Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Velfærd er ikke en kommunal opgave #VI2016

Aarhus Kommune starter forfra hedder det i et udspil som i dag bliver præsenteret på Velfærdens Innovationsdag ”KOMMUNE FORFRA – Aarhus gentænker velfærden”  Velfærd er ikke en kommunal opgave, lyder det provokerende i indledningen, for udgangspunktet er, at fremtidens velfærd kan ikke kun løftes af det offentlige. Velfærd er vores allesammens opgave – som mennesker der står i relation til hinanden. Det synes jeg er en yderst interessant tænkning og ser frem til at følge den proces. Se debatoplægget KOMMUNE FORFRA http://reader.livedition.dk/aarhuskommune/560/ På Velfærdens Innovationsdag har biblioteket også fået et helt spor med Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016 som Danmarks Biblioteksforening og Frivilligrådet står bag. Se mere   http://biblioteksdebat.blogspot.dk/2016/01/folkebibliotek-som-velfrdsaktr.html?m=1

Folkebibliotek som velfærdsaktør? #VI2016

Sådan spørger vi på  Velfærdens Innovationsdag 2016 som arrangeres af Mandag Morgen  28. januar. Jeg skal lave indlæg og har undtagelsesvis begrænset mit til at lave en PowerPoint slide. Min baggrund som historiker fornægter sig ikke, men netop her er der den pointe, at folkebibliotekerne løbende har tilpasset sig samfundsudviklingen og borgernes behov. Du kan se den her, men den kræver nok et par ord med på vejen, så kig forbi. Du kan også se mit 6 minutters oplæg her, hvor jeg er startet med at slå fast at alle jo ved at biblioteket er en bogsamling......men så viser hvilken rolle biblioteket spiller for hele samfundsudviklingen.... kig selv med  https://www.periscope.tv/w/1BdxYzgbdELKX  (Det er en pericope så det er håndholdt dogme film ;-) Inspirationen er hentet i "Folkebibliotekerne i Videnssamfundet" og hos Jakob Heide Vi ser mange eksempler på, at bibliotekerne hjælper lokalt engagement og nye fællesskaber i gang, spiller en rolle for inklusion af udsat

The Danish libraries, the Association, the think tank and The Economic Value

Today we have visitors from a Turkey.  Therefore, we have made a presentation of the Danish Library Association and our special organization's structure. We will also present the Danish think tank Future Libraries and their study Economic Value of Public Libraries  Danish Library Association Danish Library Association has a special association structure of library professionals as well as local politicians on the Council. The President is always politicians and local politicians always constitute the majority. I think this mix of politicians and library professionals Works in a constructive way. Because the professionals inspire the politicians and the politicians give a good insight into how we need to prioritize. And other times it functions inversely. So I hope we also in the future will be able to get this symbiosis to function and that local politicians want to put as much thought into the matter and will work in our Board, like they do today. See the presentati

Flere besøger museer end biografer - tilsammen næsten lige så mange som kommer på biblioteker

Der er flere der går på museum end i biografen, konkluderer Berlingske ​ i dag og skriver at væksten hos muserne gjorde, at man i 2014 overhalede biograferne, som den mest populære kulturelle - udgående - aktivitet. Det gør det på baggrund af at Danmarks Statistik netop har offentliggjort at at der i 2014 blev "der solgt 14,5 millioner billetter fra de danske museer, registrerer Danmarks Statistik. Og så har den kølige danske sommer i 2015 måske givet tallet endnu et spark opad - i hvert fald rapporterer flere danske museer om rekordbesøg i 2015." Jeg synes det er dejligt at der er så mange der går på museum, for det tror jeg på gør os alle sammen klogere, og det er klart at det er en styrke at vi ikke skal betale entre på de store statslige museer og at vi kan tage ungerne med gratis på alle museer. I den forbindelse bør man nok også lige nævne at der årligt er 36 mio besøg på bibliotekerne, hvilket altså betyder de er langt over dobbelt så populære som muserne, hvis ma

Aldrig har vi haft adgang til så meget information, bliver vi kloge af det?

Et af vor egen kulturs kendetegn er, at vi ophober informationer i en hidtil uset mængde, mens vi samtidig er kommet i underskud med vores evne til at sanse det væsentlige. Vores evne til at sanse det dybere er skadet, og derfor er vi gået fra visdom til informationer. Vi har aldrig rådet over så mange informationer som nu, men hvad skete der med visdommen ? Sådan skrev MIKKEL WOLD, SOGNEPRÆST i Politiken lørdag. Det er en væsentlig udfordring for det moderne menneske, og jeg tror vi som individer har behov sanselighed og redskaber til at færdes mellem alle informationerne for at kunne udvikle evnen til at omdanne dem til viden. Måske han tænkte på kirken som svaret, jeg kommer til at tænke på biblioteket, som jeg mener kan spille en væsentlig rolle i som funktion, og give mennesket rum for refleksion og fordybelse. Biblioteket som en æstetisk kulturinstitution der også kan være sanselig eller...? I den forbindelse har den kloge præst også et væsentlig input. "At

Landets næststørste forlag advarer mod boykot af eReolen

Sådan skriver Politiken i dag, hvor  Lindhardt og Ringhof mener, at det er muligt at få en fin forretning, selv om eReolen har stort udvalg, men Gyldendal siger de ikke vil gentage avisernes digitale fejl . Interessant betragtninger oven på nogle ugers debat, hvor nogle få forlag har meddelet at de ikke længere vil stille e-bøger og lydbøger til rådighed for bibliotekernes eReolen Politikens journalist CARSTEN ANDERSEN  er en af de jornalister der har skrevet mest om konflikten, og det gør det derfor ikke mindre interresant at han i dag er gået tættere på, ikke bare biliotekerne, men hele udviklingen af det digitale marked, for i virkeligheden er udfordringerne gemt i den udvikling. Det kræver nemlig nye forretningsmodeller at agere på det marked.      Se  gennemgang af debatten   I artiklen beskriver han de udfordringer der er opstået, på baggrund af at 5 forlag har sagt farvel til bibliotekernes udlånsportal, eReolen. Gyldendal, People’s Press, Politikens Forlag

Bibliotekerne er til for borgernes skyld - også når bøgerne bliver digitale

I morges deltog jeg i debat på P1 morgen. Debatten handlede om hvorfor nogle få forlag ikke vil sælge deres bøger til eReolen, og hvordan vi kunne finde nogle fornuftige og langtidsholdbare løsninger.  Jeg har linket til udsendelsen herunder. Overskriften blev "Opblødning mellem biblioteker og forlag"  hvilket for mig var temmelig overraskende set i lyset af den forudgående debat i dagspressen. Når man har fulgt de seneste ugers debat om bibliotekernes e-bogs tjeneste eReolen, kunne det ellers godt lyde som om biblioteker og eReolen i særdeleshed er samfundsskadelige og derfor er der fem forlag som ikke længere vil leverer til eReolen. Men proportionerne er at fem forlag har givet udtryk for at de ikke længere vil være med, mens der er 250 andre stadig er med, herunder det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof, som ser det som en god forretning. L&R er også landet andets største forlag, så det er altså heller ikke de store mod de små, som man ellers også kunne få in

Det digitale indre marked til debat i folketingets kulturudvalg idag #EUPOL

EU-Kommissionen har store planer om et indre digitalt marked. Det har jeg tidligere skrevet om i  EU-ophavsret til den digitale tidsalder Målet med et digitalt indre marked er at sikre vækst og gøre det lettere for den europæiske forbruger at handle på tværs af grænserne. Det kan der være megen fornuft i. I dag er der så  høring  på Christiansborg om konsekvenserne af planerne om det digitale Europa. Den vil jeg følge med interesse. Indledningsvis kan vi konstatere at der i det bilag som folketingets kulturudvalg bygger deres høring på er væsentlige fejl. Se  Af dette bilag fremgår det at man i Danmark slet ikke operer med undtagelser. Det er simpelthen ikke rigtigt. I både europæisk og dansk ophavsret opereres med begrænsninger og undtagelser. Vilkår, som sikrer bibliotekerne ret til og mulighed for i det hele taget at købe og udlåne bøger. Det er ikke blot ærgerligt, at et politisk baggrundspapir på et så grundlæggende punkt kommer med oplysninger, der er forkerte, det er

Modernisation of EU Copyright rules: yes, but…

Yesterday I wrote about EU making copyright rules fit for the digital age Commission takes first steps to broaden access to online content and outlines its vision to modernise EU copyright rules see EU copyright See more comments  in danish   EU-ophavsret til den digitale tidsalder Today EBLIDA and IFLA comment on the European Commission’s Communication on modernising EU copyright rules.  Modernisation of EU Copyright rules: yes, but… EBLIDA, the European Bureau of Library, Information and Documentation Associations, and IFLA, the International Federation of Library Associations and Institutions, welcome the Communication of the European Commission Towards a modern, more European copyright framework released 9 December 2015.  European cultural diversity, education and research is of primary importance to Europe's creative economy and needs to be supported by an up to date copyright framework that will keep pace with technological evelopments and support increased cr

Ny aftale mellem eReolen og det mest læste forlag Lindhardt og Ringhof

Det er netop blevet offentliggjort at forlaget Lindhardt og Ringhof indgår ny 2 årig aftale med eReolen . Titlerne fra Lindhardt og Ringhof er de mest udlånte på eReolen. så det tror jeg vil have stor betydning for hvordan resten af forlagsbranchen indgår de fremtidige aftaler.  Jeg noterer mig at Lindhardt og Ringhofs administrerende direktør Lars Boesgaard i deres pressemeddelelse udtaler: "Aftalen sikrer den bedst mulige indtjening for Lindhardt og Ringhofs mange forskellige forfattere og forfatterskaber. Der har været debat i medierne, om at bibliotekernes udlån af e-bøger ødelægger det kommercielle digitale marked,   Lindhardt og Ringhof har den holdning, at vi ikke ønsker at stille os imellem forfatterne og deres læsere på eReolen ved at boykotte bibliotekerne. På den anden side ønsker vi at beskytte og udvikle det kommercielle digitale marked. Vi har derfor valgt dialogens vej og opnået en fleksibel aftale, der sikrer begge dele,”  Lindhardt og Ringhofs administrer

Kampen om bibliotekspengene - hvad er op og ned?

E-bøgerne fylder mere og mere på bibliotekerne, men forfatterne får ikke bibliotekspenge for dem. Hvordan håndterer man en ny virkelighed på bogmarkedet? Det skal politikerne nu finde ud af for i dag starter forhandlinger i folketinget om biblioteksafgift som i dag kun tildeles ud fra fysiske bøger Berlingske havde forleden, en god oversigt over det lidt indviklede system, der ligger bag biblioteksafgiften - 175 mio. kr. som kulturministeriet, hvert år uddeler som kulturstøtte til de danske forfattere. Fordelingsmodellen bygger på et sindrigt system, hvis hovedelement er hvor mange eksemplarer af en forfatters bøger bibliotekerne har stående på hylderne. Se  Kulturministeriet: Biblioteksafgift I Danmarks Biblioteksforening har vi længe ønsket at ændre på fordelingen, så forfatterne også kan få kulturstøtte baseret på udlån af deres e-bøger. Det blev tydeligt at det var et ønske biblioteksforeningen stod alene med, da kulturministeren i 2012 nedsatte Udvalg om Bibliotek

EU-ophavsret til den digitale tidsalder

Kommissionen tager de første skridt til at give bedre adgang til onlineindhold og opstiller vision om at gøre EU’s regler om ophavsret mere tidssvarende I dag kan vi se det første udspil fra kommissionen Det digitale indre marked, opmærksomheden retter sig særligt på den påtænkte revision af direktivet vedr. ophavsret kaldet INFOSOC. Et første hurtigt kig i udspillet viser ikke at de aktivt forholder sig til biblioteker, men de taler om Undtagelser fra ophavsretsreglerne i et innovativt og inkluderende samfund Netop undtagelserne i ophavsretsreglerne er det der muliggør at bibliotekerne kan købe og udlåne bøger. Det gælder i den fysiske verden, men endnu ikke i forhold til e-bøgerne, hvilket gør at bibliotekerne hele tiden skal forhandle om ret og specielt pris for at få lov at udlåne, og som gør at nogle forlag og forfattere ind i mellem pludselig trækker deres e-bøger tilbage. Tidligere har man Europa-Parlamentet arbejdet med den såkaldte Julia Reda rapport og i flere udvalg bakk