onsdag den 11. april 2018

Fremtidens rammer om landets mest besøgte kulturinstitution til diskussion #DBtopmøde


I disse dage finder en af de store kulturpolitiske begivenheder sted i Herning, når omkring 500 kulturpolitikere og kulturfolk har sat hinanden stævne.


Hvilken rolle spiller kulturen og bibliotekerne for udviklingen af fremtidens samfund, for det enkelte menneske, for den demokratiske deltagelse og for folkestyrets udvikling?

Dette og andre emner kommer under grundig behandling, når kulturministeren og folketingsmedlemmer sammen med en hel masse af de kommunale kulturpolitikere, bibliotekschefer og andre fra kulturverdenen mødes til det Bibliotekspolitiske Topmøde 2018 i MCH Herning Kongrescenter.
Se  Program og praktiske oplysninger

En lang række politikere og fagfolk vil i løbet af Topmødet tage biblioteksloven under kærlig behandling, ligesom kulturminister Mette Bock (I) på Topmødet giver sit syn på sagen, herunder det serviceeftersyn af bibliotekerne, som ministeren sidste år annoncerede.

For to år siden tog Danmarks Biblioteksforening for alvor fat i debatten om hvorvidt biblioteksloven er tidssvarende. Dette års topmøde vil over to dage belyse og diskutere bibliotekernes udfordringer den kommende tid – som måske fører en revision af loven med sig.
Jeg har skrevet en artikel om emnet i tidsskriftet Danmarks Biblioteker,
som udkommer i dag og kan læses her


Danmarks Biblioteksforenings formand, kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) siger i dag i pressemeddelelse, at han ser frem til debatten på topmødet: ”Jeg ved at bibliotekerne overalt dagligt på alle mulige kreative og konstruktive måder forsøger at nå endnu bredere ud - også til grupper som normalt ikke bruger biblioteket.

Ambition er at nå endnu bredere ud og det tror jeg kræver en revideret bibliotekslov. En lov som sætter mennesker og ikke materialer i centrum. En ny lov skal have et bredt sigte men også vise retning. En retning som peger på litteratur og læselyst og på involvering, deltagelse og demokrati. Biblioteket skal være stedet for den nysgerrige og engagerede borgere.”

Steen Bording Andersen genopstiller i øvrigt som formand for Danmarks Biblioteksforening, på Det Bibliotekspolitiske Topmøde den 12. og 13. april, hvor der vælges formand og næstformænd for foreningens næste 4 år. En valghandling som altid finder sted, når der har været kommunevalg, det er nemlig ude i kommunerne man skaber fremtidens biblioteker. 



Kan BIBLIOTEKSLOVEN rumme det moderne bibliotek? Kan DET MODERNE BIBLIOTEK rummes i biblioteksloven?

Om tiden er inde til at skabe en ny bibliotekslov er et politisk spørgsmål. Vi kan blot konstatere, at siden den nuværende lov blev vedtaget i år 2000, er der sket store forandringer i folks medievaner ligesom tilgang til viden og oplysning er forandret af internettet, digitaliseringen, globaliseringen og sociale netværk. En konsekvens af alle disse forandringer er desuden, at de politiske og kommunikative udfordringer også er væsentligt forandrede sammenlignet med dengang folkeoplysningens fædre skabte de første folkebiblioteker – ligesom de er i dag. Sådan skriver jeg i en artikel i tidsskriftet som Danmarks Biblioteker, som udkommer i dag.
Menneskers brug af biblioteker skifter karakter. Der er fald i udlånet af de fysiske bøger, selvom det for tiden opvejes af vækst i digitale udlån. Halvdelen af de 38 mio. besøgende borgere, der bruger biblioteket, kommer ikke for at låne bøger – men efter alt muligt andet, som skaber deltagende borgere.

Litteraturen er stadig kernen i biblioteket og vil også være det i fremtiden, men formidlingen bliver stadig mere central, og aktiviteter af mange slags – oplysende og kulturelle og meget andet – vil også fremover trække folk til biblioteket som vores fælles hus. En udvikling, der understreger biblioteket som DET moderne mødested.

Bibliotekerne blev sat i verden for at understøtte læsefærdighed og styrke det demokratiske samfund. Det lever de til fulde op til i dag ved til stadighed at finde nye veje til at styrke borgernes kulturelle indsigt og dannelse, viden og uddannelsesniveau. Borgernes og samfundets behov ændres konstant; bibliotekerne er faktisk ret gode til at følge op, og det får naturligt nogle til at spørge, om det hele kan rummes i loven.

Er bibliotekslovens formålsparagraf tilstrækkelig rummelig, når den kun taler om de materialer, bibliotekerne skal stille til rådighed? Rummer formålsparagraffen de transformationsprocesser, der er sket i borgernes anvendelse af medierne og dermed af bibliotekerne? Rummer den det moderne folkebiblioteks forskellige aspekter?

Mere vægt på viden – mindre vægt på format
Formålet er ret aktuelt, men er redskaberne dækkende for det, vi som samfund vil med biblioteket i dag?

Det vigtige er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet, som det hedder i bibliotekslovens formålsparagraf. For at løse opgaven fremtidssikret er der behov for at sætte læsning og viden i centrum og nedtone betydningen af det fysiske format.

Bibliotekernes digitale universer er under hastig udvikling, og det skal også i fremtiden være muligt at låne bøger, musik og film digitalt. Bibliotekerne har en stor opgave foran sig med at udvikle de digitale løsninger. Den digitale udvikling kan ikke stå alene. Det fysiske møde med andre mennesker, med bibliotekaren eller med læsesalens rum for fordybelse hænger tæt sammen med det at tilegne sig viden. Viden og dannelse udvikles lige så meget i samtaler mellem mennesker som i bøgerne alene. Derfor skal bibliotekerne lægge rum til debatter, til forfatterforedrag, til studerende, til pensionister – og til samtalerne mellem dem.

Det moderne menneske læser og tilegner sig viden på mange måder, og det er bibliotekets opgave at få flere til at tage del i det og i samtalen i samfundet.

Derfor er jeg spændt på det serviceeftersyn, som kulturminister Mette Bock (LA) har annonceret i år og som er et vigtigt tema på årets Bibliotekspolitiske Topmøde, som finder sted i disse dage i Herning. 

fredag den 6. april 2018

Hvad skal vi med Public Service, når vi har facebook? Eller med folkeoplysning når vi har Google?



Public Service er det moderne mediesamfunds forudsætning for at det enkelte menneske har mulighed for at blive en oplyst og myndig medborger. Altså den tanke, som også var ideen bag folkeoplysningen, da demokratiets fædre i Danmark skabte det folkestyre, som de fleste af os synes er den bedste styreform.

Ideen om at det enkelte menneske skal have adgang til information og mulighed for at lære at bruge og gennemskue sammenhænge, sådan at man kan være med til at vælge politikere og have indsigt i samfundet, eller selv at deltage aktivt og måske selv blive valgt. Altså at give Folket mulighed for at Styre - og der er adgangen til information og evnen til at kunne bruge den afgørende.

Derfor har vi som samfund valgt at skabe folkehøjskoler, folkeskoler og folkebiblioteker for at give mennesker mulighed for at lære, være oplyste og kunne deltage i samfunds- og arbejdsliv. Den sammen tanke ligger i det gode danske begreb Public Service; at man som borger skal sikres mulighed for at kunne få fri og lige adgang til oplysning, kultur og nyheder. Derfor har man valgt at samfundet støtter produktion og distribution af forskellige medietyper, og også opbygget statslige medier som DR for at sikre en pluralistisk tilgang til oplysning.


I sidste uge kom der en stor rapport fra EU kommissionen om nødvendigheden af en fælles indsats mod fake news, da det er en voldsom trussel mod demokratiet, hvis vi mister tilliden til nyheder generelt. Rapporten anbefaler derfor at "forbedre mediekendskabet som et modtræk til misinformation, at udvikle værktøjer til at styrke brugerne og journalisterne i kampen mod misinformation og at sikre mangfoldige og bæredygtige nyhedsmedier."
The report is now available. Se mere om bibliotekernes indsat www.spotfakenews.dk 

Denne rapport har Regeringen tilsyneladende ikke læst inden de kom med deres medieudspil den 4. april 2018. En konsekvens af udspillet er nemlig en massiv nedskæring af støtten til de traditionelle Public Service medier, både de private og de statslige.


Det har Politikens Chefredaktør i dag en voldsom kritik af på forsiden af sin avis. Her skriver han bl.a. 
Helt overordnet savner det visdom at skære et stort trecifret millionbeløb på danskproduceret medieindhold på et tidspunkt, hvor internationale tech-giganter som Facebook og Google støvsuger det danske mediemarked for de annonceindtægter, der medvirker til at finansiere det journalistiske indhold. Tech-selskaberne er samtidig i fuld gang med at undergrave selve grundlaget for nationalstaten ved konsekvent at nægte at betale skat i de lande, hvor de opererer.
Men regeringen har valgt at holde sig for øjne og ører i forhold til den uden sammenligning største udfordring. Selv om Mette Bock under præsentationen betonede, at der er tale om en nyt medieudspil til nye medietider. Øh, nej...
Og kære kulturminister: hvordan hænger det sammen, at regeringen med den ene hånd vil skære massivt i støtten til medierne, når samme regering med den anden hånd netop har indgået et forsvarsforlig, hvor fjendebilledet var russisk cybertrussel og de misinformationskampagner, der har torpederet demokratiske valg og efterladt vidensbegrebet sønderskudt?
Det bedste værn mod internettroldenes samfundsskadelige virksomhed er netop oplysning baseret på publicistiske principper og transparente metoder. Derfor burde regeringen se det som sin fornemste opgave at styrke – ikke svække – mediernes muligheder for at levere det indhold, der kan kvalificere den demokratiske samtale, så alle borgere kan træffe beslutninger på baggrund af et oplyst valg.
Danske medier – både de private og statslige – vil selvfølgelig også fremover levere indhold af høj kvalitet, men regeringen har ikke gjort det nemmere.Men det kan du jo selv læse her hvis du altså har købt abonnement til Politiken 
Public service er mere end blot at stille til rådighed
Vi skal selvfølgelig huske at det blot er et mediepolitisk udspil, så man kan håbe at der er liberale kræfter som tænker på nødvendigheden af myndige og oplyste borgere som forudsætning for folkestyret. Og her rækker en ny privat tv-kanal, der skal sende kulturindhold og folkeoplysning, som foreslået af regeringen ikke. De foreslår nemlig at man sender en sådan kanal i udbud med offentligt tilskud og reklameindtægter, og selvom ideen kan lyse som en styrkelse af folkeoplysning og kultur, kan jeg frygte at det bliver et isoleret medie for de udvalgte få, og i Public Service-tanken ligger jo netop også at man skal blande det smalle, med det brede.
At få X-factor ind i nyhederne, så man rammer dem der ellers ikke selv opsøger de oplysninger de ikke ved de har brug for. 

Alt det som tech-giganternes algoritmer ikke viser dig, når de hjælper dig med at få mere af det du tidligere har interesseret dig for eller som andre har betalt for at du skal se. 

Public service og folkeoplysning er mere end bare at gøre viden tilgængelig. Det handler også om at hjælpe mennesker med at være i stand til at blive kusk for egen tilværelse og kunne deltage i samfund og demokrati. Det man også kunne kalde dannelse.

Netop noget af det man i bibliotekerne arbejder rigtig meget med. Bibliotekernes opgave er at indkøbe bøger og stille dem op på reolen (eller e-bøger på eReolen).  Men opgaven er mere kompleks, da det også handler om at udvælge hvilke og hvor mange bøger der skal være tilgængelige, ud fra hvad der er væsentligt, aktuelt og relevant. Altså en kuratering, som også foretages af medierne, når det kommer til nyheder. 

Men opgaven er ikke løst ved at bogen står på hylden, for litteratur er jo først rigtig relevant når den læses. Så her kommer formidlingen ind som en stadig vigtigere element, og som der ofres rigtig mange personaleressourcer på. 

For når biblioteket har stillet bestselleren op på reolen et sted og klassikeren og den smalle lyrik et andet sted, så fører det ikke automatisk til, at der sker lige så mange udlån af digte som krimier. 


Det er så her man arbejder med et udvidet public service-begreb, nemlig at få folket til at blive interesseret i andet end det, de kom efter. At komme efter bestselleren og gå ud ad døren med den og en klassiker. På samme måde som supermarkeder har varer på tilbud, for at lokke os ind og så købe meget mere.


I bibliotekerne handler det bare ikke om at sælge, men at friste folk til at ville vide mere. Det som er grundlaget for vores videnssamfund og som er forudsætningen for demokratiet. I teorien arbejder vi med det som SERENDIPITET. Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.

Det bør også være en væsentlig opgave for public service-medierne i Danmark, hvis ikke nyhedsstrømmen skal styres af Facebooks algoritmer, russiske fake news trolls og de der vil betale mest. Det er derfor DR sender bagedyst og X-faktor, for man kan nemlig måle, at mange flere ser nyhedsudsendelser når de ligger i forlængelse eller mellem noget af de vi I kultureliten elsker at kritisere DR for.

Derfor skal vi passe på med at tro, at public service blot handler om at nyheder er tilgængelige eller at bøgerne står på reolen. Det handler om meget mere, nemlig at få folk til at åbne og interesserer sig for andet end det der ligger lige for. Det handler om at folk tager del i folkestyret. 


tirsdag den 20. marts 2018

Hvad litteraturen kan og hvordan flere tager del


I dag slår det samarbejdende biblioteksvæsen endnu et slag for hvordan vi samme får flere til at læse og tage del i fællesskabet.

For første gang nogensinde afholdes fælles generalforsamling for Biblo, Litteratursiden, og eReolen. Egentlig helt naturligt at tre af de store internetbaserede formidlingstjenester går sammen og skaber et fælles fokus på læsning og hvordan vi får endnu flere til at læse.

Siden Tænketanken Fremtidens Biblioteker i år fremlagde deres store læseundersøgelse, som viste at Piger læser færre bøger i deres fritid, end de gjorde tidligere, har har man haft fokus på hvordan man ændre det billede.  En overskrift som har fyldt meget er at det er fordi de sociale medier stjæler de unges tid. Derfor er det også et naturligt udgangspunkt for samarbejdet mellem bibliotekernes forskellige net tilbud, at forholde sig til hvordan man skaber en anderledes inspiration. 

Vi starter med debat som perspektiveres af  oplæg fra professor Peter Simonsen, som I kan se fortælle om hvad litteraturen kan på videoen herover. Skønlitteraturen kan gøre os klogere på den tid og det samfund, vi lever i! Det mener professor i europæisk litteratur ved SDU Peter Simonsen, har bl.a. lavet et stort forskningsprojekt om emnet. Han har de seneste år beskæftiget sig med sammenhængen mellem sygdom og litteratur, eller rettere, hvordan litteraturen kan være med til at holdes os raske og f.eks. hjælpe demente. Læs mere

Han får følgeskab af forfatteren Lene Dybdahl, som blev opdagen på facebook og i dag er en etableret dansk fantasyforfatter. Lene Dybdahl blev opdaget af forlaget Tellerup, da hun deltog i en skrivekonkurrence på Facebook. Forlaget bad hende sende et manuskript ind. Et par måneder senere blev hun ringet op af Louise Tellerup (Lene Dybdahls redaktør, red.), som fortalte, at forlaget gerne ville udgive hele 'Nøglens Vogtere-serien', selvom Lene på det tidspunkt kun havde skrevet 'Den Gyldne Nøgle'. Ungdomsbøger er meget populære blandt både drenge og piger, og oversættelsesrettighederne til Nøglens Vogtere-serien er solgt til tre lande. Hun er også meget aktiv som mentor og igangsætter for andre der gerne vil skrive. 

Deres oplæg danner baggrund for debat om hvordan bibliotekerne formidler, frister og får flere med når vi formidler litteraturen på nettet.


Kl. 10: Fælles fagligt program (konferencier: Michel Steen-Hansen, DB)Prof. Peter Simonsen (SDU):
  • Hvad kan litteraturen bruges til? Samfund og sundhed i den nye litteratur
  • Anvendelsesorienteret litteraturlæsning: Samfund og sundhed
  • Litteraturen i brug: sociale og sundhedsmæssige perspektiver
Forfatter Lene Dybdahl:
  • Hvilke overvejelser gør man sig, når man som forfatter skriver til børn og unge?
  • Hvordan ser bibliotekernes nettjenester ud med forfatterøjne?

Panel- og saldebat. I panelet sidder Jakob Heide (eReolen), Peter Høybye (Biblo), Lise Vandborg (Litteratursiden) samt en Lotte Hviid (Tænketanken Fremtidens Biblioteker) 


lørdag den 10. marts 2018

Fri kulturarv i brugernes hænder

I denne weekend løber festivalen Historiske Dage af stablen. Det er en ny festival/messe – første gang gennemført i 2015 – som i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien.

Jeg skal selv deltage i to event - uddelingen af Årets Historiske Bog kl. 14.20 og i debat om "Fri kulturarv i brugernes hænder" som jeg også var i radioen om i ugens løb - det kan du se mere om her

Historiske Dage foregår 10.-11. marts 2018 i Øksnehallen i København. Se mere her


Målet med Historiske Dage er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling.

Jeg skal selv optræde på Den Blå Scene Kl. 16:00 i debat om

Fri kulturarv i brugernes hænder
Teknologi og digitalisering giver kulturinstitutioner landet over nye muligheder for at slippe samlingerne løs fra arkiver og magasiner. Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, og Lene Floris, direktør for Historie & Kunst, debatterer tilgængeliggørelse og brug af kulturarv i den digitale tidsalder.
Selvom deltagerne på scenen ser lidt triste ud,
var det faktisk en ret levende debat. 
Det havde Kulturen på P1 også sat fokus på i ugen løb, hvor Lene og jeg også deltog. Det kan I hører her.

torsdag den 8. marts 2018

EX LIBRIS - THE NEW YORK PUBLIC LIBRARY - CPH:DOX

CPH:DOX er tilbage fra 15.-25. marts. Københavns store dokumentarfilmfestival byder på de bedste nye film fra hele virkelighedens verden.

For dem der holder af livet i byen, der aldrig sover eller intensiteten i en summende levende moderne kulturinstitution - så kan det kun anbefales at tage i Cinemateket, søndag 25.03.18, Kl. 16:00


Frederick Wisemans indflydelse på den moderne dokumentarfilm kan simpelthen ikke overvurderes. Den 88-årige veterans livsværk på over fyrre film udgør et katalog over samfundets små og store institutioner. Og over det myldrende liv, der udspiller sig i dem. Denne gang er turen kommet til New York Public Library, et af verdens største biblioteker. Her søger folk hen for at søge viden, mødes, diskutere, læse og lytte. Wisemans opmærksomme kamera er som altid fluen på væggen, både i læsesalene og i administrationen, men hans blik for detaljen er lige så skarpt, som hans kærlighed til de medvirkende er stor. Over tre timer, der føles som det halve, bliver der også plads til talks med blandt andre Patti Smith og Elvis Costello. Og til lidenskabelige samtaler i stedets læseklubber, og mellem bibliotekarer og lånere, der er kommet for at blive klogere på lige præcis det der særlige fagfelt, som kun er beskrevet i en helt specifik udgave af en bog, der ville have været utilgængelig, hvis ikke der var for bibliotekets svimlende indsats med at samle og bevare, hvad andre har tænkt, skrevet og opdaget før os.
Instruktør: Frederick Wiseman
USA, 2017
DCP, 197 min.
Engelsk tale
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Cinemateket, søndag 25.03.18, Kl. 16:00

onsdag den 28. februar 2018

Danmarks Biblioteksforening foreslår national læsestrategi, der skal styrke børn og unges læsning

Danmarks Biblioteksforening foreslår undervisningsministeren og kulturministeren at de sammen med skoler, biblioteker og forældre skaber en national læsestrategi, for at få flere børn og unge til at læse.


Baggrunden er at Tænketanken Fremtidens Biblioteker i dag på en konference med undervisningsministeren fremlægger en analyse af børns læse- og medievaner som viser, at børn generelt læser mindre i fritiden i 2017 sammenlignet med 2010, ligesom børn generelt bruger mere tid på sociale medier og med web-tekster end på at læse bøger. 
Læs Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge

”Det er ikke overraskende, at de unges brug af sociale medier er steget de seneste 7 år, og at det bl.a. er gået ud over den tid, som tidligere blev brugt til fritidslæsning. Udviklingen understreger dog også det helt nødvendige behov for at styrke indsatsen overfor de unges fritidslæsning, samt både lysten og evnen til at læse længere tekster” siger formand for Danmarks Biblioteksforening og kulturudvalgsformand i Aarhus Steen Bording Andersen (A) og fortsætter:

”Læseevnen og læselysten blandt de unge er under pres i disse år. Derfor vil jeg på vegne af Danmarks Biblioteksforening foreslå, at man igangsætter arbejdet med en National Læsestrategi, som man også har gjort i Finland og Island, der har konstateret de samme tendenser i de unges læsning. Det er gennem læsning og tilegnelsen af læsefærdigheder, at viden akkumuleres. Hvis vi ignorerer den faldende læselyst, accepterer vi også, at de kommende generationer vil stå svagere når det gælder læring, udvikling og demokratisk deltagelse. For der er heller ingen tvivl om at læsning udvikler både empati og kendskab til andre mennesker og verdener end ens egen eller bare den oplevelse, det kan være at læse en bog.
Derfor er det så nødvendigt at have fokus på at fremme lystlæsning blandt børn og unge.”

Bibliotekerne arbejder konstant på at fremme børns lystlæsning og sprogudvikling. Det gør skoler og institutioner også, men ingen kan gøre det alene. Danmarks Biblioteksforening opfordrer derfor undervisningsministeren og kulturministeren til sammen med skoler, biblioteker og forældre at skabe en national læsestrategi, sådan at Danmark også i fremtiden er en læsende nation.

Derfor arbejder Danmarks Biblioteksforening med ideen om at nedsætte en task force med fagprofessionelle på tværs af skoler, biblioteker og forskere, samt naturligvis forældreorganisationer, som kan danne grundlag for en læsestrategi.

Som analysen fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker pointerer, så er en af de vigtige inspirationskilder til læsning forældrene, og ikke mindst mor har en helt central rolle i at få de unge til at fastholde fritidslæsningen.

En national læsestrategi bør have dette for øje, sammen med erkendelsen af, at det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læse- og bibliotekskultur. Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver inspiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets og læsningens verden af muligheder for børn.


Danmarks Biblioteksforening arbejder videre på at skabe en national læsestrategi, og ser frem til et konstruktivt samarbejde med alle parter, ministerier, organisationer og andre interessenter, sådan at Danmark fortsat er en læsende nation.



Ny undersøgelse med bud på hvordan skaber vi flere læsere blandt børn og unge


LÆS DEN SAMLEDE RAPPORT HER
Børn læser mindre i fritiden, end de gjorde i 2010, og de bruger mere tid på streamingtjenester, spil og sociale medier. Faldet i læsning er størst mellem 5. og 6. klasse. ”Læselysten falder omkring 5. klasse, og det er også deromkring, vi som voksne giver børnene mere frihed. Både i forhold til at komme rundt og hvad de bruger deres fritid på. Men fordi man selv kan tage bussen og er hurtig på mobilen, betyder det ikke nødvendigvis, at man selv finder frem til gode læseoplevelser”, siger ph.d. Stine Reinholdt Hansen, som er en af forskerne bag undersøgelserne af børns læse- og medievaner i en pressemeddelelse fra Tænketanken Fremtidens Biblioteker, som i dag offentliggør den hidtil største undersøgelse om læselysten blandt børn.

Den bliver offentliggjort på en konference i dag i København, hvor den bl.a. overrækkes til undervisningsministeren.

Tænketanken Fremtidens Bibliotekers anbefalinger:

1. Det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur og bibliotekskultur
Ingen kan gøre det alene. Der er brug for, at både skoler, pædagogiske læringscentre, forældre og biblioteker vejleder og giver in­spiration til læsning, fungerer som læsende rollemodeller og gør noget aktivt for at åbne bibliotekets verden af muligheder for børn.

2. Voksne må ikke slippe børnene for tidligt
Selv om børnene i undersøgelserne på mange måder er selvhjulpne, har lært at læse, bevæger sig rundt på mange digitale platforme og i mange tilfælde selv kan tage bussen til det nærmeste folkebibliotek, så er det ikke nok. Børn på mellemtrinnet har fortsat brug for, at deres voksne interesserer sig for deres læsning og mediebrug.

