Gå videre til hovedindholdet

Ta del i debatten

Jeg puffer de fleste af mine blogindlæg over på andre platforme, som twitter og facebook, hvor folk tilsyneladende er mere tilbøjelige til at tage del i debatten. Måske føler folk sig mere trygge ved at skrive i f.eks. facebook, hvor de alligevel er inde og føler sig mere hjemme, fordi de skriver gennem deres egen profil. Det er fedt, at folk vil tage del i debatten, fordi det er debat der skaber udvikling og stiller spørgsmålstegn ved hvilken retning vi skal i. Dog er det lidt ærgerligt, hvis debat alene skal føres via facebook, da der så er en tilbøjelighed til at det kun er en lille del (ens ”venner”) der får kendskab til den førte debat. Desværre er det en tendens som altid har været inden for den kulturelle sektor. Vi er meget debatlystne, når vi er sammen med andre kulturfolk, mens det er noget vanskeligere at få folk til at tage del i den offentlige debat i medierne.

Et eksempel på det, er en lille nyhed jeg offentliggjorde i går om "bibliotek i Brugsen. Er det en måde at udvidde på?" http://bit.ly/Rlagr

Efter det udspillede der sig en debat på facebook, som fik denne form på baggrund af en lille twit:
Maibrith Isabel Silke Hansen synes godt om dette.

Heidi Knudsen Rostholm
Vel nærmere et supplement.
I går kl. 15:36 · Slet

Hanne Laursen
minder om de gode gamle arbejdsplads biblioteker :)
I går kl. 15:42 · Slet

Marie Østergård
måske en lille kogebogs-filial sponseret af COOP?
I går kl. 15:44 · Slet

Hanne Laursen
og ja ... med de mastodonter af biblioteker, der nogle steder bygges, er det fint at etablere steder for folk, der er knapt så biblioteksvante
I går kl. 15:54 · Slet

Heidi Knudsen Rostholm
Det er udelukkende afhentning af reserverede materialer og aflevering - det vi hovedsaglig oplever at bussen bruges til i den halve time om fredagen. Nu får borgerne blot mulighed for hente det hele ugen, i stedet for at det bliver taget med ind og ud af bussen flere gange. At Dagbladet kalder det for et bibliotek, må vist være udtryk for den journalistiske frihed :-)
I går kl. 16:57 · Slet

Lone Arevad
Men, Heidi, det må da kræve ekstra mandskab? Det skal jo fragtes, køres igennem systemet osv.. Eller er det det eksisterende bogbuspersonale, der står for ordningen?
for 9 timer siden · Slet


Heidi Knudsen Rostholm
Hej Lone - det gør vi jo også nu når vi kører med bogbussen. Det er ikke intentionen at vi skal bruge mere eller mindre personale, men for at holde 30 min. fredag eftermiddag i Jystrup bruger vi knap 2,5 bibliotekartimer p.t. + brændstof til en tungt lastet bus. Når vi kører ud onsdag formiddag og fylder op og tømmer afleveringskassen, kombineres det med i forvejen fast tur i den mindre varebil til byens skole.
for 41 minutter siden · Slet

Lone Arevad
Hej Heidi. Det er en fin idé, synes jeg. Og jeg bider mærke i, at du kalder det et supplement. For der er jo mere tale om lagerarbejde i Brugsen-modellen end ved den personlige og biblioteksmæssige kontakt, man har med en bogbus.
for 5 minutter siden · Slet

Heidi Knudsen Rostholm
ja og den har de stadig tirsdag fra 17-19.15 eller på biblioteket!
for 2 minutter siden · Slet

Indlægget røg også direkte på facebook fra min blog. Her gav det anledning til disse kommentarer:

”Jystrup får bibliotek i Dagli'Brugsen":

Marie Østergård
I Århus forsøgte man i en lille landsby med deres forsamlingshus som afhentningssted. Det gik fint - folk bestilte og afhentede bøger og der var et glimrende organiseringssystem i det lille samfund. Det kørte fint men der var desværre tilmeldt for få personer til forsøget til at det kunne fortsætte. Man villle også gerne starte i en købmand i en anden landsby, men det kom desværre aldrig igang pga logistik udfordringer.Men spændende om det bliver en succes.
I går kl. 16:03 · Slet

Næstved Hovedbibliotek
Vi har det i Dagli' Brugsen i Hyllinge: http://www.naesbib.dk/Home/Bibliotekerne/Ditbibliotek/Hyllingebibliotekspunkt.aspx
I går kl. 16:13 · Slet

Doris Birch Friis
Vi har det også et par steder, som supplement til bogbusserne
for 10 timer siden · Slet

Iben Østerbye
I Herning Kommune kalder vi det Biblioteket kommer - 18 afhentningsteder i de små lokalsamfund både hos købmænd, daginstitutionerog forsamlingshuse. Det kører super godt!

------
Jeg synes det er dejligt I tager del, og jeg vil håbe vi også er i stand til at brede debatten ud, for det handler om at skabe adgang for borgerne til information og materialer. Altså et grundvilkår for demokratiudvikling og det er måske nok en debat for andre end os, hvem vi så end er.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe