Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Hvordan udvikler vi i økonomiske nedgangstider?

På trods af bibliotekernes succes med fortsat at tiltrække mange brugere og borgernes ønsker om, at der prioriteres flere midler til bibliotekerne, er det ikke alle steder den politiske vilje rækker til andet end nedskæringer på kulturbudgetterne. Og man kan frygte det blive værre i de kommende år, når regeringen har bebudet, at staten skal spare seks milliarder kroner frem til 2013 og kommunerne skal spare fire. Så situationen i mange kommuner er besparelser, men hvordan fortsætter man så den rivende udvikling bibliotekerne er inde i. Det er spørgsmålet når vi laver konferende om innovation i en krisetid d. 27. maj. Hvordan erkender biblioteket et innovationsbehov? Når behovet for innovation er erkendt, hvad gør man så? Hvordan implementeres udvikling og innovation i biblioteket? Og hvordan fastholder men en innovationsproces når den allerede er i gang? Mange biblioteker har oplevet nedskæringer; konsekvenserne kan mærkes og måske er der krisestemning. Hvis biblioteket ikke allerede

Borgerne synes der skal bruges flere penge på biblioteker

Ifølge en undersøgelse lavet for Dagbladet Børsen mener borgerne at politikerne skal prioritere flere midler til bibliotekerne. Børsen har stillet spørgsmålet ” Danmark har fået ny kulturminister og i den forbindelse vil jeg bede dig, hjælpe ham med at prioritere de cirka 6 mia. Kr. Som kulturministeriet har at råde over. Hvilke af følgende områder mener du, skal have flere eller færre penge fremover.” til det svare 53 % af borgerne at de synes der skal bruges flere penge på biblioteker, mens kun 11% synes der skal bruges færre. Bibliotekerne er kun overgået af idræt i forhold til hvad danskerne vil prioritere. I dag har Danmarks Biblioteksforening udsendt en begejstret pressemeddelelse om det. At borgerne gerne vil ha at politikerne prioritere bibliotekerne højere er vel egentlig ikke overraskende, men viser blot den udvikling bibliotekerne har været igennem, hvor de spiller en stadig større rolle i danskernes liv. De ved det er på bibliotekerne, de får adgang til pålidelig informati

Folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet

I går blev udsendt en rapport om Folkebibliotekerne i vidensamfundet, udgivet af et udvalg under kulturministeriet. Fra Danmarks Biblioteksforening udsendte vi igår en pressemeddelelse hvor vi kalder den "Et skridt i den rigtige retning!" Nogle af de spørgsmål den rejser er: Hvordan bliver bibliotekets fremtid? Og hvordan får vi udviklet samarbejdet mellem stat og kommune til gavn for borgernes bibliotekstilbud? Og den giver også nogle svar: Etablering af ’Danskernes digitale bibliotek’ samt øget tilgængelighed og styrket fokus på inspiration og læring lyder nogle af de helt centrale anbefalinger i rapporten. Vagn Ytte Larsen (A), formand for Danmarks Biblioteksforening, er ikke i tvivl: "Spontant finder jeg rapporten et vigtigt skridt på vejen i den rigtige retning. Danmarks Biblioteksforening har længe efterlyst en national vision for det moderne bibliotek. Danskerne har som vores undersøgelse fra sidste sommer viste i høj grad taget netbibliotekerne og de digitale med

Befolkningen lades i stikken når det offentlige digitaliserer

”Om to år skal al skriftlig kommunikation med det offentlige foregå elektronisk. Men 40 procent af befolkningen er it-analfabeter, hver femte har aldrig brugt en computer, og flertallet forstår ikke, hvad det offentlige skriver på sine hjemmesider” det er jo en demokratisk katastrofe, hvis det står sådan til, men bibliotekerne kompencere for dette vidensgab. Hvis man bare digitaliserer uden at følge op med en indsats, der kompetenceudvikler de der i dag ikke kan bruge de digitale løsninger udelukker man faktisk også en stor del af befolkningen. Og ikke kun fra at bruge de offentlige services, men fra at bruge en stor del af de tilgængelige informationer, da det er en generel udvikling, at stadig mere kun er tilgængeligt digitalt. Bibliotekerne er dog bevidste om denne udfordring og er faktisk i gang med en storstilet læringsindsats, hvor de i efteråret 2009 lancerede det fælles program ”Lær mere om IT”. Alle biblioteker programsttte og afvikle kurser/introduktioner i it/digital selvbet

Museumsoplevelser, kulturkommunikation og markedsføring

Sådan lød overskriften, da jeg i dag skulle holde oplæg på museernes efteruddannelse for kommunikationsfolk. Jeg har forsøgt at formidle mine budskaber i dette kortere blogindlæg, du kan se mine PowerPoints her , hvis du også vil se link til de skæve film, tabeller og illustrationer jeg bruger i showet. Jeg har forsøgt at kigge ind i museerne fra mit ståsted midt i biblioteksverdenen og stille spørgsmål som: • Står museer og biblioteker over for samme udfordring? Jeg nåede frem til et dobbelttydige svar. Nej - det er forskellige udfordringer, da de ifølge loven har forskellige formål. ”Bibliotekerne skal fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder Internet og multimedier.” ”Museerne skal sikre Danmarks kultur- og naturarv samt adgang til og viden om denne og dens samspil med verden omkring os. ” Ser man nærm

En kulturfattig regeringsmålsætning

I dag har regeringen fremlagt deres arbejdsprogram "DANMARK 2020". De nævner ikke biblioteker og det er måske kun forventeligt i et overordnet regeringsprogram, men de 24 gange ordet kultur er nævnt, er det stort set kun i tilbageskuende termer. Kultur er nævnt i sammenhænge med tidligere tiltag som f.eks. kulturkanon eller f.eks. ”Der skal være gode muligheder for at møde kulturen i kraft af et mangfoldigt kulturudbud. Og vi vil holde fast i og sikre bevarelsen af vores kulturarv”. Det er jo et fint mål, men intet fremadrettet i forhold til hvilke tiltag der skal til for at opnå dette. Dog er man opmærksom på hvilken rolle kultur kan spille i forhold til integration. F.eks. nævnes ” desuden styrke undervisningen i kultur og samfundsforhold for voksne nyankomne udlændinge for at forbedre den enkeltes muligheder for at deltage aktivt i samfundslivet.” Det er et rigtig godt mål og i den forbindelse spiller bibliotekerne et stor og aktiv rolle. Men alt i alt er det skuffende at

Store forventninger til ny kulturminister

Det er hvad rigtig mange, herunder også bibliotekerne udtrykker til den nye kulturminister Per Stig Møller. Netop bibliotekerne spiller en afgørende rolle i udformningen af den fremtidige kulturpolitik, samt for hvordan bibliotekerne aktivt skal være med til at udvikle fremtidens vidensamfund. Han er også allerede kommet med en lille definition på det svære begreb KULTUR »Min egen definition af kultur er, når man gør mere end fornødent for at løse sin opgave. Ikke bare laver en stenøkse, men også dekorerer den. Ikke bare har en stenhule, men også laver malerier. Ikke bare er nomade, men også skaber fortællinger« Per Stig Møller, kulturminister Den tidligere kulturminister, Carina Christensen, har brugt meget energi på at rose bibliotekerne for omstillingsparathed og strukturtilpasning, men hun nåede aldrig at komme med klare visioner for bibliotekernes fremtidige rolle. Sidste år nedsatte hun et udvalg, der skulle komme med bud på "folkebibliotekernes rolle i vidensamfundet"