3. Samarbejdet mellem skoler og biblioteker er en vigtig del af løsningen
Den kvantitative undersøgelse viser, at børn mest forbinder læsning med skole og pligt. Børnene udtrykker selv, at den gode læseoplevelse kræver vedholdenhed. Læ­selysten kommer med andre ord ikke af sig selv. Den behøver ikke at være reserveret til fritiden, men kan også opstå i skolen. Hvis folkebibliotekerne går ind på den præmis i deres formidling, kan flere børn få øget læselysten.

4. Folkebiblioteker kan med fordel gentænke deres opsøgende indsatser
Alle børn går i skole, men ikke alle børn kommer på folkebiblioteket. Det er der ikke noget nyt i. Men med Folkeskolereformen har de fleste børn fået længere skoledage. Samtidig lægger Åben Skole op til, at lokale kulturinstitutioner spiller en større rolle i den enkelte skoles hverdag – både på og udenfor skolens matrikel. Folkebiblioteker er mere end materialer og mure. Det er også fagpersoner, som kan komme i spil i ude i klasseværelser og på pædagogiske lærings­centre.

5. Børns manglende kendskab til digitale læsetilbud kalder på handling 
Kun få børn kender til folkebibliotekernes digitale formidlingstjenester. Tænketan­kens rapport 'Digitale biblioteksstrategier' (2017) viser det samme mønster hos voks­ne. De fleste børn siger, at de foretrækker den trykte bog, når de skal læse i fritiden. Samtidig ved vi, at fremtidens læsning i høj grad bliver digital. Pointen er ikke, at børn skal holde op med at læse trykte bøger, men de skal også lære at læse digitalt i deres fri­tid. Det sker ikke, når de ikke kender til de digitale formidlingstjenester og ikke trænes i at bruge de digitale læsetilbud.


Mor er den tredjestørste inspirationskilde til læsning 
Undersøgelsen viser også at det er særligt mor, der inspirerer børn og unge til at læse. Mor ligger nemlig i top 3 på listen over inspirationskilder til læsning kun overhalet af film og venner. Det viste den hidtil største undersøgelse af børns læsevaner, som blev offentliggjort i september 2017. En kvalitativ opfølgning på undersøgelsen, der går bag tallene, giver svar på, hvad der betyder noget for børns læsekultur i 6. klasse. Tænketanken Fremtidens Biblioteker står bag undersøgelserne, som præsenteres i dag på en konference i København.


Det er ikke kun mors opgave 
Hos Tænketanken Fremtidens Biblioteker mener projektleder Lisbet Vestergaard, at det er en fælles opgave at hjælpe børn ind i en læsekultur. "Hvis vi ønsker, at børn skal bevare og udvikle en læsekultur ved siden af alle de andre muligheder, de har i fritiden, så kræver det en særlig indsats og nye strategier for, hvordan vi gør det. Især når vi taler om de lidt større børn, er der behov for at arbejde sammen om at styrke læsekulturen. Der er ingen tvivl om, at bibliotekerne skal spille en større rolle, og det bør blive i en langt mere opsøgende og samarbejdende indsats," forklarer hun.






fredag den 9. februar 2018

Skal en kulturinstitution være for andre end "Grey Helmet Hair"

For år tilbage brugte jeg ofte en video af Torben Steno i mine foredrag om at udvikle en moderne kulturinstitution. Videoen er fra den gang da Torben Steno levede af at være sjov, og hedder "Grey Helmet Hair". I den gør han tykt nar af hende den kulturelle superbruger med de grå pagehår, som hver uge når et par biografforestillinger, mellem museumsbesøg og bibliotekslån. Jeg brugte den som opsang til kulturinstitutionerne om, at udvikle sig, så de favner bredere, og også skabte tilbud til alle de andre skatteborgere som har brug for en moderne dannelsesinstitution. En udvikling som i den grad har udviklet bibliotekerne, til ikke kun at formidle litteraturen ved at stille bøger op på en reol.

Nu lever Torben Steno ikke længere af at være sjov, men af at mene noget, enten hos "Steno og Cordua" på 24syv eller som klummeskriver f.eks. i Berlingske. Jeg medgiver at det sikkert ikke er lige så mosomt hele tiden at skulle mene noget, som det er at skulle være sjov. Og måske har jeg misforstået hans satire, hvis pointe måske slet ikke var at udvikle kulturinstitutionerne til at tiltrække andre end de grå hjelme. Jeg medgiver også at han sikkert ikke har så meget tid til at besøge folkebiblioteket, men synes nu alligevel der er langt derfra og til at dødsdømme biblioteket som Torben Steno gør i klummen: Folkebiblioteket er dødsdømt  fordi de har udviklet tilbud til andre end de grå hjelme, der færdes hjemmevant mellem bogrykke på reoler  - men ok, når man nu lever at at mene noget, så er det jo det jo antal meninger der ses på kontoen og ikke værdien af ens holdninger.

Jeg synes nu alligevel, at Torben Stene havde mere og vigtigere ting på hjertet, da han lavede Grey Helmet Hair, og jeg er sikker på den har været med til at udvikle alle vore kulturinstitutioner til at tiltrække andre en de midaldrende damer med de grå hjelme. 

Men døm selv, sjov var han i hvert fald dengang


torsdag den 18. januar 2018

We believe in International cooperation - Nordic library meeting in Copenhagen

In the Nordic library organizations we believe that international cooperation can create a better world. That's one of the reasons why we meet once a year, with all the other Nordic countries. To discuss how we can strengthen cooperation between libraries i the Nordic Countries for the benefit of people and society.
(And I don't mention Trump at all)

This year we meet in Copenhagen and have a series of presentations and discussions, which you can see more about here.

Thursday 18 January 2018

13.00        Welcome by Steen B. Andersen, President DLA


13.30        Danish Study: Digital Library Strategies, 2017 FIND THE ENGLISH REPORT HERE
Lotte H Dhyrbye, Head of The Danish Think Tank – Libraries of the Future 
14.00        eReolen.dk what’s up: The Danish E- and Audiobook Solution
Mikkel Christoffersen,
eReolen.dk 


14.30         Debate – Similarities & Differences in the Nordic Countries

15.30        Digital-Single-Market - Copyright Status & EBLIDA
Steen B. Andersenpresident of the Danish Library Association


16.00        Debate – what to do now?

17.00        End of meeting


Friday 19 January 2018

09.00        Brief Country Reports
Finland has made: "Bibliotekens ekonomiska effekter"
Rapporten i korthet
Rapporten redogör för de ekonomiska effekterna av Finlands allmänna bibliotek. Utredningen gjordes på uppdrag av Finlands biblioteksförening och Finlands svenska biblioteksförening och har fått stöd av Stiftelsen för kommunal utveckling, Axiell Finland och Finlands biblioteksstiftelse. Rapporten publiceras den 7 juni 2017

The Danish Think Tank launched a European project The Economic Impact of Public Libraries in autumn 2015.
The aim of the projects is to share experience and knowledge on new ways of demonstrating impact and value of European libraries and address political key messages to politicians at both national and European level about the economic value of public libraries


Reading Culture & Joy of Reading Among Danish Children
As the largest supplier of leisure reading, the libraries have an immense potential in making a social difference by promoting children's motivation for reading. Studies show that reading literacy not only promotes reading ability, but also the general ability and desire for learning. New quantitative and qualitative knowledge will be developed in the field, which takes into account the digital development and children's changed media reality.

With more than 9.000 pupils from 3.th to 7th grade participating in the study it is the most extensive study on the subject. The goal is to actively collect knowledge and develop that can strengthen the libraries own practice in the field, in collaboration with the public schools. The project is conducted in collaboration with Copenhagen Libraries, National Centre for Reading and the Research Center Lærermiddel.dk
Language: Danish - se more 

Island has got a e-book lending system - se it here https://rafbokasafnid.overdrive.com/ 

10.30        IFLA Global Vision & Focus – Debate
Knud Schulz and Torbjörn Nilsson introductions 

11.30        IFLA 2018 in Kuala Lumpur –
Fri.24 Aug. to Thur.30 Aug.
(only Libr. Visits)
                      (IFLA 2018 dates do not follow the regular pattern)
                 Nordic Caucus Friday 24 Aug., organizer DLA
                 Lunch Meeting Saturday 25 Aug.?, organizer?

11.45        Next Meeting & Any Other Business

12.00        Lunch – Danish Smørrebrød 









lørdag den 6. januar 2018

Information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i

Lige siden trykpressen er udbredelsen af information blevet stadig hurtigere og lettere. Men nu er udviklingen på vej i den gale retning – information bliver stadig sværere at grave frem og sortere i. Det er bibliotekernes raison d'être var budskabet EMILIE OKSHOLT OG ARENDSE ØRDING i Politikens kronik hvor de slutter med at konkludere:

"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."

Jeg er glad for at se de tager udgangspunkt i flere af de undersøgelser, som Tænketanke Fremtidens Biblioteker har lavet. Vores formål med at skabe Tænketanke Fremtidens Biblioteker var netop at skabe et vidensgrundlag for hvilke behov samfundet og det enkelte menneske har, og ad den vej kunne (om)skabe biblioteker, som kan være med at opfylde de behov.
Læs også Disruption på biblioteket længe før det blev moderne
De tager udgangspunkt i tesen om at mange "med internettets udbredelse troede vi nok alle sammen for en kort stund, at vejen til information for altid ville ligge fuldstændig fri og uhindret.

Denne logik bevirkede også, at biblioteket stødte på sin første alvorlige eksistenskrise for 20 år siden, for når borgerne pludselig selv kunne fremsøge den fornødne information, hvad skulle vi så med biblioteket og bibliotekaren?

Paradoksalt nok viser det sig nu, at det netop er internettet, der kommer til at sikre bibliotekernes overlevelse.

Hvis mulighederne, som informationsjunglen pludselig giver, da ellers forvaltes rigtigt.

Den stadigt stigende produktion af information på alverdens platforme har nemlig ikke gjort den grundige og dybdegående videnstilegnelse lettere, men tværtimod nærmest umulig for den autodidakte informationssøger.


Hvordan stille al den digitale information og viden til rådighed, som bibliotekerne har, uden at drukne folk i information?

Svaret på problemet har ofte været et ikke-svar. De digitale tjenester, som biblioteket råder over, er blevet listet op på bibliotekets hjemmeside på en mere eller mindre skjult underside. Her har de længe levet et stille og hengemt liv.

Tallene taler for sig selv. 97 procent af vores biblioteks samling er digital, mens 3 procent er fysisk.

Men når vi kigger på udlånstallene, så står grafen diametralt modsat. 97 procent af det udlånte er fysiske materialer (bøger, spil, film, musik, magasiner), mens kun 3 procent er digitale.

Tallene er i sig selv beskæmmende, men bag tallene gemmer sig en endnu sørgeligere historie i forhold til den samlede befolknings mulighed for at tilegne sig relevant, lærerig og opdateret information.

For når de digitale databaser og tjenester lever så skjult et liv, som det i dag er tilfældet, så betyder det, at borgerne reelt er henvist til udelukkende at tilegne sig viden via Google eller bibliotekernes og boghandlernes fysiske bogsamling.

Og selv om Google for det meste leverer nogle gode og rimelige svar – hvis man husker at tage sine kildekritiske briller på – så er og bliver informationen her ofte overfladiske nu-og-her-betragtninger, eller i hvert fald mangler den forskningsmæssige vinkel fra diverse databaser ofte.

Hertil kommer den kommercielle interesse, som driver firmaer som Google, Facebook og Pinterest, og som gør, at oplysninger og information på disse platforme personaliseres og kommercialiseres via mere eller mindre gennemsigtige og velfungerende algoritmer.

Men læs den selv hele kronikken



Det er i forbindelse med opfyldensel af den digitale brug af bibliotekerne, at de tager udgangspunkt i Tænketankens analyser "I rapporten ’Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling’ fra 2014 af Tænketanken Fremtidens Biblioteker konkluderes det, at 47 procent af befolkningen ikke kender ét eneste digitalt tilbud fra bibliotekerne.

Undersøgelsen viser også, at der er rigtig mange af bibliotekernes digitale tjenester og databaser, som kun et fåtal på omkring 2 procent af borgerne kender til.

Da der i den seneste rapport ’Digitale Strategier’ fra 2016 af ovennævnte tænketank samtidig peges på, at bibliotekerne bør tænke de digitale tilbud ind i det fysiske, fordi den vigtigste faktor for at få kendskab til og begynde at bruge bibliotekernes digitale tilbud er via det fysiske bibliotek, så er vi optimistiske i forhold til at få nogle brugbare resultater af projektet.

Tænketanken Fremtidens Biblioteker har både foretaget kvalitative og kvantitative målinger, der viser, at kun meget få biblioteksbrugere udelukkende er digitale og kun bruger bibliotekets tilbud hjemmefra.

Der konkluderes derfor i den seneste rapport, at det vil have en positiv effekt i forhold til formidlingen af bibliotekets tilbud, hvis det digitale tænkes ind i det fysiske biblioteksrum."

Deres pointe tåler vist godt en gentagelse:
"Der er i stadig større grad brug for den kompetence og ikke-kommercielle interesse, som bibliotekarerne er uddannet i til at give borgerne alsidig, valid og kompetencegivende information om dette og hint på alverdens fysiske og digitale platforme."


fredag den 5. januar 2018

Tech-giganternes monopoler er til fare for demokratiet

Margrethe Vestager åbner for at regulere tech-giganter som Google på linje med jernbaner, vandværker og andre naturlige monopoler fremgår det af Politiken.
Gør det straks, siger ekspert i samme artikel, for deres data er samfundseje.

"Både på mit eget arbejdsområde og på helt fundamentale spørgsmål om, hvad vi vil acceptere i vores samfund og hvordan vi udøver vores demokrati, så var 2017 en gigantisk opvågning i forhold til tech-giganterne" siger Margrethe Vestager....

Ifølge professor og forsker i internettet Niels Ole Finnemann fra Københavns Universitet er tidspunktet allerede kommet, hvor samfundet må gribe ind, fordi de store tech-giganter sidder på store mængder viden, der bør gøres tilgængelige for alle.


»I dag er vi afhængige af big data, og den formentlig største del er under privat kontrol. Det svarer til, at bøgerne på et bibliotek er bag lås og slå, og bibliotekerne bestemmer, hvem der må låne hvad og hvornår«, siger Niels Ole Finnemann.

»Den ophobning af information og viden om verdens tilstand, der ligger i de private virksomheder, er ikke forenelig med en demokratisk tilstand. Så enten må man opgive demokratiet, eller også må man gribe ind og genetablere den frie tilgang til viden«, siger han.

Men læs selv hele artiklen her