Gå videre til hovedindholdet

Når kulturen rykker samfundet og udvikler kommunen #DBtopmøde

I de næste dage finder en af de store kulturpolitiske event sted i Horsens, når 500 fagfolk og politikere mødes til Bibliotekspolitisk Topmøde den 14. - 15. april i Forum Horsens.

Det overordnede tema er:
Biblioteket og kulturen former byen. En aktiv kulturpolitik trækker de gode borgere til. Hvad kan I gøre for at kommunen bliver endnu mere synlig?
Her sætter Danmarks Biblioteksforening Danmarks største kulturpolitiske spiller BIBLIOTEKET på banen, når kommunerne skal skabe nye udviklingsstrategier. Alene i kraft af at biblioteket er langt den mest besøgte kulturinstitution spiller institutionen en central rolle både for samfundet og det enkelte menneske. Heldigvis har mange kommuner opdaget det - opdaget det på en måde så biblioteket spiller en stadig større rolle i den strategiske byudvikling, men også på en lang række andre områder, som digitalisering, læring og kulturel udvikling.





Borgernes brug af bibliotekerne skifter karakter, der er fald i udlånet selv når vi regner den eksplosiv vækst i digitale udlån med - halvdelen af de 36 mio borger, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger - men alt muligt andet. Vi har valgt at sætte særlig fokus på alt det andet ved årets topmøde.

Borgerne strømmer til og der er masser af aktiviteter på landets biblioteker.
Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central og der vil også fremover komme mange andre aktivister i vores fælles huse. Den udvikling understreger biblioteket som DET moderne mødested. 


Der er også grund til at bemærke de forandringer de stadige besparelser giver - de fleste sektorer ville segne og resignere Man har formået at holde antallet af biblioteker konstant de seneste, ja bibliotekerne har ovenikøbet formået at udvide åbningstiden væsentligt, samtidig er der sket en enorm vækst i antallet af lærings- kultur- og debatarrangementer. Det er fantastisk flot, at det er lykkes - men det har naturligvis også haft en høj pris. Mange steder er det blevet væsentligt sværere, at finde bibliotekaren og de andre dygtige fagfolk, når der er behov for hjælp. Men smertegrænse er nær, for bibliotekerne er den kulturinstution der er skåret mest ned siden kommunalreformen.

En vigtig pointe i det debatoplæg som Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B Andersen (A) præsenterer på Topmødet er, at politikere og andre beslutningstagere i dagens Danmark ikke bevilger penge til institutionen biblioteket - men til den nytte og funktion som biblioteket kan udfylde for borgere og samfund. Derfor er det stadig vigtigere at vise bibliotekernes effekt.
Danmarks Biblioteksforenings formand Steen B Andersen
Det gør Danmarks Biblioteksforening, sammen med Tænkentanken Fremtidens Biblioteker f.eks. med undersøgelsen, der viser at kultur er helt afgørende for, hvor folk bosætter sig, og jo bedre uddannet man er, jo højere vægter, man den lokale kultur. Det er en vigtig dagsorden, når alle kommuner taler om at tiltrække nye borgere.

Udflytning af arbejdspladser er ikke nok  – kultur er langt mere effektivt.
Se også Gode kulturtilbud er vigtige for kommunerne, når nye borgere skal tiltrækkes 
Man kan betragte bibliotekerne som 450 forsamlingshuse der danner rammen om mødet mellem mennesker – lad dem fyldes af demokratisk samtale, kultur og læring – alt sammen for at styrke sammenhængskraften.

Det er også vores budskab til kulturministeren når han kommer på Topmødet. Vi fortæller ham, at bibliotekerne kan være med til at skabe den DanmarksKanon han vil lave - simpelthen fordi det er på biblioteket borgerne kommer.

Bibliotekerne blev sat i verden for at styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til op i dag -ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, og deres viden og uddannelses niveau.

Borgerne og samfundets behov ændres konstant - bibliotekerne følger med, men gør loven også?

Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer bibliotekerne skal stille til rådighed. Rummer formålsparagrafen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af bibliotekerne - rummer den det moderne folkebibliotek?

”Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier til rådighed”

Men er det dækkende for det vi vil med biblioteket idag? 

Bibliotekerne forandre sig når borgernes og samfundets behov ændres, men kan rammerne rumme det?


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe