onsdag den 30. november 2016

Litteratur, anmeldelser og den omkringliggende verden - er der ensammenhæng?

Kan man forvente at en litteraturredaktører på landsdækkende avis kender til samfundets øvrige dagsordner. Umiddelbart vil jeg tro at mange har en sådan forventning, da litteraturen jo netop er et spejl på hele samfundet. Men sådan forholder det sig åbenbart ikke, og slet ikke hvis det handler om debat som finder sted på de sociale medier som Facebook eller i hvert fald kunne man i ugen løb læse i Politiken at det skal man ikke forvente, oven i købet fra hesten egen mund.

Baggrunden for den debat var at forlaget Lindhardt og Ringhof fandt det kritisabelt at litteraturredaktør Jes Stein Pedersen havde fundet Nazila Kivi kvalificeret til neutralt og sagligt at anmelde samme erindringsbog i Politiken (25.11.).

De har to indvandrerkvinder har nemlig længe været i infight. F.eks. skrev Nazila Kivi på Facebook om Geeti Amiri tilbage i oktober 2015. »Hvis man gør Henrik Dahls lille husmuslim sur, så ved man, at man gør noget rigtigt« og »Man kan være en rigtig lille housemuslim og kapitalisere på sin egen eksotisering. Det er nok umiddelbart også lettere at please mænd fra majoritetsbefolkningen og vrikke sin ørkenprinsessekrop for dem …«. Så der er altså krig på kniven mellem de to kvinder.

I modsætning til stort set alle andre aviser giver Politiken da også bogen ret dårlige anmeldelser. Hvorvidt det skyldes de to kamphøners fight skal jeg ikke afgøre, men jeg blev mildest talt forbavset over den ansvarlige litteraturredaktørs afvisning af at der skulle være et problem i at lade en anmelder, der personligt har lagt sig ud med en forfatter, anmelde samme forfatters bog.

Specielt da han i forsvaret af anmeldelsen til skriver til Lindhardt og Ringhof (som oven i købet inden anmeldelsen skrives har gjort opmærksom på problemstillingen) "Din voldsomme kritik af min beslutning er alene baseret på, at jeg skulle kende til et facebookopslag fra oktober 2015, og det er ærlig talt langt ude."

En ting er at afsværge det sociale medie Facebook, hvor over halvdelen af befolkningen henter deres nyheder, noget andet er at afsværge at man som litterat bør kende til centrale offentlige debatter, mellem relativt kendte debattører.

Jeg håber det er en enlig svale i den danske litteraturkritik på de danske dagblade, for nok kan man ikke forvente objektivitet, men i det mindste kan man vel regne med en vis integritet.


Men læs og bedøm selv Politiken og deres litteraturredaktørs anmeldelse og forsvar



mandag den 21. november 2016

At børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte


Hvis demokratiet skal fungere ordentligt i den digitale tidsalder, er der behov for en massiv »digital dannelse«. Det kan sammenlignes med det historiske løft af den brede befolknings viden som svarer til det store grundtvigianske løft af almenbefolkningen i 1800-tallet, da alle fra herremænd til bønder og karle blev gjort til vidende, kompetente samfundsborgere.

Oven på det amerikanske valg, Brexit og alle diskussionerne om Det Postfaktuelle Samfund, samt hvordan vi alle lader os styre af Facebooks og Googles algoritmer, er den Digitale Dannelse noget som optager os der arbejder med information og kultur i stadig højere grad.

Den digitale dannelse var udgangspunktet for artikel i Berlingske om at der er er brug for en ny folkeoplysning på linje med den i 1800-tallet. Men denne gang skal dannelsen være også digital.

Artiklen er skrevet med baggrund i det Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 som vi er Dansk IT er ved at arrangere. Senere skal det munde ud i konkrete anbefalinger til Christiansborg om, hvordan vi alle sammen bliver bedre digitale borgere.
↻ Se invitationen og programmet til Folkerådet, hvor tilmelding skal ske senest den 23. november.↻
Helt konkret har vi i Dansk IT udvalg for Digitale Dannelse arbejdet med Tre Typer Digitale Kompetencer

I dag skriver Information meget rigtigt at fordi børn kan spille iPad, gør dem ikke til digitalt indfødte.
Det gør de på bagrung af at bogen Teknologiens testpiloter af videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, netop er udkommet. 

En interessant bog, men sammen udgangspunkt som vi har arbejdet med, nemlig at dannelse ikke bare opstår af sig selv, ej heller når den bliver digital. Altså hvis man definerer dannelse som det enkelte menneskes evne til at deltage som aktiv medborger. 

Smartphones, sociale medier, internetadgang og computerspil har ikke gjort børn og unge mere kreative, bedre til at løse problemer eller mere digitalt kyndige, viser ny bog. Uddannelsessystemet og forældrene må tage ansvaret for digital dannelse på sig, mener forfatteren bag bogen i følge Information og her kunne jeg tilføje biblioteker, som jo netop arbejder målrettet med disse udfordringer. 

I Teknologiens testpiloter er videnskabsjournalist Camilla Mehlsen, der via en lang række interview med forskere og undersøgelser blandt børn og unge viser, at vores idé om, at øget adgang til digitale medier i sig selv skaber digitalt indfødte, er forkert.

Nok har børn og unge en mere intuitiv tilgang til ny teknologi, men den giver dem ikke nødvendigvis nogen særlige evner, hvis ikke vi hjælper dem på vej, påpeger Camilla Mehlsen.

»De ting, vi har sagt, børn og unge bliver bedre til på grund af ny teknologi som for eksempel at samarbejde, være kreative, løse problemer og opnå teknisk indsigt, er der ingen beviser for, at de kan,« forklarer Camilla Mehlsen.

I den internationale ICILS-undersøgelse af 8. klasse-elevers it-kompetencer fra 2014 klarer danske børn sig godt, og danske børn har førertrøjen på, når det gælder adgang til teknologi.

Men når det gælder indsigt i teknologisk sprogbrug, kritisk stillingtagen på nettet og mere teknisk viden om f.eks. programmering, så ved danske børn meget lidt. Ifølge EU Kids Online ser størstedelen af børnene da heller ikke selv sig som mere digitalt kyndige end deres forældre.

»Vi tror, at børnene er teknologiske eksperter, og derfor glemmer vi at være autoriteter. Det er selvfølgelig svært at være en autoritet på noget, som man ikke selv forstår, men det betyder ikke, at vi skal overlade det til børn og unge selv, for vi kan jo også lære noget af det,« siger Camilla Mehlsen til Information.

Men dyk selv ned i bogen eller kom til Folkeråd om Digital Dannelse på Rødding Højskole d. 30. november fra 10.00 til 16.00 - Tilmelding til Folkerådet


TRE TYPER DIGITALE KOMPETENCER
i følge Dansk IT's udvalg for digitale kompetencer

BrugerkompetencerAt kunne bruge sin computer, mus, USB-stik mv. At kende og forstå digitale værktøjer, herunder at begå sig på internettet, f.eks. at kunne købe ind, bruge Nem-ID, Google og håndtere e-mail eksempelvis – altså de grundlæggende tekniske færdigheder. At kunne hente og vurdere informations validitet og lagre det på en hensigtsmæssig, sikker måde.
SkaberkompetencerAt kunne producere, sammensætte og behandle information på en ny måde. At kunne skabe IT-produkter til bestemte formål og målgrupper. At beherske digitale værktøjer til samarbejde og kommunikation med andre. At forstå og bruge algoritmer f.eks. som dygtig bruger af sociale medier.
Refleksive kompetencerAt kunne reflektere over de muligheder og risici, der er forbundet med digital teknologi. At kunne agere hensigtsmæssigt og forsvarligt hvad angår ens eget og andres omdømme og sikkerhed. Er i sidste ende en digital dannelse, dvs. evnen til at udfolde sig som en informeret og indlevende deltager i samfundet via de digitale redskaber.

fredag den 11. november 2016

Landets største litteraturformidler på #Bogforum - Danmarks Biblioteker C3-003A


I dag åbner Bogforum i Bella Centret, hvor omkring 30.000 litteraturinteresserede mennesker strømmer til. De danske folkebiblioteker er også med og har jo stor erfaring, da vi dagligt laver  bogforum på de 416 biblioteker der ligger rund om i landet. I gennemsnit er der over 100.000 daglige besøg på bibliotekerne, så det er ikke fremmed for biblioteket at arrangere møde mellem læsere og litteratur. 

Alligevel er det dog noget helt specielt når bogforum løber af staben i Belle Centret de kommende, når så mange mennesker er samlet på ét sted for at opleve en masse forfattere, debatter om litteratur og formidlingen af den. Og så er der også rigtig mange der kommer for at købe bøger og finde gode tilbud på de snarlige julegaver - for bogforum er også en salgsmesse. 

I bibliotekerne har vi tradition for at samarbejde og gøre fælles front, alt sammen for at skabe gode oplevelser for borgerne. Således også på årets Bogforum, hvor Danmarks Biblioteksforening og 19 af landets biblioteker støttet af projekter og andre har en stor stand, vi kalder DANMARKS BIBLIOTEKER med tilbud til fagfolk og læsere.

Kig forbi og gå ikke glip af Faglig Fredag 2016 hvor vi starter ud med en masse forskellige biblioteks- og litteraturpolitiske debatter. Suppleret med af årets klassikerquizz, forfattermøder og digtoplæsninger, som også vil spille en stor rolle lørdag og søndag.


Hele Programmetfredaglørdagsøndag
Fredagen er helliget de mere politiske/faglige debatter og jeg kan se på min kalender at jeg får travlt, i de fem debatter jeg skal deltage i. Vi får fornøjelsen af både kulturudvalgsformænd fra kommunerne, kulturpolitikere fra folketinget og en kulturminister, som skal debattere bibliotekernes rolle som litteraturformidlere og i samfundet i det hele taget, med en masse forfattere og fagfolk.

Tag del i alle biblioteksaktiviteterne og kig forbi Danmarks Biblioteker på bogforum, her finder du os på C3-003A men du kan jo også bare besøge et folkebibliotek nær dig, de har også masser af litteratur.




FAGLIG FREDAG den 11. november
Kl. 10:30
Biblioteket: Dannelse & folkeoplysning eller Kommunalkontor & markedskonkurrent?
To kulturordførere – Mogens Jensen (A) og Britt Bager (V) – debatterer med DB’s formand Steen B. Andersen (A).
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 11:15
Skåltale for biblioteker & forfattere: Jakob Vedelsby, Forfatterforeningen, i debat med Sanne Caft, Københavns Hovedbibliotek.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Jesper Stein, Lone Theils, Anna Grue og Kristina Stoltz.
kl. 14.30
Bibliotekets ny fortælling: Hvad er hovedprioriteterne?
Tre kommunalpolitikere og udvalgsformænd i DB – Evan Lynnerup (V), Dan Skjerning (A) og Nadja Maria Hageskov (C) – i debat med Mogens Vestergaard, Bibliotekschefforeningen.
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 15:15
Bibliotekets ny fortælling: Papirbog eller e-bog?
Kulturminister Bertel Haarder (V) i debat med Merete Pryds Helle og DB formand Steen B. Andersen (A).
Moderator: Michel Steen-Hansen.
Kl. 16:00
Biblioteket og virkeligheden på nettet: Kend din netprofil.
Karen Liberoth, projektleder Realdania, interviewes af Michel Steen-Hansen
kl. 16:30
Bog- & bibliotekstræf:
Mød standens biblioteksfolk og kulturpolitikere fra hele landet til et glas.
kl. 17:30
Vild med digte - Mød dagens digter: Prisvindende Maria Gerhardt læser op af ”Amagermesteren" og interviewes af Michelé Askja Hvarregaard.
LØRDAG den 12. november
kl. 10:30
Lektørudtalelserne set inde fra.
Lektør Christine Dahlgaard Christensen i samtale med Jan Michael Johansen.
kl. 11:15
Forfatter eller politiker? Om at tie eller turde i den offentlige debat:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen og Morten Brask i samtale med Michael Linde Larsen.
kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Pia Juul, Anne-Sophie Lunding-Sørensen og anmelderne Søren Kassebeer og Rikke Rottensten,
kl. 14:00
Når læsning bliver til fællesskab – Om Guidet Fælleslæsning:
Mette Steenberg, Læseforeningen, møder Michael Linde Larsen.
kl. 15:00
En stærk roman ”Folkets skønhed”: Merete Pryds Helle interviewes af Lise Vandborg.
Arrangeret sammen med Litteratursiden.dk.
kl. 16:00
Sidste nyt fra Afdeling Q: Jussi Adler-Olsen interviewes af Lida Wengel. Arrangeret sammen med Litteratursiden.dk.
Litteratursiden møder Jussi Adler-Olsen
kl. 17:00
Vild med digte – Mød dagens digter: Rasmus Nikolajsen læser op af sin roste ”Tilbage til unaturen”.
Interviewer: Thorbjørn Zeuthen Tirsted.
SØNDAG den 12. november
kl. 10:30
#bogsnak, litteraturformidling og SoMe:
Forfatter og blogger Julia Lahme i samtale med Michel Steen-Hansen. 
kl. 11:15
Bibliotek & dannelse:
Forfatter og debattør Ahmad Mahmoud i samtale med Karen-Margrethe Revsbæk.
kl. 12:00
”Der er ingen rynker på mit hjerte”: Nyt album med 60+ sange.
Mød forfatteren Thorstein Thomsen og musikeren Jan Irhøj.
kl. 13:00
Klassikerquiz med Adrian Hughes. Mød op og følg duellen!
Gæt selv en klassiker og vind et gavekort på 500 kr. til nye bøger. Mød forfatterne Thorstein Thomsen, Per Gammelgaard, Signe Langtved Pallisgaard og Stine Josefine Dige.
kl. 14:00
Når Helle Helle bliver til musik:
Musiker Kristina Holgersen i samtale med Anya Mathilde Poulsen om hendes Helle Helle-album.
kl. 15:00
Vi skriver selv!
Forfatteren Stine Josefine Dige om 2200Godnathistorier og idéen bag ny flot, farverig findebog skabt sammen med børn.
Samtalepartner Lisbet Vestergaard.
kl. 16:00

Vild med digte – Signe Gjessing læser op fra ”Blaffende rum nænnende alt” og interviewes af Michel Steen-Hansen. Besøg af Tårnby Poesiklub 'Ordlyd'. 



onsdag den 9. november 2016

DR P1: Borgerne og bibliotekerne leverer massivt bidrag til kulturministerens Danmarkskanon


Inspireret af kulturministerens Danmarkskanon har Danmarks Biblioteksforening siden august sammen med landets 430 biblioteker kørt kampagnen #HvadErDansk

DR eftermiddag har fået lov at smugkigge i de mange forslag sammen med mig, det kan du høre her..
Den 3. november fik kulturministeren overrakt flere end 2300 postkort med forslag til Danmarkskanonen, som borgere over hele landet har skrevet på deres bibliotek, som supplement til de ca. 2200 forslag, som kulturministeriet selv har indsamlet.

Kulturminister Bertel Haarder sagde ved overrækkelsen:
”Jeg er begejstret for den iver og interesse for Danmarkskanonen, som bibliotekerne og deres brugere har lagt for dagen. Jeg vil gerne rette en stor tak til bibliotekerne og ikke mindst deres engagerede brugere for at være med til at kvalificere Danmarkskanonen.”

Du kan se mere om hvad biblioteksbrugerne har angivet som værende dansk for dem i Danmarks Biblioteksforenings opsamling? #HvadErDansk?


Tirsdag den 8. november deltog direktør Michel Steen-Hansen desuden i P1 eftermiddag, hvor der blev snakket om ...

