Gå videre til hovedindholdet

Biblioteket er meget mere end bøger, det handler alt sammen om at læse

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde kan man læse i dagens kronik i Politiken, forfattet af formanden for kulturudvalget i Aarhus Steen Bording Andersen. Han er så også formand for Danmarks Biblioteksforening, så han har stor indsigt i området.

Han tager udgangspunkt i at "Der går længere og længere imellem, at danske børn tilbringer en eftermiddag på sofaen med en bog.

De læser ganske enkelt mindre i fritiden end for syv år siden. Især pigerne har ændret læsevaner og læser mindre i dag. Det er en af de vigtigste konklusioner i rapporten ’Børns læsning 2017’, den største undersøgelse af danske børns læsevaner, der nogensinde er lavet.



Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft

I en tid, hvor fake news, populisme og overfladiske medier sætter dagsordenen, og hvor selv USA’s præsident foretrækker at formulere sin politik og holdninger gennem 140 tastetryk på mobilen, er bibliotekernes samfundsrolle mere central og afgørende end nogensinde.Når lystlæsningen er i krise blandt de unge, går det ud over deres evne til at skrive og læse kritisk. Svagere læsere giver vidensunderskud og dårligere sprog – og det er alt sammen med til at hæmme deres muligheder for at deltage i den demokratiske samtale, hvilket svækker samfundets sammenhængskraft." 

Her remser kronikøren en række eksempler og forhold som er afgørende for samfundets og det enkelte menneskes forhol op. Men læs selv kroniken her 



Der er stor forskel på, hvordan landets 98 kommuner vælger at udforme deres lokale bibliotekstilbud inden for bibliotekslovens meget vide rammer.

"De senere år har flere kommuner valgt at investere hundredvis af millioner kroner i nye biblioteker – og med stor succes. Det gælder eksempelvis Herning, hvor byrådet har prioriteret at puste nyt liv i bymidten med placeringen af et nyt hovedbibliotek i gågaden – og pludselig tiltrækker 700.000 nye kunder til gaden.

Eller når Aarhus placerer det nye hovedbibliotek Dokk1 på den nye havnefront og tiltrækker langt over en milion borgere til at skabe liv i den nye bydel. Eller når Helsingør og Sønderborg skaber store havneomdannelser med biblioteket som en primær vækstdriver.

Det gør lokalpolitikerne, fordi de ved, at biblioteket og dets aktive kultur- og litteraturformidling ikke kun skaber mere vidende borgere, bedre læsere og aktive medborgere, men fordi biblioteket som institution kan skabe liv og sammenhængskraft. Biblioteket er kommunernes kulturelle katalysator og en magnet af viden, som tiltrækker mennesker, aktiviteter og interaktion."

Men læs selv kroniken her 
Og så tilbage til ungdommen og fremtiden, sådan som Steen Bording Andersen slutter med og som Kroniken her også startede med. "For det er læsningen – den opsøgende, nysgerrige og kritiske læsning – der skal styrke også de kommende generationers evne til at deltage i demokratiet. Mødet med litteraturen skal nære deres drømme, styrke deres kompetencer og motivere dem til at bruge deres stemme og deltage i den positive udvikling af vores fælles fremtid.

Derfor er det vigtigt, at man tænker bibliotekerne som mere opsøgende og formidlende, end man gjorde, da den sidste bibliotekslov blev til i år 2000, inden internettet for alvor ændrede vores medievaner og adfærd."

Fra bibliotekernes side har vi allerede afprøvet mange tiltag, gjort os mange erfaringer og skabt gode resultater på at bringe bøgernes verden ind i en ny tid.Vi lever i en tid, hvor det at være læsende, videbegærlig, ikkekommerciel samt kritisk i den digitale verden godt kan opfattes som ’utidssvarende’.

Men i det spil vil de danske folkebiblioteker hellere end gerne være et utidssvarende inspirerende åndehul i en turbulent tid. Ikke mindst for fremtidens, ungdommens og demokratiets skyld.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne - lad det være et wake-up call

"Oversigt viser årelang nedbarbering af bibliotekerne – »grænsen er nok nået« ifølge interesseorganisation" er overskriften på en artikel i Kulturmonitor i dag. Og denne milde underdrivelse om at grænsen nok er nået stammer fra mig og Danmarks Biblioteksforening. Den kunne også have været børn der ikke har adgang til bøger bliver dårligere til at læse. Baggrunden for artiklen er en opgørelse som kulturministeriet har lavet til SF’s socialordfører, Theresa Berg-Andersen. Her har ministeren opgjort antallet af for biblioteker fra 2006 og frem til i dag og gjort det klart, at antallet af danske biblioteker er faldet drastisk gennem de sidste 17 år. Opgørelsen viser at at antallet af biblioteksfilialer, er faldet fra 420 (2006) til 310 (2022) altså en en lukning af 1/4 af bibliotekerne. Havde de dykket lidt længere tilbage end til kommunalreformen kunne de se at antallet er halveret siden 1996 hvor der var 900 betjeningssteder. Stof til politisk eftertanke I Kulturmonitor siger

Fremtidens fysiske bibliotek i Slagelse

Idé I mange år havde Slagelse Centralbibliotek ønsket en udbygning. I 2000 blev arkitekt Claus Bjarrum derfor inviteret til at fortælle om biblioteksbyggeri. Han sagde de magiske ord: I har masser af plads, I bruger den bare forkert! Det blev et af udgangspunkterne da projekt Fremtidens fysiske bibliotek tog sin begyndelse. Biblioteket havde også i nogle år haft en række organisatoriske udfordringer. Derfor valgte man at kæde de to ting sammen. Lundgaard konsulenterne blev koblet på en organisationsudvikling, samtidig med at en arkitekt fra Claus Bjarrum A/S fulgte processen. Den ny organisationsplan byggede på fire dimensioner: Kultur, Viden og Information, Børn samt en social dimension. Denne organisation har vi løbende udfoldet, men det er en ganske anden historie. Med udgangspunkt i disse dimensioner tegnede arkitekten tre skitser til et nyt bibliotek i de eksisterende bygninger. Et entusiastisk kulturudvalg traf den endelige beslutning om at iværksætte skitse 1 til godt 10 mio. kr

Der er brug for bibliotekerne som aldrig før også for Vanopslagh

Hen over sommeren har der været en del debat om biblioteket, som opstod i kølvandet på at formanden for Liberal Alliances Alex Vanopslagh i sin bog ’Vejen til ansvar’ forslår at lukke bibliotekerne. Debatten koger stadig og i dag tager vi en tur i et par radiokanaler, hvor Radio4 sætter emnet til debat kl. 9.00-10.00 og Paw Østergaard Jensen, formand for Danmarks Biblioteksforening spiller ud i Radio4 kl. 09.35 i en snak om, hvorfor det er der er behov for bibliotekerne som ingensinde før og det er da også landets mest besøgte kulturinstitution. P1 Debat forsætter Kl 12.15 -13.30 (denne er udsat til senere på ugen) hvor spørgsmålene igennem debatten bliver: ’Luk folkebibliotekerne? Kan og bør private erstatte dem? Vil det sætte viden, dannelse og lokalsamfund og sammenhængskraft over styr, hvis man lukker? Er bogen død? Er det bibliotekernes rolle at holde diverse arrangementer? Og er systemet indrettet rigtigt i kommunalt regi?’ Panelet er: Jens Kristian Lütken (V) KBH, Simon Fe