Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket som integrationsmotor

Kulturminister Per Stig Møller har bedt Danmarks Biblioteksforening om at komme med en række eksempler på, hvordan bibliotekerne kan være med til at styrke integrationen, f.eks. i forbindelse med regeringens såkaldte Ghettoplan.

Vi har derfor samlet en række argumenter for at bibliotekerne skal inddrages meget mere aktivt i regeringens integrationspolitik.

Har du flere gode eksempler?
Så kom frisk, for vi sender først brevet til Per Stig Møller i næste uge.


Biblioteker styrker integrationen
Regeringens ønsker med sin nyligt lancerede ghettoplan at ændre udviklingen i ghettoområder, så parallelsamfund opløses og erstattes af velfungerende boligområder med kontakt til omverdenen.

På den lange liste af initiativer som skal hjælpe med til at nå disse mål, ser vi til vores store undren, at ingen af initiativerne inkluderer den store integrationsindsats som landets folkebiblioteker allerede laver i mange af de berørte områder.

På den baggrund sender vi dig derfor her en række eksempler på, hvordan biblioteker over hele landet tager aktiv del i integrationsprocessen, og håber at de kan være medvirkende til, at du vil arbejde for at få bibliotekerne placeret i den nationale ghettoplan.

Gennem en årrække har bibliotekerne arbejdet ihærdigt med integration, og bibliotekerne har altid været meget besøgt af nydanskere. Det handler blandt andet om, at bibliotekerne er frie åbne rum, hvor alle kan komme og hvor alle føler sig velkomne uanset baggrund. Der er lavet undersøgelser som viser, at borgere med anden etnisk herkomst end dansk er meget flittige biblioteksbrugere, og der igangsættes løbende initiativer som sætter fokus på bibliotekernes rolle og muligheder for at styrke integrationen lokalt.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/integration/

Initiativer
Gennem årene er der etableret flere tiltag som sigter på at styrke integrationsindsatsen.
Herunder listes en række initiativer, hvor det for alle gælder, at de i høj grad benytte af personer med anden etnisk herkomst end dansk.


# Medborgercentre
Her var Århus først på banen med Community Centre Gellerup, senere kom Odense og Aalborg med og nu er der flere i landet. I medborgercentrene mødes borgerne, og får f. eks undervisning i at bruge internettet, i at skrive jobansøgninger, spørge om råd i forhold til at kontakte kommunale myndigheder, spørge om sundhed – og de laver kulturelle aktiviteter sammen – og utrolig mange andre ting. Der er aktiviteter for alle aldersgrupper
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/laesning-og-laering/medborgercentre/

# Lektiecafeer for børn
Findes på rigtig mange biblioteker landet over. Her arrangerer bibliotekerne cafeer hvor børn får lektiehjælp af frivillige voksne danskere
http://www.statsbiblioteket.dk/sbci/videncenter/lektiecafe/lektiecafe
http://www.nyidanmark.dk/da-dk/nyheder/pressemeddelelser/integrationsministeriet/2010/januar/over_30000_besog_paa_bibliotekernes_lektiecafeer.htm
# Sprogcafeer for voksne
Findes på mange biblioteker. Her gives der hjælp til voksenundervisning, debat om dagens nyheder i avisen mm. Er i vid udstrækning et samarbejde med Dansk Flygtningehjælp.
http://www.aalborgbibliotekerne.dk/Visning_af_online_services-201.aspx?ProductID=PROD663&PID=1340

# Bogstartspakker
Her går en medarbejder fra biblioteket ud og ringer på døren hos borgere, som bor i et boligkvarter, der pga. den sociale sammensætning, indkomst mm. Er udvalgt af velfærdsministeriet. Biblioteket giver en bogpakke til familien, snakker om sproglig stimulering og inviterer til aktiviteter for børn og deres forældre på biblioteket ligesom de går ud i børnehaverne med inspiration til sproglige aktiviteter, gode oplæsningsbøger og meget andet.
http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/boern/bogstart/


Den nemme gevinst
Bibliotekerne er blevet opfattet som en meget positiv og åben institution af de nye danskere, som meget gerne kommer på bibliotekerne, fordi de altid har følt sig velkomne, blandt andet fordi der altid har været muligt at få materialer på deres modersmål. Bibliotekerne har ofte lokalbiblioteker placeret i eller i nærheden af ghettoer. Derfor er det vigtigt at tænke bibliotekerne ind i regeringens ghettoplan som en neutral institution, som i forvejen har en række tilbud og aktiviteter for og sammen med de nye danskere.

Ovenstående eksempler er blot et udvalg af de mange aktiviteter som bibliotekerne har iværksat, og som spiller en rolle for integrationen i lokalområderne. Det vil derfor være rigtig ærgerligt, hvis bibliotekernes indsats ikke nævnes og udnyttes i regeringens ghettoplan. Arbejdet er jo allerede i fuld gang, så gevinsterne ligger lige for.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe