Gå videre til hovedindholdet

Folkets bibliotek

I Weekendavisen har der været lidt debat om bibliotekerne. Det hele startede da en elitær traditionalist (og måske endda bruger, men det siger han ikke noget om) Claes Kastholm Hansen i et interview kommer med sin meget smalle opfattelse af medieudbuddet på bibliotekerne:

- Skal Elsebeth Egholms slet ikke stå på biblioteket?
»Hmm… egentlig ikke. Ifølge loven er bibliotekernes hovedopgave at styrke og gøre det kulturelt værdifulde tilgængeligt. At de har udvidet repertoiret, er til en vis grad rimeligt, men de er gået langt over stregen, for det er ikke sket for at styrke kulturen, men for bibliotekarstillingernes skyld. Bibliotekerne har udviklet sig til noget nær den største kulturelle katastrofe, vi har, i deres forsøg på at få så mange kunder i butikken som muligt. De mere krævende bøger, som for bare ti år siden ville stå på hylderne - H.C. Branner f.eks. - bliver i højere og højere grad arkiveret i kælderen. Hvorimod alt bævlet står der.«

- Skal litteratur absolut være elitær?
»Elitær altså… Knut Hamsun, en af verdenslitteraturens allerstørste forfattere, har aldrig været elitær. Vi taler om et million-publikum, og vi taler STADIG om det. Norsk Gyldendal har lige udgivet hans samlede værker i en 27 binds pragtudgave, der går som varmt brød. Hamsun kan læses på mange niveauer, men er elementært underholdende. Tolstojs Krig og fred og Anna Karenina er pragtfuld og spændende litteratur. Dostojevskij er mere vidtløftig. Det Kongelige Teater spiller lige nu en version af hans Forbrydelse og straf. Det ER fantastiske ting OG underholdende samtidig. Så opfattelsen af den store episke litteratur som elitær synes jeg ikke er rigtig. Men i øvrigt har jeg intet imod det elitære. Hvis man vil slå en kultur ihjel, skal man bare kræve, at alle skal kunne forstå alt.«

Ugen efter følte Danmarks Biblioteksforenings formand sig kaldet til at svare igen på den svada. I kommentaren skriver han:

Folkebiblioteker til folket
Claes Kastholm Hansen er ked af det. Han mener, at bibliotekerne har udviklet sig til noget nær den største kulturelle katastrofe, vi har. Han kan ikke forstå hvorfor det ikke er bøger af H.C. Branner og Dostojevskij der som det første møder alle de åndløse, som går på biblioteket. Og Hamsun, se dét er kultur, ikke ligegyldigheder fra Elsebeth Egholm og Dan Brown.

Claes Kastholm Hansen vil gerne ændre bibliotekernes udvikling, og lade dem forblive som bogmuseer for folk, der virkelig ved, hvad kultur er.

Jeg vil til gengæld gerne være med til at udvikle folkebibliotekerne, og lade folk opdage alt det der sker i verden i dag – og ved samme lejlighed give folk mulighed for også at fordybe sig i de mange fine gamle bøger, som bestemt også findes.

Kære Claes Kastholm Hansen, jeg sætter utrolig stor pris på dine store insisteren på at holde fast i klassikerne, for de fortjener anerkendelsen. Men lad os sammen også se fremad, og udnytte den ressource som folkebiblioteket er til at tiltrække de unge, og lade det brede bibliotekstilbud være med til at danne de kommende generationer.

Og nej, nutidens forfattere skriver ikke som de gamle klassikere. De er præget af den tid de lever i, ligesom bibliotekerne i deres udbud af bøger forsøger at afspejle den tid vi alle vokser op i og formes af.

En af bibliotekets fineste opgaver er at formidle kultur gennem litteratur, lyd og digitale medier, præcis sådan som biblioteksloven foreskriver det. Og kultur er i den sammenhæng både nutidens kultur og tidligere tiders kultur - og bare rolig Claes, det er der alt sammen på biblioteket.

Men der er ikke plads til at det hele står fremme. Som du sikkert ved, er der i en del år blevet nedlagt temmelig mange biblioteker, så det er blevet en endnu større udfordring for bibliotekerne at få det bedste ud af det eksisterende. Hvilket de faktisk gør med stor succes – bare se på besøgstallene. Skulle vi ikke i stedet for hylde de mange dygtige bibliotekarer, som formår at skabe den store interesse for at gå på biblioteket?

Uden denne interesse ville der jo være langt færre, som også faldt over Tolstojs Krig og Fred, samtidig med at de var på biblioteket for at låne bøgerne til deres studie, musikken til iPod’en eller knaldromanen til sofaen en mørk vinteraften.

Folkebibliotekerne er for hele folket, og det kræver bredde i udbuddet. En bredde som hele tiden skal udvikles og evalueres, men aldrig afvikles, for dét ville først for alvor være en kulturel katastrofe!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe