker, kultur- og andre udviklingsmiljøer i Norden. Tidligere stadsbibliotekar i Malmø og direktør for NOTA, Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder.
Kitte Wagner
Direktør for Askov Fondens arbejdsmarkedsindsats med fokus på unge og social bæredygtighed.
Mads Nygaard
Forfatter og modtager af Statens Kunstfondes treårige arbejdslegat i 2012. Har udgivet romaner, børnebøger og hørespil. Bidragyder til Viborg Bibliotekernes projekt De Fantastiske 20 og DR’s Fantastiske fortællinger.
Vurderingskriterier 
Prisen gives til det bibliotek, der i 2014 bedst har formået at formidle biblioteket som helhed. Der er lagt vægt på, at mangfoldighed og innovation afspejles i valget af metoder. Formidlingsaktiviteterne går på tværs af medier og indebærer partnerskaber med lokale aktører. Der er også lagt vægt på, at en stor del af projekterne har nyhedsværdi og kan skaleres op eller ned og overføres til andre biblioteker. Prisen uddeles også i 2016 og 2017.

onsdag den 18. november 2015

Frivillig udvikling af samfundet

For få år siden lavede Danmarks Biblioteksforening en undersøgelse om frivillighed sammen med Tænketanken Fremtidens biblioteker og Organisationen Danske Museer. Den viste bl.a. at hele 68 % af de danske folkebiblioteker i dag samarbejder med frivillige, og endnu flere biblioteker forventer, at frivillige i fremtiden skal løfte flere og nye opgaver.
Se Frivillig Velfærd  

Siden da har vi intensiveret samarbejdet. Både med frivillige på de enkelte biblioteker og mellem de organisationer, der beskæftiger sig med kultur, biblioteker og frivillighed.

F.eks. er DB og Tænketanken gået ind i et aktivt samarbejde med Frivilligrådet, hvor vi udvikler fælles projekter.

Helt aktuelt er vi ved at planlægge session på Velfærdens Innovationsdag sammen med Mandag Morgen. 

Fremtidens biblioteker - ny velfærdsaktør?
Bibliotekernes rolle er i forandring. Rundt omkring i landet ser vi eksempler på, at bibliotekerne hjælper lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for inklusion af udsatte grupper og bringer flere aktører sammen om at løse velfærdsudfordringer. Sessionen stiller skarpt på, hvordan folkebibliotekerne kan sættes i spil i forhold til udviklingen af velfærd. Du kan høre om gode eksempler og tage del i debatten om de udfordringer, udviklingen giver.
Tænketanken Fremtidens Biblioteker, Frivilligrådet og Danmarks Biblioteksforening er værter for temasessionen

Der er mange begreber der dækker over det "frivillighed". Nogle taler om "frivillig arbejde" andre om  "samskabelse" andre om noget helt tredie. I visse situationer kan det være vigtigt at skelne mellem de forskellige begreber fordi det er mennesker det handler om og vores incitament for at indgå i de fælles løsninger kan være vidt forskellige. Og motivation og incitament er driven kræfter for os mennesker. 

En del kritiserer også begrebsligheden og beskylder frivillighed for blot at være en skjult udlicitering af kernevælrfærdsopgaver til civil samfundet. I visse situationer er det desværre også det der sker, når politikere i deres spareiver f.eks. nedlægger offentlige servicetilbud eller institutioner og forventer at borgerne selv løser opgaven. Vi har også set eksempler på det inden for bibliotekssektoren, hvor man politisk tror at biblioteker kan drives alene af frivillige. Det kan de ikke og er bare en langsom nedlæggelse fordi der mangler kordination og faglig sparing. Men det betyder ikke, at man ikke kan udvide bibliotekets service og åbningstid i samarbejde med frivillige. Det kræver at vi udvikler samarbejdsstrategier i kommunerne og på bibliotekerne. At vi åbner vores faglighed og lader den udfordre af medborgerne.

Men der findes heldigvis også rigtig gode eksempler


Det handler om at udvikle samfundet til gavn for den enkelte borger og for fællesskabet. Det handler ikke om at det offentlige kan fralægge sig ansvaret for værdssamfundet, men om at vi i fællesskab kan løse opgaver. Hele det fundament som er grundlaget for velfærdsstaten. At fælleskabet løser opgaver som den enkelte ikke kan klare alene. I den danske velfærdsmodel har vi udviklet det som en skattefinansieret velfærd, men det behøver ikke forhindre at borgerne i fællesskab løser opgaver, som så ikke behøver blive løst af skattefinansierede medarbejdere. Det handler om at man som myndige borgere får mulighed for klare opgaver selv, måske endda bedre eller i hvert fald på en anden måde fordi man indgår i en fælles løsning, som man selv er med at definere og udvikle. 