Kulturarven skal digitaliseres - Folketinget bør se på mulighederne

I Danmarks Biblioteksforenings blad Danmarks Biblioteker har formanden Vagn Ytte Larsen skrevet om hvorfor det er nødvendigt at vi sætter politisk fokus på digitalisering af den danske kulturarv. Det er også et emne der fylder rigtig meget for bibliotekesforeningen, og som burde have større opmærksomhed i den offentlige debat. Det handeler om vores fælles identitet. Derfor sætter vi også yderligere fokus på sagen bl.a. på vores kommende årsmøde 25.-26. marts i Esbjerg, hvor temaet er Bibliotekerne er meget mere end Google . Mange har gennem årene spået, at bibliotekerne på sigt var alvorligt truet af Google, men historien har vist, at bibliotekets kompetencer stadig er i høj kurs, når borgerne skal finde de rette informationer og have sorteret internetsamfundets mylder af oplysninger, sådan som også DBs Gallup-undersøgelse i sommer viste. Men bibliotekerne er også Google, og bibliotekerne skal derfor leve i et aktivt samspil med denne store internetgigant. Aktuelt er der i Danmark deb
Information har hver lørdag en klumme, hvor de stiller spørgsmål af karakteren "Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?" til kulturpersonligheder. Denne uge var det Lone Scherfig der blev udsat for spørgsmålet. Det synes jeg hun har nogle interessante betragtninger over: »Bare mange, ikke nogle bestemte. Det første man ser i Skotland, når man er kommet sig over, at folk rent faktisk går med ternet tøj, er, at så mange sidder og læser bøger i de offentlige transportmidler. Fokuserede, optagede. Min mormor var bibliotekar, og jeg elsker biblioteker og boghandler. Det første tv-spil, jeg skrev og instruerede, Margrethes Elsker, foregik på et bibliotek. Jeg var grædefærdig, da vi skulle rive dekorationen fra Wilbur Begår Selvmord ned, en kæmpe boghandel med 50.000 bøger, som stod opbygget i Zentropas studie. I Taiwan, som er det land i verden, hvor folk er højest uddannet, er boghandler steder, hvor man kan finde en kæreste. Der er små blindgyder i reolsystemerne, så der

God forskning kræver gode biblioteker

Sådan skrev Styrelsen for bibliotek og medier i dag. Det har det ret i og de har så også lagt en rapport ud på deres site, der underbygger denne pointe. I deres omtale siger de bla. at forskningssektoren er under forandring. I disse år opstår der nye måder at forske på. Forskerne arbejder i højere grad end før tværfagligt og i teams, kommunikerer deres viden ud og anvender nye teknologier i deres arbejde. Forskning var oprindeligt organiseret omkring biblioteket. Det er den ikke længere. Betyder det så, at bibliotekerne har udspillet deres rolle i at understøtte forskningen, nu hvor Internettet siges at have gjort al viden tilgængelig? NEJ der forholder sig tværtimod lige omvendt. Internettet har skabt nye roller og muligheder for bibliotekerne, der nu som en aktiv medspiller til bl.a. at understøtte forskningsprocessen og formidle forskningen i en hidtil uset grad. Hans Siggaard Jensen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole har lavet rapport om emnet og opstiller en rækk

Folkeoplysning og folkebibliotek - er hinandens forudsætning

og to sider af samme sag På det seneste har der været debat om folkeoplysningens forhold til bibliotekerne. Nogle få har ligefrem talt om konkurrenceforvridning, da bibliotekernes læringstilbud ofte er gratis. Som jeg oplever det er den generelle opfattelse dog, at de to tilbud supplerer hinanden. Mange starter deres uformelle læringsforløb på biblioteker og fortsætter i det mere formelle voksenundervisningstilbud hos folkeoplysningsforbundene. Derfor er de to tilbud hinandens forudsætning og to sider af samme sag, hvilket også var udgangspunktet da Danmarks Biblioteksforening (DB) og Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) formulerede en fælles opfordring til de to ministerielle udvalg der PT arbejder med Folkebiblioteker og Folkeoplysning. De to foreninger opfordrer til, at der lokalt udarbejdes fælles udviklingsplaner for at sikre dialog mellem områderne. Vi sendte også opfordringen til Kommunernes Landsforening da deres bestyrelse den 10. januar opfordrede kommunerne til at være opmærks

Copyright - the main discussion in the development of knowledge society?

I'm at a Nordic conference on libraries and copyright in Oslo Yesterday we discussed a paper about “The digital library” by Harald von Hielmcrone, He’s main point was, that the long-term consequence of the present legislation in combination with the technological developments and commercial decisions made by the libraries is that the library as a basic public infrastructure is in danger of disappearing, and will be substituted by private content providers. If the present development is allowed to continue, publishers will provide for new, in-copyright content, and Google will take care of the rest. Leaving the basic library infrastructure to commercial interests will endanger the long term, preservation of and access to our literary heritage. In a commercial setting, there will be no guarantee that published works will continue to be available to the public. On the contrary, there are good reasons to expect that they will disappear when the commercial potentials of the works are ex