onsdag den 24. februar 2016

Kultur på recept - også på biblioteket

I Danmarks Biblioteksforening ser vi frem til at at få Kultur på recept. Eller i hvert fald deltage i at udvikler ideen i Danmark. Vi har længe haft fokus på kulturens betydning for menneskers sundhed, og der er vist ingen tvivl om det virker. Faktisk foreslog vi det selv på vores Kultur og Sundheds konference tilbage i 2010.
Læs Bevæg biblioteket - vejen til bedre sundhed

Men udfordringen er hvordan man får de mennesker der har mest gavn af kultur til at tage et skud engang i mellem, både som forebyggelse og helbredelse. Det vil også være et af de temaer vi vil arbejde med når vi lægger op til debat på Folkemødet i Juni.
Læs også Biblioteksdebat: ”Sjælens Apotek” er vel et bibliotek

Derfor er det også med spænding vi følger når Kulturudvalget og Sundheds- og Ældreudvalget i dag afholder høring om kultur på recept i  Landstingssalen på Christiansborg.

Formålet med høringen er at dele viden og erfaringer om kulturens effekt på sundhed og livskvalitet. I programmet optræder oplægsholdere, der kan fortælle om erfaringer fra Sverige og England, men også fra Danmark, hvor der igennem flere kulturprojekter er samlet viden om sammenhængen mellem kultur og helbred.

Høringen afholdes forud for et pilotprojekt om, hvordan kulturelle oplevelser og aktiviteter kan hjælpe patienter med at komme sig efter sygdom. Pilotprojektet er blevet tildelt otte millioner kr. fra satspuljemidlerne i perioden 2016 til 2018. Bevillingen er afsat som led i aftalen om fordeling af satspuljen på sundheds- og ældreområdet i perioden 2016-2019.

Se Høring live her




mandag den 22. februar 2016

Kulturtilbud afgør i høj grad hvor folks bosætter sig

En undersøgelse fra Juni 2015 lavet for Danmarks Biblioteksforening viser, at et veludviklet kulturtilbud i kommunen betyder meget for hvor folk vælger at bosætte sig. Specielt de veluddannede lægger stor vægt på et godt kulturtilbud i kommunen.

Dette er simpelthen en pointe, som kommunerne bør minde sig selv om igen og igen: vil man tiltrække de gode skatteborgere, så sørg for at kulturtilbud, herunder biblioteket, er veludviklet og tidssvarende

Det er markant hvor stor vægt borgerne lægger på gode lokale kulturtilbud, når de vælger bopælsadresse. Her bør de kommunale politikere særligt tænke på biblioteket, der som landets største kulturinstitution med 36 mio. årlige besøgende, er det helt naturlige mødested i kommunen

Næsten halvdelen af de adspurgte videreuddannede, som er flyttet inden for de sidste 10 år angav, at tilstedeværelsen af et godt kulturelt tilbud i kommunen betød noget ved valget af bopælskommune.
For kortuddannede var det kun hver 4. som angav gode kulturtilbud som betydende for valg af kommune.

Særligt blandt de 30-49-årige, som er flyttet indenfor de seneste 10 år betyder tilstedeværelsen af gode kulturtilbud rigtig meget.

”Det betyder noget, at der er kulturelle tilbud i lokalområdet, når jeg skal vælge bopælskommune”
Undersøgelsen er lavet i juni 2015 af Moos-Bjerre & Lange i samarbejde med Epinion for Danmarks Biblioteksforening.

Det er udgangspunktet for mit oplæg i Sorø Kommune i dag, hvor de starter en proces, der skal skal udvikle en vigtig del af bosætningspolitiken, nemlig kultur og bibliotekspolitik. Den poroces glæder jeg mig til at se mere til

Du kan se hele mit oplæg her

tirsdag den 9. februar 2016

Når biblioteket i partnerskab rækker ud med litteratur

Jeg har lige været en tur i Furesø kommune og blev inspireret. Furesø er en sammenlægning af Værløse og Farum kommuner, om måske var det stadig noget af Brixtoftes ånd jeg mærkede. Meget kan man sige om den tidligere borgmester, men utraditionelle løsninger skortede det ikke på i hans tid, også når det kom til beskæftigelsesindsatsen, men det er en helt anden historie.

Det jeg oplevede var hvordan man kombinerer en social beskæftigelsesindsats med kulturelle og litterære tiltag i bibliotekerne. Det kalder de

Bogkasser direkte til dig
Bogcyklerne er tilbage i bybilledet. Bibliotekerne tilbyder dig en bogkasse, der bliver cyklet helt hjem til hoveddøren en gang om måneden - Nemt, praktisk og miljørigtigt. Og gratis.
Fra september måned kan man igen se de friske cykelbude fra beskæftigelsestilbuddet Pedalartisten køre rundt med en last af bogkasser til borgerne.

Mange borgere tog imod tilbuddet sidste år, da Bogkasserne var et forsøg under kampagnen Danmark Læser.  Idéen er enkel: du bestiller et abonnement på en bogkasse med blandede bøger af den slags, du godt kan lide. Biblioteket pakker bogkassen, og Pedalartisten cykler ud og sætter den foran hoveddøren - én gang om måneden, hvor de også tager den forrige kasse med retur.

Du kan hente deres pjece om projektet HER

Oprindeligt var det en del af Danmarks Læser, men de har nu sat i drift og der er ret stor efterspørgsel, så det er spændende om der vil opstå reservationskø

Få 10 % på bøger i Bog & Idé i Værløse
På den mere kommercielle bane har de også lavet et partnerskab. De har lavet et samarbejde med Bog Idé i Værløse, der tilbyder alle medlemmer af familie- og biblioteksklubben 10 % rabat på alle ikke nedsatte - eller hjembestilte titler i Bog & Idé i Værløse.
Sammen med Bog & Idé i Værløse støtter de kulturen og kærligheden til bøgerne. Furesø er en kommune, der lægger vægt på familielivet og kulturen. Samtidig har de også en stærk tradition for at samarbejde med erhvervslivet i kommunen.

Altså en win win for boghandler og bibliotek.

torsdag den 4. februar 2016

‘Liderlige Lolita’ kan ikke lånes på de danske folkebiblioteker

Siden i går har det trukket overskrifter at otte danske biblioteker ifølge Bibliotek.dk en debatbog, med 34 siders børneporno, til udlån. Det bør de heller ikke have og jeg kan nu se at alle eksemplarer er blokeret, så de ikke længere kan udlånes.


Det kan kun beklages at bibliotekerne har haft bogen til udlån, da den har fotos der har været ulovlige siden 1980. Specielt fordi det ikke er første gang debatten har været oppe. Det var den også, om samme bog i 2006, hvor  det blev politianmeldt at et biblioteker havde bogen stående. Personligt husker jeg det tydeligt, da jeg var chef på et af de biblioteker som blev opmærksom på at vi havde bogen stående i magasinet. Vi fjernede den naturligvis strakt og jeg markluerede faktisk selv siderne med de ulovlige børnepornografiske fotos. 

Bogen var lovlig da den udkom, og var faktisk en debatbog om sex som en vare, hvor forfatteren så valgte at illustrerer med de foto af børn, der blev udnyttet og som heldigvis senere blev ulovlige. Bogen gav kort tid efter den udkom anledning til at folketinget 29. maj 1980 vedtog (lov nr. 252 af 16. juni 1980) med ikrafttræden den 1. juli 1980, der kriminaliserede salg og distribution af børnepornografi.



Det var en anden tid den udkom i, men der skal ikke herske tvivl om at bogens fotos er ulovlige og udstiller grove overgreb mod børn, som både er modbydelige og ulovlige. Derfor skal bogen ikke være til udlån på de danske folkebiblioteker, hvilket den fra i dag heller ikke er mere.

Tilbage i 2006 hvor debatten blussede sidst var der artikler, hvor de interviewede forfatteren til bogen Lone Backe, som ikke ville forholde sig til om hun fortrød, at hun valgte at sætte billederne i bogen. »Begrundelsen for at bringe billederne var, at ellers kunne man ikke forestille sig, hvad børneporno var. For 26 år siden var der en hel masse, inklusiv mig selv, der ikke vidste, hvad det var,« siger Lone Backe til URBAN.

Der er sket meget siden bogen udkom i 1980 og den klare holdning er at børn og pornografi er uforenelig.