Gå videre til hovedindholdet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet og debatten

For tiden er der heftig debat i landes kommuner om Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Anledningen er den rapport som er udkommet fra kulturministerens udvalg af samme navn.

Mange biblioteker og kulturudvalg, har temasat sådanne debatter, for at beskrive hvordan deres lokale bibliotek skal udformes og hvordan vi kan skabe fælles nationale løsninger, så bibliotekerne fortsat kan spille den aktive rolle i udformningen af fremtiden vidensamfund.

Jeg har været så heldig, at få lov at deltage i nogle af disse temadebatter. I dag gik turen til Guldborgsund, hvor jeg fik lov at komme med oplæg til debatten. Du kan se PowerPoint her

I rapporten er fem hovedanbefalinger.

1. Åbne biblioteker

2. Inspiration og læring

3. Danskernes digitale bibliotek

4. Partnerskaber

5. Professionel udvikling

Det emne som fylder absolut mest er hvordan vi realiserer visionen om Danskernes digitale bibliotek.

Visionen
Jeg vil gerne understrege at det er en vision og at vi endnu ikke ved hvordan vi realiserer, organiserer og finansierer den. Men det er tvingende nødvendigt at skabe denne samle virtuelle indgang til bibliotekerne og deres digitale materialer, som bliver en stadig større del af den samlede virksomhed. Og det skal gå stærk med at finde den samlede løsning, og der er da også er mange forskellige aktører der arbejder med at komme med bud og elementer, der kan indgå i den samlede satsning.

I rapporten hedder det; udvalget anbefaler etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) som en fælles digital formidling til danskerne. Dermed vil biblioteket ud over fysiske materialer kunne tilbyde digitale medier som film, spil, musik og litteratur. Desuden vil brugeren få adgang til nye oplevelser, en digitaliseret kulturarv og netværk med andre brugere via sociale medier. DDB vil både fremstå som en fælles indgang til bibliotekerne på internettet og bidrage til, at borgeren møder biblioteket andre steder på internettet, hvor dette er relevant. Forudsætningen for at kunne imødekomme brugerens ønsker om flere materialer er, at der etableres en bedre formidling af de digitale materialer, således at disse bliver mere synlige for brugerne. Det er en udfordring for bibliotekerne at skabe en sammenhængende formidling af både fysiske og digitale materialer.

På kort sigt er det afgørende for bibliotekerne at styrke brugerens adgang til materialerne, herunder også adgangen til forskningsbibliotekernes samlinger.

Der kan i tilknytning til DDB etableres et samarbejde mellem de lokale biblioteker med henblik på at koordinere udviklingen af infrastrukturen, at fremme udbredelsen af fælles løsninger og eventuelt at varetage bestillerrollen i forhold til driftsløsninger, der leveres af eksterne leverandører. Målet er i første fase at udvikle fælles formidling, som man har gjort med børneportalen, Palles Gavebod. DDB lanceres snarest muligt med en plan for integration af digitale medier som film, spil, musik, litteratur og digitaliseret kulturarv i de følgende år. Det er udvalgets opfattelse, at realiseringen af DDB er den mest hensigtsmæssige måde at udvikle netadgangen til bibliotekernes ressourcer på. Det skal dog anføres, at eksponering af ressourcerne på internettet formodentlig vil føre til øget benyttelse. Da der i høj grad vil være tale om benyttelse af rettighedsbelagte digitale materialer, skabes der et latent udgiftspres på kommunerne.

Der er behov for at klarlægge kravene til den fremtidige digitale infrastruktur på biblioteksområdet, som DDB skal være en del af. Der skal udarbejdes forslag til en nærmere udformning af DDB, herunder scenarier for forskellige ambitionsniveauer.

De økonomiske omkostninger med hensyn til etablering, drift og afledte konsekvenser skal analyseres, og der skal opstilles modeller for den organisatoriske forankring af DDB.

Folkebibliotekernes ledere bør i løbet af 2010 tage initiativ til en konsolidering af bibliotekernes

licenskøb, som i dag foregår både gennem en licensgruppe og gennem ad hoc-konsortier. Afhængigt af den politiske vilje til at digitalisere kulturarven bør Styrelsen for Bibliotek og Medier støtte folkebibliotekernes formidling af den digitaliserede kulturarv.

Mange borgeres adgang til mere specialiseret faglitteratur eller decideret forskningslitteratur er

afhængig af folkebibliotekernes samarbejde med forsknings- og uddannelsesbibliotekerne. Folkebibliotekerne bør tage initiativ til at udvikle mulighederne for digital dokumentlevering og så vidt muligt etablere søgeadgang til forskningsbibliotekernes betalingsbelagte digitale ressourcer.

Folkebibliotekerne bør desuden støtte forskningsbibliotekernes bestræbelser på at fremme den frie adgang til offentlig finansieret forskning og arbejde på at gøre det indhold, som folkebibliotekerne og deres brugere selv producerer, offentligt og vederlagsfrit tilgængeligt, f.eks. gennem anvendelse af creative commons-licenser.

Udvalget anbefaler:

• At DDB hurtigst muligt etableres som en fælles organisation for alle nationale biblioteksservices

med udgangspunkt i et tæt samarbejde om fælles data, fælles arkitektur og koordineret formidling

• At de relevante interessenter aftaler de organisatoriske rammer for DDB

• At folkebibliotekerne skaber en endnu tættere koordinering af indkøbet af digitale materialer

• At formidling af digitaliseret kulturarv etableres som indsatsområde

• At folkebibliotekerne udvider lånesamarbejdet med forskningsbibliotekerne til også at omfatte digitale materialer, hvor dette er muligt

• At folkebibliotekerne styrker den frie adgang til information ved at understøtte creative commons og open access.

Opbakning og usikkerhed
Jeg kan mærke en bred opbakning i bibliotekerne til visionen, men også en vis usikkerhed på hvordan vi får den realiseret, så den kan implementeres i bibliotekernes lokale tilbud. Det bliver der arbejdet på højtryk med, men vi skal have fundet en måde at organisere og finansiere den fælles nationale løsning, så vi sikre opbakningen fra de 98 kommuner, til denne flotte og fremtidsorienterede vision. Vi skal have politikerne på banen for at realisere en sådan organisation.

Du kan se mine PP her

Kommentarer

  1. Jeg har også skrevet lidt om Danskernes Digitale Bibliotek her.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe