Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Bliver Danskernes Digitale Bibliotek for alle?

De danske biblioteker er en central aktør for rigtig mange borgerne og lige nu har de en kæmpe mulighed for at blive det for endnu flere . Folkebibliotekerne er den langt mest besøgte kulturinstitution i landet, med over 35 millioner besøgende hvert år. For mange er biblioteker indgangen til samfundet, hvad enten det handler om at søge hjælp og vejledning, at få inspiration eller opleve nye spændende kulturarrangementer, at deltage i kurset eller simpelhen at låne bøger. Sådan har det været i mange år og vil også være i mange år fremover, men bibliotekerne udvikler sig til stadighed og nu er bibliotekerne også en efterspurgt institution i cyberspace.   Bibliotekerne er i stadig højere grad dem der sørger for at musik, film, lydbøger og e-bøger er tilgængelig for borgerne via vores forskellige netbiblioteker. På en nem, lovlig og gratis vis. Læs mere om det her   Du kan få alt digitalt på bibliotekerne Lige nu er folkebibliotekerne i gang med at forberede Danskernes Digitale Biblio

Er e-bøgerne gode nok nu?

På JP.dk har  It-bossen  Per Palmkvist Knudsen en tankevækkende  og Interessant diskussion om e-bøger, formater og ereolen. Han tager udgangspunkt i at der efterhånden er et " Stort udbud I danske internetboghandler som  g.dk  og  saxo.com  kan man nu købe i tusindvis af e-bøger på dansk. Apples iBook-butik er også rigt forsynet. Hvis man ikke ønsker at betale for bøgerne, kan man låne tre bøger om måneden (nogle steder flere red.) på  eReolen.dk . Også de helt nyeste. Alle landets kommuner og 81 danske forlag har tilsluttet sig det digitale biblioteksprojekt, som indeholder mere end 2.000 titler." Han og familien lavede i vinterferien en  intensiv e-boglæsningstest på forskelligt udstyr: Smartphones, en iPad-tavle-pc, en e-bogslæser fra Sony, en e-bogslæser fra Amazon og en tavle-pc fra Amazon. Deres dom  er klar: E-bogslæseren fra Sony giver klart den bedste læseoplevelse – samlet set.   Du kan læse mere om hvorfor her  http://blogs.jp.dk/it-bossen/2012/03/

Biblioteker bliver digitale

I Politiken kunne man i sidste uge læse at bibliotekerne bliver digitale. Det har jo så været et af de hotte emner i biblioteksverdnen i de sidste år, men en sådan overskrift vidner om, at man ikke helt er klar over det i verdenen uden for bibliotekerne. Det er der sikkert rigtig mange gode grunde til. Jeg vil bare konstatere at der ikke er samme interesse for hele digitaliserings udfordringen hos meningsdannerne uden for biblioteksverdenen, som hos dem inden for. Det bør vi holde os for øje, når de næste byggesten skal lægges i Danskernes Digitale Bibliotek, ligesom vi også skal være særdeles opmærksomme på det når vi skal formidle hvad Danskernes Digitale Bibliotek indeholder.  For tiden bruger vi også mange kræfter i Danmarks Biblioteksforening på at skabe denne forståelse i den politiske verden, for hvem det ikke altid er lige klart hvad forskellen på tilgængelighed til Internettet og tilgængelighed til alle de digitale materialer som bibliotekerne betaler licenserne for.

Folketingets høring om offentlig digitalisering og kommunal IT

I den forløbne uge afholdt folketingets Kommunaludvalg åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT. Det var en formidlingsmæssig spændende og anderledes oplevelse.  Dejligt at opleve vores folkestyre være så levende. Formanden for udvalget Liv Holm Andersen opfordrede fra start alle deltagerne til at have deres mobiler og computere fremme for at denne vej at kunne supplerer alle oplæggene via Twitter, hvor det fælles tag var #komIT Det var der rigtig mange der benyttede sig af, både blandt de par hundrede deltagere der var i salen, men også flere uden for borgen. F.eks. kunne kommunikationskonsulenten fra Danmarks Biblioteksforening sidde hjemme på kontoret, og spille ind i tweet-strømmen, med svar på de tweetede spørgsmål. Efter høringen er der lavet en opsamling på de mange tweets som både er lagt på nettet og sendt til os der lavede oplæg, så vi kan svare og holde liv i de temaer der blev rejst.  Hele høringen blev som de fleste andre høringer i Folketinget sendt

Høring om offentlig digitalisering og kommunal IT

På onsdag den 29. februar kl. 09.00 - 11.30 holder folketingets Kommunaludvalg åben høring om offentlig digitalisering og kommunal IT i Landstingssalen.  Det er et godt initiativ og politisk har man åbenbart prioriteret højt, at høre bibliotekernes stemme i den høring. Det hilser jeg velkomment, da bibliotekerne kan komme til at spille en nøgle rolle i den fremtidige digitaliseringsindsats. På bibliotekerne kommer flertallet af borgerne alligevel jævnligt og fremover forventer de i højere grad både borgerservice og hjælp til at lære at bruge de digitale muligheder.  Jeg har fået ti minutter til at komme med oplæg om "Offentlig digitalisering: Udfordringer og faldgruber". Der skal en knibskarp prioritering til at fortælle om det på 10 minutter. Gode råd til hvad jeg skal sige?  Program 08.30 – 09.00: Kaffe/the og brød Offentlig digitalisering: visioner og potentialer 09.00 – 09.05: Velkommen                           

Straf ikke import af viden!

Regeringens momsplaner for tidsskrifter har skabt ballade, fordi Post Danmark for at administrere de nye regler vil lægge et gebyr på 160 kroner per blad fra udlandet. Det gebyr vil ifølge selskabet få forbrugerne til selv at opsige deres abonnementer. I går kunne man så i TV se, at der måske er hjælp at hente fra den amerikanske præsident Obama , fordi han vil tage det op på sit møde med den danske Statsminister i den kommende uge. Om det så holder må tiden vise, men det viser under alle omstændigheder, at sagen fylder en del, fordi den kan betyde at vi begrænser import af viden, da vil koste 160 kr. pr. tidsskrift vi får tilsendt fra lande uden for EU. Der har løbende været en del indlæg i medierne bl.a. i dagbladet Politiken den 14. januar  hvoraf det fremgår, at skatteministeren ønsker at afskaffe en undtagelse i momsfritagelsesreglerne. Fjernes undtagelsen, vil det få store økonomiske konsekvenser for alle de borgere, som i dag abonnerer på tidsskrifter som trykkes i lande ud

E-bøger på nettet hitter, pas på ikke at begrænse adgange til viden

Derfor bliver e-bøger stort. Rigtigt stort. Snart.  sådan skrev jeg i morges på facebook og det er der så en del der har en mening om. Det er en henvisning til Jon Lund som havde indlægget i Politiken. Jeg tror han har ret i at e-bogen kommer til at fylde stadig mere. Det rejser så en del udfordringer for forlag, forfattere og biblioteker, som vi må forholde os til.  Hvor henter vi e-bøgerne? I Bogmarkedet kunne man 30. januar 2012 læse at de danskere, som læser e- bøger, har i høj grad hentet den gratis på nettet. Det viser Boghandlerforeningens og Forlæggerforeningens undersøgelse om danskernes bogkøb, som Voxmeter løbende laver. I den seneste undersøgelse fra maj 2011 sagde 5,8 pct. af respondenterne, at de har læst en e-bog de seneste IS måneder, og af dem var der 40 pct., som havde downloadet e-bogen gratis på nettet. 22,9 pct. fortalte, at de havde købt den, mens 15,7 pct. svarede, at de havde lånt den på biblioteket. Stort set den samme fordeling kunne man også læse

Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt

Danmarks Biblioteksforenings Digitaliseringsudvalg har arbejdet på en kort beskrivelse af Danskernes Digitale Bibliotek. Danskernes Digitale Bibliotek - kort og godt I 2015 skal borgernes kontakt med kommunerne og det offentlige som bekendt ske digitalt. Men det er langt fra det eneste område, hvor servicen til borgerne er under markant nyudvikling. Der er store ting i vente på biblioteksområdet! Folkebibliotekerne er i gang med at forberede Danskernes Digitale Bibliotek, DDB. Et stort fælles reservoir af information, viden og underholdning skal give danskerne nem og smertefri adgang til digitale e-bøger, film, tidsskrifter og meget andet. Og, det vil ske på alle mulige platforme, ikke kun – som hidtil – på bibliotekernes hjemmesider. En enkelt kode giver adgang til alt Det helt nye er, at borgerne kun behøver én adgangskode til alle de fælles biblioteksmaterialer. Det er også nyt, at man har alle online ressourcer samlet ét sted. Dermed opstår muligheden for målrettet formi