onsdag den 11. januar 2017

Fællesskabets funktioner flyder sammen i biblioteket


Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen....Nye medier har ændret bibliotekerne for altid , og nye kulturhuse prøver at fange de flygtige sider af den moderne tilværelse. Velfærden skifter gear sådan skriver Karsten R. S. Ifversen i sit fantastiske essay om Velfærdsinstitutionerne, hvor han er nået til biblioteker og kulturhuse.

http://politiken.dk/kultur/arkitektur/art5782425/F%C3%A6llesskabets-funktioner-flyder-sammen-i-kulturhusene Jeg synes han rammer ret præcist hvad de arkitektoniske rammer skal rumme i det moderne bibliotek, når han skriver "Den fysiske institution er i princippet blevet overflødig.
Men der er en praksis omkring det at have et åbent offentligt hus, som er en uvurderlig værdi for velfærdssamfundet

Hvis biblioteket tidligere var en nødvendig ramme omkring informationssøgning og læsning, en beskytter, formidler og distributør af den viden og underholdning, som bogmediet havde mere eller mindre monopol på, så er institutionen i dag bevaret, men vægtningen af indholdet og dens eksistensberettigelse synes at have flyttet sig.

Det er i dag stedet, hvor det offentlige møder borgeren. Det er blevet samfundskroppens fysiske ansigt. Man mødes som en forbruger gennem nydannelsen ’borgerservice’ og husets brede udbud af kulturtilbud. På biblioteket søgte man tidligere viden, men i dag er det blevet en meget videre ramme omkring aktiviteter og sociale møder, hvor den kommercielle tærskel sænkes. På nær i cafeen og specielle arrangementer skal man ikke betale for ydelserne, de er allerede betalt for gennem skatten, og dermed er biblioteket blevet et helle i en verden, hvor kommercialismen synes at styre næsten alle andre ender af kulturen. Dog er udbuddet så stort, at det kræver en vis kulturel kapital overhovedet at navigere i det."

Jeg taler ofte selv om biblioteket som det sidste ikke kommercielle rum i lokalsamfundet, forstået på den vis, at man ikke behøver være medlem eller betale for at komme ind.

Bibliotekets funktion som "det tredie sted" var også noget af det der stod centralt da vi for 7 år siden lavede Rapporten om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, hvor en af mine store inspirationskilder var polske sociolog Zygmunt Bauman, som jeg også skrev lidt om den gang

Læs Biblioteksdebat: Giddens, Baumann eller Habermas


Derfor synes jeg også det er særdeles interessant at Ifversen i sit Essay kan genfinde Baumans tanker om den flydende modernitet i de nye biblioteker.

"I vor tid, som den nyligt afdøde polske sociolog Zygmunt Bauman har kaldt den flydende modernitet, synes bygningskunsten selv at blive flydende, den søger mod at ophæve markante rumlige distinktioner mellem etagerne i Ku.Be og mellem afdelingerne i Dokk1. Kun ind til foredragssalen har man af akustiske og lysmæssige årsager faste vægge. I resten af Dokk1 smelter rum og funktioner sammen og flyder over i hinanden i løst markerede områder. Selv navngivningen af de to institutioner synes ramt af en sammensmeltning af retskrivningsreglerne.

Den enkeltes frihed til at omtolke byens offentlige rum i uformel uorganiseret idræt som skateboard, gadeboldspil og parkour er hurtigt blevet organiseret ind i velfærdssamfundets nyindretninger af parker og gaderum. At dyrke idræt i det fri kunne ellers tænkes som et særligt mål for frihed fra samfundet. Et sted, hvor man er alene med sin krop og de udfordringer, omgivelserne nu byder på. Men formgivningen er hurtigt kommet efter løberne, og i f.eks. Søndermarken kan løbere nu tænde for en ’kanin’ af lys, hvis tempo de kan følge rundt på havens løberute. Den individuelle uorganiserede kropsudfoldelse er nu sanktioneret velfærd."

Hvis samfundet er blevet et hav, kan man blive åndeligt justeret i Dokk1, inden man sejler ud igen. Og Ku.Be er den udadtil skarpt afgrænsede klods, hvori samfundet sørger for, at vi tuner kroppene for vores egen skyld. Men også for fællesskabets.

Men løb selv ned og køb Politiken 11.01.16 eller læs det her

tirsdag den 10. januar 2017

Er der behov for nye informations idealer?

ITU afholdt fornylig en konference The Informed Citizen in Digital Society #DECIDIS, som satte ideen om "den informerede borger" som forudsætningen for demokrati til debat. Hele den folkeoplysende tanke som folkebiblioteket bygger på.

Et yderst relevant emne i den postfaktuelle SoMe æra. De skabte i den anledning både et Manifest og 10 Nye informations idealer. En debat som vi også har i bibliotekssektoren, og som har stor indflydelse på bibliotekernes fremtidige rolle som borgernes adgang til information, og specielt hvordan biblioteket modererer den rolle. Det tror jeg vi i væsenet skal dyrke meget mere og en start kunne være her. Du kan dykke ned i den BLOG ITU har lavet til konferencen som kan ses her

På det Bibliotekspolitiske Topmøde 2017 med temaet Dannelse, Deltagelse og Demokrati sætter vi også fokus på nogle af de helt centrale områder, hvor bibliotekernes styrker ses bedst - se mere og tilmeld dig her www.db.dk/2017 

Manifest

Oplyste borgere er en af grundstenene i et moderne demokrati, men det er få som stiller spørgsmålstegn ved, hvad betyder det i praksis. Hvad præcist er en oplyst borger informeret om, og med hjælp fra hvilke kilder?
Disse er presserende spørgsmål i vor tids samfund, ikke mindst fordi vores demokratiske model fordrer deltagelse og eksplicit understreger, at vi som informerede borgere udgør grundstenene i et fungerende demokrati.
Lider idealet om ‘informerede borgere’ trænge kår i en tid med social media-æra? 
Hvordan understøtter eller forhindrer moderne informationsteknologi mulighederne for at blive informeret? 
Er det udelukkende et individuelt ansvar, at vi som borgere holder os informerede? Hvilken rolle spiller medierne, politikerne og deres spindoktorer i denne sammenhæng?

Uddannelse og diskussioner

Rousseau var en af de første som advokerede for en demokratiopfattelse, hvor borgerskabet udvikledes gennem uddannelse og åbne og frie diskussioner. Gennem det seneste årti har vi været vidner til fundamentale forandringer af informationskilder, eksempelvis udviklingen fra det traditionelle avismedie til de sociale medier som Facebook. Spørgsmålet i denne sammenhæng bliver, om det at holde sig informeret muligvis skal forståes på nye måder?
Vi vil gerne ud fra et teknologisk perspektiv gå på opdagelse i betydningerne af disse nye måder at kommunikere og søge information på. Hvis det at være informeret er en grundlæggende faktor i et demokratisk samfund, er det så afgørende, hvor vi henter vores information? Hvordan beslutter vi hvilken type information, der er vigtig til at afføde informerede borgere?

Hvis du har mod på det så kan hele paneldebatten ses her (livestreames

torsdag den 5. januar 2017

Hvem bidrager til Det postfaktuelle samfund? Lex Kontanthjælpsloft

Politisk kommunikation i et postfaktuelt samfund er vores alle sammens ansvar, men kalder ind i mellem på en 5. statsmagt, som kunne holde styr på fakta og kilder i en kommunikativ medieverden præget af spind og hurtige delbare overskrifter.

Nytårsaftensdag fik Berlingskes læsere en stærk succeshistorie serveret på forsiden. ”Kontanthjælpsloftet bringer flere i arbejde,” lød konklusionen i rubrikken efterfulgt af denne tekst i underrubrikken: ”Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen fastslår, at vedtagelsen af kontanthjælpsloftet er en succes. På et halvt år er andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er kommet i arbejde, nemlig steget med 25 pct.”

Problemet var bare, at der ikke var dækning for rubrikkerne. På et halvt år er der ganske vist kommet over 1.000 flere kontanthjælpsmodtagere i småjobs nogle få timer om ugen, samtidig med at de fortsat får supplerende kontanthjælp. Men der kan ikke konkluderes nogen årsagssammenhæng med kontanthjælpsloftet, fremgår det af ministeriets egen analyse.

Det beklager Berlingske nu. LÆS

I Berlingskes artikel inde i avisen står der dog også, at beskæftigelsesministerens egne embedsmænd påpeger, ”at man ikke kan konkludere, hvorvidt den øgede andel af kontanthjælpsmodtagere i småjob direkte skyldes Jobreform 1”, som kontanthjælpsloftet er en del af.

Jeg synes det er flot af Berlingske at de erkender det var en fejlagtig forside, og efterfølgende har rettet den digitale udgave. Udfordringen er blot at forsiden jo faktisk byggede på en "troværdig" kilde nemlig beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, men det er måske kernen i det kompleks der rummes i begrebet "Det postfaktuelle samfund"

Allerede samme dag som Berlingske bragte historien på forsiden, var DR ude med kritik fra flere siden som hævdede historien var på grænsen til talmanipulation, når beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i Berlingske påstod at kontanthjælpsloftet var grunden til, at flere end 1.000 kontanthjælpsmodtagere var kommet i de såkaldte 'småjob'. Kritikken kom både fra politisk hold, men også fra forskere. At SF og Socialdemokratiet var kritisk over for tallene kan måske henlægges til politiske uenigheder, sådan som det kommer til udtryk i et demokrati.

Men også Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi fra Aarhus Universitet, kritiserede regeringens udlægning af tallene og sagde "Der er ikke noget fagligt belæg for, at det er kontanthjælpsloftet, der har forårsaget stigningen. Generelt er beskæftigelsen steget i perioden. Så det kan også bare være udtryk for, at det generelt er nemmere at få et job" og faktisk er der heller ikke dækning for den politiske udlægning af tallene fra ministerens egne embedsmænd. Troels Lund Poulsens egne embedsmænd skiver nemlig i analysen, at man ikke kan sige, at stigningen direkte skyldes kontanthjælpsloftet.

Men beskæftigelsensministeren holder den 31 dec fast over for DR og siger:

- Man kan bruge politisk, sund fornuft, og det vil jeg vælge at gøre. Når der er sket en stigning på 25 procent fra april til september i 2016, så viser det for mig, at der er en stor effekt af de regler, som regeringen har besluttet, siger han.

Altså en minister som insisterer på at hans udlægning af tallene er "rigtige" på trods af en professor påviser manglende kausalitet altså at man ikke kan påstå at årsagen til faldet i antalkontanthjælpsmodtagere skyldes kontanthjælpeloftet.

Er postfaktualitet et andet ord for løgn?
Det er ikke enestående i historien, at en politiker påstår noget andet end fagkundskaben når statistik skal udlægges, men det er alligevel et symptom på det begreb som vi kalder "Det Postfaktuelle samfund". Jeg synes man skal være kritisk over for hele begrebet "postfaktuel" fordi det kan blive en udvanding af vores sprog og erstatte begrebet "løgn".

Men når det alligevel giver mening at bruge det, er denne sag illustrativ. Man kan nemlig ikke påstå at ministeren lyver, men når både hans egne embedsmænd og en professor skriver, at der ikke er dækning for hans påstand og han alligevel holder fast. Samt når et stort dagblad retter deres forside som bygger på ministerens udsagn og efterfølgende beklager uden det giver anledning til at ministeren ændre sin påstand, så er det vel et udtryk for postfaktualitet af Trump'sk dimissioner.

At man er politisk uenige og udlægger tallede forskelligt, hører til i et pluralistisk demokrati, men vi bør alle være varsomme med hvordan vi udlægger fakta, for at få dem til at passe til vores virkelighed og her er der vel også et særligt ansvar både for den 4 statsmagt og folkets tjener.

Er der brug for en femte statsmagt? 

tirsdag den 3. januar 2017

Vi vil have den, den (hverdags)kultur

På trods af at det til tider føles som en vanvittig verden, vi lever i, og på trods af det hårdt prøvede år, vi netop har taget afsked med, så fortæller vores nysgerrige, opsøgende og engagerede forhold til en bred vifte af kultur, når alt kommer til alt, noget om vores lyst til at forholde os til og forstå os selv og hinanden.

Og hvis vi nu svinger os helt op – det er jo 2017 – så er det via kulturen, at vi opnår adgang til og viden om hinandens indre og ydre verdener. Sådan skriver Eva Eistrups i Informations lederserie "lys i mørket"

Her viser hun også en indlevelse og forståelse for bibliotekernes udvikling, som den mest benyttede hverdagskulturinstitution og for hvad moderne litteraturformidling går ud på hvis man vil favne potentialet,  når hun skriver

"Debatten om postfaktualitet og ekkokamre på de sociale medier, som truer den offentlige samtale. Et humaniorafelt i økonomisk og anerkendelsesmæssig krise. For mange skærme og overfladisk information, for lidt fordybelse og nærvær. Pokémon Go.

Dannelsestabet kan næsten ikke symboliseres mere effektivt end ved bibliotekernes bogafbrændinger, som tidligere på året fik Politikens litteraturredaktør til at se rødt.

Men selvom bibliotekerne rigtig nok har kasseret 44,6 procent bøger siden år 2000, viser Kulturstyrelsens årlige rapport om ’bogens og litteraturens vilkår’, at det ikke er gået ud over mangfoldigheden. Faktisk kan man i dag låne flere forskellige titler, og tæller man e- og lydbøger med, låner danskerne i stigende grad bøger på bibliotekerne."

Biblioteket er i forandring, samfundet udvikler sig og mennesker søger, men kulturen kan stadig være det kit der binder os sammen - hvis vi dyrker den.

Læs selv "vi vil have den, den kultur"