Hør det her







Hvad har biblioteksbrugerne så angivet som værende dansk for dem?

mandag den 7. november 2016

Public Service handler om folkets adgang til viden som forudsætning for at tage del i folkestyret

Nu blusser debatten om fremtidens Public Service igen op. Årsagen er denne gang, at kulturministerens Public Service Udvalg i dag barsler med en række scenarier  - disse anbefalinger er der grund til at være særdeles opmærksomme på i Danmarks største Public Serviceinstitution BIBLIOTEKET (i hvert fald størst hvis man måler på antal kvadratmeter og antal fysiske besøgende i de 430 biblioteker rundt om i landet)

Dog er bibliotekerne ikke til behandling i udvalgets rapport, da anbefalingerne kun omfatter medierne, men public serviceforpligtelserne på bibliotekerne ligner medieverdenens og påvirkes også af hvordan "samfundet" definerer Public Service, samt af de samme markedsmekanismer og følger af den teknologiske udvikling som de øvrige formidlere.

Public Service handler om folkets adgang til information som medborgere i et demokratisk samfund. Om at skabe adgang til dansk produceret indhold i et stadig mere globaliseret mediemarked, hvor giganter som Google, Facebook, Netflix og de helt store mediekoncerner kæmper om et marked, som visse steder udvikler sig monopolagtigt.  Public Service ligger i skønsom forlængelse af den folkeoplysende tradition, som det danske folkestyre er opbygge på. At folket, for at kunne tage del i folkestyret, skal være oplyste og have adgang til de nødvendige informationer for at tage del i samfundslivet og demokratiet. 

Det er også den historiske begrundelse for bibliotekerne og deres forpligtelse til at give fri og lige adgang til information, og det er årsagen til at samfundet støtter de danske medier, så borgerne har adgang til nyheder, informationer og kultur. I de vesteuropæiske demokratier har man også opbygget store public service medier som vi kender det fra DR i Danmarks, NRK i Norge og den store inspirationskilde BBC i England. Mediehuse som skal sikre et pluralistisk mediebillede i et samfund hvor de store kapitalkoncentrationer spiller med musklerne. Ser man f.eks. på Australien er mediebilledet præget af én mand, som ejer stort set alle medierne og det giver ikke lige frem den mest nuancerede politiske debat - hvilket måske afspejles i de politiske beslutninger downunder.

Når man har fulgt den politiske debat herhjemme kunne man forledes til, at tro Public Service udelukkende handlede om hvordan man fordelte den offentlige milliardstøtte til medierne eller hvordan man skærer mest mulig ned på Danmarks Radio. 

Selvfølgelig handler det også om hvordan støtten fordeles, men det handler grundlæggende om hvad vi som demokratisk samfund, mener der skal være adgang til for ALLE borgerne, sådan at de kan tage del i demokratiet - det uanset om støtten er på 1 mia kroner eller 10 mia kroner og hvordan de fordeles eller hvor mange abonnementer det enkelte menneske har råd til. 

Digitaliseringen har medført et pres på alle medier og formidlere, hvor den traditionelle finansieringsform via trykte annoncer og abonnementet er under pres, og hvor distributionsformerne er under hastig forandring og de fleste nyhedder lige nu læses via facebook. 

Det er fælles for alle os formidlere, men der er faktisk ingen undersøgelser der viser at hverken Danmarks Radio eller bibliotekernes formidling af nyhedder og kultur via internettet skulle påvirke markedet og være en konkurrent for de kommercielle medier og forlag, så de af den grund sælger mindre. Truslen mod deres indtjening kommer fra den digitale udvikling, som ændre marked og forbrug, samt helt andre og større globale spillere, som professor Stig Hjarvard også understregede i  P1 morgen i morges.
Set i det lys er det særdeles interessante scenarier som Public Service udvalget i dag præsenterer, med den konservative formand Connie Hedegaard i spidsen 

Udvalget har fem forskellige scenarier som du kan læse mere om i Berlingske grundige gennemgang her