Det betyder ikke at man bare skal lade være at skelne mellem samskabelse eller frivilligt arbejde, men at man skal være opmærksom på hvordan man udvikler rammerne for at de mennesker som ønsker at tage del, sådan at de får mulighed for det på deres præmisser. At vi skaber mulighed for at borgerne har så mange og gode muligheder for at deltage i udviklingen af samfundet, samtidig med vi udvikler den fælles velfærd.

Det er der mange elementer i. Både at der er myndige medborgere som har lyst og kompetencer til at deltage. Det kan biblioteket være med til at udvikle i en empowerment tilgang. Og det kræver ikke mindst, at der er mennesker og organisationer som har lyst og mulighed for at udvikle fællesskabet.

Frivillighed handler nemlig ikke om at udvikle (eller afvikle) velfærd, men om at udvikle fællesskabet og samfundet, hvilket i mange tilfælde har det biprodukt at det udvikle vores alle sammens velfærd.

I hvert fald synes jeg vi er forpligtet til at skabe rammer for at alle kan deltage, og det bliver jeg bestyrket i på FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE 2015 - AF BANEN - PÅ BANEN http://www.frivilligraadet.dk/aktuelle-konferencer

onsdag den 11. november 2015

Preservation and access to documentary heritage is important, also the digital heritage #UNESCO

At my second speech at UNESCO's General Conference I got the chance both to say libraries, archives and museums and to emphasize that they need sufficient resources

Denmark agrees with the fact that preservation and access to documentary heritage is becoming more and more important, not least because of the fast development of the Internet and the digital technologies as well as with the well-documented need for updated legislation at the national level. Denmark has thus supported that the Director-General elaborates a draft recommendation on preservation and access to documentary heritage including digital heritage, as it is becoming more and more obvious that many aspects hereof are not covered by existing heritage conventions and recommendations.


The consultation process has been quite comprehensive and the draft recommendation does include all relevant aspects, both the heritage aspects and the legal and intellectual property related aspects. Also issues related to the protection of privacy must be thoroughly reflected.

Denmark supports that civil society organisations and research and higher education institutions will be part of the committees selecting the documentary heritage.

Denmark would however like to once again underline that such a recommendation must be developed with maximum synergy with existing heritage conventions, not least to limit the financial consequences for UNESCO.

For a recommendation to succeed, libraries, archives and museums will have to play an important role at the national level and if these institutions do not have adequate resources, it may compromise the possible new recommendation. It it also a concern of Denmark that, given the present financial and human resource limitations, a possible new recommendation will have to rely on extra-budgetary funds, which is clearly not the best way of financing an international legal instrument.

Denmark would like ADG/CI to share with Member States how the financing of a possible new recommendation will be secured and which other programme activities the Sector will give less priority should the new recommendation be adopted by the General Conference.

See also:




tirsdag den 10. november 2015

Denmark support the Internet universality and the R-O-A-M principles #Unesco #38GC & #unesco38C

UNESCO organized earlier this year, an international multistakeholder conference to discuss Comprehensive Study on Internet-related issues. This major global study captures and explores global perspectives on the new and emerging trends that are shaping the Internet space and our future. The meeting proposed recommendations for responses to Internet-related issues in UNESCO’s fields of competence. There is  many interesting and complex recommendations from this conference.

From Denmark we support the recommendations at the UNESCO's General Conference.

The debate on the internet is highly complex. It comprises very important subjects such as free flow of information, affordable and access to information, internet governance, net neutrality, legal conditions and responsibilities of internet intermediaries, issues related to hate speech and terrorists use of the internet to recruit and to spread propaganda, issues related to ethical and professional standards, intellectual property rights, cyber-security, and the right to privacy. These are issues where the CI Sector has done great work but they are also issues that calls for all programme sectors to work together in joint solutions-oriented activities, not least in the light of the limited financial and human resources.
Mogens B. Bjerregård 
in the chair 
at UNESCO

UNESCO has demonstrated its capacity to work on global standards and act as a key convener for the ongoing multi-stakeholder based debate in regard to the complex Internet issues. The process leading up to the Connecting the Dots conference as well as the conference itself has been exemplary in regard to applying the multi-stakeholder principle.

Denmark fully supports both UNESCO’s principle on Internet universality and the R-O-A-M principles which mean that the internet should be Human Rights based, Open, Accessible and with Multi-stakeholder participation. It cannot be said too often that offline rights and fundamental freedoms should be equally valid online. The internet is today’s most powerful tool to disseminate information and knowledge, and only when this process is free and unhindered, enlightenment and empowerment will be a reality.

R-O-A-M principles: (i) that the Internet should be human Rights-based (ii) “Open”, (iii) “Accessible to all”, and (iv) nurtured byMulti-stakeholder participation.

Freedom of expression and access to information is a human right #UNESCO #38GC #unesco38C

My first speech at UNESCO's General Conference was thankfully on what is most important to me- freedom of expression and access to information.

Freedom of expression is a fundamental condition for human development, dialogue and democracy and mutual understanding. It is therefore also not surprising that the 2030 Sustainable Development Goals have explicitly pointed to the need for access to information and communication technologies and fundamental freedoms.


Freedom of expression is a fundamental human right and UNESCO has a global mandate to promote and defend this right.


With the UN plan of Action on the safety of journalists and the issue of impunity UNESCO has been given a lead role in the UN system and it is important that the Expected Result 1 under Major Programme V is given a sufficient budget to meet the expectations. 

The Internet has made the free flow of information a powerful reality, although we unfortunately still see censorship. But the Internet has also put new items on the agenda: internet universality, internet governance, legal responsibilities of internet intermediaries, hate speech, intellectual property rights, cyber-security, and the right to privacy.

Denmark would like to congratulate the communication and information Sector with the CONNECting the Dots Conference, which addressed these very important issues that should really be at the forefront of the Sector’s work in the coming years. 

As information and knowledge continue to increase in importance Denmark finds it important that the IPDC is strengthened. Its work to stimulate the development of a pluralistic media landscape with focus on local and community media is critical.

Likewise, it is very important to ensure that media and information literacy isgiven its rightful place in our educational systemsIncreased access to information and knowledge means empowerment, not least in regard to marginalized groups. 

The communication and information Sector is doing commendable efforts to provide open access to educational resources and scientific information. Collaboration between communication and information Sector and other sectors must be strengthened to secure optimal use of the limited resources. 

Ensuring documentary and digital heritage is important and Denmark acknowledges the work that has been laid into the proposal for a specific Recommendation for this, although we have some concerns as to whether UNESCO right now has the necessary financial and human resources

Finally, communication and information Sector should be commended for its clear gender equality focus with the new gender-sensitive indicators for media, the Women make the news campaign and the UNESCO led Global Alliance on Media and Gender.

Se also:
38th General Conference
Follow us at #38GC & #unesco38C


mandag den 9. november 2015

FN's kulturbevarende styrker #UNESCO

Mange mennesker forbinder UNESCO med den kulturelle verdensarv som f.eks. Kronborg eller steder vi besøger ude i verden som turister. Men UNESCO er meget mere, og dens store betydning går mere og mere op for mig, efter jeg sidste år blev udpeget til UNESCOs Nationalkommision.

UNESCO kan måske bedst betegnes som FN's kulturbevarende styrker, hvis man skal blive i FN sproget, hvor UNESCOs opgave er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

Billedresultat for UNESCO
Betydningen bliver også tydelig for mig, mens jeg deltager i UNESCOs Generalkonference i Paris. Den foregår fra 3. november til den 18. november, men jeg slipper med at være her et par dage, da jeg er tilknyttet Mandatområde der handler om "Kommunikation og information" hvis hovedmøder heldigvis kan holdes på et par dage. Som medlem af nationalkommissionen er man personligt udpeget, og repræsenterer som sådan ikke specielle interesser, men når man deltager i den internationale Generalkonference repræsenterer man den til en hver tid siden regering, så der bruges ret meget tid på at afstemme holdninger og lave talepapirer, som skal indgå som input til en fælles global indsats.

Det er spændende, uoverskueligt og forvirrende, men heldigvis også tilfredsstillende, da man kan mærke at det nytter at sætte fælles dagsordner.

Se også:

For mig er et af de vigtigste områder at få sikret rettet til Information som en grundlæggende menneskerettighed. Hele grundlaget for at man som menneske kan indgå som myndig borger kan indgå i en bæredygtig udvikling. Det vi i Danmark ofte tager som en selvfølgelighed når vi indgår i demokratiske processer. Men det er ikke en naturlov, og den frie adgang trues både at store kommercielle interesser i vores del af verden,og af diktatoriske regimer i andre dele af verden.

Den ret lykkedes det forførste gang at få med i FN's udviklingsmål i år og nu skal vi have dem udtrykt i UNESCO sammenhæng nu. Det vil jeg skrive mere om i de kommende dage. Herunder kanm du læse lidt mere om UNESCOS opbygning.

Se Adgang til vand og information er forudsætning for.

UNESCOs historie og de fire mandatområder

UNESCOs formål er at bidrage til fred og sikkerhed ved at fremme samarbejde mellem nationerne indenfor de fire mandatområder uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information.

UNESCO er et frit forum for udveksling af ideer og viden, og udarbejder såkaldte rekommandationer, deklarationer og konventioner. UNESCO iværksætter også praktiske samarbejdsprojekter inden for de fire om råder.


Generalkonferencen og Styrelsesrådet

UNESCO administreres af to styrende organer: Generalkonferencen og Styrelsesrådet. Generalkonferencen består af repræsentanter fra alle UNESCOs medlemslande. Den samles hvert andet år og det er her jeg deltager for første gang lige nu.


Det mandatområdejeg hører under er som sagt "Kommunikation og information

UNESCOs arbejde inden for mandatområdet kommunikation og information omfatter blandt andet:
Informationssamfundet
Biblioteker
Arkiver
Medieudvikling
Informations- og kommunikationsteknologi
Assistance til medier i konfliktsituationer
Ytringsfrihed
”E-heritage”.

UNESCO varetager blandt andet ’The International Programme for the Development of Communication (IPDC)’, hvor Danmark har en fremtrædende rolle, og programmet ’Memory of the World (MoW)’, der vedrører bevaring og beskyttelse af den dokumentariske kulturarv. Under programmet findes også et register over umistelige dokumenter, der omfatter over 300 elementer.

UNESCO har vedtaget en række deklarationer, anbefalinger og konventioner på kulturområdet.

Danske verdensarvsområder

Kulturel verdensarv



I Danmark hører UNESCO under undervisningsministeriet, så derfor er det Ellen Trane Nørby der har holdt hovedindlægget i UNESCO


FN’s nye verdensmål i fokus på UNESCO’s generalkonference.

UNESCO holder generalkonference i Paris i november, og børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørby skal, som den danske UNESCO-ansvarlige minister, holde det danske hovedindlæg den 5. november.

Talen vil blandt andet handle om det kommende arbejde med FN’s nye verdensmål. Ministeren fokuserer på det fjerde verdensmål, der handler om at sikre en inkluderende undervisning af god kvalitet og mulighed for livslang læring for alle. Den globale handlingsplan for implementeringen af uddannelsesmålet skal vedtages på et ministermøde på generalkonferencen.

Desuden vil ministeren tale om Danmarks syn på UNESCO og dets arbejde.

Generalkonferencen er UNESCOS’s besluttende myndighed. Den holdes hvert andet år, og her vedtages program og budget for de næste to år. UNESCO har 195 medlemslande og ni associerede lande, og desuden deltager en række internationale NGO’er i generalkonferencen. Den foregår fra den 3. november til den 18. november.



Læs mere


mandag den 2. november 2015

Skal bibliotekerne forsat stille musik til rådighed?


"Der sker markante ændringer i bibliotekernes fysiske indretning i disse år, fx for at give plads til arrangementer og borgerservice. I det omfang disse ændringer har negativ effekt på andre dele af bibliotekernes virksomhed, er det altså ikke bogudlånet det går ud over. Snarere kan man sige, at det som traditionelt betragtes som “bibliotekernes kerneopgave”, udlån af bøger, står væsentligt stærkere."

Magasinet Søndag Aften og redaktør Tom Ahlberg har endnu engang begået en analyse af statistik. Den interessante pointe når han frem til ved at kigge nærmere på Danmarks Statistiks Biblioteksstatistik og Folkebibliotekerne i tal.

Fra 2010-2014 er bibliotekernes udlån af fysiske materialer faldet med 19%. Udlån af bøger er dog kun faldet med 11%. Derimod er udlån af musik faldet med 57%, udlån af film er faldet med 20% og udlån af øvrige materialer er faldet med 26%.
Kilde: Danmarks Statistik.
Søndag aften skriver også at I 2012 udlåntes musik i fysisk form 3,4 mio. gange. I 2014 var dette faldet til 2,2 mio. udlån. Streamingtjenesten Bibzoom udlånte i 2012 10,5 mio. enheder, hvilket faldt til 3,8 mio. enheder i 2014.

Det dramatiske fald kan givetvis primært forklares med opblomstringen af private streamingtjenester som fx Spotify.

Og det er måske ikke den store overraskelse at der sker dette store fald i den digitale formidling af musik, da ophavsrettigheder og musikudgivere oven i den udvikling, har gjort det særdeles vanskeligt for bibliotekerne at udlåne digital musik, samtidig med at mange kommuner ikke længere stiller digital musik til rådighed for deres borgere og ikke abonnerer på Bibzoom.

Det får Søndag aften til at stille det særdeles relevante spørgsmål:

 


Musikken ud af bibliotekerne


På to år er folkebibliotekernes samlede udlån af musik faldet med dramatiske 58%. Spørgsmålet er, hvor længe bibliotekerne fortsat vil have musik?

Jeg vil bare lige til det anføre at jeg synes det er en relevant debat, og vil stilfærdigt erindre om at der findes mange indgange til dannelse - nogle møder den via læsinge, andre ser den og andre igen hører den. Det synes jeg man skal huske på i biblioteksdanmark når man prioriterer.

I biblioteksloven hedder det:

Formål
”Fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet
- ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.”

Mød Danmarks Biblioteker på Bogforum

På Bibliotekernes stand "Danmarks Biblioteker" kan du igen i år møde forfattere, politikere, forlagsfolk og en masse medarbejdere fra landets biblioteker.

Vi snakker om litteratur og formidlingen af den. Vi udfordrer politikerne i forhold til hvilke rammer der skal skabes for fremtidens biblioteker. Vi har både debat, oplæsning og quizzer om klassikerne med med Adrian Lloyd Hughes - det er helt lige som et bibliotek, hvor der er noget for enhver smag.

Bogforum er et festligt og årligt tilbagevendende højdepunkt for litteraturen med omkring 30.000 besøgende, på bibliotekerne har vi tusinde gange så mange besøgende om året. Der er nemlig 36 mio der besøger de knap 500 biblioteker rundt om i landet og du er også velkommen.

Dit bibliotek har nemlig bogforum hver dag. Vi sætter fokus på hvordan vi udvikler BIBLIOTEKET til gavn for litteraturen og for alle borgerne.

Se hele vores program her - eller endnu bedre kig forbi og tag del....




Kl. 10:30
Biblioteket i en digital tid: Eje eller pege? 
Fra samling til henvisning til e-materialer? Hvad mener Folketinget?
To kulturordførere, Mogens Jensen (A) og Marianne Jelved (B), debatterer med Jakob Heide Petersen, eReolens fmd., og Hanne Pigonska (V), Danmarks Biblioteksforenings næstfmd.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 11:00
Biblioteket i en digital tid: Brydes bogpagten mellem biblioteker og forfattere/forlag? 
Poul Anders Aarøe Pedersen, forfatter og journalist, og Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag, i debat med Michel Steen-Hansen, direktør i Danmarks Biblioteksforening.
Kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes
Mød op og følg duellen med de bog-aktuelle forfattere: Lotte Kaa Andersen, Jesper Stein, Lone Theils og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gæt også selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger.
Lotte Kaa Andersen  Jesper Stein  Lone Theils  Anne-Sophie Lunding-Sørensen
Kl. 14.30
Litteratur, læring og oplevelser bliver digitale: Hvad gør skoler og biblioteker?
Tre politikere: Evan Lynnerup – Roskilde (V), Nadja Hageskov – Hørsholm (C) og Dan Skjerning – Vejle (A) i debat med Danmarks Biblioteksforening.
Kl. 15:00
Spor på nettet, overvågning & ytringsfrihed. Hvad betyder det?
For den enkelte bruger - og for biblioteket som frirum?
Journalist Emilie Kleding Rasmussen.
Kl. 16:00
Fiktion eller faktion - biblioteket formidler nye genrer, der hitter
Forfatter og videnskabsjournalist Lone Frank i samtale med Rebekka Kinimond Carlson, udviklingschef ved Hvidovre Bibliotekerne med Bibliotekarforbundets formand Tine Jørgensen som moderator.
Kl. 16:30
Bog & bibliotekstræf
Mød standens hold, biblioteksfolk fra hele landet og politikere fra Danmarks Biblioteksforening til et glas vin.
Kl. 18:00
Vild med digte
– mød den fænomenale lyriker Theis Ørntoft, som læser op og interviewes.
Kl. 10:30
Vi skal da have en sponsor til biblioteket!?
Debat med Tom Ahlberg, Redaktør Søndag Aften, Christina Thiemer Politikens Boghal og Rasmus Nordkvist (Å), Kulturordfører for Alternativet.
Ordstyrer: Michel Steen-Hansen.
Kl. 11:15
Bibliotekerne og nye forfattere på nye platforme: A match made in heaven? 
En samtale mellem Karsten Pers, stifter af Newpub-netværket (selvudgivere), Sanne Caft, vicechef for Københavns Hovedbibliotek og Eva Maria Fredensborg, forfatter.
Kl. 13.00
Klassikerquiz med Adrian Hughes
Mød op og følg duellen mellem to anmeldere og to bog-aktuelle forfattere: Søren Kassebeer, Eva Maria Fredensborg, Rikke Rottensten og Lotte Thrane. Gæt også selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger.
Søren Kassebeer  Eva Maria Fredensborg  Rikke Rottensten  Lotte Thrane
Kl. 14:00
Forfatterweb med Ida Jessen. Samtale om forfatterskabet.
Interviewer: Anne Vindum, litteraturredaktør iBureauet/DBC.
Kl.15:00
Mød Shakespeare på Bogforum
Hvorfor er Shakespeare så vigtig for verden, Danmark og Helsingør? Hvordan arbejder man kunstnerisk med en 400 år gammel kulturarv? Lars Romann Engel, teaterdirektør på Hamletscenen interviewes af Søren Mørk Petersen, bibliotekschef Helsingør Kommunes Biblioteker.
Kl.16:00
Kim Leine interviewes om sin nye stærke roman ”Afgrunden”
Litteratursiden.dk i samarbejde med Danmarks Biblioteker.
Kl.17:00
Vild med digte
– mød årets lovende debutant Liv Sejrbo Lidegaard, som læser op og interviewes.
Kl. 10:30
BIOGRAFIKTION
Opdigtede citater i Zlatan-biografien gav stor debat.

Kan man tillade sig at blande biografi og fiktion, uden at fortælle hvor skillelinjerne går?
Knud Romer i debat med journalist Heidi Korsgaard, også biografi-ghostwriter.
Kl. 11:15
Bestsellerisme og biblioteket: Hvor meget er der om snakken?
Forfatter Jan Thielke og Hernings bibliotekschef Pernille Schaltz interviewes af Thorbjørn ZeuthenTirsted, journalist og litteraturformidler ved Hillerød Bibliotek.
Kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes
Mød op og følg revanche-duellen mellem Marianne Jelved, kulturordfører og tidl. kulturminister og Erland Kolding Nielsen, direktør for Det Kgl. Bibliotek – og deres to medduellanter: forfatteren Inge-Helene Fly og kommunalpolitiker-og-bibliotekar Mona Madsen. Gæt også selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger.
Marianne Jelved  Erland Kolding Nielsen  Inge-Helene Fly  Mona Madsen
Kl. 14:00
Krimiforfatter Jesper Stein møder professor i kultur- og sprog- mødestudier, Garbi Schmidt i en snak om Nørrebro før og nu. 
Om kvartererne, menneskene og de forskellige kulturer, der alle er med til at skabe det Nørrebro, vi kender i dag.
Kl.15:00
Forfatterweb med Morten Dürr. Samtale om forfatterskabet.
Interviewer: Anita Brask Rasmussen, Information.
Kl.16:00
Mød Shakespeare på Bogforum
Hvorfor er Shakespeare så vigtig for verden, Danmark og Helsingør? Hvordan arbejder man kunstnerisk med en 400 år gammel kulturarv? Lars Romann Engel, teaterdirektør på Hamletscenen, interviewes af Søren Mørk Petersen, bibliotekschef Helsingør Kommunes Biblioteker.
Kl.17:00
Vild med digte
- Morten Søndergaard læser ’Klassiker 2015 Sophus Claussen’ og interviewes af Johan Rosdahl.
Poesiklubben Ordlyd fra Tårnby Kommunebiblioteker kommer på besøg.